Niels Jensen Ladekarl
Mand Niels Jensen Ladekarl
Født: 12 Okt. 1807 - Randers Gimming 1720 - 1813 O 27 nh. Dåb: 29 Nov. 1807 Død: Begravet:
Far: Jens Nielsen Ladekarl (1760- ) Mor: Mette Rasmusdatter ( - )
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Niels Jensen Manstrup og Else Pallesdatter Griis
Mand Niels Jensen Manstrup
Født: Dåb: Død: Begravet:Ægteskab:
Kvinde Else Pallesdatter Griis
Født: Omkr 1660 Dåb: Død: Mar. 1703 Begravet:
Far: Palle Baggesen Griis ( -1678) Mor: Bodil Lauridsdatter Maaneskjold (1625-1697)
Børn
Notater: Mand - Niels Jensen Manstrup
Se Slettegaard i Vester Hanherred af C. klitgaard.
DEAT: RIN MH:IF3512
Notater: Kvinde - Else Pallesdatter Griis
Se Slettegaard i Vester Hanherred af C. klitgaard.
BIRT: RIN MH:IF1183
DEAT: RIN MH:IF1184
Niels Jensen Mørk og Karen Nielsdatter Mørk
Mand Niels Jensen Mørk
Født: Dåb: Død: Begravet:Ægteskab:
Kvinde Karen Nielsdatter Mørk
Født: Ca. 1616 - Musted Jerslev Børglum Dåb: Død: Begravet:
Far: Niels Madsen Mørk (Ca. 1590- ) Mor: Maren Andersdatter Kjærulf (Ca. 1596- )
Børn
Peder Jensen Mørk og Gertrud Sørensdatter Kjærulf
Mand Peder Jensen Mørk
Født: Omkr 1560 Dåb: Død: Før 1620 Begravet:
Far: Jens Pedersen Mørk ( - ) Mor:
Ægteskab:
Kvinde Gertrud Sørensdatter Kjærulf
Født: Ca. 1565 - Vester Holtet Ajstrup kær Ålborg Dåb: Død: Efter 1640 - Korslund Hellevad Dronninglund Hjørring Begravet:
Far: Søren Christensen Skriver (1533-1606) Mor: Else Andersdatter Kjærulf af Holtet ( -Mellem 1620/1631)
Børn
1 M Anders Pedersen Mørk
Født: Ca. 1585 Dåb: Død: Begravet:
2 M Jens Pedersen Mørk
Født: Ca. 1587 Dåb: Død: Begravet:
3 M Hans Pedersen Mørk
Født: Ca. 1588 - Røgelhede Hellevad Dåb: Død: Begravet:Ægtefælle/partner: Karen Nielsdatter Kjærulf ( - )Ægtefælle/partner: Dorte Olufsdatter Munk (Ca. 1613- )
4 K Marin Pedersdatter
Født: Ca. 1592 Dåb: Død: Begravet:Ægtefælle/partner: Peder Jensen - Kjærulf (Ca. 1585-1659)
5 K Maren Pedersdatter Mørk
Født: 1595 - Røgelhede Hellevad Dåb: Død: 1659 Begravet: 30 Maj 1659 - Sulsted kirkeÆgtefælle/partner: Peder Jørgensen - Kjærulf (Omkr 1578- )
6 K Pedersdatter
Født: Ca. 1600 - Røgelhede Hellevad Dåb: Død: Efter 1640 Begravet:Ægtefælle/partner: Jens Jørgensen Kjærulf (Ca. 1580-Omkr 1665)
7 M Oluf Pedersen
Født: Ca. 1600 Dåb: Død: 1644 - Røgelhede Hellevad Begravet:Ægtefælle/partner: Christense Christensdatter (Ca. 1605- )Ægtefælle/partner: Anne Sophie Henningsdatter Walstorp (Ca. 1610- )
8 K Johanne Pedersdatter Mørk
Født: Omkr 1610 Dåb: Død: 1688 - Hjørring Børglum Ø.Brønderslev 1666 - 1731 O 322. Begravet: 6 Jun. 1688 - Ø. BrønderslevÆgtefælle/partner: Niels Baggesen - Kjærulf (1592-1672)
Notater: Mand - Peder Jensen Mørk
Bor i Røgelhede, Hellevad sogn. - Holtelinien Kjærulfske studier, nævnes 1633 -1640, er død før 1651.
