Oluf Laursen og Ide Margrethe Pallesdatter Griis
Mand Oluf Laursen
Født: 1672 Dåb: Død: Begravet: 21 Maj 1697Ægteskab:
Kvinde Ide Margrethe Pallesdatter Griis
Født: 1672 Dåb: Død: Begravet: 8 Mar. 1744
Far: Palle Baggesen Griis ( -1678) Mor: Bodil Lauridsdatter Maaneskjold (1625-1697)
Anden ægtefælle/partner: Jens Nielsen (1668-1744)
Børn
Notater: Mand - Oluf Laursen
Se Slettegaard i Vester Hanherred af C. klitgaard.
BIRT: RIN MH:IF1187
BURI: RIN MH:IF1188
Notater: Kvinde - Ide Margrethe Pallesdatter Griis
Se Slettegaard i Vester Hanherred af C. klitgaard.
BIRT: RIN MH:IF1185
BURI: RIN MH:IF1186
Peder Laursen
Mand Peder Laursen
Født: 1 Jan. 1842 - Hjøring Saltum 1830 - 1843 O 39 nr. 1. Dåb: 10 Jan. 1842 Død: Begravet:
Far: Laurs Pedersen (1811- ) Mor: Ide Marie Jørgensdatter (1816- )
Begivenheder
• Folketælling: 1845, Hjøring Saltum O 10 nr. 55 en gaard.
• Folketælling: 1850, Hjøring Saltum O 27 nr. 44 en gaard.
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Jens Laursen Kjærulf
Mand Jens Laursen Kjærulf
Født: Ca. 1644 Dåb: Død: Begravet:
Far: Lars Andersen Kjærulf (Ca. 1610-Efter 1662) Mor:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Morten Laursen Kjærulf
Mand Morten Laursen Kjærulf
Også kendt som: Hed egentlig Morten Kjærulf Laursen Født: 1605 Dåb: Død: Før 2 Nov. 1689 Begravet:
Far: Lars Pedersen ( -Før 1639) Mor: Bodil Hansdatter Mørk (Omkr 1570-Efter 1640)
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Morten Laursen Kjærulf
Kjærulfske studier side 151 - - 157. Havde en familietvist medChristen Andersen Kjærulf som prøvede at myrde Morten.Side 153 og 400 til 407.
Vendsysselske årbøger 1938 side 99.
Vendsysselske årbøger 1944 side 273 Svenskerkrigen, fik sin gårdaldeles udplyndret 9 november 1646.
Vensysselske Årbøger 1949 side 76, herredsfoged i Kær herred.
Fra vognsen+
20. Morten Laursen Kjærulf (Bodil Hansdatter Mørk 8, Johanne Vognsdatter Vognsen 4, Vogn Pedersen 3, Peder Jensen 2, Jens
Pedersen 1) er født omkring 1605 i Vadum (Øster Halne) og døde før 2 Nov. 1689.
Morten Laursen Kjærulf var fra 1639 herredsfoged i Kær herred.
29. Oktbr. 1643 var Morten Kjærulf med flere af Familien, saaledes Vogn Bertelsen Kjærulf fra Aslund og
Christen Andersen Kjærulf fra Fogedgaard, samlede hos Lars Jensen i Rævsgaard. Christen Andersen forlod
imidlertid Selskabet, men en to-tre Timer efter, hen paa Aftenen, kom han igen, og da døren indtil gildestuen stod
aaben, sneg han sig hastig ind, uden at nogen bemærkede det, og gik hen til Morten Kjærulf, der sad ved bordet
med ryggen mod Christen. Han huggede derefter Morten nogle Gange i ansigtet med en kniv og løb saa ud ad
døren uden at sige noget. Der havde ikke været noget skænderi mellem Morten og ham ved denne lejlighed, men
det var jo det gamle had, der blussede op igen. Senere paa aftenen forsøgte Christen Andersen at dræbe Morten
ved i mulm og mørke at snige sig hen til et vindue, inden for hvilket Morten sad med ryggen mod vinduet; men
ogsaa dette attentat mislykkedes. Morten fik dog et saar tværs over næsen, et ned ad næsen, hvor kødet var
ganske borte, og et tværs igennem underlæben. Her skal kun anføres, at sagen mod Christen Andersen blev afbrudt
ved de svenske troppers indtrængen og kunne først fortsættes efter freden; i mellemtiden sad Christen Andersen fangen paa Aalborghus, og 1647 faldt der dom over ham.
