Anders Andersen Kjærulf og Magrethe Jensdatter Mørk
Mand Anders Andersen Kjærulf
Født: Ca. 1605 - Vester Holtet Ajstrup kær Ålborg Dåb: Død: Begravet:
Far: Anders Sørensen Kjærulf (Ca. 1578-Omkr 1641) Mor: Anne Andersdatter Kjærulf af Kornumgaard (Ca. 1585-Efter 1641)
Ægteskab:
Kvinde Magrethe Jensdatter Mørk
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Anders Andersen Kjærulf og Gjertrud Vognsdatter ( Kjærulf )
Mand Anders Andersen Kjærulf
Født: Omkr 1420 Dåb: Død: Mellem 1454 og 1458 Begravet:
Far: Anders Andersen Wulff (Mellem 1390/1400-Efter 1454) Mor:
Ægteskab:
Kvinde Gjertrud Vognsdatter ( Kjærulf )
Født: - Bleggrav Jetsmark Hvetbo Dåb: Død: Begravet:
Far: Vogn Pedersen (Ca. 1606-Efter 1650) Mor: Anne Jensdatter (Ca. 1610-Efter 1649)
Børn
1 M Peder Andersen Kjærulf
Født: Omkr 1445 Dåb: Død: Begravet:
2 K Anne Andersdatter Kjærulf
Født: Omkr 1450 Dåb: Død: Begravet:Ægtefælle/partner: Anders Clementsen Munk (Omkr 1450- )
3 K Else Vognsdatter
Født: Dåb: Død: Efter 1459 Begravet:
4 M Jens Andersen Kjærulf
Født: Omkr 1450 Dåb: Død: Begravet:Ægtefælle/partner: Gertrud Hansdatter Bonde ant. ( - )
Notater: Mand - Anders Andersen Kjærulf
Boede i 1448 i fogedgård Vadum sogn og var foged i Kjær herred.
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 89 - 90.
Fogedgaard i Vadum, herredsfoged Kjær herred.
Se også http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Kierulf/forfaedre.htm
Kjærulfske studier side 8.
Anders Andersen Kjærulf, boede i 1448 i Fogedgaard i
Vadum Sogn og var Foged i Kjær Herred.2 Han nævnes ogsaa
1450 og 14543, men var vist død eller afgaaet som Herredsfoged
før 1458, da Thord Nielsen baade dette Aar og 1460 næv-
nes som Herredsfoged i Kjær Herred.1 Om der af den Omstændighed,
at ingen af Anders Kjærulfs Sønner direkte efterfulgte
ham som Foged, tør sluttes, at han er død, før Sønnerne
var myndige, skal lades usagt, men det maa dog bemærkes, at
Fogedembedet i nævnte Herred fra Middelalderen af og indtil
Slutningen af det 17. Aarh. synes at have været knyttet til Familien
Kjærulf med Undtagelse af den Tid, da nævnte Thord
Nielsen beklædte det. Navnet paa Anders Kjærulfs Hustru kendes
ikke; de synes at have haft mindst 3 Sønner, og er det
rigtigt, som Dyrskjøt beretter, at Skipper Klements Moder var
en Kjærulf, kan hun ogsaa nærmest anbringes her. Vi faar da
følgende Børn:
1 I en Variant kaldes han en fredløs Bonde< .
http://nielsmartinussen.dk/nsl15092.htm
Anders var ejer af Fogedgård i VadumSogn efter sin far. Nævnt 1448, 1450 og 1454.
1485-1494 Herredsfoged, Kær Herred. død efter 1503. i Vester Brønderslev Anders Andersen Kjærulf nævnes af Dyrskjøt 1470. "Hand eigede Aslund, fogetgaard och megit gods". Dyrskjøt omtaler ham ikke som Foged i Kjær Herred, men han anføres dog som saadan 1485, da der Tirsdag næst efter efter St. Knuds og Kjelds dag blev udstedt Tingsvidne om, at der denne Dag af Hr. Niels Pedersen, Sognepræst i Vester Hassing, var bleven fremlagt og forlangt tinglæst et Skelbrev angaaende V. Hassing og Gandrup Marker, hvilket Brev velb. Thorlef Hwal 1460 havde erhvervet ved 8 Sandemænd. Ligeledes var Anders Kjærulf Herredsfoged 1494, da der udstedtes Tingsvidne afKjær Herreds Ting om, at Birkelse i 4 Biskoppers Tid havde liggettil Børglum Bispestol upaatalt af Vidskølkloster. Dyrskjøtsig er, at han var gift med Else Wogensdatter, og at de "Iblant fliere børn haffde 2 Søner 1 Dotter", men forudende af Dyrskjøt anførte Børn menes, at der har væreten Søn Jens og en Søn Morten.
https://da.wikipedia.org/wiki/Kj%C3%A6rulf
Kjærulf er en fra Jylland stammende slægt (Kær Herred i Vendsyssel), der allerede i det 15. århundrede hævdede sig som en storbondeæt, indgiftet i jævnbyrdige slægter eller i lavadelen. Foged i Kær Herred Anders Andersen Kjærulf, der levede omkring 1450, synes at have haft mindst tre sønner. Af disse var Anders Kjærulf, som senere beklædte faderens embede, stamfader til en talrig efterslægt, både agnatiske linjer og kognatiske, som antog navnet. Fra hans sønnesøns søn, Niels Mortensen Kjærulf, der skal have været sorenskriver i Halland paa Christian IV's tid, stammer den hallandske linje, hvortil hørte svensk oberstløjtnant Morten Frederik Kjerrulff, der 1772 blev adlet i Sverige med tilnavnet von Wolffen. Sidstnævntes Efterslægt uddøde 1887.
Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
40. Anders Andersen Kjærulf er født omkring 1410 i Kær herred og døde omkring 1458 i Vadum (Aslumgaard).
Anders Andersen Kjærulf skal i følge Peder Dyskjøt være søn af en Anders Ulf, som ejede meget gods i Kjær,
Hvetbo og Hanherreder. Anders Andersen Kjærulf var herredsfoged i Kær herred 1448, 1450 og 1454. Han synes
at være afgået som herredsfoged før 1458.
Anders Andersen Kjærulf boede i Fogedgaard, Vadum sogn.
Anders Andersen Kjærulf søn Anders blev herredsfoged i Kær herred, sønnen Jens blev stamfader til slægten
Kjærulf fra Kornumgård i Brønderslev, Børglum herred, sønnen Peder kendes der intet videre til, og en unævnt
datter har muligt været moder til Klemen Andersen (Skipper Klement) fra Vedsted.
Foranstående er navnlig baseret på oplysninger fra Carl Klitgaard.
Flemming Væversted skriver:
Anders Andersen Kjærulf boede 1448 i Fogedgård i Vadum sogn og var foged i Kjær herred. Han nævnes også
1450 og 1454, men var vist død eller afgået som herredsfoged før 1458, da Thord Nielsen både dette år og 1460
nævnes som herredsfoged i Kjær herred. Om der af den omstændighed at ingen af Anders Kjærulff's sønner direkte
efterfulgte ham som foged, tør sluttes, at han er død, før sønnerne var myndige, skal lades usagt, men det må dog
bemærkes, at fogedembedet i nævnte herred fra middelalderen og indtil slutningen af det 17. århundrede synes at
have været knyttet til familien Kjærulff med undtagelse af den tid, da nævnte Thord Nielsen beklædte det. Navnet
på Anders Kjærulff's hustru kendes ikke, de synes at have haft mindst 3 sønner, og er det rigtigt, som Dyrskjøt
beretter, at Skipper Klements moder var en Kjærulf, kan hun også nærmest anbringes her som datter af Anders
Andersen Kjærulff. Anders blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt.
Hans børn:
20 i. Anders Andersen Kjærulf
ii. Anne Andersdatter Kjærulf er født omkring 1457 i Vadum og døde i Aaby (Vedsted).
BIRT: RIN MH:IF524
DEAT: RIN MH:IF525
Notater: Kvinde - Gjertrud Vognsdatter ( Kjærulf )
Google Hjermitslevgaard og her er lidt af det -
Men selvom Vognsen-slægten havde flere hovedgårde var Hjermitslevgaard deres sædegård dvs. en adelig hovedgård, hvor familien havde sit sæde altså boede før 1660.
Fra Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
Brørupgård må være en af de ældste gårde i Brørup sogn og har måske endda
modsat sædvanen givet navn til byen. Brørupgård var i starten en enestegård,
hvis jorder i dag ved udstykning er opdelt i en række andre gårde.
Gårdens ejere var efter reformationen sognets første præster.
Efter at Vogn Pedersen Selgensen havde overtaget fæstet i 1662, går der næppe
mange år, før sønnen Peder Vognsen Selgensen (*1649 i Jetsmark †1721 i
Brørup) overtager fæstet af gården. Han har den i hvert fald 1683. Senere er det
igen en søn af sidstnævnte, Poul Pedersen, (1681-1764), der bliver fæster.
Derefter går Brørupgård efter små 100 år ud af slægtens "besiddelse.
Vogn Pedersen Selgensens forslægt udgøres som skrevet af en række familier i
Vendsyssel, hvoraf mange er adlede og kan fremfindes i Dansk Adelsårbog. Hans
anetavle kan findes på side 644 sidst i denne E-bog.
Som udgangspunkt har jeg valgt hans ane, Jens Pedersen (Vognsen), som
allerede i 1424 skal have været ejer af Hæstrupgård i Hæstrup sogn. I alt er der
fire forskellige slægter Vognsen i Vendsyssel, som er noget indgiftede i hverandre.
Ud fra spørgsmålet: "Hvor blev de af?" er efterkommere i en vis udstrækning
forsøgt beskrevet frem mod 1900-tallets begyndelse.