Vendsysselske årbog 1950 side 369 og tillæg 1938 Herredsfogeder og tingskrivere side 94. Og 1925 side 181. Navnetræk på Hellevad kirkes prædikestol sammen med årstallet 1614.
Fra Geni.
NavnPeder Jensen Mørk
KønMand
KaldenavnPeder (Peder Røgelhede) Jensen Mørk
FødselCirka 1560
Røgelhede, Hellevad, Dronninglund, Hjørring, Danmark
Beskæftigelsegårdmand/Røgelhede, Røgelhede, Hellevad sogn
ÆgteskabÆgtefælle: Gjertrud Sørensdatter Kjærulf
1584
DødCirka 1620
Korslund, Hallund, Hellevad, Dronninglund, Hjørring, Danmark
FarJens Pedersen Mørk
MorKaren Andersdatter
HustruGjertrud Sørensdatter Kjærulf
BørnAndreas Pedersen Mørk
Jens Pedersen Mørk, Hellevad
Hans Pedersen Mørk
Oluf Pedersen Mørk
Marin Pedersdatter Mørk
Maren Pedersdatter Pedersdatter Mørk
Anne Pedersdatter Mørk
Johanne Pedersdatter Mørk
Bror/søsterAnders Jensen Mørk
BIRT: RIN MH:IF562
DEAT: RIN MH:IF563
Notater: Kvinde - Gertrud Sørensdatter Kjærulf
Nævnes 1633 og 1640, men var død før 1651, døde måske i Korslund i Hellevad sogn, hvor hun boede i 1640. Kjærulfske studier side 358 - 359.
Vendsysselske årbog 1950 side 369. Og 1925 side 181.
Tillæg 1938 Herredsfogeder og tingskrivere side 94.
https://www.myheritage.dk/research/collection-10109/wikitree?action=showRecord&itemId=26005475&indId=individual-136207671-2000122&s=136207671&rfr=mbs
Fra Geni.
NavnGjertrud Sørensdatter Kjærulf
KønKvinde
KaldenavnGertrud Sørensdatter Kjærulf (Jensen Mørk)
Fødsel1563
Vester Holtet, Ajstrup, Kjær, Aalborg, Danmark
ÆgteskabÆgtefælle: Peder Jensen Mørk
1584
Død1651
Korslund, Hallund, Hellevad, Dronninglund, Hjørring, Danmark
Gravlagt1651
Hallund Kirkegård, Hallund, Dronninglund, Hjørring, Danmark
FarSøren Skriver Christensen
MorElse Andersdatter Andersdatter Kjærulf (født Kjaerulf), (Holtetlinien)
ÆgtemændPeder Jensen Mørk
Jens Nielsen i Vester Stræt
BørnAnne Jensdatter Winther (født Stræt)
Niels Jensen Stræt
Erik Jensen Stræt, ingen børn
Marin Pedersdatter Mørk
Søren Jensen Stræt
Oluf Pedersen Mørk
Maren Jensdatter Stræt
Christen Jensen Sandborg (født Stræt)
Andreas Pedersen Mørk
Maren Pedersdatter Pedersdatter Mørk
Henrik Jensen Kjærulf
Jens Pedersen Mørk, Hellevad
Hans Pedersen Mørk
Anne Pedersdatter Mørk
Johanne Pedersdatter Mørk
SøskendeChristen Pedersen Sørensen Kjærulf
Anders Sørensen Kjærulf d.æ
Peder Selgensen Sørensen Kjærulf, i Saltumgaard
Jacob Sørensen Kjærulf
Anders Sørensen Kjærulff d.y
Anne Sørensdatter Kjærulf
DEAT: RIN MH:IF324
Generelle notater: Børn - Jens Pedersen Mørk
I Røgelhede. Er vist fejlaktig nævnt Christensen ved begravede 1661.