Om Morten Kjærulf har deltaget i Kampen mod Svenskerne ved Nørre Sundby 18. Januar 1644, vides ikke; men
det er sandsynligt, da mange af hans frænder var med, og da antagelig hele denne egns vaabenføre mandskab var
budt op. 27. Oktbr. 1646 tog Morten Kjærulf et tingsvidne "at den Tid Svenskens Folk slog Bønderne ved
Sundby, da blev forskrevne Morten Kjærulfs Hus og Boskab slet sønderhugget, Klæder og andet Tøj frarøvet, og
ingen anden af hans Naboer, uden han alene. Item det Aar, Fjenderne kom i Landet, bortdøde næsten alt hans Fæ
og Kvæg for ham, saa han derover ikke nu er ved den Middel og Formue, at kan udgive Kongelig Majestæts nu
paabudne Kobberskat". Da vi blandt vidnerne træffer adskillige af hans venner og frænder, som vel gerne har villet
hjælpe ham til at undgaa kobberskatten, har Mortens tilstand næppe været saa armelig, som man efter dette
skulde formode, thi kort efter begyndte hans store godskøb, der fortsattes gennem mange aar.
Herredets jordegne bønder holdt saa nogenlunde den godsmængde, som de efter Klemensfejden havde genkøbt af
kongen. En jordegen bonde maatte for øvrigt ikke uden videre sælge sit jordegods; det skulde først tilbydes
slægten, som havde forkøbsret. Efter enevældens indførelse tillodes det folk udenfor adelsstanden at erhverve
jordegods, en ting som adelen før havde haft privilegium paa, og nu var der flere af Kjær herreds "Knaber", der
satte deres penge i jord. Det var meget almindeligt, at de vedblev at være fæstere af den gaard, de beboede, og saa
havde de selv fæstere i de tilkøbte gaarde. Morten Laursen Kjerulf, f. o. 1605, d o. 1684, gennem 45-46 aar
herredsfoged, beboede som fæster kronens gaard Skovgaard i Østerhalne, og var herredets sidste >Knabe< af stort
format; han erhvervede efterhaanden næsten alle Kjærulfernes gamle besiddelser, idet han udkøbte sine
medarvinger. Efter 1660 købte han Skovgaard og andre ejendomme, saa han ved sin død havde 50 tdr. hk. i Kjær
herred og 30 udenfor. Hans sønner Lars og Anders afhændede godset; de var ridefogeder, herregaardsforpagtere og
til sidst godsejere, og i 1724 blev de adlede.
De afhændede deres gods i Vadum til herren paa Høgholt, fra hvem det siden solgtes til Rødslet.
Morten blev gift med Gjertrud Olufsdatter Munk omkring 1640.
Morten blev derefter gift med Anne Jensdatter Bloch. Anne er født omkring 1620 og døde i 1712.
Deres børn:
+ 59 M i. Lars (Laurids) Mortensen Kjærulf er født omkring 1647 og døde i Jan. 1729 i Solbjerg
(Viffertsholm).
+ 60 M ii. Anders Mortensen Kjærulf blev født den 11 Apr. 1662, døde den 3 Feb. 1735, og blev begravet i 1735
i Torslev.
Fra Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
BIRT: RIN MH:IF986
DEAT: RIN MH:IF987
Peder Laursen Kjærulf
Mand Peder Laursen Kjærulf
Født: Ca. 1640 Dåb: Død: Begravet:
Far: Lars Andersen Kjærulf (Ca. 1610-Efter 1662) Mor:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Peder Laursen Kjærulf
Mand Peder Laursen Kjærulf
Født: 1642 Dåb: Død: Begravet:
Far: Lars Andersen Kjærulf (Ca. 1610-Efter 1662) Mor:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Hans Laursen Mørk og Johanne Vognsdatter
Mand Hans Laursen Mørk
Født: Omkr 1510 Dåb: Død: 1593 Begravet:
Far: Lars " Hansen " Mørk (Omkr 1480-Omkr 1534) Mor: Karen Pedersdatter Munk ( - )
Ægteskab:
Kvinde Johanne Vognsdatter
Født: Dåb: Død: 1605 Begravet:
Far: Vogn Pedersen ( - ) Mor: Ingerd Jespersdatter ( Vognsen ) ( - )
Børn
1 M Vogn Hansen Mørk
Født: Omkr 1565 Dåb: Død: 1606 - Ugift Begravet:
2 K Bodil Hansdatter Mørk
Født: Omkr 1570 Dåb: Død: Efter 1640 Begravet:Ægtefælle/partner: Morten Pedersen - Kjærulf (Mellem 1560/1565-1600)Ægtefælle/partner: Lars Pedersen ( -Før 1639)
3 K Inger Hansdatter Mørk
Født: Omkr 1575 - Saltumgaard Saltum Hvetbo Hjørring Dåb: Død: 1637 - I Saltumgård Begravet:Ægtefælle/partner: Peder Selgesen " Sørensen " Kjærulf (Ca. 1571-1631) Ægtesk: 1596
Notater: Mand - Hans Laursen Mørk
Herredsfoged i Hvetbo herred. Ejede / havde - Saltumgård. Fæster - som sin far af Vildmoseengen, som 1569 blev forlenet til adm. Peder Munk. Ejede vist også Bundgård i Nr. Saltum. - Forbrudt sit gods i Clementsfejden, indløste det i 1543. Afgifter til kronen årligt : 2 skilling "grot leding ", 2 tdr. byg, 1 lam, 1gås, 2 høns, 1 svin, 8 hestes gæsteri.