BIRT: RIN MH:IF822
CHR: RIN MH:IF823
DEAT: RIN MH:IF1652
Generelle notater: Børn - Peder Andersen Kjærulf
BIRT: RIN MH:IF1138
DEAT: RIN MH:IF2505
Generelle notater: Børn - Anne Andersdatter Kjærulf
BIRT: RIN MH:IF1139
DEAT: RIN MH:IF1655
Generelle notater: Børn - Else Vognsdatter
Vendsysselske Årbøger, 1935 - side 188 - Vogn Vognsen den ældre død 1635 ~ Maren Vognsdatter Orning. Mulig Fader ?. Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 90.
DEAT: RIN MH:IF612
Generelle notater: Børn - Jens Andersen Kjærulf
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 91.
Kjærulfske studier side 9 - 33 - 34.
KORNUMGAARDLINIEN.
Jens Andersen Kjærulf skal i Følge Dyrskjøt have ejet I Jersleff Herridt I wester Brøndersleff och fliere Sogner<.
Det er nærmere omtalt i Indledningen til slægtens Historie, at Dyrskjøt ansaa Kjærulferne for adelige, Edelstand<; han bemærker ogsaa dette om den her nævnte Jens Andersen, der var Søn af Herredsfogden, Anders Andersen Kjærulf i Kjær Herred (Fogedgaard i Vadum), se Side 8, men Dyrskjøt havde som nævnt en noget anden Opfattelse af Begrebet Adelstand end Nutidens Genealoger, idet han f. Eks. regnede Afkom af ufri Mand med adelig Kvinde for at være Edelstand<. En Jens Kjærulf i Halne (Vadum S.) nævnes 1532 som Rebsmand til Lendum Mark sammen med Peder Hansen i Kornum o. fl.2, men det er dog næppe den her omhandlede Jens Andersen Kjærulf, skønt denne maa antages at have være gift med nævnte Peder Hansens Søster. Om Jens Kjærulfs Hustru siger Dyrskjøt: Hustrus Naffn weed jeg icke, dog vaar hun Edelstand och beholdt deris Gods frij<, nemlig efter Klementsfejden. Da det Gods, der omtales, bl. a. var en Del af Selvejergaarden Kornumgaard i V. Brønderslev Sogn, maa det antages, at Jens Kjærulfs Hustru var Datter af Hans Andersen, som 1506 besad Kornumgaard, og som vel var Søn af Anders Bonde eller Anders Eg jydsk Ieg),der 1446 og 1459 var Herredsfoged i Jerslev Herred og 1470 nævnes som boende i Kornumgaard. Peder Dyrskjøt siger ogsaa om Anders Eg, at han var af Adelstand, skønt han efter Betegnelsen < maa antages at have været Selvejerbonde, og der er saaledes god Samkla ng mellem Dyrskjøts Udsagn, at 1 Universitetsbibl. Additam. 117, in fol., S. 3. 2 Erslev og Mollerup, Fr. I.s Registr., S 442. Kerudt maa antages at være Fejlskrift eller Fejllæsning for Kieruell ell. l.3 Ældste d. Arkivregistr. III. 14 og 88, Ny kgl. Saml. 4o. 746, Nyt hist. Tidsskr. V 241.
Jens Kjerulfs Hustru var af Adelstand, og den Antagelse, at hun var Datter af Anders Bondes Søn, Hans Andersen i Kornumgaard. Sandsynligvis har hun siddet Enke paa Grevefejdens Tid, og dette kan være en naturlig Aarsag til, at Familiens Besiddelser ikke kom til at dele Skæbne med saa meget andet Bondegods - at blive forbrudt til Kronen efter Klementsfejden. Jens Kjærulf og Hustru havde i Følge Dyrskjøt mange Børn, jeg finder Icke fliere neffnet den 2 Sønner 1 Doter <1, men jeg mener dog at kende 3 Sønner og 1 Datter,
nemlig:
1 Der kan her gøres opmærksom paa - hvad der ogsaa er omtalt I Indledningen til Kjærulfernes Historie -, at Dyrskjøt havde en Del af sin Viden om de ældste Kjærulf'er fra Optegnelser af Bertel Kjærulf i Aslund, f. o. 1582, d. 1672.
Fra Geni.
NavnJens Andersen Kjærulf (født Andersen Kjærulf)
KønMand
FødselCirka 1476
Fogedgaard, Vadum, Kjær Herred, Aalborg Amt
BeskæftigelseHalne
DødEfter 1532
Vadum, Kjær Herred, Aalborg Amt
GravlagtAalborg, Denmark
FarAnders Andersen Andersen Kjærulf (født Kjærulf), S161
MorElse Vognsdatter
HustruGjertrud Hansdatter Bonde ant.
BørnAnders Jensen Jensen Kjærulff (født Kjærulf)
Anders Jensen Jens Kjærulf (født Kjærulff)
Bertel Jensen Kjærulf
Søren Jensen Kjærulf
Simon Jensen Kjærulf
Hans Jensen Kjærulf
Vogn Jensen Kjærulf
Nn Jensdatter Kjærulf
Bagge Jensen Kjærulf
SøskendeAnders Andersen Andersen Kjærulf
Peder Andersen Kjærulf, Østbjerglinien
Morten Andersen Kjærulf
nn Andersdatter Kjærulf
https://da.wikipedia.org/wiki/Kj%C3%A6rulf
Kjærulf, også i form af Kjærulff, Kierulff, Kierulf, Kjerulf, Kiærulff, Kiærulf, Kærulf og Kjaerulf er en gammel dansk slægt, som har bredt sig til Sverige, Norge, USA, Filippinerne og andre lande. Slægten kan føres tilbage til den danske middelalder (1430-1440) og ifølge Carl Klitgaards meget omfattende slægtsoptegnelse (se nedenfor) kan slægten inddeles i 15 linjer.
Navnet er stavet på flere måder og er sammensat af Kjær (Kier, Kjer Kiær Kjaer), som refererer til Kær Herred, og Ulf, som er den gammeldanske betegnelse for ulv.
Slægten har talt en lang række præster, og har har ejet mange landejendomme. Den berømte danske oprørsleder Skipper Clement (1484-1536) var på moders side af slægten Kjærulf.
BIRT: RIN MH:IF898
DEAT: RIN MH:IF2508
Bertel Andersen Kjærulf og Gertrud Pedersdatter
Mand Bertel Andersen Kjærulf
Født: Omkr 1528 Dåb: Død: Begravet:
Far: Anders Andersen Kjærulf ( - ) Mor: Marin ( Maren ) Bertelsdatter af Westerbech i Himmersyssel ( - )
Ægteskab:
Kvinde Gertrud Pedersdatter
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Bertel Andersen Kjærulf
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 93.
Fra Geni.
Bertel Andersen Kjærulf, d. ældre
Køn:Mand
Fødsel:1528
Fogedgaarden, Øster Halne, Vadum, Kær, Ålborg, Denmark
Beskæftigelse:Godsejer af flere godser, Godsejer
Ægteskab:Ægtefælle: Gertrud Pedersdatter Munk
1548
Aalborg, Danmark
Død:1565
Öster Aslund, Denmark
Far:Anders Andersen Andersen Kjærulf
Mor:Marin Bertelsdatter Kjærulf (født Berthelsdatter), Af Vesterbæk
Hustru:Gertrud Pedersdatter Munk
Børn:Anders Bertelsen Kjærulf
Anna Bertelsdatter Kjærulf
Bertel Bertelsen Kjærulff
Søskende:Johanne Andersdatter Kjærulf
Else Andersdatter Andersdatter Kjærulf (født Kjaerulf), (Holtetlinien)
Maren Andersdatter Kjærulf
Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
BIRT: RIN MH:IF1000
DEAT: RIN MH:IF2606
Notater: Kvinde - Gertrud Pedersdatter
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 93.
DEAT: RIN MH:IF2607
Christen Andersen Kjærulf og Kirsten Bertelsdatter
Mand Christen Andersen Kjærulf
Født: Ca. 1595 - Vester Holtet Ajstrup kær Ålborg Dåb: Død: - Bremerholm København Begravet:
Far: Anders Sørensen Kjærulf (Ca. 1566-1631) Mor: Bodil Nielsdatter ( - )
Ægteskab:Begivenheder
• Fysisk beskrivelse:
Kvinde Kirsten Bertelsdatter
Født: Dåb: Død: Begravet:
Far: Bertel ( - ) Mor:
Børn
1 M Anders Christensen Kjærulf
Født: Ca. 1621 - Fogedgaard Ø. Halne Vadum Kær Ålborg Dåb: Død: Begravet:
2 K Gunver Christensdatter Kjærulf
Født: Ca. 1623 - Fogedgaard Ø. Halne Vadum Kær Ålborg Dåb: Død: Begravet:
3 K Else Christensdatter Kjærulf
Født: Ca. 1625 - Fogedgaard Ø. Halne Vadum Kær Ålborg Dåb: Død: Begravet:
4 K Johanne Christensdatter Kjærulf
Født: Ca. 1627 - Fogedgaard Ø. Halne Vadum Kær Ålborg Dåb: Død: Begravet:
5 K Maren Christensdatter Kjærulf
Født: Ca. 1629 - Fogedgaard Ø. Halne Vadum Kær Ålborg Dåb: Død: Begravet:
6 M Jens Christensen Kjærulf
Født: Ca. 1631 - Fogedgaard Ø. Halne Vadum Kær Ålborg Dåb: Død: Begravet:Ægtefælle/partner: Argrethe Nielsdatter ( - )Ægtefælle/partner: Margrethe Frantsdatter ( - )
Notater: Mand - Christen Andersen Kjærulf
Kaldes unge Christen
DEAT: RIN MH:IF967
DSCR: RIN MH:IF1630
Christen Andersen Kjærulf
Mand Christen Andersen Kjærulf
Født: Ca. 1612 - Knæpholt Vadum kær Ålborg Dåb: Død: Begravet:
Far: Anders Sørensen Kjærulf (Ca. 1566-1631) Mor: Bodil Nielsdatter ( - )
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Christen Andersen Kjærulf
Kjærulfske studier side 400.