DEAT: RIN MH:IF869
Smart Match med Marianna Riediger Web Site styret af Marianna Riediger fra Danmark Danmark
Jens Pedersen Ii Mørk
Fødsel1588 - Røgelhede i Hellevad Sogn, Dronninglund Herred, Hørring Amt.
Død23. feb. 1661 - Kaas, Jetsmark sogn
ForældrePeder Jensen Mørk og Gertrud Mørk (født Sørensdatter Kjærulf)
SøskendeMaren Pedersdatter, Oluf Pedersen, Hans Pedersen, Anne Pedersdatter, Anders Pedersen og Johanne
HustruKaren Mørk (født Andersdatter)
BørnBirgitte og Peder Jensen
Generelle notater: Børn - Hans Pedersen Mørk
Kjærulfske studier side 348 - 349 - 359. Vendsyselske årbog 1950 side 369 - 370
DEAT: RIN MH:IF1634
Generelle notater: Børn - Marin Pedersdatter
Kjærulfske studier side 49 - 359.
BIRT: RIN MH:IF573
DEAT: RIN MH:IF1633
Generelle notater: Børn - Maren Pedersdatter Mørk
Kjærulfske studier side 281 - 359.
Fra Geni.
NavnMaren Pedersdatter Pedersdatter Mørk
KønKvinde
KaldenavnMørk / Kjærulf til Kornumgård
Fødsel1595
Røgelhede, Hellevad, Dronninglund, Hjørring, Danmark
Død1659 maj
Agdrup, Sulsted, Kjær, Aalborg, Danmark
Gravlagt30. maj 1659
Sulsted Kirkegård, Sulsted, Kjær, Ålborg, Danmark
FarPeder Jensen Mørk
MorGjertrud Sørensdatter Kjærulf
ÆgtemændPeder Jørgensen Kjærulf
Morten Nielsen Nielsen Kjærulf (født Kjærulf)
BørnSøren Pedersen Kjærulf
Gjertrud Pedersdatter Kjærulf
Jens Pedersen Kjærulf
Jørgen Pedersen Kjærulf
Else Pedersdatter Kjærulf
Peder Pedersen Kjærulf
Johanne Pedersdatter Kjærulf
SøskendeAndreas Pedersen Mørk
Jens Pedersen Mørk, Hellevad
Hans Pedersen Mørk
Oluf Pedersen Mørk
Marin Pedersdatter Mørk
Anne Pedersdatter Mørk
Johanne Pedersdatter Mørk
BIRT: RIN MH:IF577
DEAT: RIN MH:IF578
BURI: RIN MH:IF579
Generelle notater: Børn - Pedersdatter
DEAT: RIN MH:IF2695
Generelle notater: Børn - Oluf Pedersen
I Røgelhede, 1627 fr., delefoged og herredsskriver i Jerslev herred 1643. Kjærulfske studier side 359.
Vendsysselske årbøger 1925 side 180 - 181.
Herredsskriver i 1627 da han med sine folk en nat hvor nogle officerer og 100 mand fra den kejserlige hær, ( der 5 Oktober nåede Ålborg ) og med heste prøvede at komme til Nr. Sundby, men Anders Sørensen fra knæpholdt i Vadum og vistnok også Lars Dyrskyt fra Ågård i Ørum sogn var der ingen af rytterne undkom ( = undslap ).
Vendsysselske årbøger 1942 side 134 og 160.
Vendsysselske årbog 1942 " fra kejserkrigens tid "
Fra side 132 \endash 201 omtales den.
Her er et uddrag af 6 sider 158 \endash 164.
Ganske vist havde Bønderne i December 1627 faaet Ordre til af aflevere deres Vaaben, men ved et Eftersyn i April 1628 kom der dog mange skjulte Vaaben for Dage, og der var vel ingen Tvivl om, at endnu mange var skjult i Skove, Moser og deslige Steder. Allerede i November 1627 havde Smeden paa Hjermeslevgaard søgt at skaffe sig Oplysning om Størrelsen af den kejserlige Styrke og havde overfor en tysk Soldat ladet sig forlyde med, at de Kejserlige ikke kom saa let ud af Landet, som de var kommet herind, og en Bonde havde i Fortrolighed sagt, at Jørgen Kruse til Hjermeslevgaard var i Søen med Folk og Skibe, og at han havde sendt Bønderne Bud om, at de skulde forholde sig rolige indtil Foraaret (1628), saa skulde de faa Bud fra ham.
