Anders Ollesen og Birgithe Christensdatter
Mand Anders Ollesen
Født: Dåb: Død: Begravet:Ægteskab:
Kvinde Birgithe Christensdatter
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
1 M Christen Andersen
Født: 1785 - Hjørring Tise 1761 - 1792 O 116 nr. 10. ø v. Dåb: 21 Aug. 1785 Død: Begravet:Ægtefælle: Mette Andersdatter (1792- )
Peder Pedersen og Birgitte Marie Christensdatter
Mand Peder Pedersen
Født: 28 Sep. 1816 - Vejle Tyregod 1815 - 1824 O4 nr. 6. Dåb: Død: Begravet:
Far: Peder Andersen Riis ( - ) Mor: Maren Pedersdatter ( - )
Ægteskab: 7 Maj 1847 - Vejle Tyregod 1823 - 1850 O 158 nr.1.
Kvinde Birgitte Marie Christensdatter
Født: 11 Jul. 1822 - Vejle Tyregod 1815 - 1824 O 47 nr. 9. Dåb: 11 Jul. 1822 Død: Begravet:
Far: Christen Andersen ( - ) Mor: Kirsten Kirstine Nilsdatter ( - )
Børn
1 M Peder Pedersen
Født: 10 Jan. 1853 - Vejle Tyregod 1851 - 1865 O 8 nr. 1. Dåb: 20 Feb. 1853 Død: Begravet:
2 K Kirstine Pedersen
Født: 19 Maj 1858 - Vejle Tyregod 1851 - 1865 O 68 nr. 8. Dåb: 20 Jun. 1858 Død: Begravet:Ægtefælle: Johan Madsen (1852- ) Ægtesk: 26 Nov. 1881 - Vejle Tyregod 1866 - 1884 O 198 nr. 11.
3 M Jens Pedersen
Født: 9 Sep. 1862 - Vejle Tyregod 1851 - 1865 O 35 nr. 14. Dåb: 16 Nov. 1862 Død: Begravet:
4 M Niels Pedersen
Født: 9 Sep. 1862 - Vejle Tyregod 1851 - 1865 O 35 nr. 15. Dåb: 16 Nov. 1862 Død: Begravet:
Birthe Christensdatter
Mand
Født: Dåb: Død: Begravet:
Kvinde Birthe Christensdatter
Født: Ca. 1606 Dåb: Død: Begravet:
Far: Christen Pedersen Kjærulf (Ca. 1570-Ca. 1631) Mor: Marin Nielsdatter (Ca. 1575-Efter 1632)
Børn
Birthe Johanne Christensdatter
Mand
Født: Dåb: Død: Begravet:
Kvinde Birthe Johanne Christensdatter
Født: 5 Nov. 1821 - Hjørring Tise 1815 - 1832 O 57 nr. 11. Dåb: 6 Nov. 1821 Død: Begravet:
Far: Christen Andersen (1785- ) Mor: Mette Andersdatter (1792- )
Begivenheder
• Folketælling: 1834, Hjørring Tise O 9 nr 53 Tise en gaard.
• Folketælling: 1840, Hjørring Tise O 5 nr. 27 en gaard.
• Folketælling: 1845, Hjørring Tise O 9 nr. 28 en gaard.
Børn
Oluf Pedersen og Christense Christensdatter
Mand Oluf Pedersen
Født: Ca. 1600 Dåb: Død: 1644 - Røgelhede Hellevad Begravet:
Far: Peder Jensen Mørk (Omkr 1560-Før 1620) Mor: Gertrud Sørensdatter Kjærulf (Ca. 1565-Efter 1640)
Ægteskab:
Kvinde Christense Christensdatter
Født: Ca. 1605 - Brødland Hammer Kær Ålborg Dåb: Død: Begravet:
Far: Christen Terkelsen Skriver ( - ) Mor: Apelone Olufsdatter ( - )
Børn
1 M Peder Olufsen Mørk
Født: Ca. 1632 - Røgelhede Hellevad Dåb: Død: Begravet:
2 K Maren Olufsdatter Mørk
Født: Ca. 1634 - Røgelhede Hellevad Dåb: Død: Begravet:
Notater: Mand - Oluf Pedersen
I Røgelhede, 1627 fr., delefoged og herredsskriver i Jerslev herred 1643. Kjærulfske studier side 359.