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 347 - 348 - 349. Døde ca. 1593. Trætte mellem 6 børn af 1. ægteskab med Bodil, og 3 af andet med Johanne, idet børnene af første ægteskab stillede større krav end Mørks enke og børnene af andet ægteskab vilde efterkomme.
og 1938 side 75 / 76.
Laursen Mørk blev Foged efter Faderen og fik Besiddelsen af Saltumgaard, ligesom han efterfulgte Faderen som Fæster af Vildmoseengen, indtil den 1569 blev forlenet til Admiral Peder Munk. Som Herredsfoged havde han Saltumgaard. som han ejede, fri for Skyld til Kongen og desuden en Gaard i Nørresaltum skyldfri (vel Bundgaard). I Klemensfejden blev hans Jordegods forbrudt til Kronen, men 1543 genløste han det med al dets Tilliggende mod aarlig at svare samme Afgift til Kronen som før Fejden, nemlig 2 Skill. grot Leding, 2 Tdr. Byg, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, 1 Svin og 8 Hestes Gæsteri. 1545 blev han og Anders Mørk i Vestrup samt Søren Nielsen i Vestrup indstævnet for Kongens Retterting af Sognemændene i Hjermeslev og Alstrup, der mente, at de var blevet forurettet af dem. Han døde ca. 1593, antagelig í høj Alder.
Var gift I med Bodil Laursdatter og II med Johanne Vognsdatter, f. 15.., død i Vadum ca. 1605, Datter af ærl. og velb. Vogn Pedersen til Hæstrupgaard (Vognsen med væbnet Arm) og Inger Jespersdatter (Vognsen med 3 Blaamandshoveder, Datter af Jesper Tordsen til Hørbylund og Mette Viffert). Forholdet mellem Hans Mørk og Svogeren Jesper Vognsen til Hæstrupgaard synes ikke at have været bedst; de førte 1583 Proces med hinanden i Anledning af, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Børglum Herred, hvilken han havde i Brug i lang Tid, men kort før Paaske 1583 brændte Raalingshuset ( = stuehuset ), og Hans Mørk >fraveg< da Gaarden, som vel blev brugt af en af hans Sønner, og herover følte Jesper Vognsen sig brøstholden. Hans Mørk henskød sig under sit Værneting (Hvetbo Herred), og Sagens nærmere Omstændigheder kendes ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret.
1938 side 76 / 77.
Mørk og Johanne Vognsdatter skødede 1583 paa Børglum Herreds Ting >med Kniv og Muld<< til hendes Broder Jesper Vognsen og hans Arvinger al den Arvelod, som hun kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader, og alt andet hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes; endvidere ogsaa det Jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder, nemlig Volnes Gaardsted, 3 ½ Gaard i Understed Sogn og den halve Kvissel Skov. Efter Hans Mørks Død flyttede Johanne Vognsdatter til sine Døtre i Vadum, hvor, hun døde, og der opstod da langvarige Processer mellem Hans Mørks to Kuld Børn angaaende Skifter efter Hans Mørk og Hustruer, og disse Processer, der blev ført baade for Herredsting og Landsting, endte først 1625 efter at Kongen havde udmeldt Adelsmænd, som allerede 24. januar 1624 i Viborg afsagde Kendelse i Stridighederne. I første Ægteskab havde Hans Mørk 6 Børn, i andet 3;
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1937 side 75 - 76.
Vendsysselske årbøger 1915, fra heksenes tid side 32 - 35.
'' 1944 side 180 og 211.
Hallund sogn s. 88.
Hans Laursen Mørk
Birthday: ca. 1530
• Died 1593
Father: Lars Ovesen Mørk
• Married 1 to Bodil Laursdatter
BØRN:
• Lars Hansen Mørk born bef. 1558
Gift med Inger Andersdatter, boede i gården Musted i Jerslev sogn. Deltog 1584 i arvehyldingen.1594 boede han i den store gård Hellumlund i Hellum sogn. Han var vist død inden 1601.
• Lars "Ovesen" HansenMørk born ca. 1559
f. før 1565 og døde o. 1626. Boede 1594 i Vester Mellerup i Jerslev sogn. Var gift med KarenPedersdatter Munk, som antagelig var af lavadelig afstamning og sansynligvissøster til ridefogeden på Gettrup Christen Pedersen Munk ogOluf Pedersen Munk i Attrup i Hammer sogn, som var gift med 2 søstrePorsdatter Børialsen fra Kastrup.
• Peder Hansen Mørk born bef. 1559
Nævnes i Musted i Jerslev sogn i 1570erne , men det synes som om han kun har brugt en del af gården i 1573, da hans bror Lars allerede da var kommet dertil. Han ejede en søsterlod i Kornumgård i Vester Brønderslev sogn, hvilken han måformodes at have fået med sin første kone, en datter af Anders Jensen Kjærulf i Kornumgård. Hans anden kone var muligvis Anne Pedersdatter af Musted.