I Vrejlev overraskede Ritmester Eltz ved samme Tid en bevæbnet Bondeskare, og 3 af Hovedmændene samt en Del hos dem fundne Breve blev sendt til Hatzfeldt; i Vennebjerg havde en Mand uddelt Krudt til de andre Bønder og kom derfor i Forhør
hos Ritmester Schierstedt, som 3. December>1627 skrev til Hatzfeldt: >Den rødskæggede er den letfærdigste Skælm, der lever; han er ogsaa den rette Anstifter, efter hvad mine Folk siger<.
Efterhaanden som Fjendens Ophold føltes mere og mere trykkende heroppe, og Soldaternes Udplyndringer og Skændselsgerninger tiltog, voksede naturligvis Bøndernes Lyst til at blive skilt ved dem, og der synes at have været planlagt en Rejsning i juni 1628, men de Kejserlige fik Nys herom og fik den forpurret.
Oberstvagtmester Koethv. Wanscheid skrev 14. Juni 1628 til Hatzfeldt, at han havde fanget en Skoleholder fra Holm (maaske V. Torup Sogn, maaske Hirsholm) og af ham faaet udpresset, at en dansk Spion havde været i Vendsyssel for at faa Bønderne til at holde sig rede til Rejsning ved Pinsetid (11.-12. Juni), og saaledes advaret lod Koeth 2. juni en Del af Midtvendsyssels fremragende Mænd fængsle og >eksaminere< pinligt. Koeth nævner Fogeden paa Hundslund (0: Dronninglund), Svend Pedersen, og Koeth fik ud af dem, at naar de danske Tropper gjorde Landgang, skulde Beboerne falde de Kejserlige i Ryggen eller myrde dem i Husene. Koeth foreslog at lade disse Bønder nedhugge eller sende ud af Landet, men det ønskede Hatzfeldt ikke. I sin Selvbiografil) fortæller Lars Dyrskjøt, at han med flere blev fængslet 2. Juni 1628 af de Kejserlige som mistænkt for at ville gøre Anfald paa
Hals Skanse. Fangerne blev ført til Sæby, >hvor jeg (0: Dyrskjøt) i elendigt Fængsel og gruelige Pinsler nogle Gange ynkelig og uskyldig blev mishandlet og maatte sligt udstaa indtil 29. August (altsaa ca. 3 Maaneder), saa hjalp Gud- og ingen andre Venner, at jeg kom løs<.
Af Jerslev Herreds Tingbog ses, at foruden Fogeden paa Hundslund og Lars Dyrskjøt blev fra Jerslev Herred arresteret Herredsfogeden Peder Jensen Kjærulf i Kornumgaard, hans Svoger Oluf Pedersen Mørk i Røgelhede, Christen Nielsen
i Holmgaard i Hellum, Jens Tøgersen i Kalum, Ridefoged til Aalborghus Pou1 Andersen Børialsen i Hebelstrup og Jens Andersen i Lem i Hellevad. Fæsteren af Sønder Ravnstrup i Ørum Sogn Jørgen Rasmussen, der var en noget mislig mPerson, havde for at fri sig selv for en skammelig Død fortalt de kejserlige Tropper, at en Del Folk havde lagt Raad op om at slaa dem ihjel, naar Kongens Flaade kom for Landet ved Hals og et af dem satte 3 hvide Flag, og Jørgen havde endvidere fortalt, at Kongen havde sendt 700 Musketter, som var blevet gravet ned i Kister i en Høj tillige med andre Vaaben, og nogle halve Tønder Krudt var blevet hentet i Kokkeskov? ved Sundby og henlagt paa Sundby Kirkeloft. For sine løgnagtige Beskyldninger dømtes
Jørgen i Kongens Naade og Unaade, og han slap formodentlig ret billigt, thi 1638 boede han endnu i Gaarden, da hans Hus og alt Indbo brændte. Af Akterne i denne Sag ses, at Fangerne betalte ca. 10 til 20 Daler for at komme ud af Arresten i Profoshuset i Sæby, hvor en Del af dem var blevet underkastet Tortur.