Vendsysselske årbøger 1925 side 180 - 181.
Herredsskriver i 1627 da han med sine folk en nat hvor nogle officerer og 100 mand fra den kejserlige hær, ( der 5 Oktober nåede Ålborg ) og med heste prøvede at komme til Nr. Sundby, men Anders Sørensen fra knæpholdt i Vadum og vistnok også Lars Dyrskyt fra Ågård i Ørum sogn var der ingen af rytterne undkom ( = undslap ).
Vendsysselske årbøger 1942 side 134 og 160.
Vendsysselske årbog 1942 " fra kejserkrigens tid "
Fra side 132 \endash 201 omtales den.
Her er et uddrag af 6 sider 158 \endash 164.
Ganske vist havde Bønderne i December 1627 faaet Ordre til af aflevere deres Vaaben, men ved et Eftersyn i April 1628 kom der dog mange skjulte Vaaben for Dage, og der var vel ingen Tvivl om, at endnu mange var skjult i Skove, Moser og deslige Steder. Allerede i November 1627 havde Smeden paa Hjermeslevgaard søgt at skaffe sig Oplysning om Størrelsen af den kejserlige Styrke og havde overfor en tysk Soldat ladet sig forlyde med, at de Kejserlige ikke kom saa let ud af Landet, som de var kommet herind, og en Bonde havde i Fortrolighed sagt, at Jørgen Kruse til Hjermeslevgaard var i Søen med Folk og Skibe, og at han havde sendt Bønderne Bud om, at de skulde forholde sig rolige indtil Foraaret (1628), saa skulde de faa Bud fra ham.
I Vrejlev overraskede Ritmester Eltz ved samme Tid en bevæbnet Bondeskare, og 3 af Hovedmændene samt en Del hos dem fundne Breve blev sendt til Hatzfeldt; i Vennebjerg havde en Mand uddelt Krudt til de andre Bønder og kom derfor i Forhør
hos Ritmester Schierstedt, som 3. December>1627 skrev til Hatzfeldt: >Den rødskæggede er den letfærdigste Skælm, der lever; han er ogsaa den rette Anstifter, efter hvad mine Folk siger<.
Efterhaanden som Fjendens Ophold føltes mere og mere trykkende heroppe, og Soldaternes Udplyndringer og Skændselsgerninger tiltog, voksede naturligvis Bøndernes Lyst til at blive skilt ved dem, og der synes at have været planlagt en Rejsning i juni 1628, men de Kejserlige fik Nys herom og fik den forpurret.
Oberstvagtmester Koethv. Wanscheid skrev 14. Juni 1628 til Hatzfeldt, at han havde fanget en Skoleholder fra Holm (maaske V. Torup Sogn, maaske Hirsholm) og af ham faaet udpresset, at en dansk Spion havde været i Vendsyssel for at faa Bønderne til at holde sig rede til Rejsning ved Pinsetid (11.-12. Juni), og saaledes advaret lod Koeth 2. juni en Del af Midtvendsyssels fremragende Mænd fængsle og >eksaminere< pinligt. Koeth nævner Fogeden paa Hundslund (0: Dronninglund), Svend Pedersen, og Koeth fik ud af dem, at naar de danske Tropper gjorde Landgang, skulde Beboerne falde de Kejserlige i Ryggen eller myrde dem i Husene. Koeth foreslog at lade disse Bønder nedhugge eller sende ud af Landet, men det ønskede Hatzfeldt ikke. I sin Selvbiografil) fortæller Lars Dyrskjøt, at han med flere blev fængslet 2. Juni 1628 af de Kejserlige som mistænkt for at ville gøre Anfald paa
Hals Skanse. Fangerne blev ført til Sæby, >hvor jeg (0: Dyrskjøt) i elendigt Fængsel og gruelige Pinsler nogle Gange ynkelig og uskyldig blev mishandlet og maatte sligt udstaa indtil 29. August (altsaa ca. 3 Maaneder), saa hjalp Gud- og ingen andre Venner, at jeg kom løs<.