DEAT: RIN MH:IF2613
Christen Andersen Kjærulf
Mand Christen Andersen Kjærulf
Født: Ca. 1613 - Vester Holtet Ajstrup kær Ålborg Dåb: Død: Begravet:
Far: Anders Sørensen Kjærulf (Ca. 1578-Omkr 1641) Mor: Anne Andersdatter Kjærulf af Kornumgaard (Ca. 1585-Efter 1641)
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Christen Andersen Kjærulf
Nævnes hjemme i Holtet 1643. Kjærulfske Studier side 361.
DEAT: RIN MH:IF2702
Jakob Andersen Kjærulf
Mand Jakob Andersen Kjærulf
Født: Ca. 1606 - Knæpholt Vadum kær Ålborg Dåb: Død: Begravet:
Far: Anders Sørensen Kjærulf (Ca. 1566-1631) Mor: Bodil Nielsdatter ( - )
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Jakob Andersen Kjærulf
Kjærulfske studier side 395.
DEAT: RIN MH:IF2569
Jakob Andersen Kjærulf
Mand Jakob Andersen Kjærulf
Født: Ca. 1611 - Vester Holtet Ajstrup kær Ålborg Dåb: Død: Begravet:
Far: Anders Sørensen Kjærulf (Ca. 1578-Omkr 1641) Mor: Anne Andersdatter Kjærulf af Kornumgaard (Ca. 1585-Efter 1641)
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Jakob Andersen Kjærulf
Opholdt sig 1641 og 1643 hjemme hos moderen. Kjærulfske Studier side 361.
DEAT: RIN MH:IF2701
Jens Andersen Kjærulf og Gertrud Hansdatter
Mand Jens Andersen Kjærulf
Født: 1459 - Fogedgaarden Vadum Sogn Dåb: Død: Omkr 1532 - Vadum Sogn, 73 Aar Begravet: - Vadum KirkeÆgteskab:
Kvinde Gertrud Hansdatter
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
1 M Bertel Jensen ( kjærulf )
Født: 1480 Dåb: Død: Omkr 1565 Begravet:
2 M Søren Jensen ( kjærulf )
Født: Efter 1500 Dåb: Død: Efter 1568 - 68 År Begravet:
3 M Anders Jensen Skriver Kjærulf
Født: - Lendum Mark, Nørre Halne Dåb: Død: 24 Jul. 1589 - Foged Gaarden, Hals Sogn Begravet: - 1589 I Gulvet I Hals KirkeÆgtefælle/partner: Anna Andersdatter Kjærulf (Efter 1530-1625)
4 M Simon Jensen ( kjærulf )
Født: Dåb: Død: Begravet:
Notater: Mand - Jens Andersen Kjærulf
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 90 - 91, stamfader til slægten Kjærulf fra Kornumgård.
Fogedgaard i Vadum død i Kornumgaard Vester Brønderslev.
Jens Andersen Kjærulf (1459 - 1532) Titel: selvejerbonde Født 1459 fogedgård Vadum sogn Død 1532 Vadum sogn Død 73 år gammel Begravet 1532 Vadum kirke Forældre Ikke angivet Ægtefælle/livspartner(e) Gertrud Hansdatter (1470 - ) Børn Anders Jensen Kjærulf ( - 1589 Jens Andersen Kjærulf nævnes ikke af Dyrskjøt, men er maaske den Jens Kjærulf, der 1519 tilligemed sin Hustru blev optaget i Guds Legems Lav i Aalborg4. Er maaske ogsaa den Jens Kjærulf, der 1532 boede i Halne og da var Rebsmand til Lendum Mark i Vendsyssel sammen med elleve andreMænd, der vist alle var Selvejere og en enkelt (Munk Elbek i Grarup) endda af Adel, skønt han nævnes efter en Selvejerbonde. Derimod er det næppe ham, der nævnes i Ø. Halne i det 16. Aarh.s sidste Halvdel. Maaske hed hans Hustru Gjertrud ......... og jeg antager, at de havde efternævnte Børn, men det er som sagt kun Gisning, da disse Personer intet Slægtsnavn fører.
BIRT: RIN MH:IF802
DEAT: RIN MH:IF803
BURI: RIN MH:IF4962
Notater: Kvinde - Gertrud Hansdatter
Kjærulfske studier side 10.
Gertrud Hansdatter (1470 - ) Titel: husmoder Født 1470 Sted ukendt Forældre Ikke angivet Ægtefælle/livspartner(e) Jens Andersen Kjærulf (1459 - 1532) Børn Anders Jensen Kjærulf ( - 1589).
DEAT: RIN MH:IF3494
BIRT: RIN MH:IF4961
Notater: Ægteskab (Gertrud Hansdatter):
MARR: RIN MH:FF482
Generelle notater: Børn - Bertel Jensen ( kjærulf )
Foged i Kjær herred 1536, i 1540 en anden foged han fik vist alt frataget for medvirken i Klementsfejden. Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 91 - 92.
BIRT: RIN MH:IF908
DEAT: RIN MH:IF909
Generelle notater: Børn - Søren Jensen ( kjærulf )
Boede 1568 i Knæpholdt. Jensen. Kjærulfske studier side 10.
BIRT: RIN MH:IF905
DEAT: RIN MH:IF906
Generelle notater: Børn - Anders Jensen Skriver Kjærulf
Hallund sogn s. 45 - 49.Nævnes 1534 Ejede Kornumgård 1506. Boede en tid i Børglum Bispestols gård, Kjølskegård i Hallund sogn, og var omkring 1540 herredsfoged i Jerslev herred.
Anders. Jensen (Kjærulf?), almindeligvis kaldet Anders
Skriver, Foged i Hals, død 24. Juli 1589, gift med Anne Andersdatter Kjærulf af Kornumgaard. Om dem se nærmere under Kornumgaardlinien .
Kjærulfske studier side 34. Vendsysselske årbøger 1947 side 17. 4 Børn se Kjærulfske studier side 35
Anders Jensen Kjærulf, kaldet Skriver ( - 1589)
Titel: herredsfoged Født Tidspunkt ukendt Lendum mark Nørre Halne 24. juli 1589 fogedgården Hals sogn. Begravet 1589 i gulvet i Hals kirke Forældre Jens Andersen Kjærulf (1459 - 1532) Gertrud Hansdatter (1470 - ) Ægtefælle/livspartner(e) Anne Andersdatter Kjærulf ( - 1625) Børn Anders Andersen Kjærulf ( - 1610) c. Anders. Jensen (Kjærulf?), almindeligvis kaldet Anders Skriver, Foged i Hals, død 24. Juli 1589, gift med Anne Andersdatter Kjærulf af Kornumgaard. Om dem se nærmere under Kornumgaard linien.
DEAT: RIN MH:IF911
BIRT: RIN MH:IF910
BURI: RIN MH:IF4963
Generelle notater: Børn - Simon Jensen ( kjærulf )
Boede 1568 i V. Halne i Vadum sogn, Kjærulfske studier side 10 - 11.
DEAT: RIN MH:IF3639
Jens Andersen Kjærulf og Anne Nielsdatter Griis
Mand Jens Andersen Kjærulf
Født: Mellem 1456 og 1459 Dåb: Død: Begravet:
Far: Anders Jensen ( Kjærulf ) ( -1589) Mor: N. N. Pedersdatter ( - )
Ægteskab:
Kvinde Anne Nielsdatter Griis
Født: Dåb: Død: Før 1606 Begravet:
Far: Niels Pallesen Griis ( -Mellem 1546/1556) Mor: Bodil Svendsdatter - Orning ( - )
Børn
1 M Anders Jensen Kjærulf
Født: Dåb: Død: Ca. 1641 - Vester Holtet Ajstrup kær Ålborg Begravet:Ægtefælle/partner: Benedikte Porsdatter Børialsen ( - ) Ægtesk: Ca. 1604
2 M Vogn Jensen Kjærulf
Født: Dåb: Død: Begravet:Ægtefælle/partner: Ane Jensdatter ( - )
3 K Dorte Jensdatter Kjærulf
Født: Dåb: Død: 1620 Begravet:
4 M Morten Jensen Kjærulf
Født: Dåb: Død: Omkr 1607 Begravet:
5 M Svend Nielsen Kjærulf
Født: Dåb: Død: Begravet:
6 M Bagge Jensen - Kjærulf
Født: Dåb: Død: 29 Okt. 1634 - ??dømt Fredløs Begravet:Ægtefælle/partner: Johanne Marie Pedersdatter Kjærulf ( -1688) Ægtesk: Asendrup, Vrensted Sogn
7 M Peder Jensen - Kjærulf
Født: Ca. 1585 - Kornumgaaard Vester Brønderslev Dåb: Død: 1659 Begravet: 28 Sep. 1659Ægtefælle/partner: Marin Pedersdatter (Ca. 1592- )
Notater: Mand - Jens Andersen Kjærulf
Vendsysselsk årbog 1949 side 119.
