Morten Pedersen - Kjærulf og Bodil Hansdatter Mørk
Mand Morten Pedersen - Kjærulf
Født: Mellem 1560 og 1565 Dåb: Død: 1600 Begravet:Ægteskab:
Kvinde Bodil Hansdatter Mørk
Født: Omkr 1570 Dåb: Død: Efter 1640 Begravet:
Far: Hans Laursen Mørk (Omkr 1510-1593) Mor: Johanne Vognsdatter ( -1605)
Anden ægtefælle/partner: Lars Pedersen ( -Før 1639)
Børn
1 K Anne Laursdatter
Født: Dåb: Død: Begravet:
2 K NN Laursdatter
Født: Dåb: Død: Begravet:Ægtefælle/partner: Ove Jørgensen ( - )
3 K Gjertrud Laursdatter
Født: Dåb: Død: Efter 1672 Begravet:Ægtefælle/partner: Jens Andersen ( -1647)
4 K Karen Laursdatter
Født: Dåb: Død: Begravet:Ægtefælle/partner: Bertel Kjærulf (Omkr 1582-1672)
5 K Karen Mortensdatter
Født: Dåb: Død: Begravet:Ægtefælle/partner: Peder Nielsen ( -1646)Ægtefælle/partner: Morten Nielsen ( - )
Notater: Mand - Morten Pedersen - Kjærulf
Herredsfoged i Kær herred. Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1937 side 77. Se Vensysselske Årbøger 1946 side 368.
Fra Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
BIRT: RIN MH:IF608
DEAT: RIN MH:IF609
Notater: Kvinde - Bodil Hansdatter Mørk
Kjærulfske studier side 149. Bodil ( Mørk ) var på mødrene side adelig. Mor Johanne Vognsdatter var datter af Vogn Pedersen ( Vognsen med den væbnede arm ), til Hæstrupgård, og Inger, Jesper Thordsen( Vognsen med 3 Blåmandshoveder ) datter af Hørbylund.
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 368.
Vensysselske Årbøger 1949 side 76.
Bodil Mørk var stammoder til Kjærulfernes Hallandske linie, der under den adelige gren Kjerulf von Wolffsen, den danske adelige linie, Kristiansandlinien I og Aslundlinien. C. Klitgård
: Kjærulfske studier side 21 - 63 - 143 - 166 - 207 - 355.
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1937 side 77.
https://www.myheritage.dk/research/collection-10109/wikitree?action=showRecord&itemId=44875112&indId=individual-136207671-2000377&s=136207671&rfr=mbs
Fra Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
BIRT: RIN MH:IF606
DEAT: RIN MH:IF607
Generelle notater: Børn - Anne Laursdatter
Kjærulfske studier side 151. Blev 1631 " lokket " af Jens Andersen i Vadumtorp, måske den datter der blev gift med Jens Pedersen i Plomgård i Vadum. hun havde børnene Lars, Peder, Gjertrud.
DEAT: RIN MH:IF3673
Generelle notater: Børn - NN Laursdatter
Kjærulfske studier side 151. Børn Jørgen, Oluf, Lars, Karen, Bodil.
DEAT: RIN MH:IF3677
Generelle notater: Børn - Gjertrud Laursdatter
Kjærulfske studier side 151. Børn 4. Efter hans død i 1647 brugte hun en del af Bundgård i Jetsmark sogn, 3/8 del af bondeskylden som udgjorde 16 tdr. byg. Og havde arveret til en del af Saltumgård, efter sin mand.
DEAT: RIN MH:IF981
Generelle notater: Børn - Karen Laursdatter
Kjærulfske studier side 151. Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 92.
DEAT: RIN MH:IF3679
Generelle notater: Børn - Karen Mortensdatter
Lars Pedersen og Bodil Hansdatter Mørk
Mand Lars Pedersen
Også kendt som: Laus Født: Dåb: Død: Før 12 Nov. 1639 Begravet:
Far: Peder Nn ( - ) Mor: NN Jensdatter Kjærulf ( - )
Ægteskab:
Kvinde Bodil Hansdatter Mørk
Født: Omkr 1570 Dåb: Død: Efter 1640 Begravet:
Far: Hans Laursen Mørk (Omkr 1510-1593) Mor: Johanne Vognsdatter ( -1605)
Anden ægtefælle/partner: Morten Pedersen - Kjærulf (Mellem 1560/1565-1600)
Børn
1 M Morten Laursen Kjærulf
Også kendt som: Hed egentlig Morten Kjærulf Laursen Født: 1605 Dåb: Død: Før 2 Nov. 1689 Begravet:
Notater: Mand - Lars Pedersen
Kjærulfske studier side 144 - - -150, I Ø. Halne. Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1937 side77. Se Vensysselske Årbøger 1946 side 368. Om hans processer med sin hustrus slægtninge om arv fra Saltumgård. Se sider
358 til 368 - 1946, Vogn Hansen Mørk - er morbror.