Forøvrigt var Jørgen Rasmussen ikke det eneste >sorte Faar<; en Jens Hansen i Aagaard i Ørum var ogsaa Forræder (se senere).
Efterhaanden som Tiden gik, blev Ernæringsforholdene for Mennesker og Dyr vanskeligere heroppe, hvor den fjendtlige Besættelse naturligvis havde gjort stort Afbræk i Landbruget til Trods for Hatzfeldts energiske Forsøg paa at holde det oppe, og da Fæstningen Krempe 15. Nov. 1628 maatte overgive sig til de Kejserlige, og en Del af Belejringshæren derefter kom op i Jylland for at indkvarteres her - i Vendsyssel og Ty 1 Rytterkompagni og 5 Fodfolkkompagnier - maatte de Troppestyrker, der var der i Forvejen, trækkes mere sammen for at give Plads, hvad der jo forværrede Forholdene. Da her begyndte at blive Fodermangel, maatte Hestebestanden indskrænkes, hvad der mishagede Tropperne; tre Ryttere, der hidtil havde haft Foder til to Heste hver, fik nu kun Foder til én, og de bad Hatzfeldt om Afsked, da Reduktionen nedsatte dem i deres Kammeraters Øjne. Fra Børglum Kloster meldtes i Efteraaret 1628, at Høhøsten havde været daarlig, og man regnede med, at der, naar man kom til Kyndelmisse (2. Feb.) eller højst til Fastelavn, vilde være Hungersnød. Fra Bangsbo sendte Oberstvagtmester Dehn Bud til forskellige Steder efter Havre, da han intet havde, og en Fændrik i Sæby sendte ligeledes Bud til Mors efter nogle Tønder Havre.
Nytaarsaften 1628 sammenkaldte Oberstløjtnant Montoya sine Kaptajner til Møde paa Sæbygaard, og Nytaarsdag blev der affattet en af 5 af dem underskrevet Besværing, der blev forebragt Hatzfeldt,og da denne ikke vilde og vel heller ikke kunde imødekomme de fremsatte Krav, gik Klagen videre til Hærledelsen, der i Marts 1629 sendte en Kommissær Martini herop for at omordne Indkvarteringsforholdene. Af Undersøgelsen fremgik, at Hatzfeldt havde sørget rigeligt for sig selv, sin Broder HermannHatzfeldt,dersom Ritmesterbl. a. havde
Aggersborggaard, og sin Fætter Mettecoven, som med sit Rytterkompagni laa i Ty, medens andre Officerer led Mangel- endog paa det tørre Brød, skrev
en Løjtnant.
Det var mægtige Fordringer, der stilledes til Befolkningen; medens Hertug Frantz Albrecht laa paa Voergaard, modtog han 700 Daler om Ugen, og efter,
at han var rejst, vedblev han at gøre Fordring paadette Beløb, og i November 1628 skrev han til Hatzfeldt og klagede over, at han, siden han var rejst,
ikke havde modtaget 2000 Daler i Sølv og Penge, hvilket han ikke kunde forstaa. >Jeg kan nok lide<, skrev han, >at mine Folk faar noget, men at de skal
have det hele og jeg intet, det er der ingen Mening i <. Vi har foran (Side 146) omtalt Oberstløjtnants Hatzfeldts Indkomster her oppe; i samme Tid oppebar hans Broder Hermann Hatzfeldt af 3 Sogne mere end 1000 Daler og 950 Tdr. Korn og af et enkelt
Sogn 42 Stkr. Kvæg. Bønderne i Klim og Tømmerby Sogne i Han Herred leverede i 5 Uger 650 Tdr. Byg og Havre til ham. Efter Kontributionslisternes Udvisende sank Pengeydelserne fra 30 Daler om Ugen til 10 og 5, saa fulgte Leverancer af Sølv-
tøj, og fra September 1628 hørte Leverancerne helt op. Hertug Frantz Albrecht var meget imod de Sendinger, som fra Vendsyssel skulde afsendes til Haderslev, og allerede i Maj 1628 skrev han fra Voergaard til Hatzfeldt: >Nu har den Djævel (0: Felttøjmester Conti) igen sendt mig et Oksebrev. Hvis jeg intet lader ham faa, frygter jeg for, at han, siden han beder saa indstændigt, skal sætte Ondt for mig hos Hr. Generalen (oz Wallenstein), saa jeg for den Sags Skyld kom i Unaade. Jeg har derfor befalet hvert Kompagni at levere 6 Stykker (Okser) i Sundby, gid Djævelen hente det Bæst, den Proviantmester.