Øster Halne. Her var 1562 følgende Ledingsgaarde:
1. Jens Kjærulf, 2 Skill. 3 Pend. Leding, Gaarden (Matr. Nr. 4) synes genkøbt efter Fejden og
kaldes senere Ø. Halne Møllegaard. 1600 stod den for 3 Skill. Leding og brugtes af Bagge Jensen (Kjærulf) og Morten Jensen (Kjærulf) og 1605 af de samme, men da var Ledíngen forhøjet til
4 Skill. 1622 var Brugerne Morten Jensen Nør og Knud Laursen, Leding 4 Skill., 1646 Morten
Kjærulf, Selvejer, 1650 Niels Mortensen og Ove Laursen, Leding 4 Skill, 1662 de samme, men da
var Herlighedsafgiften pantsat til Arvingerne efter Mogens Høg til Buderupholm, og ligeledes 1664, da Gaarden havde samme Brugere og fik Hk. 8-5-0-0.
Google - Jens Andersen Kjærulf
Jens Andersen Kjærulf, Søn af ovennævnte Anders Jensen Kjærulf, kaldes ogsaa Adelsmand af Dyrskjøt 1. Han blev o.1575 Herredsfoged i Jerslev Herred og beklædte denne Stillingindtil o. 1600. Han nævnes 1568 som Ejer af Kornumgaard, som han selv iboede, samt 2 Huse i V. Brønderslev Sogn2. 1580 købte han af Kronen den Søsterlod i Kornumgaard, som Peder Munk havde købt af Peder Mørk i Musted, men som atter af Peder Munk var solgt til Kronen, fordi Peder Munk, der 1576 havde købt Kronens Ret i Kornumgaard (Herlighedsafgiften),
1580 havde maattet lade denne Handel gaa tilbage, da der var klaget over, at han ikke ydede Bonden den Støtte, han som Forsvarer var pligtig til. Om disse ret vidtløftige transaktioner kan henvises til Kronens Skøder 9/5 1576
og 22/4 1580 samt Kancelliets Brevbøger 12/4, 14/5 og 26/11 1580, 23/5, 24/5 1589 1/5 1597, og ligeledes kan henvises til Kancelliets Brb. 13/11 1581, hvor omtales en af Jens Kjærulf afsagt urigtig dom, som Kongen befrier ham for Følgerne af. Videre haves der i samme Kilde 14/1 1586 Efterretning om en Trolovelses sag, som vedrører Familien. Anders Pallisen, der 1587 var Byskriver i Aalborg (d. 1602) og var gift med Anne Pedersdatter Kjærulf, Datter af Peder Andersen Kjærulf i Ø. Halne og Karen Bertelsdatter, se Side 30, havde. 1585 klaget til Kongen over, at han paa lovformelig maade var bleven trolovet med en Pige, men Jens Kjærulfi Kornumgaard havde nedlagt Protest derimod, da han mente, at Pigen havde lovet ham at ægte hans Søn. Anders Pallisen bestred Gyldigheden af en saadan tidligere Trolovelse, der var sket i Ølsmaal og Drukkenskab og uden Nærværelse af den, pigen skulde troloves med, ja, overhovedet uden Iagttagelse af de sædvanlige Regler. Pigen nægtede ogsaa Rigtigheden deraf, men Jens Kjærulf stod paa sit, og Sagen kom for Tamperretten i Aalborg; men Afgørelsen var imidlertid bleven udsat. Lænsmanden i Aalborg fik nu Ordre til at tage 3 andre Adelsmænd til sig og i Forening med Tamperretsmedlemmerne undersøge og dømme i Sagen. Resultatet kendes ikke, men der er næppe tvivl om, at Anders Pallisen fik Ret, og at den Pige, Sagen drejede sig om, var hans senere Hustru Anne Pedersdatter Kjærulf, der morsomt nok efter Anders Pallisens Død ægtede Jens Kjærulfs Søn Bagge, maaske hendes tidligere forsmaaede Bejler. Jens Kjærulf var gift med Anne Nielsdatter Griis af den adelige Slægt fra Slette og vist Datter af den Niels Griis (gift med Bodil Svendsdatter Orning), der 1505 sammen med Faderen Palle Griis boede i Ø. Mellerup i Jerslev Sogn1, og som 1545 tiltaltes for sin Halsløsning efter Klementsfejden2; Dyrskjøt siger: >Fru Anne Griis af Slette, Niels Grises Datter, Bagge Kierulffs Søste 3, men har jo øjensynlig skrevet Kierulff i Stedet for Griis, og Niels Griis havde netop en Søn Bagge, vist opkaldt efter Niels Griis' Broder Bagge, hvilken sidste boede i Kornumgaards Nabolag, nemlig i Hjermeslevgaard, og blev bekendt i Historien for sit Forsøg paa at dræbe Skipper Klement, et Forsøg, der jo kostede ham selv Livet. Jens Kjærulf og Hustru gav to Alterstager af Messing til V. Brønderslev Kirke; de findes der endnu, og foruden følgende Inskription:
DISE . LIVSE . STAGER . GAFIENS . KERVLF . I KVORNVM . OC HANNE . GRIS . TIL . WESTER . BRØNDERSLØF. KIERKE .
1596 . bærer de to Skjolde '97 uden Hjelme '97 og i det ene Skjold en til højre gaaende Hanulv med udrakt Tunge, i det andet en springende Vildbasse.
Det vides ikke, hvor naar Jens Kjærulf og Anne Griis døde; jeg har truffet ham som Udsteder af et Tingsvidne af Jerslev Herreds Ting 1597 angaaende Hørbylund 5, og Dyrskjøt nævner først 1602 hans Eftermand i Fogedembedet. Baade han efter dem. De skal have haft ialt 9 Børn, siger Dyrskjøt; af disse kender jeg dog kun 6 eller maaske 7. Kjærulfske Studier side 37 - 38 - 39.. Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1937 side 50. Skulle have haft 9 børn.
Se Slettegaard i Vester Hanherred af C. klitgaard.
http://www.thistedmuseum.dk/Historisk%20%C3%85rbog/%C3%85rgang%201954/Klitgaard,%20C.%20Slettegaard%20i%20Vester%20Hanherred.pdf
http://www.kenworthy.dk/anerATK/gp90.htm
http://www.polyjo.dk/navne_sogne/p6347c9bc.html
Se på Kornumgård.
https://www.geni.com/people/Jens-Andersen-Kj%C3%A6rulf/6000000003645839786
Kilde: Carl Klitgaards Kjærulfske studier, Kornumlinien, s.33
Jens Andersen Kjærulf skal i Følge Dyrskjøt have ejet >stort
gods I Jersleff Herridt I wester Brøndersleff och fliere Sogner<1.
Det er nærmere omtalt i Indledningen til slægtens Historie,
at Dyrskjøt ansaa Kjærulferne for adelige, >af Edelstand<; han
bemærker ogsaa dette om den her nævnte Jens Andersen, der
var Søn af Herredsfogden, Anders Andersen Kjærulf i Kjær Herred
(Fogedgaard i Vadum), se Side 8, men Dyrskjøt havde som nævnt en
noget anden Opfattelse af Begrebet Adelstand end
Nutidens Genealoger, idet han f. Eks. regnede Afkom af ufri
Mand med adelig Kvinde for at være >af Edelstand<. En Jens
Kjærulf i Halne (Vadum S.) nævnes 1532 som Rebsmand til
Lendum Mark sammen med Peder Hansen i Kornum o. fl.2,
men det er dog næppe den her omhandlede Jens Andersen
Kjærulf, skønt denne maa antages at have være gift med nævnte
Peder Hansens Søster.
Om Jens Kjærulfs Hustru siger Dyrskjøt: >Hans Hustrus
Naffn weed jeg icke, dog vaar hun Edelstand och beholdt deris
Gods frij<, nemlig efter Klementsfejden. Da det Gods, der omtales,
bl. a. var en Del af Selvejergaarden Kornumgaard i V.
Brønderslev Sogn, maa det antages, at Jens Kjærulfs Hustru
var Datter af Hans Andersen, som 1506 besad Kornumgaard, og
som vel var Søn af Anders Bonde eller Anders Eg jydsk Ieg),
der 1446 og 1459 var Herredsfoged i Jerslev Herred og 1470
nævnes som boende i Kornumgaard3. Peder Dyrskjøt siger
ogsaa om Anders Eg, at han var af Adelstand, skønt han efter
Betegnelsen >bonde< maa antages at have været Selvejerbonde,
og der er saaledes god Samkla ng mellem Dyrskjøts Udsagn, at
Jens Kjerulfs Hustru var af Adelstand, og den Antagelse, at
hun var Datter af Anders Bondes Søn, Hans Andersen i Kornumgaard.
Sandsynligvis har hun siddet Enke paa Grevefejdens Tid,
og dette kan være en naturlig Aarsag til, at Familiens Besiddelser
ikke kom til at dele Skæbne med saa meget andet Bondegods
\emdash at blive forbrudt til Kronen efter Klementsfejden.
Jens Kjærulf og Hustru havde i Følge Dyrskjøt mange
Børn, >mens jeg finder Icke fliere neffnet vden 2 Sønner 1 Doter
<1, men jeg mener dog at kende 3 Sønner og 1 Datter,
nemlig:
Børn: Anders Jensen Kjærulf (1500 - 1569)
Vogn Jensen Kjærulf (1500 - )
Hans Jensen Kjærulf (1500 - )
NN Jensdatter Kjærulf (1500 - )
profil biller fra Dyrskjøts optegnelser
Father: Jens Andersen Kjærulf b: in Fogedgård, Vadum Sogn Mother: Hansdatter b: in Kornumgård, Vester Brønderslev Sogn
Om Jens Kjærulfs Hustru siger Dyrskjøt: "Hans Hustrus Naffn weed jeg icke, dog vaar hun Edelstand och beholdt deris Gods frij", nemlig efter Klementsfejden. Da det Gods, der omtales, bl. a. var en Del af Selvejergaarden Kornumgaard i V. Brønderslev Sogn, maa det antages, at Jens Kjærulfs Hustru var Datter af Hans Andersen, som 1506 besad Kornumgaard, og som vel var Søn af Anders Bonde eller Anders Eg jydsk Ieg), der 1446 og 1459 var Herredsfoged i Jerslev Herred og 1470 nævnes som boende i Kornumgaard. Peder Dyrskjøt siger ogsaa om Anders Eg, at han var af Adelstand, skønt han efter Betegnelsen "bonde" maa antages at have været Selvejerbonde, og der er saaledes god Samklang mellem Dyrskjøts Udsagn, at Jens Kjerulfs Hustru var af Adelstand, og den Antagelse, at hun var Datter af Anders Bondes Søn, Hans Andersen i Kornumgaard. Sandsynligvis har hun siddet Enke paa Grevefejdens Tid, og dette kan være en naturlig Aarsag til, at Familiens Besiddelser ikke kom til at dele Skæbne med saa meget andet Bondegods - at blive forbrudt til Kronen efter Klementsfejden.
