Aage Jensen
Mand Aage Jensen
Født: 1879 - Hjørring Brønderslev Dåb: Død: Begravet:
Far: Peter Jensen (1851- ) Mor: Jensine Christine Thomasen (1851- )
Begivenheder
• Folketælling: 1880, Hjørring Brønderslev O 93.
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Aage Jensen
Mand Aage Jensen
Født: 13 Nov. 1917 Dåb: Død: Begravet:
Far: Christen Jensen (1863- ) Mor: Oline Marie Thomsen (1880- )
Begivenheder
• Folketælling: 1921, Hjørring Tolstrup O 33. Tømmerby.
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Anders Jensen ( Kjærulf ) og N. N. Pedersdatter
Mand Anders Jensen ( Kjærulf )
Også kendt som: Anders Skriver Født: Dåb: Død: 24 Jul. 1589 Begravet:
Far: Jens Andersen Kjærulf (Omkr 1450- ) Mor: Gertrud Hansdatter Bonde ant. ( - )
Ægteskab:
Kvinde N. N. Pedersdatter
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
1 K NN Andersdatter Kjærulf
Født: Dåb: Død: Begravet:Ægtefælle/partner: Anders Thomsen ( - )
2 K NN Andersdatter Kjærulf
Født: Dåb: Død: Begravet:Ægtefælle/partner: Peder Mørk ( - )
3 K Anne Andersdatter Kjærulf
Født: Dåb: Død: 1625 Begravet:
4 M Jens Andersen Kjærulf
Født: Mellem 1456 og 1459 Dåb: Død: Begravet:Ægtefælle/partner: Anne Nielsdatter Griis ( -Før 1606)
Notater: Mand - Anders Jensen ( Kjærulf )
Foged i Hals, se Kornumgård linien.
Skipper klement fejden 1534.
Kjærulfske studier side 11 - 34.
Anders Jensen Kjærulf, Søn af ovennævnte Jens Andersen
Kjærulf, ejede ved Midten af det 16. Aarh. i hvert Fald en Del
af Kornumgaard og boede der/4. Han nævnes (af Dyrskjøt),.øø
1534, boede en Tid i Børglum Bispestols Gaard, Kjølskegaard,
Hallund Sogn og var i Aarene omkring 1540 Foged i Jerslev
Herred5. Da han ikke. nævnes som Selvejer i Præsteindberetningen
af 1568, var han formodentlig død for denne Tid; hans
Eftermand som Foged, Peder Jensen i Kjølskegaard, nævnes
1554/6. Hans Hustrus Navn kendes ikke og Antallet af hans
Børn heller ikke, men han synes i hvert Fald at have haft 1
Søn, Jens Andersen Kjærulf, og 3 Døtre, at hvilke Døtrene omtales
først, da vi hurtigst er færdige med dem.
1/ Der kan her gøres opmærksom paa - hvad der ogsaa er omtalt i
Indledningen til Kjærulfernes Historie -, at Dyrskjøt havde en Del af sin
Viden om de ældste Kjærulf'er fra Optegnelser af Bertel Kjær- ulf i Aslund, f.
o. 1582, d. 1672.
4 Kjær H. Tingbog 7/3 1631. Jydske Tegnelser III. 125 f., Kancelliets Brb. 14/5
1580
5 Ny kgl. Saml. 4o. 746.
6 a. St. og Ny kgl. Saml. in fol. 558.
Vendsysselske årbog 1947 side 17 / 18
GAARDEN B.
Anders Jensen Kjærulfi Kornumgaard var Søn af Jens Andersen Kjærulf i Kornumgaard, som vist var gift med en Datter af Hans Andersen Eg eller Bonde, Ejer af Kornumgaard 15063) Anders Jensen Kjærulf boede en Tid i Børglum Bispestols Gaard Kølskegaard og var omkring 1540 Herredsfoged i Jerslev Herred, men var vist død før 1568, da han ikke nævnes som Selvejer i Præsteindberetningen. Han var sandsynligvis gift med en Datter af Peder Jensen i Burholt og Anne Nielsdatter Mørk og arvede med hende Gaarden B. i V. Hebelstrup. Af Anders Kjærulfs Børn kendes 4, hvorom nærmere i >Kjærulfske Studien S. 35 f.<
Den Halvdel af V. Hebelstrup, som han ejede, og som han antagelig havde faaet med sin Hustru, blev som andet Selvejer-Bøndergods forbrudt i Klemen-Fejden 1534, men han købte Gaarden tilbage af Kronen og fik 1543 et saalydende Kongebrev:
>Vi Christian, med Guds Naade o. s. v. gør alle vitterligt, at efter di denne Brewiser Anders Kierul i Kornum haver nu ladet handle med Os om en halv hans Bondegaard og Gods i Vester Hebelstrup, som Niels Andersen nu paaboer, liggendes i Hallund Sogn i Jerslev Herred udi Vort Land Nørrejylland og haver derfor været udi Vort Minde, da haver Vi af Vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette Vort aabne Brev under og tillader, at forskrevne Anders Kierul og hans Arvinger maa og skulle have, nyde, bruge og beholde forskrevne halve hans Bondegaard Vester Hebelstrup med dens rette Ejendom og Tilliggelse saa fri og for saadan Landgilde, Tynge og Afgift, som deraf gjordes og gaves, førend nu sidst forleden Fejde her i Riget begyndtes; dog saa, at han og hans Arvinger skal være Os og Vore Efterkommere, Konger udi Danmark, huld og tro og aarligen til gode Rede af forskrevne halve Bondegaard og Gods gøre og give til Os og Kronen saadan Landgilde, Tynge og Afgift, som plejer og bør at gøres og gives før Fejden begyndtes.
Thi forbyder Vi alle o.s. v.
Givet udi Vor Købstad Aalborg. Mandagen næst efter Sct. Laurentii Dag (oz 10. Aug.) Aar 1543.
_ Under Vort Signet<.
1543 beboedes denne Gaard altsaa af en Niels Andersen, der muligt har været en Søn af Anders Kjærulf; men 1579 beboedes den af en Thomas Jensen, der endnu 1606 anføres i V. Hebelstrup Han tiltaltes 1612 af Lars Wilsen i den anden V. Hebelstrup Gaard for resterende Tiende for 1606 og 1607; se under Gaarden A. Thomas Jensen havde 3. Feb. l6l6 Proces for Landstinget m. Peder Hansen Raff i Gerndrup angaaende en Kontrakt og et Forligelsesmaal, som Præsten Laurids Lauridsen m. fl. havde været med til at tilvejebringe. Der var tidligere af Predbjørn Gyldenstjerne forhvervet Landstingsdom i denne Strid, der drejede sig om et økonomisk Mellemværende. Ved Landstinget var der 23. Sept. 1615 afsagt to uendelige Domme, og Striden, det drejede sig om en Ko og en halv Tønde Smør, gik helt tilbage til 1595. Thomas Jensen havde da faaet Betaling for Koen og. Smørret, men havde endnu 1615 ikke foretaget Leveringen. Han dømtes til at betale. Paa Landstinget op traadte Thomas Jensens Søn Jens Thomsen for Faderen.
Gaardens Historie efter Anders Kjærulfs Død o.1550 er uvis, men antagelig er Gaarden gaaet i Arv til hans Døtre, af hvilken én var gift med Anders Thomsen (Vognsen i Kongensgaard i V. Brønderslev, en anden med Peder Hansen Mørk i Musted, og Anne Andersdatter, død 1625, gift med Anders Skriver, død 1589, begr. i Hals Kirke. Boede i Hals Fogedgaard og var Fader til Raadmand i Aalborg Jens Andersen Hals (død 1627), Ridefoged til Aastrup Anders Kjærulf Andersen i V. Brønderslev, (d. før 1613), Anne Andersdatter, gift med Jens Andersen Juel, d. o. 1614, boede i Hals Fogedgaard, og Johanne
Andersdatter, boede 1630 og 1636 i Sæby som Enke efter Laurids Jensen i Krogen i V. Brøndersl.
Fra Geni.
NavnAnders Jensen Jens Kjærulf (født Kjærulff)
KønMand
Fødsel1487
Hjørring
DødFør 1568
Kornungaard ant., Brønderslev
FarJens Andersen Kjærulf (født Andersen Kjærulf)
MorGjertrud Hansdatter Bonde ant.
HustruKirsten Pedersdatter Mørk
BørnJens Andersen Kjærulf, i Kornumgaard, V. Brønderslev
Anne Andersdatter Andersdatter Kjærulf (født Kjærulf)
N.N. Andersdatter Kjærulf, i Kornumgåd
SøskendeBertel Jensen Kjærulf
Søren Jensen Kjærulf
Simon Jensen Kjærulf
Hans Jensen Kjærulf
Vogn Jensen Kjærulf
Nn Jensdatter Kjærulf
Bagge Jensen Kjærulf
DEAT: RIN MH:IF907
Generelle notater: Børn - NN Andersdatter Kjærulf
DEAT: RIN MH:IF2520
Generelle notater: Børn - NN Andersdatter Kjærulf
Kaldes Jens Kjærulfs søster i 1568. Kjærulfske studier side 35.
Fra Geni.
NavnN.N. Andersdatter Kjærulf, i Kornumgåd
KønKvinde
FarAnders Jensen Jens Kjærulf (født Kjærulff)
MorKirsten Pedersdatter Mørk
ÆgtemandPeder Hansen Mørk
BørnAnders Pedersen Mørk
Jens Pedersen Mørk
Gregers Pedersen Mørk
Hans Pedersen Mørk
Christen Pedersen Mørk
Lars Pedersen Mørk
Søster Pedersdatter Mørk
Bennedikte Pedersdatter Mørk
SøskendeAnne Andersdatter Andersdatter Kjærulf (født Kjærulf)
Jens Andersen Kjærulf, i Kornumgaard, V. Brønderslev
DEAT: RIN MH:IF3692
Generelle notater: Børn - Anne Andersdatter Kjærulf
Kjærulfske studier side 35. Hallund sogn s. 49.
BIRT: RIN MH:IF971
DEAT: RIN MH:IF972
Generelle notater: Børn - Jens Andersen Kjærulf
Vendsysselsk årbog 1949 side 119.
Øster Halne. Her var 1562 følgende Ledingsgaarde:
1. Jens Kjærulf, 2 Skill. 3 Pend. Leding, Gaarden (Matr. Nr. 4) synes genkøbt efter Fejden og
kaldes senere Ø. Halne Møllegaard. 1600 stod den for 3 Skill. Leding og brugtes af Bagge Jensen (Kjærulf) og Morten Jensen (Kjærulf) og 1605 af de samme, men da var Ledíngen forhøjet til
4 Skill. 1622 var Brugerne Morten Jensen Nør og Knud Laursen, Leding 4 Skill., 1646 Morten
Kjærulf, Selvejer, 1650 Niels Mortensen og Ove Laursen, Leding 4 Skill, 1662 de samme, men da
var Herlighedsafgiften pantsat til Arvingerne efter Mogens Høg til Buderupholm, og ligeledes 1664, da Gaarden havde samme Brugere og fik Hk. 8-5-0-0.
Google - Jens Andersen Kjærulf
Jens Andersen Kjærulf, Søn af ovennævnte Anders Jensen Kjærulf, kaldes ogsaa Adelsmand af Dyrskjøt 1. Han blev o.1575 Herredsfoged i Jerslev Herred og beklædte denne Stillingindtil o. 1600. Han nævnes 1568 som Ejer af Kornumgaard, som han selv iboede, samt 2 Huse i V. Brønderslev Sogn2. 1580 købte han af Kronen den Søsterlod i Kornumgaard, som Peder Munk havde købt af Peder Mørk i Musted, men som atter af Peder Munk var solgt til Kronen, fordi Peder Munk, der 1576 havde købt Kronens Ret i Kornumgaard (Herlighedsafgiften),
1580 havde maattet lade denne Handel gaa tilbage, da der var klaget over, at han ikke ydede Bonden den Støtte, han som Forsvarer var pligtig til. Om disse ret vidtløftige transaktioner kan henvises til Kronens Skøder 9/5 1576
og 22/4 1580 samt Kancelliets Brevbøger 12/4, 14/5 og 26/11 1580, 23/5, 24/5 1589 1/5 1597, og ligeledes kan henvises til Kancelliets Brb. 13/11 1581, hvor omtales en af Jens Kjærulf afsagt urigtig dom, som Kongen befrier ham for Følgerne af. Videre haves der i samme Kilde 14/1 1586 Efterretning om en Trolovelses sag, som vedrører Familien. Anders Pallisen, der 1587 var Byskriver i Aalborg (d. 1602) og var gift med Anne Pedersdatter Kjærulf, Datter af Peder Andersen Kjærulf i Ø. Halne og Karen Bertelsdatter, se Side 30, havde. 1585 klaget til Kongen over, at han paa lovformelig maade var bleven trolovet med en Pige, men Jens Kjærulfi Kornumgaard havde nedlagt Protest derimod, da han mente, at Pigen havde lovet ham at ægte hans Søn. Anders Pallisen bestred Gyldigheden af en saadan tidligere Trolovelse, der var sket i Ølsmaal og Drukkenskab og uden Nærværelse af den, pigen skulde troloves med, ja, overhovedet uden Iagttagelse af de sædvanlige Regler. Pigen nægtede ogsaa Rigtigheden deraf, men Jens Kjærulf stod paa sit, og Sagen kom for Tamperretten i Aalborg; men Afgørelsen var imidlertid bleven udsat. Lænsmanden i Aalborg fik nu Ordre til at tage 3 andre Adelsmænd til sig og i Forening med Tamperretsmedlemmerne undersøge og dømme i Sagen. Resultatet kendes ikke, men der er næppe tvivl om, at Anders Pallisen fik Ret, og at den Pige, Sagen drejede sig om, var hans senere Hustru Anne Pedersdatter Kjærulf, der morsomt nok efter Anders Pallisens Død ægtede Jens Kjærulfs Søn Bagge, maaske hendes tidligere forsmaaede Bejler. Jens Kjærulf var gift med Anne Nielsdatter Griis af den adelige Slægt fra Slette og vist Datter af den Niels Griis (gift med Bodil Svendsdatter Orning), der 1505 sammen med Faderen Palle Griis boede i Ø. Mellerup i Jerslev Sogn1, og som 1545 tiltaltes for sin Halsløsning efter Klementsfejden2; Dyrskjøt siger: >Fru Anne Griis af Slette, Niels Grises Datter, Bagge Kierulffs Søste 3, men har jo øjensynlig skrevet Kierulff i Stedet for Griis, og Niels Griis havde netop en Søn Bagge, vist opkaldt efter Niels Griis' Broder Bagge, hvilken sidste boede i Kornumgaards Nabolag, nemlig i Hjermeslevgaard, og blev bekendt i Historien for sit Forsøg paa at dræbe Skipper Klement, et Forsøg, der jo kostede ham selv Livet. Jens Kjærulf og Hustru gav to Alterstager af Messing til V. Brønderslev Kirke; de findes der endnu, og foruden følgende Inskription:
DISE . LIVSE . STAGER . GAFIENS . KERVLF . I KVORNVM . OC HANNE . GRIS . TIL . WESTER . BRØNDERSLØF. KIERKE .