Da Hertugen kom hjem til Tyskland, blev han mere modig, og skrev i Efteraaret,1628 fra Kolberg: >Hvis Artillerigeneralen igen forlanger Korn, Kvæg eller noget som helst andet, saa lad ham i hvert Fald intet faa fra Vendsyssel. Jeg beklager, at jeg har ladet et eneste Korn eller et Stykke Kvæg gaa bort derfra; thi naar vi ikke selv har mere, vil hverken Hr. Torqvato eller nogen anden give os en Bid Brød<. Hatzfeldt turde dog ikke følge disse Raad, men svarede: >Naar i hans fyrstelige Naades, Hr. Generalens Navn bliver forlangt, maa vi sende, hvad vi har, om vi saa kun beholder til at leve af i 8 Dage <. Det eneste, Hatzfeldt kunde gøre, var at trække Tiden ud, og en Sending af 300 Øksne, som blev rekvireret i Juni 1628 til Lejren ved Krempe, var endnu ikke afsendt i November, saa Conti Gang paa Gang mindede derom. Wallenstein anlagde ogsaa et Provianthus ved Itzehoe foruden det i Haderslev, og til Itzehoe maatte hver Bonde i Vendsyssel levere 1 Td. Rug og 1/2 Td. Byg, og de Bønder, som ikke havde Indkvartering, skulde desuden levere 1/2 Td. Havre hver, og 8-10 Bønder skulde tilsammen levere 1 Okse. En anden Gang blev der til Lejren ved Krempe udskrevet i Vendsyssel 250 Svin og 2500 Pund Smør, og desuden skulde der Slag i Slag leveres Artilleriheste og Vogne.
I Januar 1629 skrev Hatzfeldt til Hertugen, at nu var det umuligt at presse flere Penge ud af Befolkningen i Ty, og heller ikke i Vendsyssel kunde Kvartermesteren med alle sine Træheste og hvad andre Instrumenter, han ellers brugte dertil,faa mindste Sølv, Penge eller Korn af Bønderne, hvis man ikke ganske vilde flaa Huden af dem. Et Forsøg paa at opdrive lidt af den Slags Ydelser hos Præsterne havde ogsaa været forgæves.
Tilsidst klagede Ritmestrene ved >de gamle Ryttere: til Hatzfeldt over, at de ikke længer kunde faa Underhold til sig selv og deres Folk; bortset fra Kød og Brød maatte alle Fornødenheder betales 3-4, ja undertiden 10 dobbelt. Det var jo Varer, som skulde hentes fra Tyskland, og Købmændene herfra vilde ikke have Kobberpenge og tog de faa Sølvpenge til kun halv Værdi. Marketenterne og andre turde heller ikke rejse omkring for at skaffe Varer, thi de blev overfaldet af Bander og berøvet deres Varer.
En saadan Jammerklage er dateret Birkelse 3. Jan. 1629, og netop i de samme Dage forsøgte Overkommandoen at give >Skatteskruerne endnu en Omdrejning, idet der fra 1. januar 1629 indførtes en Omsætningsafgift (Akcise) over hele Jylland. I alle
Købstæder og Landsbyer blev der paalagt Afgift af Indførsel af Brændevin, Vin, Øl, Klæde og Uld og Udførs el af Korn, Kvæg, Fjerkræ, Smør, Ost, Æg, Salt, Sild, Hør, Huder og Gavntræ samt Salg af Tobak, Sæbe, Kryderier og andet, og for Overtrædelser var der fastsat strenge Straffe og Beslaglæggelse af Varerne, men Akcisen,.der varede i 5 Maaneder til Fjendens Bortrejse indbragte sikkert ikke meget, thi der var ikke flere Penge i Omsætningen.