DEAT: RIN MH:IF970
Notater: Kvinde - Bodil Hansdatter Mørk
Kjærulfske studier side 149. Bodil ( Mørk ) var på mødrene side adelig. Mor Johanne Vognsdatter var datter af Vogn Pedersen ( Vognsen med den væbnede arm ), til Hæstrupgård, og Inger, Jesper Thordsen( Vognsen med 3 Blåmandshoveder ) datter af Hørbylund.
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 368.
Vensysselske Årbøger 1949 side 76.
Bodil Mørk var stammoder til Kjærulfernes Hallandske linie, der under den adelige gren Kjerulf von Wolffsen, den danske adelige linie, Kristiansandlinien I og Aslundlinien. C. Klitgård
: Kjærulfske studier side 21 - 63 - 143 - 166 - 207 - 355.
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1937 side 77.
https://www.myheritage.dk/research/collection-10109/wikitree?action=showRecord&itemId=44875112&indId=individual-136207671-2000377&s=136207671&rfr=mbs
Fra Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
BIRT: RIN MH:IF606
DEAT: RIN MH:IF607
Generelle notater: Børn - Morten Laursen Kjærulf
Kjærulfske studier side 151 - - 157. Havde en familietvist medChristen Andersen Kjærulf som prøvede at myrde Morten.Side 153 og 400 til 407.
Vendsysselske årbøger 1938 side 99.
Vendsysselske årbøger 1944 side 273 Svenskerkrigen, fik sin gårdaldeles udplyndret 9 november 1646.
Vensysselske Årbøger 1949 side 76, herredsfoged i Kær herred.
Fra vognsen+
20. Morten Laursen Kjærulf (Bodil Hansdatter Mørk 8, Johanne Vognsdatter Vognsen 4, Vogn Pedersen 3, Peder Jensen 2, Jens
Pedersen 1) er født omkring 1605 i Vadum (Øster Halne) og døde før 2 Nov. 1689.
Morten Laursen Kjærulf var fra 1639 herredsfoged i Kær herred.
29. Oktbr. 1643 var Morten Kjærulf med flere af Familien, saaledes Vogn Bertelsen Kjærulf fra Aslund og
Christen Andersen Kjærulf fra Fogedgaard, samlede hos Lars Jensen i Rævsgaard. Christen Andersen forlod
imidlertid Selskabet, men en to-tre Timer efter, hen paa Aftenen, kom han igen, og da døren indtil gildestuen stod
aaben, sneg han sig hastig ind, uden at nogen bemærkede det, og gik hen til Morten Kjærulf, der sad ved bordet
med ryggen mod Christen. Han huggede derefter Morten nogle Gange i ansigtet med en kniv og løb saa ud ad
døren uden at sige noget. Der havde ikke været noget skænderi mellem Morten og ham ved denne lejlighed, men
det var jo det gamle had, der blussede op igen. Senere paa aftenen forsøgte Christen Andersen at dræbe Morten
ved i mulm og mørke at snige sig hen til et vindue, inden for hvilket Morten sad med ryggen mod vinduet; men
ogsaa dette attentat mislykkedes. Morten fik dog et saar tværs over næsen, et ned ad næsen, hvor kødet var
ganske borte, og et tværs igennem underlæben. Her skal kun anføres, at sagen mod Christen Andersen blev afbrudt
ved de svenske troppers indtrængen og kunne først fortsættes efter freden; i mellemtiden sad Christen Andersen fangen paa Aalborghus, og 1647 faldt der dom over ham.