Jens Kjærulf og Hustru havde i Følge Dyrskjøt mange Børn, "mens jeg finder Icke fliere neffnet vden 2 Sønner 1 Doter", men jeg mener dog at kende 3 Sønner og 1 Datter
Kornumgård
Kornumgård var et gods i Vester Brønderslev Sogn, der nu er udstykket.
[redigér] Ejere
1446 ca. Anders Laursen (Bonde) 1506 ca. Hans Andersen Bonde Peder Hansen 1550 ca. Anders Jensen Kjærulf Jens Andersen Kjærulf 1632 Peder Thomsen Galskyt 1688 Helmik Pedersen Galskyt
http://slektsforskning.com/login/person/anetre5/tekst/Jens%20Andersen%20Kjaerulf.asp
BIRT: RIN MH:IF327
DEAT: RIN MH:IF2521
Notater: Kvinde - Anne Nielsdatter Griis
Kjærulfske Studier side 38.
Kjærulf og Hustru gav to Alterstager af Messing til V. Brønderslev Kirke; de findes der endnu, og foruden følgende Inskription: DISE . LIVSE . STAGER . GAF IENS . KERVLF . I KVORNVM . OCH ANNE . GRIS . TIL . WESTER . BRØNDERSLØF. KIERKE . 1596 . bærer de to Skjolde '97 uden Hjelme - og i det ene Skjold en til højre gaaende Hanulv med udrakt Tunge, i det andet en springende Vildbasse.
Det vides ikke, hvornaar Jens Kjærulf og Anne Griis døde; jeg har truffet ham som Udsteder af et Tingsvidne af Jerslev Herreds Ting 1597 angaaende Hørbylund, og Dyrskjøt nævner først 1602 hans Eftermand i Fogedembedet. Baade han og Hustru var døde 1606, da der 18. Novbr. afholdtes Skifte efter dem. De skal have haft ialt 9 Børn, siger Dyrskjøt; af disse kender jeg dog kun 6 eller maaske 7.
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1937 side 50.
Se Slettegaard i Vester Hanherred af C. klitgaard.
http://www.thistedmuseum.dk/Historisk%20%C3%85rbog/%C3%85rgang%201954/Klitgaard,%20C.%20Slettegaard%20i%20Vester%20Hanherred.pdf
Se på Kornumgård.
http://www.kenworthy.dk/anerATK/gp90.htm
http://www.polyjo.dk/navne_sogne/p81e83ad8.html
Notater
Anne Nielsdatter Griis, død før 1606, gift med herredsfoged Jens Andersen Kjærulf i Kornumgård, V.Brønderslev sogn, død 1606. Der blev afholdt skifte efter Jens Andersen Kjærulf og hustru Anne Griis den 18.11.1606. Ægteparret, der antagelig er begravet i Brønderslev kirke, gav 1596 de svære alterstager, der endnu findes i kirken, og som bærer begges våbenskjolde med henholdsvis en ulv og en vildbasse. Kirkens øverste stolestader skal ligeledes forhen have båret deres våbener.
Anne Griis var af den adelige slægt Griis af Slette i Han Herred. Hendes broder Bagge Griis på Hjermeslevgaard blev bekendt for sit drabsforsøg på skipper Klement i 1534. (CK6-, CK7-)
DEAT: RIN MH:IF328
Generelle notater: Børn - Anders Jensen Kjærulf
Anders Jensen Kjærulf var død før 18. Novbr. 1606, da der
skiftedes efter Forældrene. Havde haft Besiddelsen af Kornumgaard,
maaske inden Faderens Død. Han var gift med
Benedikte Porsdatter, Datter af Adelsmanden Pors Nielsen
Børialsen i Kastrup i Rinds Herred, og havde med hende to
Børn, der 1606 fik udlagt det halve af Kornumgaard og et
Afbyggersted som Arv efter Bedsteforældrene. Da Anders
Kjærulfs Moder, Anne Griis, vel har haft Gods i Hanherred
som Arvepart fra Slette2, er det muligt, at Anders Kjærulf
tidligere har boet der. Vi træffer i hvert Fald i Jordebogen
for Aalborghus Læn 1617'9718 en Anders Kjærulf nævnet som
forhenværende Bruger af et da af Sandflugt ødelagt Bol i Borup
i Kollerup Sogn, altsaa tæt ved Slette. Omhandlede
Bol havde været brugt af 3 Familier og havde saaledes næppe
været helt ringe, men der oplyses intet om, hvornaar det
var blevet ødelagt, og i det hele gælder det jo for Jordebøgerne,
at en Mand godt kan figurere i dem, længe efter at
han er død.
Denne Anders Kjærulf er maaske identisk med den Anders
Kierull i Katterup, som o. 1593 blev ihjelslaaet i Sundby
af Clemen Ranesen i Vraa. 25. Juni 1593 fik Lænsmanden
paa Aalborghus, Ove Lunge, Oprejsningsbrev til paany at
forfølge denne Drabssag, der formedelst Forfald var bleven
fortiet3. Noget Katterup findes ikke og er antagelig Fejlskrift
for Kollerup.
Ægteparet havde kun 2 Børn:
1. Anders Andersen Kjærulf, død ung og ugift.
2. Anne Andersdatter Kjærulf, der blev gift med Anders Sørensen
Kjærulf, se H o l t e t l i n i e n .
Efter Anders Kjærulfs Død ægtede hans Enke Oluf Munk,
der 1610'1723 var Fæster af det halve af Gaarden Attrup i
Hammer Sogn. Han døde o. 1624, og Benedikte Porsdatter,
der endnu levede 1643, blev boende i Attrup, de sidste Aar
hos sin Datter og Svigersøn.
Kjærulfs studier side 33 - 35 - 39.
Vensysselske årbøger 1947 side 17.
DEAT: RIN MH:IF975
Generelle notater: Børn - Vogn Jensen Kjærulf
Boede 1632 på Kornumgaards gods, var 1616 fæster af Aagaard i smidstrup.
Kjærulfske Studier side 47. Boede i 1642 V. Brønderslev, havde 3 sønner. Søren Niels Thomas Vognsen Kjærulf. Kjærulfske Studier side 48.
Se på Kornumgård.
DEAT: RIN MH:IF3613
Generelle notater: Børn - Dorte Jensdatter Kjærulf
Var gift med en Søren ---- , blev tidligt enke, måske allerede i 1603 da gav hun en sølvkande til altret i vor frue kirke, boede 1620 i Slotsgade, havde 3 døtre der blev gift men ingen fik børn. Kom i ledtog med en bande hekse, det endte me
d at hun blev " rettet for Ålborg " , det vil sige brændt for troldomsbedrift. Kjærulfs studier side 54 - 55 - 56. Vendsysselske årbøger 1915 side 19 - 34. Og 2002 side 118 - nr. 142.
DEAT: RIN MH:IF980
Generelle notater: Børn - Morten Jensen Kjærulf
Kjærulfs studier side 42.
Se på Kornumgård.
DEAT: RIN MH:IF979
Generelle notater: Børn - Svend Nielsen Kjærulf
Kjærulfs studier side 39.
DEAT: RIN MH:IF3544
Generelle notater: Børn - Bagge Jensen - Kjærulf
Google - Bagge Jensen Kjærulf
Bagge Jensen Kjærulf - Kornumgård. Vendsysselske Præstefamilier, side 177 var 1609 kapelan hos Hr. Christen, og var 1617 i slagsmål med Bagge Jensen Kjærulf i Kornumgård, der kom til at betale 16 daler i bøde. - 1632 Er han vist på en slags aftægt hos sønnen men en dag blev han rasende over et afslag fra sønnen på et eller andet, en pige siger til ham at han skal gå ind til sig selv og i seng, - han har vel været fuld, - han griber en kniv og dræber hende. Så rejser han bort, vel til slægtninge i Norge. Man ser ham ikke mere. Blev dømt fredløs.
Ved blot at 1634 er han død. Kjærulfske studier side 42 - 43 - 44.
Se på Kornumgård.