1596 . bærer de to Skjolde '97 uden Hjelme '97 og i det ene Skjold en til højre gaaende Hanulv med udrakt Tunge, i det andet en springende Vildbasse.
Det vides ikke, hvor naar Jens Kjærulf og Anne Griis døde; jeg har truffet ham som Udsteder af et Tingsvidne af Jerslev Herreds Ting 1597 angaaende Hørbylund 5, og Dyrskjøt nævner først 1602 hans Eftermand i Fogedembedet. Baade han efter dem. De skal have haft ialt 9 Børn, siger Dyrskjøt; af disse kender jeg dog kun 6 eller maaske 7. Kjærulfske Studier side 37 - 38 - 39.. Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1937 side 50. Skulle have haft 9 børn.
Se Slettegaard i Vester Hanherred af C. klitgaard.
http://www.thistedmuseum.dk/Historisk%20%C3%85rbog/%C3%85rgang%201954/Klitgaard,%20C.%20Slettegaard%20i%20Vester%20Hanherred.pdf
http://www.kenworthy.dk/anerATK/gp90.htm
http://www.polyjo.dk/navne_sogne/p6347c9bc.html
Se på Kornumgård.
https://www.geni.com/people/Jens-Andersen-Kj%C3%A6rulf/6000000003645839786
Kilde: Carl Klitgaards Kjærulfske studier, Kornumlinien, s.33
Jens Andersen Kjærulf skal i Følge Dyrskjøt have ejet >stort
gods I Jersleff Herridt I wester Brøndersleff och fliere Sogner<1.
Det er nærmere omtalt i Indledningen til slægtens Historie,
at Dyrskjøt ansaa Kjærulferne for adelige, >af Edelstand<; han
bemærker ogsaa dette om den her nævnte Jens Andersen, der
var Søn af Herredsfogden, Anders Andersen Kjærulf i Kjær Herred
(Fogedgaard i Vadum), se Side 8, men Dyrskjøt havde som nævnt en
noget anden Opfattelse af Begrebet Adelstand end
Nutidens Genealoger, idet han f. Eks. regnede Afkom af ufri
Mand med adelig Kvinde for at være >af Edelstand<. En Jens
Kjærulf i Halne (Vadum S.) nævnes 1532 som Rebsmand til
Lendum Mark sammen med Peder Hansen i Kornum o. fl.2,
men det er dog næppe den her omhandlede Jens Andersen
Kjærulf, skønt denne maa antages at have være gift med nævnte
Peder Hansens Søster.
Om Jens Kjærulfs Hustru siger Dyrskjøt: >Hans Hustrus
Naffn weed jeg icke, dog vaar hun Edelstand och beholdt deris
Gods frij<, nemlig efter Klementsfejden. Da det Gods, der omtales,
bl. a. var en Del af Selvejergaarden Kornumgaard i V.
Brønderslev Sogn, maa det antages, at Jens Kjærulfs Hustru
var Datter af Hans Andersen, som 1506 besad Kornumgaard, og
som vel var Søn af Anders Bonde eller Anders Eg jydsk Ieg),
der 1446 og 1459 var Herredsfoged i Jerslev Herred og 1470
nævnes som boende i Kornumgaard3. Peder Dyrskjøt siger
ogsaa om Anders Eg, at han var af Adelstand, skønt han efter
Betegnelsen >bonde< maa antages at have været Selvejerbonde,
og der er saaledes god Samkla ng mellem Dyrskjøts Udsagn, at
Jens Kjerulfs Hustru var af Adelstand, og den Antagelse, at
hun var Datter af Anders Bondes Søn, Hans Andersen i Kornumgaard.
Sandsynligvis har hun siddet Enke paa Grevefejdens Tid,
og dette kan være en naturlig Aarsag til, at Familiens Besiddelser
ikke kom til at dele Skæbne med saa meget andet Bondegods
\emdash at blive forbrudt til Kronen efter Klementsfejden.
Jens Kjærulf og Hustru havde i Følge Dyrskjøt mange
Børn, >mens jeg finder Icke fliere neffnet vden 2 Sønner 1 Doter
<1, men jeg mener dog at kende 3 Sønner og 1 Datter,
nemlig:
Børn: Anders Jensen Kjærulf (1500 - 1569)
Vogn Jensen Kjærulf (1500 - )
Hans Jensen Kjærulf (1500 - )
NN Jensdatter Kjærulf (1500 - )
profil biller fra Dyrskjøts optegnelser
Father: Jens Andersen Kjærulf b: in Fogedgård, Vadum Sogn Mother: Hansdatter b: in Kornumgård, Vester Brønderslev Sogn
Om Jens Kjærulfs Hustru siger Dyrskjøt: "Hans Hustrus Naffn weed jeg icke, dog vaar hun Edelstand och beholdt deris Gods frij", nemlig efter Klementsfejden. Da det Gods, der omtales, bl. a. var en Del af Selvejergaarden Kornumgaard i V. Brønderslev Sogn, maa det antages, at Jens Kjærulfs Hustru var Datter af Hans Andersen, som 1506 besad Kornumgaard, og som vel var Søn af Anders Bonde eller Anders Eg jydsk Ieg), der 1446 og 1459 var Herredsfoged i Jerslev Herred og 1470 nævnes som boende i Kornumgaard. Peder Dyrskjøt siger ogsaa om Anders Eg, at han var af Adelstand, skønt han efter Betegnelsen "bonde" maa antages at have været Selvejerbonde, og der er saaledes god Samklang mellem Dyrskjøts Udsagn, at Jens Kjerulfs Hustru var af Adelstand, og den Antagelse, at hun var Datter af Anders Bondes Søn, Hans Andersen i Kornumgaard. Sandsynligvis har hun siddet Enke paa Grevefejdens Tid, og dette kan være en naturlig Aarsag til, at Familiens Besiddelser ikke kom til at dele Skæbne med saa meget andet Bondegods - at blive forbrudt til Kronen efter Klementsfejden.
Jens Kjærulf og Hustru havde i Følge Dyrskjøt mange Børn, "mens jeg finder Icke fliere neffnet vden 2 Sønner 1 Doter", men jeg mener dog at kende 3 Sønner og 1 Datter
Kornumgård
Kornumgård var et gods i Vester Brønderslev Sogn, der nu er udstykket.
[redigér] Ejere
1446 ca. Anders Laursen (Bonde) 1506 ca. Hans Andersen Bonde Peder Hansen 1550 ca. Anders Jensen Kjærulf Jens Andersen Kjærulf 1632 Peder Thomsen Galskyt 1688 Helmik Pedersen Galskyt
http://slektsforskning.com/login/person/anetre5/tekst/Jens%20Andersen%20Kjaerulf.asp
BIRT: RIN MH:IF327
DEAT: RIN MH:IF2521
Niels Jensen ( Krogsgaard )
Mand Niels Jensen ( Krogsgaard )
Født: 29 Jan. 1887 - Hjøring Tise 1876 - 1892 O 39 nr. 1. Dåb: 3 Jul. 1887 Død: Begravet:
Far: Jens Nielsen Jensen (1843-1922) Mor: Karen Marie Nielsen (1849-1931)
Begivenheder
• Folketælling: 1890, Hjørring Børglum Tise Manne gaard by O 48 nr. 7 - 40.
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Niels Jensen ( Krogsgaard )
BIRT: RIN MH:IF1126
DEAT: RIN MH:IF3638
Mathias Jensen (bødker ) og Karen Vallentinsdatter
Mand Mathias Jensen (bødker )
Født: 1697 - Hjørring Saltum 1686 - 1771 O 54 Ø. H. Dåb: 5 Dec. 1697 Død: 1752 - Hjørring Hvetbo Saltum 1686 - 1771 O 232. Begravet: 11 Feb. 1752 - 53 År 11 Mdr. 5 Dage.
Far: Søren Christensøn (Omkr 1670- ) Mor: Anne Jensdatter ( - )
Ægteskab: 25 Okt. 1724 - Hjørring Hvetbo Saltum 1686 - 1771 O 10.
Kvinde Karen Vallentinsdatter
Født: 30 Apr. 1699 - Hjørring Hvetbo Saltum 1686 - 1771 O 56. Dåb: 1699 Død: 1773 - Hjørring Hvetbo Saltum 1768 - 1810 O 156. Begravet: 21 Apr. 1773 - 74 År Mindre 15 Dage.
Far: Vallentin Vallentinsen de Fulda (1661- ) Mor: Inger Laursdatter - Kjærulf (1663-1740)
Børn
1 M Peder Mathiasen
Født: 1725 - Hjørring Hvetbo Saltum 1686 - 1771 O 188. Nederst. Dåb: 4 Feb. 1725 Død: - Hjørring Børglum Vrensted 1793 - 1820 Begravet:Ægtefælle/partner: Maren Nielsdatter (1747- ) Ægtesk: 17 Dec. 1779 - Hjørring Børglum Vrensted 1762 -1792 O 118 Trol.22 Okt.
2 K Anne Cathrine Mathiasdatter
Født: 1726 - Hjørring Hvetbo Saltum 1686 - 1771 O 198. Dåb: 8 Dec. 1726 Død: Begravet:
3 K Inger Mathiasdatter
Født: 1728 - Hjørring Hvetbo Saltum 1686 - 1771 O 205. Nederst. Dåb: 29 Sep. 1728 Død: Begravet:Ægtefælle/partner: Jens Christiansen ( - ) Ægtesk: 19 Maj 1778 - Hjørring Saltum 1768 - 1810 O 30 h.
4 K Karen Mathiasdatter
Født: 1730 - Hjørring Hvetbo Saltum 1686 - 1771 O 212. Dåb: 27 Aug. 1730 - 12 Trini. Død: 25 Jun. 1741 - Hjørring Hvetbo Saltum 1686 - 1771 O 435 Nederst Begravet: - 11 År 3 Måneder.
5 M Vallentin Mathiasen Bødker
Født: 8 Jun. 1732 - Hjørring Hvetbo Saltum 1886 - 1771 O 220 . Dåb: Død: 1807 - Hjørring Hvetbo Saltum 1768 - 1810 O 171 Begravet: 5 Mar. 1807 - 74 År.Ægtefælle/partner: Anne Pedersdatter (1765-1801) Ægtesk: 23 Nov. 1793 - Hjørring Hvetbo Saltum 1768 - 1810 O 58 / 34 Trol. 21 SepÆgtefælle/partner: Kirsten Justdatter (1756-1807)
6 M Christen Mathiasen
Født: 1734 - Hjørring Hvetbo Saltum 1686 - 1771 O 229. Dåb: 22 Aug. 1734 - 9 Trini. Død: Begravet:
7 K Birthe Mathiasdatter
Født: 1736 - Hjørring Hvetbo Saltum 1686 - 1771 O 234. Dåb: 26 Feb. 1736 Død: Begravet:
8 M Just Mathiasen
Født: 27 Okt. 1737 - Hjørring Hvetbo Saltum 1686 - 1771 O 239. Dåb: Død: 1742 - Hjørring Hvetbo Saltum 1686 - 1771 O 438. Begravet: 21 Nov. 1742
9 M Jens Mathiassen
Født: 1740 - Hjørring Hvetbo Saltum 1686 - 1771 O 248. Dåb: 3 Jul. 1740 - 3 Trini. Død: 1 Mar. 1741 - Hjørring Hvetbo Saltum 1686 - 1771 O 435 Begravet: - 7 Måneder.