Af Jerslev Herreds Tingbog ses, at foruden Fogeden paa Hundslund og Lars Dyrskjøt blev fra Jerslev Herred arresteret Herredsfogeden Peder Jensen Kjærulf i Kornumgaard, hans Svoger Oluf Pedersen Mørk i Røgelhede, Christen Nielsen
i Holmgaard i Hellum, Jens Tøgersen i Kalum, Ridefoged til Aalborghus Pou1 Andersen Børialsen i Hebelstrup og Jens Andersen i Lem i Hellevad. Fæsteren af Sønder Ravnstrup i Ørum Sogn Jørgen Rasmussen, der var en noget mislig mPerson, havde for at fri sig selv for en skammelig Død fortalt de kejserlige Tropper, at en Del Folk havde lagt Raad op om at slaa dem ihjel, naar Kongens Flaade kom for Landet ved Hals og et af dem satte 3 hvide Flag, og Jørgen havde endvidere fortalt, at Kongen havde sendt 700 Musketter, som var blevet gravet ned i Kister i en Høj tillige med andre Vaaben, og nogle halve Tønder Krudt var blevet hentet i Kokkeskov? ved Sundby og henlagt paa Sundby Kirkeloft. For sine løgnagtige Beskyldninger dømtes
Jørgen i Kongens Naade og Unaade, og han slap formodentlig ret billigt, thi 1638 boede han endnu i Gaarden, da hans Hus og alt Indbo brændte. Af Akterne i denne Sag ses, at Fangerne betalte ca. 10 til 20 Daler for at komme ud af Arresten i Profoshuset i Sæby, hvor en Del af dem var blevet underkastet Tortur.
Forøvrigt var Jørgen Rasmussen ikke det eneste >sorte Faar<; en Jens Hansen i Aagaard i Ørum var ogsaa Forræder (se senere).
Efterhaanden som Tiden gik, blev Ernæringsforholdene for Mennesker og Dyr vanskeligere heroppe, hvor den fjendtlige Besættelse naturligvis havde gjort stort Afbræk i Landbruget til Trods for Hatzfeldts energiske Forsøg paa at holde det oppe, og da Fæstningen Krempe 15. Nov. 1628 maatte overgive sig til de Kejserlige, og en Del af Belejringshæren derefter kom op i Jylland for at indkvarteres her - i Vendsyssel og Ty 1 Rytterkompagni og 5 Fodfolkkompagnier - maatte de Troppestyrker, der var der i Forvejen, trækkes mere sammen for at give Plads, hvad der jo forværrede Forholdene. Da her begyndte at blive Fodermangel, maatte Hestebestanden indskrænkes, hvad der mishagede Tropperne; tre Ryttere, der hidtil havde haft Foder til to Heste hver, fik nu kun Foder til én, og de bad Hatzfeldt om Afsked, da Reduktionen nedsatte dem i deres Kammeraters Øjne. Fra Børglum Kloster meldtes i Efteraaret 1628, at Høhøsten havde været daarlig, og man regnede med, at der, naar man kom til Kyndelmisse (2. Feb.) eller højst til Fastelavn, vilde være Hungersnød. Fra Bangsbo sendte Oberstvagtmester Dehn Bud til forskellige Steder efter Havre, da han intet havde, og en Fændrik i Sæby sendte ligeledes Bud til Mors efter nogle Tønder Havre.