Under disse fortvivlede Forhold forsøgte Hatzfeldt efter bedste Evne at opretholde Disciplinen blandt Tropperne. Engang maatte han suspendere sin Broder Hermann fra Ritmesterchargen, fordi han havde udfordret Hauptmann Stroh til Duel, og kort før Troppernes Afrejse forefaldt der i Ty en alvorlig Sag, idet nogle Officerer havde begaaet Uredelighed med Hensyn til Byttet fra en Stranding.
Fra Børglum Kloster berettes om en Duel, der fandt Sted mellem to menige Ryttere, som >uden nogen given Aarsag og uden ringeste Ord< gik ud af Gaarden, sadlede deres Heste og red løs paa hinanden med løftede Pistoler; de gav Ild, og den ene Soldat sank død til Jorden. En opsætsig fremmed Soldat, som Hatzfeldt vilde lade sætte i Taarnet paa Vrejlev Kloster, forlangte, saafremt han var skyldig i noget, at faa sin Sag paadømt ved sit eget Regiment.
DEAT: RIN MH:IF2696
Generelle notater: Børn - Johanne Pedersdatter Mørk
Kjærulfske studier side 44 - 359. Se manden.
Begravet i Ø.Brønderslev 6.Juni 1688 Johanne Pedersdatter af Damsgaard her i byen, 78 år.
Johanne Pedersdatter Kjærulf og Niels Baggesen Kjærulfs fædre var brødre; Johanne og Niels har altså været søskendebørn, en ægteskabsforbindelse der nok var sjælden, men ikke umulig.
Johanne Pedersdatter Mørk. gift med Niels Baggesen Kjærulf i Kornumgaard, f. o.1592 d. 1672, begr. 08-aug-1672, Ø. Brønderslev. Johanne og Niels boede i Kornumgaard indtil 1639. Fra 1639 til 1642 boede de i Spangerhede i Ugilt sogn og derefter i Damsgaard i Øster Brønderslev.
Fra Geni.
Johanne Pedersdatter Mørk / Kjærulf
1610 - 1688
Fødsel:Cirka 1610
Damsgaard, Brønderslev sogn
Erhverv:Begravet i Ø.Brønderslev 6.Juni 1688 Johanne Pedersdt af Damsgaard her i byen, 78 år (KB-). Johanne Pedersdatter Kjærulfs og Niels Baggesen Kjærulfs fædre var brødre; Johanne og Niels har altså været søskendebørn, en ægteskabsforbindelse der n
Død:1688 juni
Ø. Brønderslev
Gravlagt:6. juni 1688
Ø. Brønderslev
Familiemedlemmer
Forældre:
Peder Jørgensen Jensen Kjærulf, Til Kornumgård
1565 - 1655
Marin Pedersdtr Kjerulf (born Mørk)
1592 - 1670
Søskende:
Christen Pedersen Kjærulf
1605 - 1658
Gertrud Pedersdatter Kjærulf
1620 - 1711
Johanne Pedersdatter Kjærulf
1624 - 1692
Else Kjærulf
1630 - 1697
Peder Pedersen Kjærulf
1636 - 1688
Jens Pedersen Kjaerulf
1614 - 1658
Jørgen Pedersen Kjærulf
1620 - 1673
Søren Pedersen Kjærulff
1625 - 1687
Jens Pedersen Kjærulf
1631 - 1687
Anne Pedersdatter Kjærulf
Fra MH:
Johanne Baggesen Kjærulf (født Pedersdatter Mørk)
MyHeritage Family Slægtstræer
Fødsel: Cirka 1610 - Røgelhede, Hellevad sogn, Hjørring amt
Død: 6. juni 1688 - Damsgård, Øster Brønderslev
Forældre: Peder Jørgensen Kjærulf, Maren Kjærulf (født Pedersdatter Mørk)
Ægtemand: Niels Baggesen Kjærulf
Søn: Peder Nielsen Kjærulf Damsgaard
BIRT: RIN MH:IF322
DEAT: RIN MH:IF1656
BURI: RIN MH:IF4506
Anders Jensen Nørgaard
Mand Anders Jensen Nørgaard
Født: 24 Sep. 1826 - Hjørring Hvetbo V. Hjermitslev 1815 - 1857 O 17 Nr. 74. Dåb: 24 Sep. 1826 Død: Begravet:
Far: Jens Nielsen Nørgaard (1797-1848) Mor: Kirsten Christensdatter (1803- )
Begivenheder
• Konfirmation: 1841, Hjørring Hvetbo V. Hjermitslev 1815 - 1857 O 100 Nr. 105.