10 K Maren Elisabeth Mathiasdatter
Født: 7 Apr. 1743 - Hjørring Hvetbo Saltum 1686 - 1771 O 257. Dåb: Død: 1 Maj 1744 - Hjørring Hvetbo Saltum 1686 - 1771 O 441. Begravet: - 1 År 3 Uger.
Notater: Mand - Mathias Jensen (bødker )
BIRT: RIN MH:IF462
BURI: RIN MH:IF463
DEAT: RIN MH:IF4400
Notater: Kvinde - Karen Vallentinsdatter
CHR: RIN MH:IF465
BIRT: RIN MH:IF464
BIRT: CAUS Hjørrring Hvetbo Saltum 1686 - 1771 O. 106
DEAT: RIN MH:IF466
BURI: RIN MH:IF467
Notater: Ægteskab (Karen Vallentinsdatter):
MARR: RIN MH:FF416
Generelle notater: Børn - Peder Mathiasen
http://rigmornoergaard.tripod.com/Borglum_Kloster_1787-1803.htm
14. apr. 1795 afg. husmand Peder Mathiasen i Vrensted, gift med Maren Nielsdatter. Børn: Karen Pedersdatter, 11 år, hvis fødte værge er farbroderen Valentin Mathiasen, husmand i Faarup i Saltum sogn. Enkens lavværge gårdmand Anders Andersen af Vrensted.
Peder Mathisen og Maren Nielsdatter trol. 22 okt. viet 17 dec. 1779 Hjørring Børglum Vrendsted 1762 - 1792 O 118.
Har ikke fundet ham død, men hustroen bliver gift igen, 8 12 1795 - Hjøring Vrensted 1793 - 1820 O 62 ø-h.
Generelle notater: Børn - Karen Mathiasdatter
Familysearc.org
Denmark, Estate Records, 1436-1964
Hjørring
Kettrupgård gods
Skifteprotokoller 2 1752-1778
Image side 53 - 57 Opslag 29.
Generelle notater: Børn - Vallentin Mathiasen Bødker
08/06/1732 Vallentin Mathisen ( Bødker ) søn af Mathias Jensen Bødker og Karen Valletinsdatter i Faarup. fadd. Jens Bødker, Anders Bødker, Jens Raj, Kirsten Ottesdatter i Faarup. Bor i Faarup 1787 er husfæster.
Bor 1787 i Fårup, husfæster. - Ifølge Lundergårds godsarkiv, - viet 2 g. til Kirsten Justdatter.
Skifte Forretning efter Huusmand Vallentin Mathiesens afgangne
Hustrue Anne Pedersdr. I Faarup
Skifte Forretning efter Huusmand Vallentin Mathiesens afgangne
Hustrue Anne Pedersdr. I Faarup
Aar 1801 den 27de julj indfandt sig i det Huus i Faarup Bye udi Saltum Sogn paa Lundergaards Gods, som Vallentin Mathiesen beboer paa Husbondens og Skifteforvalterens Hr. Oluf Christensens vegne: Christen Lyngberg Fuldmægtig ved ommemelte Lunderged, for at foretage et lovlig skifte efter omenmelte Vallentins afgl.ne Hustrue Anne Pedersdatter som døde den (mangler) Janu: S. a. men skiftet haver Ifølge Forordningen af 21de Juni 1799 henstaaet indtil nu, da Enkemanden agter at indlade sig i nye ægteskab, hvorfor han har været en lovlig Registrerings og Vurderings Forretning begierende over bemelte afdødes Efterladenskaber til videre Skifte og Deeling imellem ham og hans i Ægteskab med den afdøde, avlede umyndige Søn Mathias 6 Aar gl. hvis ræt Faderen, under Skiftet iagttager. Her er nærværende 2de Vitterligheds og Vurderingsmænd Jens Torcildsen og Niels Jensen af Faarup, som blev forklaret, at de ifølge ovenmelte Forordning skulle taxere den afdødes Efterladenskaber efter bedste skiønnende, saaledes som de med deres Eed kan bekræfte; Thi blev da begyndt med at registrere og vurdere saaledes som følger:
1lille fur Bord -, 1, 8 Den afdødes fur kiste med laas og nøgel 3, 2, --
1 lille furfade -, -, 4 Derudi
3 Stripper -, -, 12 1 tin Bakke med 3 gl. Silketørkl. Og 1rød
1 lille fur Rustkar 1 gl. Fierding og Bommulds do. Samt noget smaalinned 1, 2, --
1 lille gl. anker 1, 3, 81 lille Speil 9, 3, 12
1 grøn Stoffes Skiørt-, 5, -- 1 Messing Rivejern og 1 do. Lyssesax ,---, 8
1 grøn Ulden Damaskes Trøje -, 5, -- 1 Haandqvern med 2 Steen-, 2, --
1 blaae trykket lærreds forkl. -, 2, --2 gl. bryggerkar -, -, 8
1 grøn slet stoffes trøje-, 3, -- 1 gl. Hiulbaare -,---, 8
1 striberet Skiorte med blaa bund -, 4, --1 sortbroget Koe 8 Aar 5, 2, --
1 blaae Vadmels do.-, 5, -- 1 Faar og 1 Lam 1, --, --
1 gl. bruun do.-, 2, -- 1 skovl og greb, samt spade -, 2, --
1 blaae Damaskes do.-, 4, --
1 blaae Vadmels do.-, 1, 8 Paa Tilspørgsel om Enkemanden og Tilstædeværende
2 pudesvaar af Hørlærred-, 1, -- vidste mere at angive denne Stervboe tilhørende enten
2 Blorlærreds Særker-, 2, -- reede Penge, Vahre eller, andet, hvad nu skeet er,
I en lille StueHvortil de Alle sarede Nej,
1 Eege Bord paa Drejet Fod-, 2, -- Altsa bliver Boens heele Indtægt 16, 5, 12
1 gl. Stoel-, --, 8
1 gl. rød og hvid Olmerd Overd. -, 4, --
1 bl. Og hvid Bolster Vaar-, 3, --
2 gl. Hovedpuder-, 3, --
2 gl. Blorlæreds lagner-, 1, --
Derimod bliver Skiftets Omkostninger saaledes
a.1/3 Procento af Indtægter til Kongens Kasse -, -, 6
b.Stemplet Papiir til Skiftebrevet 1 stk. -, 1, 8
c.Skiftebrevets Beskrivning -, 3, -- -, 4, 1
Flere udgifter vidste Ekemanden ikke der hæftede paa Boen og ingen var ey heller mødt som fordrede Hvoraf Enkemanden tager det halve8, --, 7
Og Sønnen den anden halve Deel, som ere8,--, 7
For hvilken Arvepart: Aatte Rigsdaler Syv Skilling udlagde her af Boen, som pant derfor indtil Sønnen bliver myndig eller Pengene til Vedkommende bliver udbetalt: Den Afdødes foran registrerede Kiste og gang intet undtagen; Og da Enkemanden ikke attraaede nogen Auction derover, saa blev samme hos hannem indestaaende efter Forlangene og paa hans ansvar. Med dette Skifte kunde da ikke videre foretages hvorfore samme efter Enkemandens Begiering bliver i dag sluttet og tilendebragt. Det saaledes Passerede bliver med Hænders Underskrivt bekræftet.
Stervbostædet Datum utsupra paa Skifteforvalterens VegneCh Lyngberg
Enkemanden paa egne og sønnens VegneWallentin Mathiesen Med paaholden pen
Som Vitterligheds og Vurderingsmænd, der under vores lovlige Eed bør bekræfte, at Vurderingen er ansat efter vores Samvittighed og beste Overbeviisning underskrivesJens Torstensen Niels Jensen
FAMILYSEARCH.ORG
Denmark, Estate Records, 1436-1964
Hjørring
Lundergård gods
Skifteprotokoller 1792-1840
Image of 173 OG 196
Lundergaards godsarkiver, 22/07/1807 fol. 151b, 174
Skifte efter Vallentin Mathisen og hustru Kirsten Justdatter, død 13/03/1807 af sprinklersyge. ( tyfus ? )
Opslag 173
Aar 1807 den 22 Juli indfandt sig i Faarup Bye Saltum sogn udi det huus sammesteds som Falentin Mathiesen og hustru Kirsten Justdatter beboed hvilke 2de Egtefolk ved Døden var afgaaet den første den 12te og den sidste den 13 Marti i Sygdom af den her graserende smittende forraadnelses eller sprinkelsyge hvorfor Skifteforvalteren ei før nu eftter districtslægens given Eragtning i den henseende, for at forebygge sygdommens udbredelse, hand kunde foretage sig denne forretning her paa stedet med at tilkalde de nødvendige personer og arvinger, hvorimod skifteforvalteren strax de afdøde vare begravede havde ladet huset forsegle sagen siden til denne tiid har været under ærbødig opsyn, og fandtes til dette øieblik Boen ubeskadiget.
Til witterlighedsmænd var tilkaldet Lauer Mortensen sognefoged og Niels Poulsen begge af Faarup. Eftter Indkaldelse vare en deel af afdødes Arvinger mødte og blev af disse Arvinger opgivet at være 4 efter Falentin Mathiesen hans i første ægteskab med Anne Pedersdatter sammenavlede søn Mathias 12 aar gl. som her var tilstæde, med tilsynsværge og _______ formynder Niels Pedersen af Eiersted. Denne søn har ingen sødskende og altsaa ere ei flere arvinger paa Mandens side. Den afdøde Falentin Mathiesens sidst afdøde hustrue Kirsten Justdatters arvinger da de ei have sammen avled børn ere = 1 Broder Niels Justsen er myndig og bor sønden Aalborg i ________ og skal være Dagleier eller Arbejdsmand i Aalborg.
2 Broder Svend Justsen myndig, men hvor eller paa hvad sted han opholder sig vides ikke eller i de sidste arvinger har været bekiendt.
3 Søster Dorthe Justdatter givt med Jens Nielsen i Svingel i Thiise sogn
4 Søster Maren Ydsdatter givt med Peder Christensen Munk i Stenum
5 Else Ydsdatter givt med hyrekudsk Mikkel Boug? I Aalborg
6 Søster Karen Ydsdatter er død men i ægteskab har efterladt sig en søn som skal være hiemme hos faderen hans navn og opholdsted er ubekiendt videne med at han? skal boe 1 a 2 miil sønden Aalborg.
7 halvsøster til den afdøde Kirsten Justdatter var Anne Ydsdatter som er død men i egteskab med Melkior Larsen i Wanggaard i Steenum sogn eftterladt sig a. en søn Laurs 20 aar og 2 datter b. Anne givt med Christian Thomsen i Stenipgaard og c. Dorthe 17 hiemme hos Faderen umyndig.
Flere Arvinger vare ikke til eftter fornævnte afdøde, og af hustruens Arvinger vare Peder Munk af Stenum og Jens Nielsen i Svingel nærværende, som saavel paa egne som mesarvingers vegne iagttog samtliges Rett under denne forretning tilligemed med formynderen Niels Pedersen Eyersted. Der blev da af nogle Boets Creditorer anmeldt og begieret at deres fordringer i Boet først maatte blive anmeldt under forretningen sammesteds saaledes
1.Christen Møller i Saltumgaard fordred tilgode her i Boen som blev opgivet og samtykt 1, -, -
2.Præste Enken Mad: Milling fordred ligesaa 2 aars Præstetiende
3.Konge_____? 1806 blev ligeledes af Synets lovsmand krævet -,4, 4
4.Niels Pedersen i Eyerstedgaard fordrede for 1 par lagner tilhørende hans myndling som blev forbrugt til de afdødes Jordefærd. 2,4,-
5.Jens Nielsen i Svingel fordrede for tillagte liglinned 1 sæck 1 klæde og 1 lue 1, 4, -
6.Niels Jensen Snedker fordrede for 2 ligkister til de 2 afdøde i i 2 i 2 4, 4, -
7.Niels Mortensen ibid. fordrede for graven at kaste til de afdøde -, 3, -
8.Christen Sørensen Westergaard ibid fordrede for det øvrige ved jordefærden udstædende som af ham i alle dele var bestyret. 2, 4, 12
Videre gield blev for deres side ei anmeldt men skifteholderen paa husbondens vegne, forbeholdt sig sin fuldkommende rett, nærmere inden skifttet at giøre fordring for husbondens side i alle dele
Ane Pedersdtr i Faarup, Saltum d.Jan/ 27 Jul 1801 pg 102b
HUSB: Vallentin Mathiasen hmd
CH: Mathias Valentinsen 6
(? 21 Jun 1799)
[Lundergaard gods,Hjorring; 1792-1840 skp; film 41763]
http://aurelia-clemons.dk/lundrgdx.htm
Ane Pedersdtr i Faarup, Saltum d.Jan/ 27 Jul 1801 pg 102b
HUSB: Vallentin Mathiasen hmd
CH: Mathias Valentinsen 6
(? 21 Jun 1799)
[Lundergaard gods,Hjorring; 1792-1840 skp; film 41763]
http://rigmornoergaard.tripod.com/Borglum_Kloster_1787-1803.htm
14. apr. 1795 afg. husmand Peder Mathiasen i Vrensted, gift med Maren Nielsdatter. Børn: Karen Pedersdatter, 11 år, hvis fødte værge er farbroderen Valentin Mathiasen, husmand i Faarup i Saltum sogn. Enkens lavværge gårdmand Anders Andersen af Vrensted.
Peder Mathisen og Maren Nielsdatter trol. 22 okt. viet 17 dec. 1779 Hjørring Børglum Vrendsted 1762 - 1792 O 118.