Nytaarsaften 1628 sammenkaldte Oberstløjtnant Montoya sine Kaptajner til Møde paa Sæbygaard, og Nytaarsdag blev der affattet en af 5 af dem underskrevet Besværing, der blev forebragt Hatzfeldt,og da denne ikke vilde og vel heller ikke kunde imødekomme de fremsatte Krav, gik Klagen videre til Hærledelsen, der i Marts 1629 sendte en Kommissær Martini herop for at omordne Indkvarteringsforholdene. Af Undersøgelsen fremgik, at Hatzfeldt havde sørget rigeligt for sig selv, sin Broder HermannHatzfeldt,dersom Ritmesterbl. a. havde
Aggersborggaard, og sin Fætter Mettecoven, som med sit Rytterkompagni laa i Ty, medens andre Officerer led Mangel- endog paa det tørre Brød, skrev
en Løjtnant.
Det var mægtige Fordringer, der stilledes til Befolkningen; medens Hertug Frantz Albrecht laa paa Voergaard, modtog han 700 Daler om Ugen, og efter,
at han var rejst, vedblev han at gøre Fordring paadette Beløb, og i November 1628 skrev han til Hatzfeldt og klagede over, at han, siden han var rejst,
ikke havde modtaget 2000 Daler i Sølv og Penge, hvilket han ikke kunde forstaa. >Jeg kan nok lide<, skrev han, >at mine Folk faar noget, men at de skal
have det hele og jeg intet, det er der ingen Mening i <. Vi har foran (Side 146) omtalt Oberstløjtnants Hatzfeldts Indkomster her oppe; i samme Tid oppebar hans Broder Hermann Hatzfeldt af 3 Sogne mere end 1000 Daler og 950 Tdr. Korn og af et enkelt
Sogn 42 Stkr. Kvæg. Bønderne i Klim og Tømmerby Sogne i Han Herred leverede i 5 Uger 650 Tdr. Byg og Havre til ham. Efter Kontributionslisternes Udvisende sank Pengeydelserne fra 30 Daler om Ugen til 10 og 5, saa fulgte Leverancer af Sølv-
tøj, og fra September 1628 hørte Leverancerne helt op. Hertug Frantz Albrecht var meget imod de Sendinger, som fra Vendsyssel skulde afsendes til Haderslev, og allerede i Maj 1628 skrev han fra Voergaard til Hatzfeldt: >Nu har den Djævel (0: Felttøjmester Conti) igen sendt mig et Oksebrev. Hvis jeg intet lader ham faa, frygter jeg for, at han, siden han beder saa indstændigt, skal sætte Ondt for mig hos Hr. Generalen (oz Wallenstein), saa jeg for den Sags Skyld kom i Unaade. Jeg har derfor befalet hvert Kompagni at levere 6 Stykker (Okser) i Sundby, gid Djævelen hente det Bæst, den Proviantmester.
Da Hertugen kom hjem til Tyskland, blev han mere modig, og skrev i Efteraaret,1628 fra Kolberg: >Hvis Artillerigeneralen igen forlanger Korn, Kvæg eller noget som helst andet, saa lad ham i hvert Fald intet faa fra Vendsyssel. Jeg beklager, at jeg har ladet et eneste Korn eller et Stykke Kvæg gaa bort derfra; thi naar vi ikke selv har mere, vil hverken Hr. Torqvato eller nogen anden give os en Bid Brød<. Hatzfeldt turde dog ikke følge disse Raad, men svarede: >Naar i hans fyrstelige Naades, Hr. Generalens Navn bliver forlangt, maa vi sende, hvad vi har, om vi saa kun beholder til at leve af i 8 Dage <. Det eneste, Hatzfeldt kunde gøre, var at trække Tiden ud, og en Sending af 300 Øksne, som blev rekvireret i Juni 1628 til Lejren ved Krempe, var endnu ikke afsendt i November, saa Conti Gang paa Gang mindede derom. Wallenstein anlagde ogsaa et Provianthus ved Itzehoe foruden det i Haderslev, og til Itzehoe maatte hver Bonde i Vendsyssel levere 1 Td. Rug og 1/2 Td. Byg, og de Bønder, som ikke havde Indkvartering, skulde desuden levere 1/2 Td. Havre hver, og 8-10 Bønder skulde tilsammen levere 1 Okse. En anden Gang blev der til Lejren ved Krempe udskrevet i Vendsyssel 250 Svin og 2500 Pund Smør, og desuden skulde der Slag i Slag leveres Artilleriheste og Vogne.