Bagge Jensen Kjærulf Vies Anne Pedersdatter Kjærulf HVEM er denne Anne Pedersdatter Kjærulf. Der er rigtig mange bud derpå og hvilken der er rigtig ??????? fra Kjærulfske studier og lidt historie om Kornumgaard:
3. marts 1606 fik Bagge Jensen Kjærulf, fik ved sin bror Morten Jensen Kjærulfs Død Besiddelsen af den halve Kornumgaard i Henhold til Lensmandens og samfrænders Dom (Herredagsdom 21 /1635). Da den, der gjorde ham Besiddelsen stridig, var hans Broder Vogn, har de maaske været Tvillinger. Det er antagelig ham, der skulde have været gift med den under hans Fader omtalte Pige Anne Pedersdatter Kjærulf, der ægtede Byskriver Anders Pallisen. Bagge ægtede da en anden, maaske Datter af Niels Poulsen i Søndergaard i Aasendrup (Vrensted Sogn), der ogsaa var af Selvejerstand, og med hende havde han en Søn, Niels Baggesen. 1614 var Bagge Kjærulf Værge for V. Brønderslev Kirke, og da han Aaret efter fratraadte denne Stilling, skyldte han Kirken 48 Daler (Kirkens Regnskab). 1617 -18 Bagge er maaske den Bagge Jensen, der i Aalbh. Jordebog staar for en Gaard i Ø. Halne i Vadum Sogn (Sammen med en Morten Jensen); han kan have boet her, før han fik Kornumgaard og være ved bleven at staa som Bruger af Gaarden i Vadum, som han kan have ladet bestyre ved sin Søn eller andre. 1617 -18 nævnes hans kommende hustru Anne Pedersdatter Kjærulf som boende i en Gaard i Ø. Halne i Vadum i Jordebogen. 1617'9720 var Bagge Jensen indblandet i en noget delikat Sag, idet Selvejer Jens Poulsen i Mølgaard var mistænkt forat have bedrevet blodskam med sin Broderdatter Kirsten Nielsdatter af Søndergaard i Aasendrup, for hvem Bagge var Værge, og Bagge blev da beskyldt for at have forsøgt at købe et vidne til at tilbagekalde sit udsagn (Landst. Dombog A 1620, fol. 439) efter sin første hustrus Død ægtede Bagge Jensen Kjærulf Anne Pedersdatter Kjærulf, der 1602 var bleven Enke efter Anders Pallisen.Hun boede da i Rævsgaard i Ø. Halne i Vadum. o. 1620 synes brylluppet at have fundet Sted. 1621 blev Bagge Kjærulf stævnet for Anders Pallisens gæld til Aalborg Hospital (Landst. Dombog A 1621, fol. 333 og 348 og 1623, fol. 43.) 1621 maatte han pantsætte sin part i Kornumgaard, der var 1/5 af Gaarden og Gods, til handelsmand og raadmand Johan Ertmann i Aalborg for 400 Rdl, som 1613 fik Ertmann Indførsel i Pantet. Da denne døde, kom den bekendte Aalborg-købmand Jens Bang i Besiddelse af nævnte gaardspart, som det ikke senere lykkedes Bagge at indfri (Om disse Forhold se nærmere Kornumgaards Hist. i Jydske Saml. 4 R I. Bd) 1623 levede hans hustru endnu 1632 (Jerslev H. Tgb. 9/8 1632). Ægteskabet med hende var barnløst. 1630 nævnes han som kreditor i sin fætter, raadmand i Aalborg, Jens Andersen Hals' Bo. Den 13. maj (Søndag) 1632 kom han ind til sin søn Niels Baggesen, der da var bruger af en del af Kornumgaard, medens Bagge vist paa hin tid var paa et slags aftægt. Maaske har han været beruset (Jerslev H. Tgb. 7/6 1632), og da sønnen ikke vilde efterkomme hans forlangendeom at gaa med sig, blev han nok opirret. Niels Baggesens tjenestepige, Sofie Mortensdatter, sagde da til den gamle, at han hellere skulde gaa hjem i seng og lade Niels være i fred, men herover blev Bagge saa rasende, at han vendte sig mod pigen og jog sin kniv i hendes hals, saa hun døde deraf. Bagges stilling var herefter saa ugunstig, at han fandt det klogest at flygte inden sagen blev forfulgt; det vides ikke, hvor han drog hen, men han kom næppe mere tilbage, maaske er han flygtet til slægtninge i Norge eller i de skaanske provinser. Kort tid derefter blev han ved Herredsting og Landsting svoret fredløs, og sønnen, hans hustru og deres to piger kom til at bøde, fordi de ikke havde forhindret manddraberen i at undvige. Bagges hustru fulgte ham ikke i landflygtigheden; 15. juni 1732 nævnes hans hustru Anne Pedersdatter Kjærulf under sagen mod manden, idet hun bl. a. paa Aalborg Byting ved Lars Jensen i Rævsgaard i Vadum, der var gift med hendes datter af 1. ægteskab, lod kundgøre, at da Bagge Kjærulfs og hendes Bo var taget under Registrering af Lensmanden, fragik hun Arv og Gæld efter sin fredløse mand, men hun forekommer iøvrigt ikke senere Jerslev H. Tgb. 24/5, 21/6, 12/7, 9/8 23/8 1632). Bagge levede ikke længe efter. 18. december 1634 vidstes det, at han var død (Dom af Jerslev H. 18/12 1634, citeret i Herredagsdom 21/11 1635), og han efterlod sig kun en søn, Niels Baggesen. Han synes i det hele at have haft økonomiske vanskeligheder, og det lader til, at baade han og hans søskende var ret uformuende. Peder Gatskyt, der var gift med Kirsten Kjærulf overtog Kornumgaard, men han var bestemt ikke nogen fredelig mand, idet han konstant lå i strid mellem bymændende i Brønderslev hyrdelav. Begravet i Ø.Brønderslev 6.Juni 1688 Johanne Pedersdatter af Damsgaard her i byen, 78 år (KB-). Johanne Pedersdatter Kjærulfs og Niels Baggesen Kjærulfs fædre var brødre; Johanne og Niels har altså været søskendebørn,
Bagge Jensen Kjærulf er vist den søn af Jens Kjærulf som allerede nævnes 1585, og han var derfor ingen ung mand, da han overtog Kornumgaard. Byskriver Anders Pallisen i Aalborg klagede 1585 til Kongen over, at han i overværelse af sognepræsten, sin og pigens slægt og venner var blevet trolovet med en pige, alt i overensstemmelse med forordningen om ægteskabshandel; men Jens Kjærulf i Kornumgaard have hos nogle af pigens søskende og andre erhvervet breve og viden om, at hun i hendes søsters hus havde lovet Jens Kjærulf at ægte hans søn [Bagge], og derfor ville Jens Kjærulf nu forhindre Anders Pallisens ægteskab med pigen, selvom pigen nægtede at have givet ham et sådant løfte. Anders Pallisen mente, at selvom Jens Kjærulfs angivende var rigtigt, kunne dog det af ham påberåbte løfte, der er sket "i ølsmål og drukkenskab" og uden nærværelse af den, som pigen skulle troloves med, og ligeledes uden nærværelse af pigens ældste broder og lavværge og sognepræsten, ikke være så lovligt, at det kunne forhindre Anders Pallisens trolovelse med hende. Sagen havde været for Tamperretten i Aalborg (Ægteskabsretten) og var blevet opsat til næste Tamperdag (dvs i 3 måneder) formedelst nogle modstridende vidnesbyrd, men Anders Pallisen mente, at dommerne nok af disse vidnesbyrd kunne mærke, hvilken trolovelse der var lovlig eller ej, og han bad derfor kongen om at give lensmanden på Aalborghus, Ove Lunge til Odden, ordre til uden ophold at hjælpe sig, Anders Pallisen, til rette uden vidtløftig rettergang. Kongen gav derefter 14. januar 1586 Ove Lunge ordre til, at når sagen på ny skulle for Tamperretten, skulle han tage 3 andre adelsmænd til sig og i forening med dem og retsmedlemmerne afsige dom om hvilken trolovelse der skulle stå ved magt. Dommen kendes ikke; men Anders Pallisen fik medhold, thi den pige det drejede sig om, var utvivlsomt Anne Pedersdatter Kjærulf, datter af Peder Andersen Kjærulf i Ø.Halne i Vadum og Karen Bertelsdatter, og hun ægtede Anders Pallisen, der døde 1602. Bagge Kjærulf ægtede så en anden, vist en datter af Niels Poulsen i Søndergaard i Aasendrup i Vrensted sogn, og med hende havde han sønnerne Hans, der var død eller bortrejst før 23. august 1632, og Niels, født o. 1592, død i Damsgaard i Ø. Brønderslev 1672, der også en tid boede i Kornumgaard. Men efter sin første hustrus død før 1606, ægtede bagge Kjærulf den ovennævnte Anders Pallisens enke Anne Pedersdatter Kjærulf, der endnu levede 1632, og med hvem han ikke havde børn. Selvom Bagge Kjærulf var den officielle besidder af Kornumgaard og bruger af den ene halvdel af gården, var det dog nok hans søn Nielsder drev den i 1620erne og senere. Det tog omsider en uheldig ende med den gamle Bagge Kjærulf. Søndag aften den 13. maj 1632 kom han ind til sin søn Niels Baggesen på Kornumgård og ville have ham med sig. Han var antagelig noget beruset, idet der gik rygter om drik og "perlament" (slagsmål) den dag, og da sønnen ikke var villig til at gå med, sagde sønnens tjenestepige Sofie Mortensdatter til den gamle, at han hellere skulle gå i seng og lade Niels Baggesen være i fred. Herover blev Bagge så rasende, at han vendte sig mod pigen og jog sin kniv i venstre side af hendes hals, hvorpå hun straks døde. Da det jo var drab af en værgeløs kvinde, som ikke havde gjort nogen ufred, kunne Bagge være sikker på at komme til at miste livet for denne bedrift, selvom han sbroder var herredsfoged og boede i gård med ham, og han flygtede derfor, forinden sagen blev rejst, antagelig hjulpet bort af slægt og venner. Det vides ikke, hvor han flygtede hen, men han har antagelig søgt tilflugt på Agdesiden i Norge eller i halland hos slægtninge der. Såvel lensdmanden som den dræbte piges farbroder og eftermålsmand, Mogens Andersen i Holte i Serreslev sogn, tog straks fat på sagens forfølgning ved herredsting og landsting, og der blev optaget forhør over de fire personer, der havde overværet drabet, nemlig Niels Baggesen og hustru og to tjenestepiger. Ved sandemandstov blev Bagge svoret fredløs, og de fire vidner kom til at bøde, fordi de ikke havde forhindret ham i at flygte. Endvidere blev Bagges hovedlod (dvs ejendom) forbrudt til kongen. Bagges hustru blev en tid boende på Kornumgaard, og da boet blev registreret, fragik hun arv og gæld og flyttede vist til sin datter Anne Andersdatter Pallisen, der var gift med Lars Jensen i Rævsgaard i Vadum. Bagge kom ikke tilbage til Kornumgaard, og i december 1634 vidste man, at han var død. Hans bror Peder Jensen Kjærulf i Kornumgaard købte i 1632 den forbrudte (konfiskerede) halvpart af Bagge Kjærulfs bo for 46 rigsdaler af lensmanden.