Om Morten Kjærulf har deltaget i Kampen mod Svenskerne ved Nørre Sundby 18. Januar 1644, vides ikke; men
det er sandsynligt, da mange af hans frænder var med, og da antagelig hele denne egns vaabenføre mandskab var
budt op. 27. Oktbr. 1646 tog Morten Kjærulf et tingsvidne "at den Tid Svenskens Folk slog Bønderne ved
Sundby, da blev forskrevne Morten Kjærulfs Hus og Boskab slet sønderhugget, Klæder og andet Tøj frarøvet, og
ingen anden af hans Naboer, uden han alene. Item det Aar, Fjenderne kom i Landet, bortdøde næsten alt hans Fæ
og Kvæg for ham, saa han derover ikke nu er ved den Middel og Formue, at kan udgive Kongelig Majestæts nu
paabudne Kobberskat". Da vi blandt vidnerne træffer adskillige af hans venner og frænder, som vel gerne har villet
hjælpe ham til at undgaa kobberskatten, har Mortens tilstand næppe været saa armelig, som man efter dette
skulde formode, thi kort efter begyndte hans store godskøb, der fortsattes gennem mange aar.
Herredets jordegne bønder holdt saa nogenlunde den godsmængde, som de efter Klemensfejden havde genkøbt af
kongen. En jordegen bonde maatte for øvrigt ikke uden videre sælge sit jordegods; det skulde først tilbydes
slægten, som havde forkøbsret. Efter enevældens indførelse tillodes det folk udenfor adelsstanden at erhverve
jordegods, en ting som adelen før havde haft privilegium paa, og nu var der flere af Kjær herreds "Knaber", der
satte deres penge i jord. Det var meget almindeligt, at de vedblev at være fæstere af den gaard, de beboede, og saa
havde de selv fæstere i de tilkøbte gaarde. Morten Laursen Kjerulf, f. o. 1605, d o. 1684, gennem 45-46 aar
herredsfoged, beboede som fæster kronens gaard Skovgaard i Østerhalne, og var herredets sidste >Knabe< af stort
format; han erhvervede efterhaanden næsten alle Kjærulfernes gamle besiddelser, idet han udkøbte sine
medarvinger. Efter 1660 købte han Skovgaard og andre ejendomme, saa han ved sin død havde 50 tdr. hk. i Kjær
herred og 30 udenfor. Hans sønner Lars og Anders afhændede godset; de var ridefogeder, herregaardsforpagtere og
til sidst godsejere, og i 1724 blev de adlede.
De afhændede deres gods i Vadum til herren paa Høgholt, fra hvem det siden solgtes til Rødslet.
Morten blev gift med Gjertrud Olufsdatter Munk omkring 1640.
Morten blev derefter gift med Anne Jensdatter Bloch. Anne er født omkring 1620 og døde i 1712.
Deres børn:
+ 59 M i. Lars (Laurids) Mortensen Kjærulf er født omkring 1647 og døde i Jan. 1729 i Solbjerg
(Viffertsholm).
+ 60 M ii. Anders Mortensen Kjærulf blev født den 11 Apr. 1662, døde den 3 Feb. 1735, og blev begravet i 1735
i Torslev.
Fra Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
BIRT: RIN MH:IF986
DEAT: RIN MH:IF987
Peder Selgesen " Sørensen " Kjærulf og Inger Hansdatter Mørk
Mand Peder Selgesen " Sørensen " Kjærulf
Født: Ca. 1571 - Vester Holtet Ajstrup Dåb: Død: 1631 - I Saltumgård Begravet:
Far: Søren Christensen Skriver (1533-1606) Mor: Else Andersdatter Kjærulf af Holtet ( -Mellem 1620/1631)
Ægteskab: 1596
Kvinde Inger Hansdatter Mørk
Født: Omkr 1575 - Saltumgaard Saltum Hvetbo Hjørring Dåb: Død: 1637 - I Saltumgård Begravet:
Far: Hans Laursen Mørk (Omkr 1510-1593) Mor: Johanne Vognsdatter ( -1605)
Børn
1 M Vogn Pedersen
Født: Ca. 1606 - Saltumgaard Saltum Hvetbo Hjørring Dåb: Død: Efter 1650 - Bleggrav Jetsmark Hvetbo Begravet:Ægtefælle/partner: Anne Jensdatter (Ca. 1610-Efter 1649)
2 M Peder Selgesen Pedersen