I Januar 1629 skrev Hatzfeldt til Hertugen, at nu var det umuligt at presse flere Penge ud af Befolkningen i Ty, og heller ikke i Vendsyssel kunde Kvartermesteren med alle sine Træheste og hvad andre Instrumenter, han ellers brugte dertil,faa mindste Sølv, Penge eller Korn af Bønderne, hvis man ikke ganske vilde flaa Huden af dem. Et Forsøg paa at opdrive lidt af den Slags Ydelser hos Præsterne havde ogsaa været forgæves.
Tilsidst klagede Ritmestrene ved >de gamle Ryttere: til Hatzfeldt over, at de ikke længer kunde faa Underhold til sig selv og deres Folk; bortset fra Kød og Brød maatte alle Fornødenheder betales 3-4, ja undertiden 10 dobbelt. Det var jo Varer, som skulde hentes fra Tyskland, og Købmændene herfra vilde ikke have Kobberpenge og tog de faa Sølvpenge til kun halv Værdi. Marketenterne og andre turde heller ikke rejse omkring for at skaffe Varer, thi de blev overfaldet af Bander og berøvet deres Varer.
En saadan Jammerklage er dateret Birkelse 3. Jan. 1629, og netop i de samme Dage forsøgte Overkommandoen at give >Skatteskruerne endnu en Omdrejning, idet der fra 1. januar 1629 indførtes en Omsætningsafgift (Akcise) over hele Jylland. I alle
Købstæder og Landsbyer blev der paalagt Afgift af Indførsel af Brændevin, Vin, Øl, Klæde og Uld og Udførs el af Korn, Kvæg, Fjerkræ, Smør, Ost, Æg, Salt, Sild, Hør, Huder og Gavntræ samt Salg af Tobak, Sæbe, Kryderier og andet, og for Overtrædelser var der fastsat strenge Straffe og Beslaglæggelse af Varerne, men Akcisen,.der varede i 5 Maaneder til Fjendens Bortrejse indbragte sikkert ikke meget, thi der var ikke flere Penge i Omsætningen.
Under disse fortvivlede Forhold forsøgte Hatzfeldt efter bedste Evne at opretholde Disciplinen blandt Tropperne. Engang maatte han suspendere sin Broder Hermann fra Ritmesterchargen, fordi han havde udfordret Hauptmann Stroh til Duel, og kort før Troppernes Afrejse forefaldt der i Ty en alvorlig Sag, idet nogle Officerer havde begaaet Uredelighed med Hensyn til Byttet fra en Stranding.
Fra Børglum Kloster berettes om en Duel, der fandt Sted mellem to menige Ryttere, som >uden nogen given Aarsag og uden ringeste Ord< gik ud af Gaarden, sadlede deres Heste og red løs paa hinanden med løftede Pistoler; de gav Ild, og den ene Soldat sank død til Jorden. En opsætsig fremmed Soldat, som Hatzfeldt vilde lade sætte i Taarnet paa Vrejlev Kloster, forlangte, saafremt han var skyldig i noget, at faa sin Sag paadømt ved sit eget Regiment.
DEAT: RIN MH:IF2696
Jens Christian Jakobsen og Christine Christensdatter
Mand Jens Christian Jakobsen
Født: 1809 - Hjørring Lendum Dåb: Død: Begravet:Ægteskab:Begivenheder
• Folketælling: 1840, Hjørring Elling O 7.
• Folketælling: 1845, Hjørring Elling O 10 nr 34. Huus.