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Jens Jensen Nørgaard
Mand Jens Jensen Nørgaard
Født: 2 Okt. 1831 - Hjørring Hvetbo V. Hjermitslev 1815 - 1857 O 24 Nr. 106. Dåb: 2 Okt. 1831 Død: Begravet:
Far: Jens Nielsen Nørgaard (1797-1848) Mor: Kirsten Christensdatter (1803- )
Begivenheder
• Konfirmation: 1846, Hjørring Hvetbo V. Hjermitslev 1815 - 1857 O 101 Nr. 2.
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Niels Jensen Nørgaard
Mand Niels Jensen Nørgaard
Født: 23 Mar. 1824 - Hjørring Hvetbo V. Hjermitslev 1815 - 1857 O 12 Nr. 55. Dåb: 24 Mar. 1824 Død: Begravet:
Far: Jens Nielsen Nørgaard (1797-1848) Mor: Kirsten Christensdatter (1803- )
Begivenheder
• Konfirmation: 1839, Hjørring Hvetbo V. Hjermitslev 1815 - 1857 O 98 Nr.94.
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Peder Jensen Nørgaard
Mand Peder Jensen Nørgaard
Født: 28 Maj 1830 - Hjørring Hvetbo V. Hjermitslev 1815 - 1857 O 22 Nr. 100. Dåb: 30 Maj 1830 Død: Begravet:
Far: Jens Nielsen Nørgaard (1797-1848) Mor: Kirsten Christensdatter (1803- )
Begivenheder
• Konfirmation: 1845, Hjørring Hvetbo V. Hjermitslev 1815 - 1857 O 101 Nr. 1.
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Mads Jensen Snedet og Kirsten Jensen Snedet
Mand Mads Jensen Snedet
Født: Omkr 1618 Dåb: Død: 1667 Begravet:Ægteskab:
Kvinde Kirsten Jensen Snedet
Født: Dåb: Død: 1697 Begravet: 1 Mar. 1697
Far: Claus Nielsen ( -1650) Mor: N - N Nielsen ( - )
Børn
1 K Ingeborg Madsdatter
Født: Dåb: Død: Begravet:
2 M Claus Madsen Raabjerg
Født: Dåb: Død: Begravet:
Notater: Mand - Mads Jensen Snedet
Vendsysselske præstefamilier før 1700 side 227. Præst i Råbjerg.
BIRT: RIN MH:IF1013
DEAT: RIN MH:IF1014
Notater: Kvinde - Kirsten Jensen Snedet
Vendsysselske præstefamilier før 1700 side 227. Præst i Råbjerg
DEAT: RIN MH:IF992
BURI: RIN MH:IF993
Generelle notater: Børn - Ingeborg Madsdatter
Vendsysselske præstefamilier før 1700 side 227.
DEAT: RIN MH:IF3682
Generelle notater: Børn - Claus Madsen Raabjerg
Peder Jensen Stavad
Mand Peder Jensen Stavad
Født: Dåb: Død: Begravet:
Far: Jens Svendsen ( -Før 1623) Mor:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Peder Jensen Stavad
DEAT: RIN MH:IF3624
Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste
Denne hjemmeside blev lavet 20 Mar. 2025 med Legacy 10.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af chr40@c.dk