Født: Ca. 1607 - Saltumgaard Saltum Hvetbo Hjørring Dåb: Død: Efter 1646 - Bjernede Alsted Sorø Begravet:
3 K Ane Pedersdatter
Født: 1608 - Hjørring Saltum Dåb: Død: Begravet:
4 M Selgen Pedersen
Født: Ca. 1609 - Saltumgaard Saltum Hvetbo Hjørring Dåb: Død: Begravet:
5 M Søren Pedersen
Født: Ca. 1610 - Saltumgaard Saltum Hvetbo Hjørring Dåb: Død: 17 Apr. 1659 - Saltumgaard Saltum Hvetbo Hjørring Begravet:Ægtefælle/partner: Maren Andersdatter - Hjørring (Ca. 1615-Efter 1662)
6 K Inger Pedersdatter
Født: Ca. 1611 - Saltumgaard Saltum Hvetbo Hjørring Dåb: Død: Begravet:
7 K Karen Pedersdatter
Født: Ca. 1612 - Saltumgaard Saltum Hvetbo Hjørring Dåb: Død: Før 1648 Begravet:Ægtefælle/partner: Niels Hansen (1581-1665)
8 K Maren Pedersdatter
Født: Ca. 1613 - Saltumgaard Saltum Hvetbo Hjørring Dåb: Død: Begravet:Ægtefælle/partner: Christen Sørensen ( -1663)
9 M Hans Pedersen Saltum
Også kendt som: Kaldte sig Saltum Født: Ca. 1614 - Saltumgaard Saltum Hvetbo Hjørring Dåb: Død: 23 Sep. 1694 - Jelstrup præstegaard Vennebjerg Hjørring Begravet:Ægtefælle/partner: Anne Pedersdatter ( -1668) Ægtesk: 1650 - SaltumÆgtefælle/partner: Anne Jacobsdatter Vordingborg (Ca. 1640-Efter 1707)
10 K Anne Pedersdatter
Født: Ca. 1615 - Saltumgaard Saltum Hvetbo Hjørring Dåb: Død: Begravet:Ægtefælle/partner: Jens Madsen ( - )
Notater: Mand - Peder Selgesen " Sørensen " Kjærulf
Han er fra Himmerland, bor i Vadum torp. - Ejede megen jordegods. - Overtog 1606 Saltumgård, som han delvis får efter sin hustrus bror Vogn Hansen Mørk. - I Klitgård : Herredsfogeder og tingskrivere nævnes han - Peder "Segelsen" Sørensen Kjærulf.
Kjærulfske studier side 362.
Dyrskjødt siger vel, at alle Søren Skrivers Børn blev >vedkaldt < Kjærulf; men Peder Selgensen nævnes dog aldrig med dette Slægtsnavn, og hans Børn heller ikke, hvorimod det er muligt, at senere Efterkommere har antaget det. 1605 boede Peder Selgensen i Vadumtorp i Vadum Sogn, men da hans Hustrus Broder, Vogn Hansen Mørk i Saltumgaard, døde 1606, flyttede Peder Selgensen til denne Selvejergaard og blev Herredsfoged i Hvetbo Herred efter sin nævnte Svoger. Vogn Hansen havde givet sine to Søstermænd, Peder Selgensen og Lars Pedersen i Ø. Halne, Ret til at gaa lige i Arv med sig ved Skiftet efter hans Moder Johanne Vognsdatter (Vognsen af Hæstrupgaard), men da hun sad i uskiftet Bo efter sin Mand Hans Mørk i Saltumgaard, der havde Børn af et tidligere Ægteskab, medførte Vogn Hansens Død 1606, at hans to Svogre, som han for deres >trohjertige Bistand i hans store Trætte< havde villet belønne, nu blev indviklede i aarelange Processer med Hans Mørks Børn af første Ægteskab. Det vilde føre for vidt at omtale disse Forhold nærmere, og man skal derfor nøjes med at henvise til Kancelliets Brevbøger 8. Novbr. 1594 og Landstingets Dombøger A. 1621, fol. 345, 1622 fol. 422 ff, 1623 fol. 44 ff og 1625 fol. 315 ff.
Peder Selgensen ejede ikke saa lidt Jordegods, saaledes foruden 1/2 Saltumgaard i Hvetbo Herred endvidere 1/5 af Fogedgaard i Vadum Sogn1 og Gaarden Kolding i V. Hassing Sogn (en jordegen Halvgaard; Kronens Rettighed i den blev 1664 udlagt til Landsdommer Jens Lassen), men han synes dog at have levet under trykkende økonomiske Forhold, maaske hidførte af >KejserkrigenInger Hansdatter Mørk af Saltumgaard., der døde 1637.
Se Vensysselske Årbøger 1936 side 368 og 1946 side 340 og 368 - 370 . Boede 1604 i Tylstrup. Og 1931 side 77.
I 1949 side 76.
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1937 side 77 - 78 - 79.