Karen Pedersdatter F. døbt 26 dec. 1783 Hjørring Børglum Vrendsted 1762 - 1792 O 62 nr. 21
http://aurelia-clemons.dk/lundrgdx.htm
Ane Pedersdtr i Faarup, Saltum d.Jan/ 27 Jul 1801 pg 102b
HUSB: Vallentin Mathiasen hmd
CH: Mathias Valentinsen 6
(? 21 Jun 1799)
[Lundergaard gods,Hjorring; 1792-1840 skp; film 41763]
Opslag 196
Aar 1808 den 12te Januar blev skiftteforretningen efter afdøde Falentin Mathiesen og hustrue Kirsten Justdatter for at bringe samme til endelig slutning, og blev da først fremlagt én udi et Aalborg Jydske Eftterretninger til denne skiftteforretning skeete Indkaldelse lydende saaledes No. 2 Dernæst fremlagde skifteholderen én over dette steds Bygning aflagt 10 August afholdt og derefter redelig afhiemlede Synsforretning hvorefter Hosbondens fordringer i dette boe blev paastaaet at være.
1.Erstatning her af boen for den der under anførte mangel paa sædekorn til Beløb 10,1, 8
2.Erstatning her af Boen for Bygningernes forringelse siden tiltrædelsen 13,2, 1
3.Erstatning ligesom her af Boen for Fæsterens ved Tiltrædelsen overdraved
Inventarium til Beløb 18,5,8
For hvilken Paastand Forvalter Harselbaler fremlagde det den ?____? Fæster den 24 august 1792 meddelte fæstebrev, og den derved hæfttede lovlig afhiemled Overleverings forretning - samt den nu eftter dødsfaldet forhen paaberaabte og fremlagde afholdte og afhiemlet skønsforretning hvornæst Haselbaler begiered stedets Dommer Kiendelse over disse fordringer som til den ende var anmodet, her af indfandt sig- For Herredsfoged Harselbales af Sundbye, var mødt Friderich Kiær, der toeg Oplysning af forbemeldte documenter, og udi det den afdøde fæster meddelte fæstebrev af 24 augst. 1792 bekiendt at han tilbørligen skal vedligeholde stedets Bygning og Besætning som bekiendes ham ved synsforretning den 4 sept. 1792 overleverede hvilken lovlig afhendet, samt den nu ved fratrædelsen eller efter Fæsterens den 10 augst. Afholdte og den 14 næstefter reedelig afhiemlede Synsforretning - hvilke Documenter beviser fæsterens pligter og Rettigheder, hvorfore ifølge anordningerne blev afsagt følgende Kiendelse.
1.At da Overdragnings forretningen bestemmer at fæsteren da modtog sædekorn 4 skp. Rug og 1 td. 4 skp. Byg, og samme ei ved fratrædelsen in natura er befunden eller imodtaget af Hosbonden, saa skal sterbboen give erstatning for samme til Hosbonden med den under Fratrædelses forretningen ansatte sum 10,1, 8
2.Ved overdragnings forretningen var husenes Brøstfæld i alt 43,1,15 Da samme nu ved Fratrædelsen efter den afholdte og afhiemlede forretning var 56,4,-- saa kiendes Hosbonden berettiged til udlæg her af Boen for Bygningernes
forringelse med 13,2, 1
3.Overleverings Forretningen bevised at Fæsteren da imodtog Inventarium som er vurderet til Beløb 18,5, 8 hvornæst ?____? ved Fratrædels Forretningen er ?__________? alle af Hosbonden in natura imodtaget saa kiendes Hosbonden berettiget til Udlæg her af boen for sammes ?_______? ved tiltrædelses forretningen med 18,5, 8 saaledes Begravelses Omkostning forud sadt, giør Hosbonden sig udlæg her af Boen i Overensstemmelse med lov og anordning
Dernæst blev foretaget denne sterbboes Indtægt hvortil Forvalter Harselbals anmeldte at Boens tilhørende og vurdired ting var efter bestemmelse under Tiltrædelse 30te Dags Registrering og Vurderings forretningen bortsolgt ved offentlig Auctionden 4 Augst. 1807 og derved udbragt til 83,1, 9 hvorom Forvalter Harselbals fremlagde regning over betalte Auctions Salg der beviser rigtigheden ?___? Og da ingen videre Indtægt var til denne sterbboe saa er Indtægten 83,1, 9
skriver 83Rd1Mk. 9 Sk.
Derimod vorder denne Boes Udgivt
1.Niels Jensen snedker i Faarup for ligkisten til de afdøde betalt 4,4, -
2.Til Niels Mortensen for gravene at kaste -,3, -
3.Christen Sørensen Westergaard i Faarup for det øvrige udførd ved Lieg færden betalt 2,4,12
BIRT: RIN MH:IF259
BIRT: CAUS Hjørring Hvetbo Saltum 1686 - 1771 O. 220 næst nederst.
DEAT: RIN MH:IF260
BURI: RIN MH:IF261
Generelle notater: Børn - Christen Mathiasen
BIRT: RIN MH:IF1500
BIRT: CAUS Hjørring Hvetbo Saltum 1686 - 1771 O. 229 nr. 3 nedefra.
DEAT: RIN MH:IF3691
Generelle notater: Børn - Birthe Mathiasdatter
BIRT: RIN MH:IF1501
BIRT: CAUS Hjørring Hvetbo Saltum 1686 - 1771 O. 234 nr. 4 ovenfra.
DEAT: RIN MH:IF3689
Hans Christian Valdemar Jensen - Bloch og Inger Marie Jørgensen
Mand Hans Christian Valdemar Jensen - Bloch
Født: Dåb: Død: Begravet:Ægteskab: 2 Okt. 1885
Kvinde Inger Marie Jørgensen
Født: 1866 Dåb: Død: Begravet:
Børn
1 M Hans Peter Jensen - Bloch
Født: 30 Aug. 1889 - København St. Mattheus 1888 - 1889 O 360 nr. 882. Dåb: 20 Okt. 1889 Død: Begravet:Ægtefælle/partner: Karen Marie Jørgensen (1890- ) Ægtesk: 4 Jul. 1911 - København Apostelkirken 1901 - 1914 O 189 nr. 38.
Notater: Mand - Hans Christian Valdemar Jensen - Bloch
Jensen Bloch Kgl. Bevill. 14/11/1911.
Generelle notater: Børn - Hans Peter Jensen - Bloch
Jensen Bloch Kgl. Bevill. 14/11/1911.
Født - Abel Katrinesgade 14¹.
Med på billede af Eli Lis Møller Johansens Konfirmation.
Hans Peter Jensen - Bloch og Karen Marie Jørgensen
Mand Hans Peter Jensen - Bloch
Født: 30 Aug. 1889 - København St. Mattheus 1888 - 1889 O 360 nr. 882. Dåb: 20 Okt. 1889 Død: Begravet:
Far: Hans Christian Valdemar Jensen - Bloch ( - ) Mor: Inger Marie Jørgensen (1866- )
Ægteskab: 4 Jul. 1911 - København Apostelkirken 1901 - 1914 O 189 nr. 38.Begivenheder
• Folketælling: 1940, København Glostrup Avedøre Gl. Kongevej O 147.
Kvinde Karen Marie Jørgensen
Født: 12 Aug. 1890 - København Glostrup 1884 - 1892 O 59 nr. 15. Dåb: 5 Okt. 1890 - 18 sønd. eft. Trtinitatis Død: Begravet:
Far: Hans Jørgensen (1836-1919) Mor: Christiane Marie Nielsen (1859-1944)
Begivenheder
• Folketælling: 1916, Frederiksborg Strø Ølsted O 51 1 A.
• Folketælling: 1916, Frederiksborg Ølsted O 51 nr. 2.
• Folketælling: 1921, København Herstedøster O 7 nr 9.
• Folketælling: 1940, København Glostrup Avedøre Gl. Kongevej O 147.
Børn
1 M Poul Jørgen Jensen Bloch
Født: 9 Okt. 1911 - København Brøndbyøster 1909 - 1921 O 9 nr. 10. Dåb: 1 Jan. 1912 Død: Begravet:
2 K Mary Edith Jensen Bloch
Født: 8 Mar. 1913 - Frederiksborg Strø Ølsted 1905 - 1917 O. 50 Nr. 3. Dåb: 15 Jun. 1913 Død: Begravet:Ægtefælle/partner: Holger Møller Johansen (1907- ) Ægtesk: 9 Jan. 1932 - København Smørum Rødovre 1910 - 1936 O. 86 Nr. 2.
3 K Petra Maria Jensen Bloch
Født: 19 Sep. 1916 - Frederiksborg Strø Ølsted 1905 - 1917 O. 59 Nr. 8. Dåb: 22 Okt. 1916 Død: Begravet:
Notater: Mand - Hans Peter Jensen - Bloch
Jensen Bloch Kgl. Bevill. 14/11/1911.
Født - Abel Katrinesgade 14¹.
Med på billede af Eli Lis Møller Johansens Konfirmation.
Notater: Kvinde - Karen Marie Jørgensen
Med på billede af Eli Lis Møller Johansens Konfirmation.
BIRT: RIN MH:IF1359
DEAT: RIN MH:IF2973
Generelle notater: Børn - Mary Edith Jensen Bloch
Frederiksborg Strø Ølsted 1905 - 1917 O. 50 nr. 3.
Viet i København Smørum Rødovre 1910 - 1936 O. 86 nr. 2.
Med på billede af Eli Lis Møller Johansens Konfirmation.
BIRT: RIN MH:IF1286
BIRT: CAUS frederiksborg Strø Ølsted 1905 - 1917 O.50 nr. 3
CHR: RIN MH:IF1287
DEAT: RIN MH:IF2971
Generelle notater: Børn - Petra Maria Jensen Bloch
Ølsted Strø Frederiksborg O.59.
Med på billede af Eli Lis Møller Johansens Konfirmation.
BIRT: RIN MH:IF1360
CHR: RIN MH:IF1361
DEAT: RIN MH:IF3602
Bagge Jensen - Kjærulf og Johanne Marie Pedersdatter Kjærulf
Mand Bagge Jensen - Kjærulf
Født: Dåb: Død: 29 Okt. 1634 - ??dømt Fredløs Begravet:
Far: Jens Andersen Kjærulf (Mellem 1456/1459- ) Mor: Anne Nielsdatter Griis ( -Før 1606)
Ægteskab: - Asendrup, Vrensted SognBegivenheder
• Beskæftigelse: 1608 overtog ved dom halvdelen af Kornumgaard efter sin bror Morten.
Kvinde Johanne Marie Pedersdatter Kjærulf
Født: Dåb: Død: 1688 - Hjørring Børglum Ø. Brønderslev 1666 - 1731 O 168. Begravet: 6 Jun. 1688
Far: Peder Jensen Kjærulf (1585-1655) Mor:
Børn
1 M Niels Baggesen - Kjærulf
Født: 1592 - Øster Brønderslev Sogn, Kornumgaard Dåb: Død: Aug. 1672 - Hjørring Børglum Ø. Brønderslev 1666 - 1731 O 305. Begravet: 8 Aug. 1672Ægtefælle/partner: Johanne Pedersdatter Mørk (Omkr 1610-1688)Ægtefælle/partner: Ukendt ( -1688) 3 Ægtesk: Kornumgaard, V. Brønderslev
2 M Hans Baggesen Kjærulf
Født: Omkr 1600 Dåb: Død: Begravet:
3 M Vogn Baggesen Kjærulf 35
Født: Dåb: Død: Begravet:
Notater: Mand - Bagge Jensen - Kjærulf
Google - Bagge Jensen Kjærulf
Bagge Jensen Kjærulf - Kornumgård. Vendsysselske Præstefamilier, side 177 var 1609 kapelan hos Hr. Christen, og var 1617 i slagsmål med Bagge Jensen Kjærulf i Kornumgård, der kom til at betale 16 daler i bøde. - 1632 Er han vist på en slags aftægt hos sønnen men en dag blev han rasende over et afslag fra sønnen på et eller andet, en pige siger til ham at han skal gå ind til sig selv og i seng, - han har vel været fuld, - han griber en kniv og dræber hende. Så rejser han bort, vel til slægtninge i Norge. Man ser ham ikke mere. Blev dømt fredløs.
Ved blot at 1634 er han død. Kjærulfske studier side 42 - 43 - 44.
Se på Kornumgård.