Efter Jens Andersen Kjærulfs død ca. 1606, arvede først Anders Jensen Kjærulf hans ældste søn. Han døde et år efter.Derefter arvede den næstældste søn, Morten Jensen Kjærulf gården, han døde også efter et år. Så arvede den næste søn, Bagge Jensen Kjærulf, som er vores ane, besiddelsen af halvparten af Kornumgaard i henhold til Lensmandens og samfrænders dom af 3. Marts 1608. Da den der gjorde ham besiddelsen stridig, var hans broder Vogn, har de måske været tvillinger. Bagge Jensen Kjærulf, nu kaldet Bagge Jensen, er måske den Bagge Jensen, der i Ålborghus Jordebog 1617-18 står som ejer af en gård i Ø. Halne i Vadum sogn; han kan have boet der før han fik Kornumgaard, og været vedblevet med med at stå som bruger af gården i Vadum, som han kan have ladet bestyre af sin søn eller andre. Det er antagelig ham, der skulle have været gift med den, under hans fader omtalte pige, Anne Pedersdatter Kjærulf, der ægtede Byskriver Pallisen. Bagge Jensen ægtede da en anden, måske datter af Niels Poulsen i Søndergaard i Assendrup Vrensted sogn, der også var af selvejerstand. Med hende fik han en søn, Niels Baggesen Kjærulf . Efter hendes død ægtede han Anne Pedersdatter Kjærulf der var blevet enke efter Anders Pallisen. Brylluppet ser ud til at være engang omkring 1620, fordi Bagge Jensen da blev stævnet for Anders Pallisens gæld til Ålborg Hospital. Sådan går der mange år, og der er tilsyneladende ingen børn i dette ægteskab. Det næste vi læser om Bagge Jensen er mere alvorligt. Det sker Søndag den 13 Maj 1632.Da kom han ind til sin søn Niels Baggesen Kjærulf, der da var bruger af en del af Kornumgaard, medens Bagge Jensen vist var på en slags aftægt. Måske har han været beruset, og da sønnen ikke ville efterkomme hans forlangende om at gå med sig, blev han ophidset. Niels Baggesens tjenestepige, Sofie Mortensdatter, sagde da til den gamle, at han hellere skulle gå hjem i seng og lade Niels være i fred, men herover blev Bagge så rasende, at han vendte sig mod pigen, og jog sin kniv i hendes hals,så hun døde deraf. Bagges stilling var nu helt umuligt, og han fandt det klogest at flygte inden sagen blev forfulgt, det vides ikke hvortil han flygtede, men han vendte ikke tilbage til Kornumgaard. Kort tid derefter blev han ved Landsting og Herredsting svoret fredløs, og sønnen, hans kone og to tjenestepiger kom til at bøde for det, fordi de ikke havde forhindret morderen i at undvige. Bagge Jensens hustru fulgte ham ikke i Landflygtigheden; hun nævnes under sagen mod manden, idet hun bl. a. 25 Juni 1632 på Ålborg Byting, ved Lars Jensen i Rævsgaard i Vadum sogn der var gift med hendes datter af 1. ægteskab, lod kundgøre, at da Bagge Jensen og hendes bo var taget under registrering af Lensmanden, fragik hun arv og gæld efter sin fredløse mand. Bagge Jensen levede ikke længe derefter, det vides 18 December 1634, at han var død, og at han kun efterlod sig een søn, nemlig vores ane, Niels Baggesen Kjærulf.
http://www.polyjo.dk/navne_sogne/p27c3ef3c.html
DEAT: RIN MH:IF325
BIRT: RIN MH:IF4503
OCCU: RIN MH:IF6866
Generelle notater: Børn - Peder Jensen - Kjærulf
Kjærulfs studier side 48 - 49. Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1937 side 53. Vendsysselske årbøger 1931 side 79. Og 1915 side 34. Herredsfoged i 1627 da han med sine folk en nat hvor nogle officerer og 100 mand fra den kejserlige hær, ( der 5 Oktober nåede Ålborg ) og med heste prøvede at komme til Nr. Sundby, men Anders Sørensen fra knæpholdt i Vadum og vistnok også Lars Dyrskyt fra Ågård i Ørum sogn var der ingen af rytterne undkom ( = undslap ).
Vendsysselske årbøger 1942 side 134 og 160.
Vendsysselske årbog 1942 " fra kejserkrigens tid "
Fra side 132 '96 201 omtales den.
Her er et uddrag af 6 sider 158 '96 164.
Ganske vist havde Bønderne i December 1627 faaet Ordre til af aflevere deres Vaaben, men ved et Eftersyn i April 1628 kom der dog mange skjulte Vaaben for Dage, og der var vel ingen Tvivl om, at endnu mange var skjult i Skove, Moser og deslige Steder. Allerede i November 1627 havde Smeden paa Hjermeslevgaard søgt at skaffe sig Oplysning om Størrelsen af den kejserlige Styrke og havde overfor en tysk Soldat ladet sig forlyde med, at de Kejserlige ikke kom saa let ud af Landet, som de var kommet herind, og en Bonde havde i Fortrolighed sagt, at Jørgen Kruse til Hjermeslevgaard var i Søen med Folk og Skibe, og at han havde sendt Bønderne Bud om, at de skulde forholde sig rolige indtil Foraaret (1628), saa skulde de faa Bud fra ham.
I Vrejlev overraskede Ritmester Eltz ved samme Tid en bevæbnet Bondeskare, og 3 af Hovedmændene samt en Del hos dem fundne Breve blev sendt til Hatzfeldt; i Vennebjerg havde en Mand uddelt Krudt til de andre Bønder og kom derfor i Forhør
hos Ritmester Schierstedt, som 3. December>1627 skrev til Hatzfeldt: >Den rødskæggede er den letfærdigste Skælm, der lever; han er ogsaa den rette Anstifter, efter hvad mine Folk siger<.
Efterhaanden som Fjendens Ophold føltes mere og mere trykkende heroppe, og Soldaternes Udplyndringer og Skændselsgerninger tiltog, voksede naturligvis Bøndernes Lyst til at blive skilt ved dem, og der synes at have været planlagt en Rejsning i juni 1628, men de Kejserlige fik Nys herom og fik den forpurret.
Oberstvagtmester Koethv. Wanscheid skrev 14. Juni 1628 til Hatzfeldt, at han havde fanget en Skoleholder fra Holm (maaske V. Torup Sogn, maaske Hirsholm) og af ham faaet udpresset, at en dansk Spion havde været i Vendsyssel for at faa Bønderne til at holde sig rede til Rejsning ved Pinsetid (11.-12. Juni), og saaledes advaret lod Koeth 2. juni en Del af Midtvendsyssels fremragende Mænd fængsle og >eksaminere< pinligt. Koeth nævner Fogeden paa Hundslund (0: Dronninglund), Svend Pedersen, og Koeth fik ud af dem, at naar de danske Tropper gjorde Landgang, skulde Beboerne falde de Kejserlige i Ryggen eller myrde dem i Husene. Koeth foreslog at lade disse Bønder nedhugge eller sende ud af Landet, men det ønskede Hatzfeldt ikke. I sin Selvbiografil) fortæller Lars Dyrskjøt, at han med flere blev fængslet 2. Juni 1628 af de Kejserlige som mistænkt for at ville gøre Anfald paa
Hals Skanse. Fangerne blev ført til Sæby, >hvor jeg (0: Dyrskjøt) i elendigt Fængsel og gruelige Pinsler nogle Gange ynkelig og uskyldig blev mishandlet og maatte sligt udstaa indtil 29. August (altsaa ca. 3 Maaneder), saa hjalp Gud- og ingen andre Venner, at jeg kom løs<.
Af Jerslev Herreds Tingbog ses, at foruden Fogeden paa Hundslund og Lars Dyrskjøt blev fra Jerslev Herred arresteret Herredsfogeden Peder Jensen Kjærulf i Kornumgaard, hans Svoger Oluf Pedersen Mørk i Røgelhede, Christen Nielsen
i Holmgaard i Hellum, Jens Tøgersen i Kalum, Ridefoged til Aalborghus Pou1 Andersen Børialsen i Hebelstrup og Jens Andersen i Lem i Hellevad. Fæsteren af Sønder Ravnstrup i Ørum Sogn Jørgen Rasmussen, der var en noget mislig mPerson, havde for at fri sig selv for en skammelig Død fortalt de kejserlige Tropper, at en Del Folk havde lagt Raad op om at slaa dem ihjel, naar Kongens Flaade kom for Landet ved Hals og et af dem satte 3 hvide Flag, og Jørgen havde endvidere fortalt, at Kongen havde sendt 700 Musketter, som var blevet gravet ned i Kister i en Høj tillige med andre Vaaben, og nogle halve Tønder Krudt var blevet hentet i Kokkeskov? ved Sundby og henlagt paa Sundby Kirkeloft. For sine løgnagtige Beskyldninger dømtes
Jørgen i Kongens Naade og Unaade, og han slap formodentlig ret billigt, thi 1638 boede han endnu i Gaarden, da hans Hus og alt Indbo brændte. Af Akterne i denne Sag ses, at Fangerne betalte ca. 10 til 20 Daler for at komme ud af Arresten i Profoshuset i Sæby, hvor en Del af dem var blevet underkastet Tortur.