• Anne Hansdatter Mørk born bef. 1559
Var født 15.., og døde efter 1625. Hun var gift med Svend Jensen i Stavad i Tise sogn, der levede 1594, men var død1606. En storbonde, hvis bror Poul Jensen ogsåca. 1580 og 1601 boede i Stavad og vargift med Anne Jørgensdatter Weile, datter af præsten Jørgen Jensen Weile i Ingstrup ogKaren Lauridsdatter.
• Maren HansdatterMørk born bef. 1559
Nævnes 1615, men var død før 1621.Var gift med Jens Hansen i Jonstrup i Saltum.
• Kirsten Hansdatter Mørk born ca. 1559
• Bodil Laursdatterdied ca. 1560
• Married 2 to JohanneVognsdatter, ca. 1561
• Vogn Hansen Mørch born ca. 1565
Var født o. 1565 og blev herredsfoged i Hvetbo herred efter faderens død o. 1593. Han boede i Saltumgård sammen med sin mor Johanne Vognsdatter, men hun flyttede senere til sine døtre i Vadum, hvor hun døde 1605. Vogn Hansen døde ugift i forsommeren 1606.
• Bodil HansdatterMørk born ca. 1570
Født o. 1570 og døde i 1640erne i Vadum sogn. Hun var gift første gang med Morten Pedersen Kjærulf, som var herredsfoged i Kjær herred og boede i Øster Halne. Gift anden gang med tingskriver Lars Pedersen, der 1631 også blev herredsfoged i Kjær herred til sin død i 1639.
• Inger Hansdatter Mørk born ca. 1570 f. o. 1570, død i Saltumgaard 1637. Gift før 1596 med Peder Selgensen Kjærulf, søn af Søren Christensen, skriver i Kjær herred 1568 og o. 1578 herredsfoged samme sted og Else Andersdatter Kjærulf (se ane nr. 650og 651). Peder Selgensen boede 1604 i Tylstrup, men flyttede vist samme årtil Vadumtorp i Vadum sogn, men flytte efter hans svoger Vogn Hansen Mørks død i 1606 til Saltumgaard og blev da herredsfoged i Hvetbo herred.Med sin kone fik han * Saltumgaard, og fra sin mor havde han arvet 1/5 af Fogedgaard i Vadum sogn og gården Kolding i V. Hassing sogn.
------------------------------------------------
Selvejerbonde og Herredsfoged i Hvetbo herred
Hans Laursen Mørk ejede den store gård Saltumgaard efter faderen Lars Mørk, og var ligeledes fæster af Vildmose engen indtil 1569, da Peder Munk til Estvadgaard og Hammelmose fik den i fæste.
Hans Mørk havde antagelig Saltumgaard på Klemensfejdens tid, og den blev 1534 forbrudt til kronen, men lørdag efter fastelavns søndag 1543 fik Hans Mørk et kongeligt brev, dateret i Aalborg, i hvilket det hedder, at eftersom Hans Mørk i Sønder Saltum har været udi kongens minde for den gård i S. Saltum, har kongen bevilget, at han og hans arvinger må nyde,bruge og beholde den med al den tilliggende imod, at han og hans arvinger årlig svarer kongen og kronen sådan landgilde, tynge og afgift, som før nu sidst forleden fejde begyndtes, og naturligvis skulle hanog hans arvinger være kongen og hans arvinger og efterfølgende konger hulde og tro.
I Hans Mørks tid stod Saltumgaard for en afgift til kronen, der ejede herligheden af gården, for 2 skill. grot leding (= 18 skilling dansk eller henimod 2 tdr. byg), 2 tdr. byg,1 lam, 1 gås, 2 høns, 1 svin og 8 hestes gæsteri, men da han blev herredsfoged, blev han fritaget for denne afgift og ligeledes af en gård i Nørre Saltum, antagelig Bundgaard, som hans brorsøn Lars Mørk beboede i 1562, og som Hans Mørk vel har ejet.
I 1545 blev Hans Mørk sammen med sin bror Anders Mørk i Vestrupgaard og Søren Nielsen i Vestrup indstævnet for kongens retterting af sognemændene i V. Hjermeslev og Alstrup, der mente, at de indstævnte havde "fordelt" dem til tynge med urette.
Om Hans Mørk var herredsfoged på dette tidspunkt vides ikke, men han beklædte embedet i 1552 og indtil sin død omkring 1593.