Bagge Jensen Kjærulf Vies Anne Pedersdatter Kjærulf HVEM er denne Anne Pedersdatter Kjærulf. Der er rigtig mange bud derpå og hvilken der er rigtig ??????? fra Kjærulfske studier og lidt historie om Kornumgaard:
3. marts 1606 fik Bagge Jensen Kjærulf, fik ved sin bror Morten Jensen Kjærulfs Død Besiddelsen af den halve Kornumgaard i Henhold til Lensmandens og samfrænders Dom (Herredagsdom 21 /1635). Da den, der gjorde ham Besiddelsen stridig, var hans Broder Vogn, har de maaske været Tvillinger. Det er antagelig ham, der skulde have været gift med den under hans Fader omtalte Pige Anne Pedersdatter Kjærulf, der ægtede Byskriver Anders Pallisen. Bagge ægtede da en anden, maaske Datter af Niels Poulsen i Søndergaard i Aasendrup (Vrensted Sogn), der ogsaa var af Selvejerstand, og med hende havde han en Søn, Niels Baggesen. 1614 var Bagge Kjærulf Værge for V. Brønderslev Kirke, og da han Aaret efter fratraadte denne Stilling, skyldte han Kirken 48 Daler (Kirkens Regnskab). 1617 -18 Bagge er maaske den Bagge Jensen, der i Aalbh. Jordebog staar for en Gaard i Ø. Halne i Vadum Sogn (Sammen med en Morten Jensen); han kan have boet her, før han fik Kornumgaard og være ved bleven at staa som Bruger af Gaarden i Vadum, som han kan have ladet bestyre ved sin Søn eller andre. 1617 -18 nævnes hans kommende hustru Anne Pedersdatter Kjærulf som boende i en Gaard i Ø. Halne i Vadum i Jordebogen. 1617'9720 var Bagge Jensen indblandet i en noget delikat Sag, idet Selvejer Jens Poulsen i Mølgaard var mistænkt forat have bedrevet blodskam med sin Broderdatter Kirsten Nielsdatter af Søndergaard i Aasendrup, for hvem Bagge var Værge, og Bagge blev da beskyldt for at have forsøgt at købe et vidne til at tilbagekalde sit udsagn (Landst. Dombog A 1620, fol. 439) efter sin første hustrus Død ægtede Bagge Jensen Kjærulf Anne Pedersdatter Kjærulf, der 1602 var bleven Enke efter Anders Pallisen.Hun boede da i Rævsgaard i Ø. Halne i Vadum. o. 1620 synes brylluppet at have fundet Sted. 1621 blev Bagge Kjærulf stævnet for Anders Pallisens gæld til Aalborg Hospital (Landst. Dombog A 1621, fol. 333 og 348 og 1623, fol. 43.) 1621 maatte han pantsætte sin part i Kornumgaard, der var 1/5 af Gaarden og Gods, til handelsmand og raadmand Johan Ertmann i Aalborg for 400 Rdl, som 1613 fik Ertmann Indførsel i Pantet. Da denne døde, kom den bekendte Aalborg-købmand Jens Bang i Besiddelse af nævnte gaardspart, som det ikke senere lykkedes Bagge at indfri (Om disse Forhold se nærmere Kornumgaards Hist. i Jydske Saml. 4 R I. Bd) 1623 levede hans hustru endnu 1632 (Jerslev H. Tgb. 9/8 1632). Ægteskabet med hende var barnløst. 1630 nævnes han som kreditor i sin fætter, raadmand i Aalborg, Jens Andersen Hals' Bo. Den 13. maj (Søndag) 1632 kom han ind til sin søn Niels Baggesen, der da var bruger af en del af Kornumgaard, medens Bagge vist paa hin tid var paa et slags aftægt. Maaske har han været beruset (Jerslev H. Tgb. 7/6 1632), og da sønnen ikke vilde efterkomme hans forlangendeom at gaa med sig, blev han nok opirret. Niels Baggesens tjenestepige, Sofie Mortensdatter, sagde da til den gamle, at han hellere skulde gaa hjem i seng og lade Niels være i fred, men herover blev Bagge saa rasende, at han vendte sig mod pigen og jog sin kniv i hendes hals, saa hun døde deraf. Bagges stilling var herefter saa ugunstig, at han fandt det klogest at flygte inden sagen blev forfulgt; det vides ikke, hvor han drog hen, men han kom næppe mere tilbage, maaske er han flygtet til slægtninge i Norge eller i de skaanske provinser. Kort tid derefter blev han ved Herredsting og Landsting svoret fredløs, og sønnen, hans hustru og deres to piger kom til at bøde, fordi de ikke havde forhindret manddraberen i at undvige. Bagges hustru fulgte ham ikke i landflygtigheden; 15. juni 1732 nævnes hans hustru Anne Pedersdatter Kjærulf under sagen mod manden, idet hun bl. a. paa Aalborg Byting ved Lars Jensen i Rævsgaard i Vadum, der var gift med hendes datter af 1. ægteskab, lod kundgøre, at da Bagge Kjærulfs og hendes Bo var taget under Registrering af Lensmanden, fragik hun Arv og Gæld efter sin fredløse mand, men hun forekommer iøvrigt ikke senere Jerslev H. Tgb. 24/5, 21/6, 12/7, 9/8 23/8 1632). Bagge levede ikke længe efter. 18. december 1634 vidstes det, at han var død (Dom af Jerslev H. 18/12 1634, citeret i Herredagsdom 21/11 1635), og han efterlod sig kun en søn, Niels Baggesen. Han synes i det hele at have haft økonomiske vanskeligheder, og det lader til, at baade han og hans søskende var ret uformuende. Peder Gatskyt, der var gift med Kirsten Kjærulf overtog Kornumgaard, men han var bestemt ikke nogen fredelig mand, idet han konstant lå i strid mellem bymændende i Brønderslev hyrdelav. Begravet i Ø.Brønderslev 6.Juni 1688 Johanne Pedersdatter af Damsgaard her i byen, 78 år (KB-). Johanne Pedersdatter Kjærulfs og Niels Baggesen Kjærulfs fædre var brødre; Johanne og Niels har altså været søskendebørn,
Bagge Jensen Kjærulf er vist den søn af Jens Kjærulf som allerede nævnes 1585, og han var derfor ingen ung mand, da han overtog Kornumgaard. Byskriver Anders Pallisen i Aalborg klagede 1585 til Kongen over, at han i overværelse af sognepræsten, sin og pigens slægt og venner var blevet trolovet med en pige, alt i overensstemmelse med forordningen om ægteskabshandel; men Jens Kjærulf i Kornumgaard have hos nogle af pigens søskende og andre erhvervet breve og viden om, at hun i hendes søsters hus havde lovet Jens Kjærulf at ægte hans søn [Bagge], og derfor ville Jens Kjærulf nu forhindre Anders Pallisens ægteskab med pigen, selvom pigen nægtede at have givet ham et sådant løfte. Anders Pallisen mente, at selvom Jens Kjærulfs angivende var rigtigt, kunne dog det af ham påberåbte løfte, der er sket "i ølsmål og drukkenskab" og uden nærværelse af den, som pigen skulle troloves med, og ligeledes uden nærværelse af pigens ældste broder og lavværge og sognepræsten, ikke være så lovligt, at det kunne forhindre Anders Pallisens trolovelse med hende. Sagen havde været for Tamperretten i Aalborg (Ægteskabsretten) og var blevet opsat til næste Tamperdag (dvs i 3 måneder) formedelst nogle modstridende vidnesbyrd, men Anders Pallisen mente, at dommerne nok af disse vidnesbyrd kunne mærke, hvilken trolovelse der var lovlig eller ej, og han bad derfor kongen om at give lensmanden på Aalborghus, Ove Lunge til Odden, ordre til uden ophold at hjælpe sig, Anders Pallisen, til rette uden vidtløftig rettergang. Kongen gav derefter 14. januar 1586 Ove Lunge ordre til, at når sagen på ny skulle for Tamperretten, skulle han tage 3 andre adelsmænd til sig og i forening med dem og retsmedlemmerne afsige dom om hvilken trolovelse der skulle stå ved magt. Dommen kendes ikke; men Anders Pallisen fik medhold, thi den pige det drejede sig om, var utvivlsomt Anne Pedersdatter Kjærulf, datter af Peder Andersen Kjærulf i Ø.Halne i Vadum og Karen Bertelsdatter, og hun ægtede Anders Pallisen, der døde 1602. Bagge Kjærulf ægtede så en anden, vist en datter af Niels Poulsen i Søndergaard i Aasendrup i Vrensted sogn, og med hende havde han sønnerne Hans, der var død eller bortrejst før 23. august 1632, og Niels, født o. 1592, død i Damsgaard i Ø. Brønderslev 1672, der også en tid boede i Kornumgaard. Men efter sin første hustrus død før 1606, ægtede bagge Kjærulf den ovennævnte Anders Pallisens enke Anne Pedersdatter Kjærulf, der endnu levede 1632, og med hvem han ikke havde børn. Selvom Bagge Kjærulf var den officielle besidder af Kornumgaard og bruger af den ene halvdel af gården, var det dog nok hans søn Nielsder drev den i 1620erne og senere. Det tog omsider en uheldig ende med den gamle Bagge Kjærulf. Søndag aften den 13. maj 1632 kom han ind til sin søn Niels Baggesen på Kornumgård og ville have ham med sig. Han var antagelig noget beruset, idet der gik rygter om drik og "perlament" (slagsmål) den dag, og da sønnen ikke var villig til at gå med, sagde sønnens tjenestepige Sofie Mortensdatter til den gamle, at han hellere skulle gå i seng og lade Niels Baggesen være i fred. Herover blev Bagge så rasende, at han vendte sig mod pigen og jog sin kniv i venstre side af hendes hals, hvorpå hun straks døde. Da det jo var drab af en værgeløs kvinde, som ikke havde gjort nogen ufred, kunne Bagge være sikker på at komme til at miste livet for denne bedrift, selvom han sbroder var herredsfoged og boede i gård med ham, og han flygtede derfor, forinden sagen blev rejst, antagelig hjulpet bort af slægt og venner. Det vides ikke, hvor han flygtede hen, men han har antagelig søgt tilflugt på Agdesiden i Norge eller i halland hos slægtninge der. Såvel lensdmanden som den dræbte piges farbroder og eftermålsmand, Mogens Andersen i Holte i Serreslev sogn, tog straks fat på sagens forfølgning ved herredsting og landsting, og der blev optaget forhør over de fire personer, der havde overværet drabet, nemlig Niels Baggesen og hustru og to tjenestepiger. Ved sandemandstov blev Bagge svoret fredløs, og de fire vidner kom til at bøde, fordi de ikke havde forhindret ham i at flygte. Endvidere blev Bagges hovedlod (dvs ejendom) forbrudt til kongen. Bagges hustru blev en tid boende på Kornumgaard, og da boet blev registreret, fragik hun arv og gæld og flyttede vist til sin datter Anne Andersdatter Pallisen, der var gift med Lars Jensen i Rævsgaard i Vadum. Bagge kom ikke tilbage til Kornumgaard, og i december 1634 vidste man, at han var død. Hans bror Peder Jensen Kjærulf i Kornumgaard købte i 1632 den forbrudte (konfiskerede) halvpart af Bagge Kjærulfs bo for 46 rigsdaler af lensmanden.
Efter Jens Andersen Kjærulfs død ca. 1606, arvede først Anders Jensen Kjærulf hans ældste søn. Han døde et år efter.Derefter arvede den næstældste søn, Morten Jensen Kjærulf gården, han døde også efter et år. Så arvede den næste søn, Bagge Jensen Kjærulf, som er vores ane, besiddelsen af halvparten af Kornumgaard i henhold til Lensmandens og samfrænders dom af 3. Marts 1608. Da den der gjorde ham besiddelsen stridig, var hans broder Vogn, har de måske været tvillinger. Bagge Jensen Kjærulf, nu kaldet Bagge Jensen, er måske den Bagge Jensen, der i Ålborghus Jordebog 1617-18 står som ejer af en gård i Ø. Halne i Vadum sogn; han kan have boet der før han fik Kornumgaard, og været vedblevet med med at stå som bruger af gården i Vadum, som han kan have ladet bestyre af sin søn eller andre. Det er antagelig ham, der skulle have været gift med den, under hans fader omtalte pige, Anne Pedersdatter Kjærulf, der ægtede Byskriver Pallisen. Bagge Jensen ægtede da en anden, måske datter af Niels Poulsen i Søndergaard i Assendrup Vrensted sogn, der også var af selvejerstand. Med hende fik han en søn, Niels Baggesen Kjærulf . Efter hendes død ægtede han Anne Pedersdatter Kjærulf der var blevet enke efter Anders Pallisen. Brylluppet ser ud til at være engang omkring 1620, fordi Bagge Jensen da blev stævnet for Anders Pallisens gæld til Ålborg Hospital. Sådan går der mange år, og der er tilsyneladende ingen børn i dette ægteskab. Det næste vi læser om Bagge Jensen er mere alvorligt. Det sker Søndag den 13 Maj 1632.Da kom han ind til sin søn Niels Baggesen Kjærulf, der da var bruger af en del af Kornumgaard, medens Bagge Jensen vist var på en slags aftægt. Måske har han været beruset, og da sønnen ikke ville efterkomme hans forlangende om at gå med sig, blev han ophidset. Niels Baggesens tjenestepige, Sofie Mortensdatter, sagde da til den gamle, at han hellere skulle gå hjem i seng og lade Niels være i fred, men herover blev Bagge så rasende, at han vendte sig mod pigen, og jog sin kniv i hendes hals,så hun døde deraf. Bagges stilling var nu helt umuligt, og han fandt det klogest at flygte inden sagen blev forfulgt, det vides ikke hvortil han flygtede, men han vendte ikke tilbage til Kornumgaard. Kort tid derefter blev han ved Landsting og Herredsting svoret fredløs, og sønnen, hans kone og to tjenestepiger kom til at bøde for det, fordi de ikke havde forhindret morderen i at undvige. Bagge Jensens hustru fulgte ham ikke i Landflygtigheden; hun nævnes under sagen mod manden, idet hun bl. a. 25 Juni 1632 på Ålborg Byting, ved Lars Jensen i Rævsgaard i Vadum sogn der var gift med hendes datter af 1. ægteskab, lod kundgøre, at da Bagge Jensen og hendes bo var taget under registrering af Lensmanden, fragik hun arv og gæld efter sin fredløse mand. Bagge Jensen levede ikke længe derefter, det vides 18 December 1634, at han var død, og at han kun efterlod sig een søn, nemlig vores ane, Niels Baggesen Kjærulf.
http://www.polyjo.dk/navne_sogne/p27c3ef3c.html
DEAT: RIN MH:IF325
BIRT: RIN MH:IF4503
OCCU: RIN MH:IF6866
Notater: Kvinde - Johanne Marie Pedersdatter Kjærulf
Død 1688 i Damsgaard i Øster Brønderslev, begravet 6 juni 1688 i Øster Brønderslev kirkegaard Hjørring amt.