Forøvrigt var Jørgen Rasmussen ikke det eneste >sorte Faar<; en Jens Hansen i Aagaard i Ørum var ogsaa Forræder (se senere).
Efterhaanden som Tiden gik, blev Ernæringsforholdene for Mennesker og Dyr vanskeligere heroppe, hvor den fjendtlige Besættelse naturligvis havde gjort stort Afbræk i Landbruget til Trods for Hatzfeldts energiske Forsøg paa at holde det oppe, og da Fæstningen Krempe 15. Nov. 1628 maatte overgive sig til de Kejserlige, og en Del af Belejringshæren derefter kom op i Jylland for at indkvarteres her - i Vendsyssel og Ty 1 Rytterkompagni og 5 Fodfolkkompagnier - maatte de Troppestyrker, der var der i Forvejen, trækkes mere sammen for at give Plads, hvad der jo forværrede Forholdene. Da her begyndte at blive Fodermangel, maatte Hestebestanden indskrænkes, hvad der mishagede Tropperne; tre Ryttere, der hidtil havde haft Foder til to Heste hver, fik nu kun Foder til én, og de bad Hatzfeldt om Afsked, da Reduktionen nedsatte dem i deres Kammeraters Øjne. Fra Børglum Kloster meldtes i Efteraaret 1628, at Høhøsten havde været daarlig, og man regnede med, at der, naar man kom til Kyndelmisse (2. Feb.) eller højst til Fastelavn, vilde være Hungersnød. Fra Bangsbo sendte Oberstvagtmester Dehn Bud til forskellige Steder efter Havre, da han intet havde, og en Fændrik i Sæby sendte ligeledes Bud til Mors efter nogle Tønder Havre.
Nytaarsaften 1628 sammenkaldte Oberstløjtnant Montoya sine Kaptajner til Møde paa Sæbygaard, og Nytaarsdag blev der affattet en af 5 af dem underskrevet Besværing, der blev forebragt Hatzfeldt,og da denne ikke vilde og vel heller ikke kunde imødekomme de fremsatte Krav, gik Klagen videre til Hærledelsen, der i Marts 1629 sendte en Kommissær Martini herop for at omordne Indkvarteringsforholdene. Af Undersøgelsen fremgik, at Hatzfeldt havde sørget rigeligt for sig selv, sin Broder HermannHatzfeldt,dersom Ritmesterbl. a. havde
Aggersborggaard, og sin Fætter Mettecoven, som med sit Rytterkompagni laa i Ty, medens andre Officerer led Mangel- endog paa det tørre Brød, skrev
en Løjtnant.
Det var mægtige Fordringer, der stilledes til Befolkningen; medens Hertug Frantz Albrecht laa paa Voergaard, modtog han 700 Daler om Ugen, og efter,
at han var rejst, vedblev han at gøre Fordring paadette Beløb, og i November 1628 skrev han til Hatzfeldt og klagede over, at han, siden han var rejst,
ikke havde modtaget 2000 Daler i Sølv og Penge, hvilket han ikke kunde forstaa. >Jeg kan nok lide<, skrev han, >at mine Folk faar noget, men at de skal
have det hele og jeg intet, det er der ingen Mening i <. Vi har foran (Side 146) omtalt Oberstløjtnants Hatzfeldts Indkomster her oppe; i samme Tid oppebar hans Broder Hermann Hatzfeldt af 3 Sogne mere end 1000 Daler og 950 Tdr. Korn og af et enkelt
Sogn 42 Stkr. Kvæg. Bønderne i Klim og Tømmerby Sogne i Han Herred leverede i 5 Uger 650 Tdr. Byg og Havre til ham. Efter Kontributionslisternes Udvisende sank Pengeydelserne fra 30 Daler om Ugen til 10 og 5, saa fulgte Leverancer af Sølv-
tøj, og fra September 1628 hørte Leverancerne helt op. Hertug Frantz Albrecht var meget imod de Sendinger, som fra Vendsyssel skulde afsendes til Haderslev, og allerede i Maj 1628 skrev han fra Voergaard til Hatzfeldt: >Nu har den Djævel (0: Felttøjmester Conti) igen sendt mig et Oksebrev. Hvis jeg intet lader ham faa, frygter jeg for, at han, siden han beder saa indstændigt, skal sætte Ondt for mig hos Hr. Generalen (oz Wallenstein), saa jeg for den Sags Skyld kom i Unaade. Jeg har derfor befalet hvert Kompagni at levere 6 Stykker (Okser) i Sundby, gid Djævelen hente det Bæst, den Proviantmester.
Da Hertugen kom hjem til Tyskland, blev han mere modig, og skrev i Efteraaret,1628 fra Kolberg: >Hvis Artillerigeneralen igen forlanger Korn, Kvæg eller noget som helst andet, saa lad ham i hvert Fald intet faa fra Vendsyssel. Jeg beklager, at jeg har ladet et eneste Korn eller et Stykke Kvæg gaa bort derfra; thi naar vi ikke selv har mere, vil hverken Hr. Torqvato eller nogen anden give os en Bid Brød<. Hatzfeldt turde dog ikke følge disse Raad, men svarede: >Naar i hans fyrstelige Naades, Hr. Generalens Navn bliver forlangt, maa vi sende, hvad vi har, om vi saa kun beholder til at leve af i 8 Dage <. Det eneste, Hatzfeldt kunde gøre, var at trække Tiden ud, og en Sending af 300 Øksne, som blev rekvireret i Juni 1628 til Lejren ved Krempe, var endnu ikke afsendt i November, saa Conti Gang paa Gang mindede derom. Wallenstein anlagde ogsaa et Provianthus ved Itzehoe foruden det i Haderslev, og til Itzehoe maatte hver Bonde i Vendsyssel levere 1 Td. Rug og 1/2 Td. Byg, og de Bønder, som ikke havde Indkvartering, skulde desuden levere 1/2 Td. Havre hver, og 8-10 Bønder skulde tilsammen levere 1 Okse. En anden Gang blev der til Lejren ved Krempe udskrevet i Vendsyssel 250 Svin og 2500 Pund Smør, og desuden skulde der Slag i Slag leveres Artilleriheste og Vogne.
I Januar 1629 skrev Hatzfeldt til Hertugen, at nu var det umuligt at presse flere Penge ud af Befolkningen i Ty, og heller ikke i Vendsyssel kunde Kvartermesteren med alle sine Træheste og hvad andre Instrumenter, han ellers brugte dertil,faa mindste Sølv, Penge eller Korn af Bønderne, hvis man ikke ganske vilde flaa Huden af dem. Et Forsøg paa at opdrive lidt af den Slags Ydelser hos Præsterne havde ogsaa været forgæves.
Tilsidst klagede Ritmestrene ved >de gamle Ryttere: til Hatzfeldt over, at de ikke længer kunde faa Underhold til sig selv og deres Folk; bortset fra Kød og Brød maatte alle Fornødenheder betales 3-4, ja undertiden 10 dobbelt. Det var jo Varer, som skulde hentes fra Tyskland, og Købmændene herfra vilde ikke have Kobberpenge og tog de faa Sølvpenge til kun halv Værdi. Marketenterne og andre turde heller ikke rejse omkring for at skaffe Varer, thi de blev overfaldet af Bander og berøvet deres Varer.
En saadan Jammerklage er dateret Birkelse 3. Jan. 1629, og netop i de samme Dage forsøgte Overkommandoen at give >Skatteskruerne endnu en Omdrejning, idet der fra 1. januar 1629 indførtes en Omsætningsafgift (Akcise) over hele Jylland. I alle
Købstæder og Landsbyer blev der paalagt Afgift af Indførsel af Brændevin, Vin, Øl, Klæde og Uld og Udførs el af Korn, Kvæg, Fjerkræ, Smør, Ost, Æg, Salt, Sild, Hør, Huder og Gavntræ samt Salg af Tobak, Sæbe, Kryderier og andet, og for Overtrædelser var der fastsat strenge Straffe og Beslaglæggelse af Varerne, men Akcisen,.der varede i 5 Maaneder til Fjendens Bortrejse indbragte sikkert ikke meget, thi der var ikke flere Penge i Omsætningen.
Under disse fortvivlede Forhold forsøgte Hatzfeldt efter bedste Evne at opretholde Disciplinen blandt Tropperne. Engang maatte han suspendere sin Broder Hermann fra Ritmesterchargen, fordi han havde udfordret Hauptmann Stroh til Duel, og kort før Troppernes Afrejse forefaldt der i Ty en alvorlig Sag, idet nogle Officerer havde begaaet Uredelighed med Hensyn til Byttet fra en Stranding.
Fra Børglum Kloster berettes om en Duel, der fandt Sted mellem to menige Ryttere, som >uden nogen given Aarsag og uden ringeste Ord< gik ud af Gaarden, sadlede deres Heste og red løs paa hinanden med løftede Pistoler; de gav Ild, og den ene Soldat sank død til Jorden. En opsætsig fremmed Soldat, som Hatzfeldt vilde lade sætte i Taarnet paa Vrejlev Kloster, forlangte, saafremt han var skyldig i noget, at faa sin Sag paadømt ved sit eget Regiment.
BIRT: RIN MH:IF574
DEAT: RIN MH:IF575
BURI: RIN MH:IF576
Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste
Denne hjemmeside blev lavet 12 Mar. 2025 med Legacy 10.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af chr40@c.dk