WWW.http://nielsmartinussen.dk
På Børglum herreds ting 9. april 1583 skødede og afhændede Hans Mørk og hans 2.hustru Johanne Vognsdatter "med kniv og muld" til hendes bror Jesper Vognsen til Hæstrupgaard, den arvelod, som Johanne kunne tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig fader Vogn Pedersen, og alt hendes fædrende gods,hvor det kunne findes. Endvidere også det jordegods, som hun havdearvet efter sin mor Inger Jespersdatter, nemlig Volnæs gaardsted, 3*gård i Understed sogn og den halve Kvissel skov. Hvad salget af Hæstrupgaard angår, var det måske tvunget, da en adelig kvinde, der ægtede en ufri mand, ikke kunne besiddefrit jordegods uden slægtens samtykke, og forholdet mellem Johanne og hendes bror Jesper Vognsen synes på den tid ikke at have været det bedste, for Jesper førte proces mod Hans Mørk. Anledningen var, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørken gård i Nørre Vraa i Vraa sogn, og den havde han i brug i lang tid, men kort før påske 1583 brændte gårdens rålingshus ( rålinghus = stuehuset ), og så "fraveg" Hans Mørk gården, hvorover Jesper Vognsen følte sig brøstholden. Da Hans Mørk henskød sig til sit værneting, Hvetbo Herred, kendes sagens nærmere omstændigheder ikke, da tingbogen herfra ikke er bevaret.
Efter Hans Mørks død opstod der uenighed mellem hans arvinger om delingen af boet. Børnene af første ægteskab stillede større krav, end Hans Mørks enke og børnene af andet ægteskab ville efterkomme. Sagen blev forelagtkongen, der 8. nov. 1594 sendte missive til lensmanden på Aalborghus Ove Lunge om, at da der var trætte mellem Hans Mørks arvinger om arv og skifte i bondegods og om det løsøre og rørlige gods, som var tilfaldet dem alle efter Hans Mørk, skulle Ove Lunge på tinge lade opkræve samfrænder eller nogle uvildige dannemænd og på kongens vegne alvorligt foreholde disse, at de med det første skulle indstævne alle arvingerne for sig og siden forlige dem i mindelighed eller dømme dem imellem om alle de tvistigheder, der findes eller her efter kunne opstå mellem dem om nævnte arveskifte, og derefter skullede give deres afgørelse .
Hvorledes afgørelsen faldt, kendes ikke, men mange år efter blussede striden op påny.
Fra Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
6. Hans Laursen Mørk er født omkring 1510 i Saltum (Saltumgaard) og døde omkring 1593.
Hans Laursen Mørk er søn af herredsfoged i Kær herred, Laurs (Ovesen?) Mørk.
Hans Laursen Mørk blev herredsfoged i Hvetbo herred efter faderen, der antagelig døde o. 1534. Samtidig fik han
besiddelsen af Saltumgaard, ligesom han efterfulgte faderen som fæster af Vildmoseengen, indtil den 1569 blev
forlenet til admiral Peder Munk (Estvadgaard og Hammelmose) fik den i fæste.
Hans Laursen Mørk havde som herredsfoged Saltumgaard, som han ejede, fri for skyld til kongen. Desuden havde
han en gård i Nr. Saltum, som hans brorsøn Lars Mørk beboede 1562, skyldfri.
I Klemensfejden blev hans jordegods forbrudt til Kronen, men 1543 genløste han det med al dets tilliggende mod
årlig at svare samme afgift til Kronen som før fejden.
Hans Laursen Mørk blev i 1545 sammen med Anders Mørk og Søren Nielsen i Vestrup indstævnet for kongens
retterting af sognemændene i Hjermeslev og Alstrup, der mente, at de indstævnte havde fordelt den til tyngde med
urette.
Hans Laursen Mørk var gift (1) med Bodil Laursdatter, med hvem han havde 6 børn, og (2) med Johanne
Vognsdatter Vognsen, med hvem han havde 3 børn.
På Børglum Herreds ting 9. april 1583 skødede og afhændede Hans Mørk og Johanne Vognsdatter med Kniv og
Muld til hendes broder, ærl. og velb. Jesper Vognsen og hans arvinger al den arvelod, som hun kunne tilfalde i
Hæstrupgaard efter sin salig fader, og alt andet hendes fædrende gods, hvor det kunne findes, endvidere også det
jordegods, som hun havde arvet efter sin salig moder, Inger Jespersdatter, nemlig Volnes Gårdsted, 3½ gård i
Understed sogn, Dronninglund herred og den halve Kvissel Skov.
Salget af Hæstrupgaard var måske tvunget, da en adelig kvinde, der ægtede en ufri mand, ikke kunne besidde frit
jordegods uden slægtens samtykke. Forholdet mellem Hans Laursen Mørk og svogeren Jesper Vognsen til
Hæstrupgaard synes ikke at have været det bedste på den tid, thi Jesper Vognsen førte da proces mod Hans
Mørk. Anledningen var, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en gård i Nr. Vraa, Vraa sogn i Børglum
herred, hvilken han havde i brug i lang tid, men kort før påske 1583 brændte rålingshuset, og Hans Mørk fraveg da
gården, som vel blev brugt af en af hans sønner, og herover følte Jesper Vognsen sig brøstholden. Hans Mørk
henskød sig under sit værneting (Hvetbo herred), og sagens nærmere omstændigheder kendes ikke, da tingbogen
herfra ikke er bevaret.
Efter Hans Laursen Mørks død o. 1593 opstod der trætte mellem hans arvinger af første og af andet ægteskab om
delingen af boet. Sagen blev forelagt kongen, der 8. november 1594 sendte misive til lensmanden på Aalborghus,
Ove Lunge om at få dem forligt eller dømt. Afgørelsen kendes ikke, men striden blussede op på ny efter Johanne
Vognsdatters død i 1605.