• Folketælling: 1850, Hjørring Elling O 7 Huus.
Kvinde Christine Christensdatter
Født: 1803 - Hjørring Skjerum Dåb: Død: Begravet:Begivenheder
• Folketælling: 1850, Hjørring Elling O 7 Huus.
Børn
Notater: Mand - Jens Christian Jakobsen
Ingen kirkebog imellem 1805 og 1814.
Dorthe Christensdatter
Mand
Født: Dåb: Død: Begravet:
Kvinde Dorthe Christensdatter
Født: 1793 - Hjøring Ingstrup 1740 - 1813 O 139 midt v. Dåb: 14 Jul. 1793 Død: Begravet:
Far: Christen Sørensen (1760-1846) Mor: Inger Steffensdatter (1764-1841)
Begivenheder
• Folketælling: 1801, Hjøring Ingstrup O 13 Brøslef 1" familie.
Børn
Dorthe Christensdatter
Mand
Født: Dåb: Død: Begravet:
Kvinde Dorthe Christensdatter
Født: 21 Apr. 1835 - Hjørring Hvetbo Ingstrup 1814 - 1840 O 92 Nr. 196. Dåb: 28 Maj 1835 Død: Begravet:
Far: Christen Thomasen Homan (1793- ) Mor: Anne Christensdatter (1791- )
Børn
Laust Nielsen og Dorthe Christensdatter
Mand Laust Nielsen
Født: 1796 - Hjørring Vrensted Dåb: Død: Begravet:Ægteskab:Begivenheder
• Folketælling: 1850, Hjørring Børglum O 14 - Fristrup Damsgaard.
Kvinde Dorthe Christensdatter
Født: 1805 - Hjørring Vrensted Dåb: Død: Begravet:Begivenheder
• Folketælling: 1850, Hjørring Børglum O 14 - Fristrup Damsgaard.
Børn
1 M Niels Laursen
Født: 1828 - Hjørring Børglum Dåb: Død: Begravet:
2 K Johanne Marie Laursdatter
Født: 1830 - Hjørring Børglum Dåb: Død: Begravet:
3 M Christen Laursen
Født: 1832 - Hjørring Børglum Dåb: Død: Begravet:
4 K Mette Marie Laursdatter
Født: 1834 - Hjørring Børglum Dåb: Død: Begravet:
5 K Inge Marie Laursdatter
Født: 1 Feb. 1840 - Hjørring Børglum 1814 - 1851 O 83 nr. 258. Dåb: 16 Apr. 1840 Død: Begravet:Ægtefælle: Christen Nielsen Madsen (1838- )
6 K Ane Kirstine Laursdatter
Født: 1843 - Hjørring Børglum Dåb: Død: Begravet:
Laurids Jenssøn og Dorthe Christensdatter
Mand Laurids Jenssøn
Født: Dåb: Død: Begravet:Ægteskab:
Kvinde Dorthe Christensdatter
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
1 M Peder Laursen Back
Født: 1738 - Hjørring Tise 1730 - 1761 O 86 nr. 6. Dåb: 6 Jul. 1738 Død: Begravet:Ægtefælle: Anne Albrecthsdatter (1759- )
Generelle notater: Børn - Peder Laursen Back
Om Filae slægtstræer
NavnPeder LARSEN BACK
FødselTise, Hjorring, Denmark
Dåb6. juli 1738
Tise, Hjorring, Denmark
ÆgteskabGift med: Anne ALBRETSDR
28. okt. 1788
Stenum, Hjorring, Denmark
FarLaurids JENSON
MorDorthe CHRISTENSDR
HustruAnne ALBRETSDR
DatterElse PEDERSEN
SøskendeKirsten LARSEN
Jens LARSEN
Maren LARSEN
Johanne LARSEN
Niels LARSEN
Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste
Denne hjemmeside blev lavet 13 Maj 2025 med Legacy 10.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af chr40@c.dk