Dette håndskrift fra sidste årtier af 1400erne indeholder " Jydske lov " på dansk og latin samt biskop Gunners gloser, og påtegninger om at Jens Poulsen i Lyngby, ridefoged til Hickeberg i Skåne, 1601 har foræret det til Niels Jensen, som 1602, gav det til sin kære broder Anders Jensen i Ø. Gerndrup. Denne forærede det dernæst 17/09/1604 til sin " gode broder og svoger Peder Selgesen i Tylstrup til " en venlig ihukommelse " og 19/07/1613. Haver jeg Peder Selgesen i Sønder Saltum efter min søstersøn Niels Matzenns anfordring foræret min " gode ven og broder " Niels Jensen borger i København, denne bog til min venlige ihukommelse, dog med slig forord, at han den ikke skal afhænde fra sig til nogen uden til min hustru eller barn. Underskrift : pr. Selgensen. Niels Jensen forærede dog 24/01/1614 bogen til sin " gode ven " Mouritz Christensen, byskriver i København, som imidlertid 05/01/1619 leverede den tilbage efter Niels Jensens begæring.
http://www.geni.com/people/Peder-Selgensen-Kj%C3%A6rulf/6000000007980970292
fra Hvetbo herred tingbog
21/9 1678. * Anders Sørensen i Vestrup på bror Peder Sørensens vegne et stokkenævn af navn, at han er født i Saltum og har skikket sig vel. han er søn af sl Søren Pedersen, søn af sl Peder Selgensen og sl Inger Hansdatter Mørk. hans mor sl Maren Andersdatter, datter af sl Anders Tomsen præst til Horne og sl Karen Pedersdatter.
( sl = salig = død. )
file:///C:/Users/45214/Downloads/909264.pdf Side 221.
BIRT: RIN MH:IF581
DEAT: RIN MH:IF582
Notater: Kvinde - Inger Hansdatter Mørk
Søster til Herredsfoged Vogn Hansen Mørk, der også bor i Saltumgård. Peder Segelsen Kjærulf.
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 368 - 369 - 370.
Hansdatter Mørk, født o. 1570, død i Saltumgaard 1637. Gift før 1596 med Peder Selgensen Kjærul f, født 15. ., død i Saltumgaard i Efteraaret 1631, Søn af Søren Christensen, Skriver i Kjær Herred 1568 og o. 1578 Herredsfoged der, og Else Andersdatter Kjærulf af Holtet.2) Peder Selgensen boede 1604 i Tylstrup og fik da Manuskriptet Arni Magn. Nr. 16 in 8° foræret af sin >gode Svoger og Broder< Anders Jensen i Ø. Gerndrup, der var Søstersøn af Peder Selgensens Hustru (se III Slægtled 6). Dette Haandskrift fra sidste Aartier af 1400 erne indeholder >Jyske Lov< paa
Dansk og Latin samt Biskop Gunners Gloser, og det bærer Paategning om, at Jens Poulsen i Lyngby, Ridefoged til Hickeberg i Skaane, 1601 har foræret det til Niels Jensen, som 1602 gav det til sin >kære Broder< Anders Jensen i Ø.Gerndrup. Denne forærede det dernæst l7. Sept. 1604- til sin >gode Broder og Svoger< Peder Selgensen i Tylstrup til >en venlig Ihukommelse<, og 19. juli 1613 >haver jeg Peder Selgensen i Sønder Saltum efter min Søstersøn Niels Matzenns Anfordring foræret min >gode Ven og Broder< Niels Jensen,2) Borger i København, denne Bog til min venlig ihukommelse, dog med slig Forord, at han den ikke skal afhænde fra sig til nogen uden til min Hustru eller Barn. Underskrift: pr. Selgennsen. Niels Jensen forærede dog 24. jan. 1614 Bogen til sin >gode Ven< Mouritz Christensen, Byskriver i København, som imidlertid 5. Jan 1619 leverede den tilbage efter Niels Jensens Begæring.
Omved 1604 flyttede Peder Selgensen til Vadumtorp i Vadum Sogn, og efter hans Svoger Vogn Hansen Mørks Død 1606 flyttede han til Saltumgaard og blev da Herredsfoged i Hvetbo Herred. Med sin Hustru fik han 1/2 Saltumgaard, og fra sin Moder havde han arvet 1/5 af Fogedgaard i Vadum, ligesom han ogsaa ejede Part i Bjørum Skov i Vadum Sogn og Gaarden Kolding i V. Hassing Sogn, men hans økonomiske Forhold var dog ikke gode efter >Kejserkrigen< 1627-29, og 3. Maj 1631 lovbød han paa Kjær Herreds Ting 'sit jordegods i dette Herred. Om hans Strid mod hans Hustrus Søskende om Arven efter hans Svigerfader Hans Mørk i Saltumgaard.