Johanne Vognsdatter flyttede efter Hans Laursen Mørks død til sine døtre i Vadum, Kær herred, hvor hun døde o.
1605.Efter Johanne Vognsdatters død opstod der langvarige processer mellem Hans Mørks to kuld børn angående
skifter efter Hans Mørk og hustruer. Disse processer blev ført både for herredsting og landsting, og de endte først
1625, efter at kongen havde udmeldt adelsmænd, som allerede 24. januar 1624 i Viborg afsagde kendelse i
stridighederne.
Foranstående er navnlig baseret på oplysninger fra Carl Klitgaard.
En udredning slægten Mørk kan læses i "Vendsysselske Aarbøger" Årgang 1945, side 339ff "Studier i en
Vendsysselsk Storbondeæts Historie og Genealogi - Slægten Mørk fra Saltum" skrevet af Carl Klitgaard (1868-
1957, dansk historiker. Carl Klitgaard, der var postmester i Vendsyssel, var en foregangsmand inden for
landsdelens lokal- og personalhistorie.
Kilde: Hvetbo Herred
Publikation: Stiftsbogtrykkeriet, 1906-07
Detaljer for citat: Bind II, side 205
Hans blev gift med Bodil Laursdatter.
Deres børn:
i. Lars Hansen Mørk døde før 1601.
ii. Peder Hansen Mørk døde før 1608.
iii. Kirsten Hansdatter Mørk er født omkring 1550 og døde efter 1625.
iv. Anne Hansdatter Mørk døde efter 1625.
v. Maren Hansdatter Mørk døde omkring 1618.
vi. Lars Ovesen Hansen Mørk er født før 1565 og døde omkring 1626.
Hans blev derefter gift med Johanne Vognsdatter Vognsen. Johanne er født i 1535 i Hæstrup (Hæstrupgaard) og døde
omkring 1605 i Vadum.
Deres børn:
i. Vogn Hansen Mørk er født omkring 1565 i Saltum (Saltumgaard) og døde i 1606 i Saltum
(Saltumgaard).
ii. Bodil Hansdatter Mørk er født omkring 1570 i Saltum (Saltumgaard) og døde efter 1640 i Vadum
(Øster Halne).
3 iii. Inger Hansdatter Mørk (født omkring 1575 i Saltum (Saltumgaard) - døde i 1637 i Saltum
(Saltumgaard))
-
BIRT: RIN MH:IF585
DEAT: RIN MH:IF586
Notater: Kvinde - Johanne Vognsdatter
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 347 - 348.
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 75 / 76.
Laursen Mørk blev Foged efter Faderen og fik Besiddelsen af Saltumgaard, ligesom han efterfulgte Faderen som Fæster af Vildmoseengen, indtil den 1569 blev forlenet til Admiral Peder Munk. Som Herredsfoged havde han Saltumgaard. som han ejede, fri for Skyld til Kongen og desuden en Gaard i Nørresaltum skyldfri (vel Bundgaard). I Klemensfejden blev hans Jordegods forbrudt til Kronen, men 1543 genløste han det med al dets Tilliggende mod aarlig at svare samme Afgift til Kronen som før Fejden, nemlig 2 Skill. grot Leding, 2 Tdr. Byg, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, 1 Svin og 8 Hestes Gæsteri. 1545 blev han og Anders Mørk i Vestrup samt Søren Nielsen i Vestrup indstævnet for Kongens Retterting af Sognemændene i Hjermeslev og Alstrup, der mente, at de var blevet forurettet af dem. Han døde ca. 1593, antagelig í høj Alder.
Var gift I med Bodil Laursdatter og II med Johanne Vognsdatter, f.15.., død i Vadum ca. 1605, Datter af ærl. og velb. Vogn Pedersen til Hæstrupgaard (Vognsen med væbnet Arm) og Inger Jespersdatter (Vognsen med 3 Blaamandshoveder, Datter af Jesper Tordsen til Hørbylund og Mette Viffert). Forholdet mellem Hans Mørk og Svogeren Jesper Vognsen til Hæstrupgaard synes ikke at have været bedst; de førte 1583 Proces med hinanden i Anledning af, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Børglum Herred, hvilken han havde i Brug i lang Tid, men kort før Paaske 1583 brændte Raalingshuset, og Hans Mørk >fraveg< da Gaarden, som vel blev brugt af en af hans Sønner, og herover følte Jesper Vognsen sig brøstholden. Hans Mørk henskød sig under sit Værneting (Hvetbo Herred), og Sagens nærmere Omstændigheder kendes ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret.