DEAT: RIN MH:IF572
BIRT: RIN MH:IF4504
Notater: Ægteskab (Johanne Marie Pedersdatter Kjærulf):
MARR: RIN MH:FF438
Generelle notater: Børn - Niels Baggesen - Kjærulf
Bor 1632 i Kornumgård, senere Ugilt, derfra til Damsgård. Se Hallund sogn side 44. - Får 6-7 børn.
Kjærulfske Studier side 44.
Niels Baggesen Kjærulf var født o. 1592 og blev begravet I Brønderslev 8. Aug. 1672, 79 Aar gammel3. Han boede som foran omtalt 1632 i Kornumgaard, hvor han ogsaa nævnes 16274, men flyttede vist kort efter og boede 1639 - 1642 i Spangerhede i Ugilt Sogn, hvorefter han kom til Damsgaard i Ø. Brønderslev, og der boede han til sin Død. 25/5 1649 anføres han som Arving efter sin Fasters Datter, Bodil Sørensdatter i Aalborg5. Han var gift med Johanne Pedersdatter, der var Datter af Peder Jensen (Mørk?) i Røgelhede
i Hellevad Sogn og Gjertrud Sørensdatter Kjærulf (af Holtet linien ) Hun var født o. 1610, og blev begravet i Ø. Brønderslev 6. Juni 1688, 78 Aar gammel.
De synes at have haft 6 - 7 Børn.
Vendsysselske årbog 1931 Skoleholderne side 76.
I 1634 var her en Skolemester Niels Hansen, der antagelig var kommet hertil fra Em 1626. Han havde 1616 opholdt sig paa Stougaard, antagelig Herregaarden i Tørring Sogn vest for Horsens, og dernæst havde han opholdt sig paa Rosenholm, hvorfra han 1618 fik Afskedspas af Holger Rosenkrantz.
Saa tjente han Kaptajn Abraham Bierring paa Kongsgaard ved Ebeltoft i 11/2 Aar og havde Afskedspas derfra 30. Decbr. 1620; endvidere havde han Afskedspas fra velb. Hans Skade paa Rolsegaard i samme Egn, dateret 25. Maj 1624 og fra Sognepræsten i Knebel Hr. Albret Jensen 23. Maj 1625 samt Vidnesbyrd af Sognemændene i Em Sogn, hvor han havde opholdt sig nogen Tid, dateret Emb 9. Okt. 1626. Antagelig har han været Skriver paa de forskellige Herregaarde, og han synes at have været en ret bemidlet Mand, hvad der just ikke var almindeligt for Skoleholdernes Vedkommende; af en Registrering I hans Bo ses han saaledes at have haft følgende Gældsbreve: Gert Bryske til Margaard og Vedø 34 Daler, Christen Jensen i Thise 6 1/2 Dlr., Thomas Christensen i Sulsted 14 Mark, Niels Nielsen i V. Brønderslev 5 ½ Dlr., Thomas Nielsen i Klæstrup 8 Sldlr. og 3 Skp. Byg og Christen Sørensen i V. Brønderslev 5 Sldlr. I Boet var ogsaa 2 Sølvskeer, og endvidere havde han en Del Stude udstationeret i Omegnen, saaledes 1 i Lørslev i Ugilt Sogn, 1 I Svennum i Jerslev Sogn, 1 i Thise Sogn, 1 i Nørgaard i Vrensted S., 1 i Kalsensgaard i Jetsmark Sogn og 1 Kvie hos Hans Skræder i V. Brønderslev.
Niels Hansen, der tillige var Foged over Jørgen Grubbes Gods her i Egnen, hørte altsaa næppe til den Kategori af Skoleholdere, der var Murer om Sommeren og Skolemester om Vinteren; men trods de tilsyneladende gode økonomiske Kaar, hvorunder han og hans Hustru Maren Thomasdatter levede, ramte Ulykken dem dog ved et Tilfælde, thi >naar Uheld være skal o. s. v.<<, som Fader Holberg siger.
St. Steffensdag 1634 kom en Karl Peder Jensen, som tjente hos Herredsfoged Peder Selgensen (Kjærulfs) Enke Inger Hansdatter Mørk i Saltumgaard ind til Maren Mortensdatter, der holdt Krohus i V. Brønderslev, og noget efter kom Skolemester Niels Hansen derind og fik sig en Kande Øl. Sandsynligvis blev det ikke ved den ene Kande, og da Peder Jensen spurgte Skolemesteren, om de skulde brydes, tog denne ham, satte ham ovenfor sig ved Bordet, skænkede for ham i et Stob og bad ham drikke med sig, i modsat Fald skulde han slide Kanden itu paa ham. Peder Jensen vilde ikke lade sig lumpe af Skolemesteren, og saa røg de sammen paa Gulvet og fik hinanden i Haaret; men pludselig faldt Karlen om uden at nogen havde set, at Skolemesteren havde gjort ham nogen Skade. Skolemesterens Hustru kom nu til, og da hun løste den døde Karls Klæder op, saa man, at han havde faaet et Knivstik i Bugen, og der blev saa taget Syn over Liget, og paa første Retsdag derefter blev der paa Jerslev Herreds Ting, hvor Lars Dyrskøt i Aagaard i Ørum som Fuldmægtig for Fru Birthe Lindenov til Bangsbo forfulgte Sagen, opkrævet Sandemænd til ved Landstinget 17. Febr. at sværge deres Tov over Skolemesteren, som var blevet sat i Fængsel paa Hjermeslevgaard. Niels Hansen tilstod sin Forbrydelse baade for Præsten, der besøgte ham, og paa Tinget, og Sandemændene kendte ham skyldig, saa Udsigterne til at bjerge Livet var ikke gode. Men han gjorde dog Forsøg derpaa. Hans Hustru gik op til Thorsmark, hvor Ridefogeden til Hjermeslevgaard Christen Hansen boede, og hun gav denne indflydelsesrige Mands Hustru Anne Jensdatter et Sølvstob, for at hun skulde faa sin Mand til at hjælpe Skolemesteren til sin Fred igen End-videre lod Skolemesteren sig 3. juledag syne af 4 ansete Mænd - Niels Baggesen Kjærulf i Kornumgaard, Christen Jensen i Burholt, Jens Nielsen og Oluf Sørensen i V. Brønderslev -for at de skulde se den Skade, som han foregav, at salig Peder Jensen havde gjort ham i Slagsmaalet, og da saa de, at der blandt andet var revet en Lok af hans Haar, og at han havde 2 Saar paa venstre Haand Og endelig tog Skolemesteren Stokkenævn af 24 Dannemænd tillige med de Mænd, som den Dag Tinget søgte, om hvorledes han havde skikket sig >i By og uden By, til Kirke, til Ting, til Stævne, i Forsamling og uden, og hvorledes han havde omgaaedes dem< i den Tid, han havde været hos dem. Og da svarede først Stokkenævningerne af V. Brønderslev og senere de andre, at saa meget Niels Hansen havde været i deres Omgængelse . . _ >havde han forholdt sig imod dennem som en ærlig, trofast Dannemand sømmer og burde at gøre og forholdt sig mod dennem uden oprør, Parlement, Klammeri eller Trætte, troligen og vel . . . . . før end nu en kort Tid siden den ulykkelige Tilfald, som omvundet er, sig haver paa St. Steffensdag (disver) tildragen imellem ham og en Dreng af Saltum<. Paa Tinget 8.Jan. fremkom endvidere Christen Pedersen i Hobro og tilbød paa Niels Hansens Vegne Sølv, Penge, Bod og Bedring for Manddrabet.
17. Februar svor Sandemændene fra Jerslev Herred altsaa deres Tov over Niels Hansen paa Viborg Landsting, og 19. Febr. faldt Dommen i Henhold hertil paa Jerslev Herredsting, hvor Herredsfogeden Peder Jensen Kjærulf tog 8 Meddomsmænd til sig (Peder Thomsen Galskyt i Kornumgaard, Lars Dyrskjøt i Aagaard, Niels Madsen i Musted, Niels Nielsen paa Nejst, Lars Moustsen i Hjermeslev,~ Søren Sørensen i Pajhede, Chr. Nielsen i Vrensted og Jesper Christensen i Østergaard), og de dømte Niels Hansen til at straffes paa sin Hals.
Før Domfældelsen skete, gav Skolemesteren til Kende paa Tinget, at han skyldte Niels Baggesen Kjærulf i Kornumgaard 7 Daler i Rest paa en Hest samt Niels Brask i Aalborg Betaling for 1/2 Tønde Byg og 2 Slettemark. Endvidere fremstod, før Dommen blev afsagt, Jens Madsen i Binderup paa sin Husbond Jørgen Gubbes Vegne og spurgte Skolemesteren, om han ikke havde oppebaaret mere af Jørgen Grubbes Tjenere, end hans Regnskab viste, samt om han skyldte den gode Mands Fogeder eller Fuldmægtige mere, end Opskriften viste, i saa Fald skulde han bekende det, nu da den visse Død var ham saa nær. Skolemesteren bekendte da, at han havde et Par Klædesbukser med 3 Lag Snore paa og saa gode som 8 Daler samt en kort Laas liggende hos Christen Pedersen i Hobro, men den Sadel paa den sorte Hest, som var anholdet, var Lars Nielsens i V. Brønderslev - han havde forsøgt at flygte efter Drabet.
Da Skolemesteren var en bemidlet Mand, blev der nedlagt Paastand om, at der forlods af hans Bo skulde udredes Omkostningerne ved hans Domfældelse ved Herredstinget, Sandemandstovet i Viborg og til Skarpretteren for hans Henrettelse; men Jens Madsen I Binderup, der skulde varetage Jørgen Grubbes Interesse i Niels Hansens Boslod, protesterede imod at Skarpretteren fik mere betaling, end han skulde have i Følge den mellem ham og Herredsmændene sluttede Kontrakt, og denne Paastand godkendte Dommeren.
Skolemesteren blev saa halshugget, og Jørgen Grubbe fik den Del af Fællesboet, der tilkom ham, deriblandt 1 Lovbog vurderet til 10 Mark; I Slutningen af April holdtes der Skifte efter ham. Imidlertid havde Christen Sørensen i Krogen stævnet hans Enke for hendes Anpart af Niels Hansens Gæld til ham for 1 Hørlagen, barket Læder til et Par Sko og 2 Dages Møgagen. Forøvrigt sørgede Enken Maren Thomas datter ikke længe; Henrettelsen fandt Sted sidst i Marts Maaned, og før 25. Juni samme Aar`var hun gift med Niels Mortensen i V. Brønderslev, der I December gjorde Krav paa Tilbagelevering af det Sølvstob, som Maren havde givet Chr. Hansens Hustru i Thorsmark paa Betingelse af, at hun skaffede hendes Mand sin Fred igen.
Hans Eftermand i Skoleholdet blev antagelig Lars Sørensen, Søn af Søren Nielsen i Sterup i Jerslev Sogn, der var Skoleholder i V. Brønderslev 1640, og som sidstnævnte Aar blev gift med Karen Andersdatter, Datter af Anders Ludvigsen i V. Brønderslev, med hvem han ikke var beslægtet nærmere end i 4. Led.
Vendsysselske årbøger 1931 side 78.
Død 1672 i Damsgaard, Øster Brønderslev sogn Hjørring amt. Begravet . 8 aug 1672 i Øster Brønderslev kirkegaard Hjørring amt.