1938 Side 76 / 77.
Mørk og Johanne Vognsdatter skødede 1583 paa Børglum Herreds Ting >med Kniv og Muld<< til hendes Broder Jesper Vognsen og hans Arvinger al den Arvelod, som hun kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader, og alt andet hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes; endvidere ogsaa det Jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder, nemlig Volnes Gaardsted, 3 ½ Gaard i Understed Sogn og den halve Kvissel Skov. Efter Hans Mørks Død flyttede Johanne Vognsdatter til sine Døtre i Vadum, hvor, hun døde, og der opstod da langvarige Processer mellem Hans Mørks to Kuld Børn angaaende Skifter efter Hans Mørk og Hustruer, og disse Processer, der blev ført baade for Herredsting og Landsting, endte først 1625 efter at Kongen havde udmeldt Adelsmænd, som allerede 24. januar 1624 i Viborg afsagde Kendelse i Stridighederne. I første Ægteskab havde Hans Mørk 6 Børn, i andet 3;
Kjærulfske studier side 149 / 150.
hermed var, at Bodil Mørks Broder, Vogn Hansen Mørk, der ligesom Faderen var Herredsfoged i Hvetbo Herred og besad Saltumgaard, hvilken Gaard allerede før Klementsfejden tilhørte Ætten Mørk1, 1601 kom i Strid med Præstei Nabosognet Ingstrup, Jens Jørgensen Wejle, der bl. a. beskyldte Herredsfogden for at have taget >udi Djævelens Haand<. Under de deraf følgende Processer for Herredsting, Landsting ogAalborg Stifts Landemode, fik Vogn Mørk Bistand af sine 2 Svogre, Lars Pedersen i Ø. Halne og Peder Selgensen Kjærulf (se Holtetlinien). Som Tak for denne Hjælp udstedte Vogn Mørk 28. Decbr. 1605 under et Ophold i Vadumtorp hos Svogeren Peder Selgensen Kjærulf et Brev, hvorved han bevilgede, at hans 2 Søstre, Bodil, gift med Lars Pedersen i Ø. Halne, og Inger, gift med Peder Selgensen Kjærulf, kom til at gaa lige med ham i Arv efter Forældrene. Brevet, der er indført i Viborg Landstings Dombog A, 1623, fol 45 a, har følgende Ordlyd:
>Jeg Vogn Hansen i Saltum kjendes og gjør vitterligt for alle med dette mit aabne Brev, at jeg for trohjertig Bistand, som mig af mine kjære Svogre Peder Selgensen i Vadumstorp og Las Pedersen i Østerhalne udi min store Trætte bevist er, saa og for Kost, Tæring og Umag, som de med mere derpaa anvendt haver, udi lige Maade efter min kjære Morbroder, ærlig og velbyrdige Mand Jesper Vognsøn til Hæstrupgaard hans venlige Begjæring haver undt, bevilget og efterladt og nu med dette mit aabne Brev under, bevilger og efterlader forskrevne Peder Selgensen og Las Pedersen, at de maa og skal enhver af denom paa deres Hustruers Vegne arve udi Jordegods en fuld Broderlod efter min salig Moder Johanne Vognsdatter, lige saa rig og saa godt, som jeg udi nogen Maader arve eller tilfalde kan, saa jeg ingen Rettighed kjender mig til de to Parter af forskrevne vores Bondeeje udi Sønder Saltum videre, end som jeg kunde have udi deres Minde og deraf gjøre og give dem aarlig deres Rettighed, som det sig bør. Udi lige Maade haver jeg bevilget denom alt, hvis min salig Moder førte med sig til Kjær Herred, og derhos lover jeg og tilsiger denom, at jeg nu med det allerførste vil komme til denom og gjøre en klar og endelig Ende for hvis videre Løsøre denom efter min salig Moder tilfalde kunde. Og dersom vi ikke selv forenes og fordrages kan, lover jeg det indstillet til forskrevne min kjære Morbroder og andre vores fælles Venner, som os derom forene og fordrage kan. Og naar vi om forskrevne Løsøre komme til endelig Ende, da paa begge Sider at give og gjøre hver andre tryg og nøjagtig Forvaring, som det sig bør, og holde hverandre for os og vore Arvinger aldeles skadesløs og uden al Argelist i alle Maader. Til Vidnesbyrd trykker jeg mit Signet her under og med egen Haand underskrevet, Datum Vadumstorp den 28. Decemb, Anno Domini 1605. Det bekjender jeg Vogn Hansen med egen Haand.<
Men Vogn Hansen Mørk og hans Moder havde tidligere været indviklede i Stridigheder med hans Faders Børn af et tidligere Ægteskab, og da Johanne Vognsdatter døde, sad hun i uskiftet Bo efter Manden, saa der var Uvished om, hvor meget hendes Arvinger kunde tilkomme af Boet, saavel i Jordegods som i Løsøre, og herover opkom langvarige Processer mellem Arvingerne. Striden begyndte allerede før 1594, da Lænsmanden paa Aalborghus, Ove Lunge, fik kongelig Ordre til at søge den jævnet ved Samfrænder enten gennem Forlig eller Dom, og den var endnu i fuld Gang 1623, medens der i Mellemtiden ses at være afsagt adskillige Domme saavel af Samfrænder som ved Landstinget.
Fra Slægter fra Vendsyssel
Knud Ejstrup Larsen
·
I dagens Nordjyske er der en artikel om et ungt pars køb af "Danmarks billigste herregård", Hæstrupgaard. Der er også en kort beskrivelse af gårdens ejerhistorie. I 1530 var den ejet af Vogn Pedersen, som tilhørte adelsslægten Vognsen. Ved hans død arvede børnene Jesper Vognsen og Johanne Vognsdatter gården. Johanne er min - og sikkert mange, mange andres - direkte ane. Da hun giftede sig med den ikke-adelige Hans Laursen Mørk, sluttede hendes adelskab, og hun måtte overdrage sin part af Hæstrupgaard til Jesper Vognsen. Hun døde i en alder af 48 år. Her er min forbindelsesvej til hende og Vogn Pedersen:
Thora Dagny Nielsen Ejstrup (mor) - Niels Christian Nielsen Ejstrup (morfar) - Jørgen Nielsen (oldefar) - Niels Jørgensen (tip-oldefar) - Jørgen Sørensen (tipx2-oldefar) - Søren Jacobsen (tipx3-oldefar) - Jacob Pedersen Hegelund (tipx4-oldefar) - Inger Hansdatter Saltum (tipx5-oldemor) - Hans Pedersen Saltum (tipx6-oldefar) - Inger Hansdatter Mørk (tipx7-oldemor) - Johanne Vognsdatter (tipx8-oldemor) - Vogn Pedersen (tipx9-oldefar).
Jeg ved ikke noget om Vogn Pedersen og adelsslægten i det hele taget. Ikke endnu i hvert fald! Måske er der andre i gruppen, der også har Vognsen-aner?
Fra Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
7. Johanne Vognsdatter Vognsen er født i 1535 i Hæstrup (Hæstrupgaard) og døde omkring 1605 i Vadum.
Johanne blev gift med Hans Laursen Mørk. Hans er født omkring 1510 i Saltum (Saltumgaard) og døde omkring 1593
DEAT: RIN MH:IF588
Christen Sørensen og Kirsten Laustdatter
Mand Christen Sørensen
Født: Dåb: Død: Begravet:Ægteskab:
Kvinde Kirsten Laustdatter
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
1 M Laust Christensen
Født: 2 Feb. 1840 - Hjørring Furreby 1814 - 1844 O 39 nr. 285. Dåb: 9 Feb. 1840 Død: 8 Feb. 1917 - Hjørring Furreby Begravet:Ægtefælle/partner: Johanne Marie Andersen (1856-1939) Ægtesk: 30 Dec. 1862 - Hjørring Lyngby 1853 - 1891 O 115 nr. 3.
Anders Mortensen og Johanne Laustsdatter
Mand Anders Mortensen
Født: Dåb: Død: Begravet:Ægteskab:
Kvinde Johanne Laustsdatter
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
1 K Maren Andersdatter
Født: 26 Mar. 1833 - Vejle Give 1831 - 1854 O 55 nr. 2. Dåb: 26 Mar. 1833 Død: Begravet:
2 M Mads Christian Andersen
Født: 12 Aug. 1837 - Vejle Give 1831 - 1854 O 16 nr. 14. Dåb: 14 Sep. 1837 Død: Begravet:
3 K Ane Kirstine Andersen
Født: 21 Jan. 1840 - Velle Give 1831 - 1854 O 68 nr. 2. Dåb: 8 Mar. 1840 Død: Begravet:Ægtefælle/partner: Jens Christian Pedersen (1829- ) Ægtesk: 8 Okt. 1858 - Vejle Give 1855 - 1868 O 139 nr. 5.
4 M Jes Andersen
Født: 29 Jun. 1842 - Vejle Give 1831 - 1854 O 25 nr. 8. Dåb: 4 Sep. 1842 Død: Begravet:
5 K Pouline Andersen
Født: 8 Jun. 1845 - Vejle Give 1831 - 1854 O 80 nr. 14. Dåb: 23 Nov. 1845 Død: Begravet:
Laurits Laustsen og Ane Marie Nielsen Skarborg
Mand Laurits Laustsen
Født: 1861 - Af Ølby Dåb: Død: Begravet:Ægteskab: 19 Mar. 1886 - Ringkøbing Hjerm Fousing 1878 - 1891 O 53 nr. 1.
Kvinde Ane Marie Nielsen Skarborg
Født: 20 Okt. 1860 - Ringkøbing Hjerm Fousing 1844 - 1862 O 32 nr. 6. Dåb: 28 Okt. 1860 Død: Begravet:
Far: Ivar Nielsen (1832- ) Mor: Mariane Fonsdatter Maigaard (1831- )
Begivenheder
• Konfirmation: 4 Apr. 1875, Ringkøbing Hjerm Fousing 1863 - 1877 O 42 nr. 1.
Børn
Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste
Denne hjemmeside blev lavet 15 Nov. 2024 med Legacy 10.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af chr40@c.dk