Kilde: http:/ Niels Baggesen Kjærulf
Mødrene herkomst formodet. Niels Baggesen Kjærulf var født o. 1592 og blev begravet i Ø.Brønderslev 8.Aug. 1672, 79 Aar gammel. Han boede 1632 i Kornumgaard, hvor han ogsaa nævnes 1627, men flyttede vist kort efter og boede 1639-1646 i Spangerhede i Ugilt Sogn, hvorefter han kom til Damsgaard i Ø.Brønderslev, og der boede han til sin Død. 22/5 1649 anføres han som Arving efter sin Fasters Datter, Bodil Sørensdatter i Aalborg. Selvom Niels Baggesen Kjærulfs far Bagge Jensen Kjærulf var den officielle besidder af Kornumgård og bruger af den ene halvdel af gården, var det dog nok sønnen Niels Baggesen Kjærulf der drev den i 1620erne og senere. Om ham hører vi, at hans bror Vogn Kjærulfs to sønner Jens og Thomas, der tjente på Kornumgård, 1627 havde været med Niels Baggesen Kjærulf hos Jens Andersens i Vadumtorp, hvor Niels Baggesen Kjærulf havde købt en fuxhoppe, om hvilken der senere blev proces, idet Jørgen Kruse til Hjermeslevgård vistnok havde købt den af Niels Baggesen, men ikke havde fået den leveret, velsagtens som følge af fjendens indfald; men på Aalborg byting 1630 havde Niels baggesen tilbudt Jens Andersen betaling for den. Om Niels Baggesen Kjærulf skal her iøvrigt anføres, at han i tiden 1632-35 flyttede til Spangerhede i Ugilt sogn, som ejedes af Christoffer Kaas til Overklit, og her overfaldt han 1635 Kaas' ridefoged, Christen Pedersen, der kom for at pante ham, og han truede med at skyde ham, men sagen ordnedes dog i mindelighed. Niels Baggesen Kjærulf havde i mødrene arv fået 200 sletdaler, der var betalt til hans farfar, Jens Andersen Kjærulf på Kornumgård, og efter dennes død stod de hos faderen Bagge Jensen Kjærulf, der næppe vedblev at være solvent, hvorfor Niels vel heller ikke var det. 1642 flyttede han til Damsgaard i Ø. Brønderslev, og her boede han til sin død 1672. Han var gift med Johanne Pedersdatter Kjærulf, datter af hans farbror Peder Jensen Kjærulf på Kornumgård. (Et sådant ægteskab forekommer usandsynligt på grund af slægtskabet (søskendebørn ), men synes ikke desmindre at være faktisk, iflg Jerslev herreds tingbog 17 Sep 1663). Hun var født o.1610 og døde i Ø.Brønderslev 1688. De havde 6-7 børn, der dels boede i Damsgård og Hebelstrup og dels i Norge.
Johanne Pedersdatter Mørk. gift med Niels Baggesen Kjærulf i Kornumgaard, f. o.1592 d. 1672, begr. 08-aug-1672, Ø- Brønderslev. Johanne og Niels boede i Kornumgaard indtil 1639. Fra 1639 til 1642 boede de i Spangerhede i Ugilt sogn og derefter i Damsgaard i Øster Brønderslev.
HAN BOEDE I 1632 I KORNUMGAARD 1639-42 i Spangerhede i Ugilt sogn 1642- boede han i Damsgaard i Øster Brønderslev Sogn. De var gift i 1656. Se side 44 i Kjørulfske studier.
DE SYNES AT HAVE HAFT 6-7 BØRN
Niels Baggesen Kjærulf, det vides ikke hvor han blev født i 1592, men som omtalt under faderen, Bagge Jensen Kjærulf, boede han 1632 på Kornumgaard, Vendsyssel, der nævnes han også 1627. Han flyttede kort tid efter 1632 og boede 1639- 1642 i Spangerhede, Ugilt sogn, hvorefter han kom til Damgaard, i Ø. Brønderslev, og der boede han til sin død. Niels Baggesen Kjærulf havde følgende børn sammen med Johanne Pedersdatter: Bagge Nielsen Kjærulf, død ca. 1698-Stilling Sorenskriver. Gift med Dorte Mathisdatter. Jens Nielsen Kjærulf, født ca. 1630. Stilling Premierløjtnant Peder Nielsen Kjærulf, født ca. 1638- Død 1715 i V. Hebbelstrup, Hallund Sogn begravet 11 Dec. 1715 i Hallund Sogn. Gift med Else Madsdatter. Maren Nielsdatter Kjærulf. Død 1699 Jerslev Sogn- Begravet 7. Juli i Jerslev Sogn, Hjørring Amt. Peder Nielsen Kjærulf født ca. 1652- Død 1722 Hvor ?? Oluf Nielsen Kjærulf. ??
http://www.polyjo.dk/navne_sogne/p27c3ef3c.html
http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Kierulf/forfaedre.htm
---------------------------------------------------------------------
Niels Baggesen Kjærulf, i Damsgaard
Køn:Mand
Fødsel:1592
Kornumgaard, Brønderslev, Børglum, Hjørring, Danmark
Dødsfald:august 1672 (79-80)
Damsgaard, Ø. Brønderslev, Børglum, Hjørring, Danmark
Begravet i:Ø. Brønderslev Kirkegård, Ø. Brønderslev, Børglum, Hjørring, Danmark
Immediate Family:
Søn af Bagge Jensen Kjærulff, i Kornumgaard og Ukendt Nielsdatter
Gift med Johanne Pedersdatter Mørk
Far til Bagge Nielsen Kjærulf Damsgaard; Maren Nielsdatter Kjærulf; Jens Nielsen Kjærulf Damsgaard; Anne Nielsdatter Kjærulf; Peder Nielsen Kjærulf Damsgaard og 2 andre
Bror til Hans Baggesen Kjærulf
Halvbror til Vogn Baggesen Kjærulf
Tilføjet af:www.chrkrogsgaard.dk on 2. oktober 2008
Administreres af:J-P Engelund og 7 andre
BIRT: RIN MH:IF319
DEAT: RIN MH:IF320
BURI: RIN MH:IF321
OCCU: RIN MH:IF6865
Generelle notater: Børn - Hans Baggesen Kjærulf
Hans Baggesen Kjærulf var enten død eller bortrejst før 23 08 1632.
BIRT: RIN MH:IF330
DEAT: RIN MH:IF4505
Generelle notater: Børn - Vogn Baggesen Kjærulf
Se brodern Niels profil: ...Selvom Niels Baggesen Kjærulfs far Bagge Jensen Kjærulf var den officielle besidder af Kornumgård og bruger af den ene halvdel af gården, var det dog nok sønnen Niels Baggesen Kjærulf der drev den i 1620erne og senere. Om ham hører vi, at hans bror Vogn Kjærulfs to sønner Jens og Thomas, der tjente på Kornumgård, 1627 havde været med Niels Baggesen Kjærulf hos Jens Andersens i Vadumtorp, hvor Niels Baggesen Kjærulf havde købt en fuxhoppe, om hvilken der senere blev proces...".
BIRT: RIN MH:IF6861
DEAT: RIN MH:IF6862
DSCR: RIN MH:IF7660
Peder Jensen - Kjærulf og Marin Pedersdatter
Mand Peder Jensen - Kjærulf
Født: Ca. 1585 - Kornumgaaard Vester Brønderslev Dåb: Død: 1659 Begravet: 28 Sep. 1659
Far: Jens Andersen Kjærulf (Mellem 1456/1459- ) Mor: Anne Nielsdatter Griis ( -Før 1606)
Ægteskab:
Kvinde Marin Pedersdatter
Født: Ca. 1592 Dåb: Død: Begravet:
Far: Peder Jensen Mørk (Omkr 1560-Før 1620) Mor: Gertrud Sørensdatter Kjærulf (Ca. 1565-Efter 1640)
Børn
1 K Johanne Pedersdatter Kjærulf
Født: Ca. 1610 - Nibstrup Vester Brønderslev Dåb: Død: 1711 Begravet:Ægtefælle/partner: Claus Jørgensen ( -1671)Ægtefælle/partner: Severin Olufssøn Sode ( -1705)
2 M Peder Pedersen Kjærulf
Født: Ca. 1612 - Nibstrup Vester Brønderslev Dåb: Død: Begravet:
3 M Jens Pedersen Kjærulf
Født: Ca. 1614 - Nibstrup Vester Brønderslev Dåb: Død: Begravet:
4 K Johanne Pedersdatter Kjærulf
Født: Ca. 1616 - Nibstrup Vester Brønderslev Dåb: Død: Begravet:
5 M Niels Pedersen Kjærulf
Født: Ca. 1618 - Kornumgaard Vester Brønderslev Dåb: Død: Begravet:
6 M Christen Pedersen Kjærulf
Født: Ca. 1620 - Kornumgaaard Vester Brønderslev Dåb: Død: Begravet:
7 K Anne Pedersdatter Kjærulf
Født: Ca. 1622 - Kornumgaaard Vester Brønderslev Dåb: Død: Begravet:
Notater: Mand - Peder Jensen - Kjærulf
Kjærulfs studier side 48 - 49. Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1937 side 53. Vendsysselske årbøger 1931 side 79. Og 1915 side 34. Herredsfoged i 1627 da han med sine folk en nat hvor nogle officerer og 100 mand fra den kejserlige hær, ( der 5 Oktober nåede Ålborg ) og med heste prøvede at komme til Nr. Sundby, men Anders Sørensen fra knæpholdt i Vadum og vistnok også Lars Dyrskyt fra Ågård i Ørum sogn var der ingen af rytterne undkom ( = undslap ).
Vendsysselske årbøger 1942 side 134 og 160.
Vendsysselske årbog 1942 " fra kejserkrigens tid "
Fra side 132 '96 201 omtales den.
Her er et uddrag af 6 sider 158 '96 164.
Ganske vist havde Bønderne i December 1627 faaet Ordre til af aflevere deres Vaaben, men ved et Eftersyn i April 1628 kom der dog mange skjulte Vaaben for Dage, og der var vel ingen Tvivl om, at endnu mange var skjult i Skove, Moser og deslige Steder. Allerede i November 1627 havde Smeden paa Hjermeslevgaard søgt at skaffe sig Oplysning om Størrelsen af den kejserlige Styrke og havde overfor en tysk Soldat ladet sig forlyde med, at de Kejserlige ikke kom saa let ud af Landet, som de var kommet herind, og en Bonde havde i Fortrolighed sagt, at Jørgen Kruse til Hjermeslevgaard var i Søen med Folk og Skibe, og at han havde sendt Bønderne Bud om, at de skulde forholde sig rolige indtil Foraaret (1628), saa skulde de faa Bud fra ham.
I Vrejlev overraskede Ritmester Eltz ved samme Tid en bevæbnet Bondeskare, og 3 af Hovedmændene samt en Del hos dem fundne Breve blev sendt til Hatzfeldt; i Vennebjerg havde en Mand uddelt Krudt til de andre Bønder og kom derfor i Forhør
hos Ritmester Schierstedt, som 3. December>1627 skrev til Hatzfeldt: >Den rødskæggede er den letfærdigste Skælm, der lever; han er ogsaa den rette Anstifter, efter hvad mine Folk siger<.
Efterhaanden som Fjendens Ophold føltes mere og mere trykkende heroppe, og Soldaternes Udplyndringer og Skændselsgerninger tiltog, voksede naturligvis Bøndernes Lyst til at blive skilt ved dem, og der synes at have været planlagt en Rejsning i juni 1628, men de Kejserlige fik Nys herom og fik den forpurret.
Oberstvagtmester Koethv. Wanscheid skrev 14. Juni 1628 til Hatzfeldt, at han havde fanget en Skoleholder fra Holm (maaske V. Torup Sogn, maaske Hirsholm) og af ham faaet udpresset, at en dansk Spion havde været i Vendsyssel for at faa Bønderne til at holde sig rede til Rejsning ved Pinsetid (11.-12. Juni), og saaledes advaret lod Koeth 2. juni en Del af Midtvendsyssels fremragende Mænd fængsle og >eksaminere< pinligt. Koeth nævner Fogeden paa Hundslund (0: Dronninglund), Svend Pedersen, og Koeth fik ud af dem, at naar de danske Tropper gjorde Landgang, skulde Beboerne falde de Kejserlige i Ryggen eller myrde dem i Husene. Koeth foreslog at lade disse Bønder nedhugge eller sende ud af Landet, men det ønskede Hatzfeldt ikke. I sin Selvbiografil) fortæller Lars Dyrskjøt, at han med flere blev fængslet 2. Juni 1628 af de Kejserlige som mistænkt for at ville gøre Anfald paa
Hals Skanse. Fangerne blev ført til Sæby, >hvor jeg (0: Dyrskjøt) i elendigt Fængsel og gruelige Pinsler nogle Gange ynkelig og uskyldig blev mishandlet og maatte sligt udstaa indtil 29. August (altsaa ca. 3 Maaneder), saa hjalp Gud- og ingen andre Venner, at jeg kom løs<.
Af Jerslev Herreds Tingbog ses, at foruden Fogeden paa Hundslund og Lars Dyrskjøt blev fra Jerslev Herred arresteret Herredsfogeden Peder Jensen Kjærulf i Kornumgaard, hans Svoger Oluf Pedersen Mørk i Røgelhede, Christen Nielsen
i Holmgaard i Hellum, Jens Tøgersen i Kalum, Ridefoged til Aalborghus Pou1 Andersen Børialsen i Hebelstrup og Jens Andersen i Lem i Hellevad. Fæsteren af Sønder Ravnstrup i Ørum Sogn Jørgen Rasmussen, der var en noget mislig mPerson, havde for at fri sig selv for en skammelig Død fortalt de kejserlige Tropper, at en Del Folk havde lagt Raad op om at slaa dem ihjel, naar Kongens Flaade kom for Landet ved Hals og et af dem satte 3 hvide Flag, og Jørgen havde endvidere fortalt, at Kongen havde sendt 700 Musketter, som var blevet gravet ned i Kister i en Høj tillige med andre Vaaben, og nogle halve Tønder Krudt var blevet hentet i Kokkeskov? ved Sundby og henlagt paa Sundby Kirkeloft. For sine løgnagtige Beskyldninger dømtes
Jørgen i Kongens Naade og Unaade, og han slap formodentlig ret billigt, thi 1638 boede han endnu i Gaarden, da hans Hus og alt Indbo brændte. Af Akterne i denne Sag ses, at Fangerne betalte ca. 10 til 20 Daler for at komme ud af Arresten i Profoshuset i Sæby, hvor en Del af dem var blevet underkastet Tortur.
Forøvrigt var Jørgen Rasmussen ikke det eneste >sorte Faar<; en Jens Hansen i Aagaard i Ørum var ogsaa Forræder (se senere).
Efterhaanden som Tiden gik, blev Ernæringsforholdene for Mennesker og Dyr vanskeligere heroppe, hvor den fjendtlige Besættelse naturligvis havde gjort stort Afbræk i Landbruget til Trods for Hatzfeldts energiske Forsøg paa at holde det oppe, og da Fæstningen Krempe 15. Nov. 1628 maatte overgive sig til de Kejserlige, og en Del af Belejringshæren derefter kom op i Jylland for at indkvarteres her - i Vendsyssel og Ty 1 Rytterkompagni og 5 Fodfolkkompagnier - maatte de Troppestyrker, der var der i Forvejen, trækkes mere sammen for at give Plads, hvad der jo forværrede Forholdene. Da her begyndte at blive Fodermangel, maatte Hestebestanden indskrænkes, hvad der mishagede Tropperne; tre Ryttere, der hidtil havde haft Foder til to Heste hver, fik nu kun Foder til én, og de bad Hatzfeldt om Afsked, da Reduktionen nedsatte dem i deres Kammeraters Øjne. Fra Børglum Kloster meldtes i Efteraaret 1628, at Høhøsten havde været daarlig, og man regnede med, at der, naar man kom til Kyndelmisse (2. Feb.) eller højst til Fastelavn, vilde være Hungersnød. Fra Bangsbo sendte Oberstvagtmester Dehn Bud til forskellige Steder efter Havre, da han intet havde, og en Fændrik i Sæby sendte ligeledes Bud til Mors efter nogle Tønder Havre.
Nytaarsaften 1628 sammenkaldte Oberstløjtnant Montoya sine Kaptajner til Møde paa Sæbygaard, og Nytaarsdag blev der affattet en af 5 af dem underskrevet Besværing, der blev forebragt Hatzfeldt,og da denne ikke vilde og vel heller ikke kunde imødekomme de fremsatte Krav, gik Klagen videre til Hærledelsen, der i Marts 1629 sendte en Kommissær Martini herop for at omordne Indkvarteringsforholdene. Af Undersøgelsen fremgik, at Hatzfeldt havde sørget rigeligt for sig selv, sin Broder HermannHatzfeldt,dersom Ritmesterbl. a. havde
Aggersborggaard, og sin Fætter Mettecoven, som med sit Rytterkompagni laa i Ty, medens andre Officerer led Mangel- endog paa det tørre Brød, skrev
en Løjtnant.
Det var mægtige Fordringer, der stilledes til Befolkningen; medens Hertug Frantz Albrecht laa paa Voergaard, modtog han 700 Daler om Ugen, og efter,
at han var rejst, vedblev han at gøre Fordring paadette Beløb, og i November 1628 skrev han til Hatzfeldt og klagede over, at han, siden han var rejst,
ikke havde modtaget 2000 Daler i Sølv og Penge, hvilket han ikke kunde forstaa. >Jeg kan nok lide<, skrev han, >at mine Folk faar noget, men at de skal
have det hele og jeg intet, det er der ingen Mening i <. Vi har foran (Side 146) omtalt Oberstløjtnants Hatzfeldts Indkomster her oppe; i samme Tid oppebar hans Broder Hermann Hatzfeldt af 3 Sogne mere end 1000 Daler og 950 Tdr. Korn og af et enkelt
Sogn 42 Stkr. Kvæg. Bønderne i Klim og Tømmerby Sogne i Han Herred leverede i 5 Uger 650 Tdr. Byg og Havre til ham. Efter Kontributionslisternes Udvisende sank Pengeydelserne fra 30 Daler om Ugen til 10 og 5, saa fulgte Leverancer af Sølv-
tøj, og fra September 1628 hørte Leverancerne helt op. Hertug Frantz Albrecht var meget imod de Sendinger, som fra Vendsyssel skulde afsendes til Haderslev, og allerede i Maj 1628 skrev han fra Voergaard til Hatzfeldt: >Nu har den Djævel (0: Felttøjmester Conti) igen sendt mig et Oksebrev. Hvis jeg intet lader ham faa, frygter jeg for, at han, siden han beder saa indstændigt, skal sætte Ondt for mig hos Hr. Generalen (oz Wallenstein), saa jeg for den Sags Skyld kom i Unaade. Jeg har derfor befalet hvert Kompagni at levere 6 Stykker (Okser) i Sundby, gid Djævelen hente det Bæst, den Proviantmester.
Da Hertugen kom hjem til Tyskland, blev han mere modig, og skrev i Efteraaret,1628 fra Kolberg: >Hvis Artillerigeneralen igen forlanger Korn, Kvæg eller noget som helst andet, saa lad ham i hvert Fald intet faa fra Vendsyssel. Jeg beklager, at jeg har ladet et eneste Korn eller et Stykke Kvæg gaa bort derfra; thi naar vi ikke selv har mere, vil hverken Hr. Torqvato eller nogen anden give os en Bid Brød<. Hatzfeldt turde dog ikke følge disse Raad, men svarede: >Naar i hans fyrstelige Naades, Hr. Generalens Navn bliver forlangt, maa vi sende, hvad vi har, om vi saa kun beholder til at leve af i 8 Dage <. Det eneste, Hatzfeldt kunde gøre, var at trække Tiden ud, og en Sending af 300 Øksne, som blev rekvireret i Juni 1628 til Lejren ved Krempe, var endnu ikke afsendt i November, saa Conti Gang paa Gang mindede derom. Wallenstein anlagde ogsaa et Provianthus ved Itzehoe foruden det i Haderslev, og til Itzehoe maatte hver Bonde i Vendsyssel levere 1 Td. Rug og 1/2 Td. Byg, og de Bønder, som ikke havde Indkvartering, skulde desuden levere 1/2 Td. Havre hver, og 8-10 Bønder skulde tilsammen levere 1 Okse. En anden Gang blev der til Lejren ved Krempe udskrevet i Vendsyssel 250 Svin og 2500 Pund Smør, og desuden skulde der Slag i Slag leveres Artilleriheste og Vogne.
I Januar 1629 skrev Hatzfeldt til Hertugen, at nu var det umuligt at presse flere Penge ud af Befolkningen i Ty, og heller ikke i Vendsyssel kunde Kvartermesteren med alle sine Træheste og hvad andre Instrumenter, han ellers brugte dertil,faa mindste Sølv, Penge eller Korn af Bønderne, hvis man ikke ganske vilde flaa Huden af dem. Et Forsøg paa at opdrive lidt af den Slags Ydelser hos Præsterne havde ogsaa været forgæves.
Tilsidst klagede Ritmestrene ved >de gamle Ryttere: til Hatzfeldt over, at de ikke længer kunde faa Underhold til sig selv og deres Folk; bortset fra Kød og Brød maatte alle Fornødenheder betales 3-4, ja undertiden 10 dobbelt. Det var jo Varer, som skulde hentes fra Tyskland, og Købmændene herfra vilde ikke have Kobberpenge og tog de faa Sølvpenge til kun halv Værdi. Marketenterne og andre turde heller ikke rejse omkring for at skaffe Varer, thi de blev overfaldet af Bander og berøvet deres Varer.
En saadan Jammerklage er dateret Birkelse 3. Jan. 1629, og netop i de samme Dage forsøgte Overkommandoen at give >Skatteskruerne endnu en Omdrejning, idet der fra 1. januar 1629 indførtes en Omsætningsafgift (Akcise) over hele Jylland. I alle
Købstæder og Landsbyer blev der paalagt Afgift af Indførsel af Brændevin, Vin, Øl, Klæde og Uld og Udførs el af Korn, Kvæg, Fjerkræ, Smør, Ost, Æg, Salt, Sild, Hør, Huder og Gavntræ samt Salg af Tobak, Sæbe, Kryderier og andet, og for Overtrædelser var der fastsat strenge Straffe og Beslaglæggelse af Varerne, men Akcisen,.der varede i 5 Maaneder til Fjendens Bortrejse indbragte sikkert ikke meget, thi der var ikke flere Penge i Omsætningen.
Under disse fortvivlede Forhold forsøgte Hatzfeldt efter bedste Evne at opretholde Disciplinen blandt Tropperne. Engang maatte han suspendere sin Broder Hermann fra Ritmesterchargen, fordi han havde udfordret Hauptmann Stroh til Duel, og kort før Troppernes Afrejse forefaldt der i Ty en alvorlig Sag, idet nogle Officerer havde begaaet Uredelighed med Hensyn til Byttet fra en Stranding.
Fra Børglum Kloster berettes om en Duel, der fandt Sted mellem to menige Ryttere, som >uden nogen given Aarsag og uden ringeste Ord< gik ud af Gaarden, sadlede deres Heste og red løs paa hinanden med løftede Pistoler; de gav Ild, og den ene Soldat sank død til Jorden. En opsætsig fremmed Soldat, som Hatzfeldt vilde lade sætte i Taarnet paa Vrejlev Kloster, forlangte, saafremt han var skyldig i noget, at faa sin Sag paadømt ved sit eget Regiment.
BIRT: RIN MH:IF574
DEAT: RIN MH:IF575
BURI: RIN MH:IF576
Notater: Kvinde - Marin Pedersdatter
Kjærulfske studier side 49 - 359.
BIRT: RIN MH:IF573
DEAT: RIN MH:IF1633
Generelle notater: Børn - Johanne Pedersdatter Kjærulf
DEAT: RIN MH:IF885
Generelle notater: Børn - Peder Pedersen Kjærulf
Kjærulfske Studier side 49. Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1937 side 54.
http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Kierulf/forfaedre.htm
Generelle notater: Børn - Jens Pedersen Kjærulf
Kjærulfske Studier side 49.
DEAT: RIN MH:IF3811
Bertel Jensen ( kjærulf )
Mand Bertel Jensen ( kjærulf )
Født: 1480 Dåb: Død: Omkr 1565 Begravet:
Far: Jens Andersen Kjærulf (1459-Omkr 1532) Mor: Gertrud Hansdatter ( - )
Ægteskab:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
1 M Markvard Bertelsen
Født: 1510 Dåb: Død: Begravet:
2 M Ludvig Bertelsen
Født: Omkr 1530 Dåb: Død: Begravet:
3 M Laurids Bertelsen
Født: Omkr 1535 Dåb: Død: Efter 1579 - 44 År. Begravet:
4 M Niels Bertelsen
Født: Omkr 1538 Dåb: Død: Begravet:
5 M Simon Bertelsen
Født: Omkr 1540 Dåb: Død: Efter 1579 - 39 År Begravet:
6 K Marine Bertelsdatter
Født: Omkr 1550 Dåb: Død: Efter 1579 - 29 År Begravet:
Notater: Mand - Bertel Jensen ( kjærulf )
Foged i Kjær herred 1536, i 1540 en anden foged han fik vist alt frataget for medvirken i Klementsfejden. Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 91 - 92.
BIRT: RIN MH:IF908
DEAT: RIN MH:IF909
Generelle notater: Børn - Markvard Bertelsen
BIRT: RIN MH:IF1146
DEAT: RIN MH:IF3495
Generelle notater: Børn - Ludvig Bertelsen
BIRT: RIN MH:IF945
DEAT: RIN MH:IF3496
Generelle notater: Børn - Laurids Bertelsen
Fra Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
200. Laurs Bertelsen Kjærulf (Bertel Jensen Kjærulf 120, Jens Bertelsen Kjærulf 58, Karen Laursdatter 19, Bodil Hansdatter
Mørk 8, Johanne Vognsdatter Vognsen 4, Vogn Pedersen 3, Peder Jensen 2, Jens Pedersen 1) er født i 1723 i Vester Hassing
(Striben) og døde den 14 Apr. 1779 i Norge (Trondhjem, Abelsborg).
Laurs Bertelsen Kjærulf var generalauditør i Trondhjem, Norge.
Laurs blev gift med Inger Elisabeth Møldrup den 7 Jul. 1768 i Norge (Trondhjem, Sinsager). Inger er født i 1745 i
Norge (Kristiansund) og døde i 1826 i Norge (Trondhjem, Sct. Jørgenshus).
Deres børn:
+ 340 K i. Anna Krog Kjærulf er født den 14 Sep. 1768 og døde den 3 Jul. 1828 i Norge (Trondhjem).
341 M ii. Bartholomæus Kanutus Kjærulf blev født i 1773 i Norge (Trondhjem).
Bartholomæus Kanutus Kjærulf døde vistnok som barn.
+ 342 K iii. Maren Andrea Kjærulf er født i 1775 i Norge (Trondhjem) og døde i 1848.
+ 343 M iv. Lauritz Peter Krogh von Kjærulf er født den 25 Apr. 1777 i Norge (Trondhjem) og døde den 21 Feb.
1851 i København.
BIRT: RIN MH:IF946
DEAT: RIN MH:IF947
Generelle notater: Børn - Niels Bertelsen
BIRT: RIN MH:IF948
DEAT: RIN MH:IF3497
Generelle notater: Børn - Simon Bertelsen
BIRT: RIN MH:IF949
DEAT: RIN MH:IF950
Generelle notater: Børn - Marine Bertelsdatter
BIRT: RIN MH:IF951
DEAT: RIN MH:IF952
Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste
Denne hjemmeside blev lavet 20 Mar. 2025 med Legacy 10.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af chr40@c.dk