Efter hans Død i Efteraaret 1631 havde hans Enke og Børn en Del Bryderi med hans Kreditorer, bl. a. Borgmester Hans Sørensen i Aalborg, og 1633 Jakob Jakobsen i Nykøbing Mors, der 1629 havde forstrakt dem med 18 Tønder Korn. De havde 9 Børn, om hvilke yderligere henvises til >Kjærulfske Studier< S. 363 f.
og 1931 side 77.
Vendsysselske Præstefamilier side 173.
Vendsysselske årbog 1931 Skoleholderne side 76.
I 1634 var her en Skolemester Niels Hansen, der antagelig var kommet hertil fra Em 1626. Han havde 1616 opholdt sig paa Stougaard, antagelig Herregaarden i Tørring Sogn vest for Horsens, og dernæst havde han opholdt sig paa Rosenholm, hvorfra han 1618 fik Afskedspas af Holger Rosenkrantz.
Saa tjente han Kaptajn Abraham Bierring paa Kongsgaard ved Ebeltoft i 11/2 Aar og havde Afskedspas derfra 30. Decbr. 1620; endvidere havde han Afskedspas fra velb. Hans Skade paa Rolsegaard i samme Egn, dateret 25. Maj 1624 og fra Sognepræsten i Knebel Hr. Albret Jensen 23. Maj 1625 samt Vidnesbyrd af Sognemændene i Em Sogn, hvor han havde opholdt sig nogen Tid, dateret Emb 9. Okt. 1626. Antagelig har han været Skriver paa de forskellige Herregaarde, og han synes at have været en ret bemidlet Mand, hvad der just ikke var almindeligt for Skoleholdernes Vedkommende; af en Registrering I hans Bo ses han saaledes at have haft følgende Gældsbreve: Gert Bryske til Margaard og Vedø 34 Daler, Christen Jensen i Thise 6 1/2 Dlr., Thomas Christensen i Sulsted 14 Mark, Niels Nielsen i V. Brønderslev 5 ½ Dlr., Thomas Nielsen i Klæstrup 8 Sldlr. og 3 Skp. Byg og Christen Sørensen i V. Brønderslev 5 Sldlr. I Boet var ogsaa 2 Sølvskeer, og endvidere havde han en Del Stude udstationeret i Omegnen, saaledes 1 i Lørslev i Ugilt Sogn, 1 I Svennum i Jerslev Sogn, 1 i Thise Sogn, 1 i Nørgaard i Vrensted S., 1 i Kalsensgaard i Jetsmark Sogn og 1 Kvie hos Hans Skræder i V. Brønderslev.
Niels Hansen, der tillige var Foged over Jørgen Grubbes Gods her i Egnen, hørte altsaa næppe til den Kategori af Skoleholdere, der var Murer om Sommeren og Skolemester om Vinteren; men trods de tilsyneladende gode økonomiske Kaar, hvorunder han og hans Hustru Maren Thomasdatter levede, ramte Ulykken dem dog ved et Tilfælde, thi >naar Uheld være skal o. s. v.<<, som Fader Holberg siger.
St. Steffensdag 1634 kom en Karl Peder Jensen, som tjente hos Herredsfoged Peder Selgensen (Kjærulfs) Enke Inger Hansdatter Mørk i Saltumgaard ind til Maren Mortensdatter, der holdt Krohus i V. Brønderslev, og noget efter kom Skolemester Niels Hansen derind og fik sig en Kande Øl. Sandsynligvis blev det ikke ved den ene Kande, og da Peder Jensen spurgte Skolemesteren, om de skulde brydes, tog denne ham, satte ham ovenfor sig ved Bordet, skænkede for ham i et Stob og bad ham drikke med sig, i modsat Fald skulde han slide Kanden itu paa ham. Peder Jensen vilde ikke lade sig lumpe af Skolemesteren, og saa røg de sammen paa Gulvet og fik hinanden i Haaret; men pludselig faldt Karlen om uden at nogen havde set, at Skolemesteren havde gjort ham nogen Skade. Skolemesterens Hustru kom nu til, og da hun løste den døde Karls Klæder op, saa man, at han havde faaet et Knivstik i Bugen, og der blev saa taget Syn over Liget, og paa første Retsdag derefter blev der paa Jerslev Herreds Ting, hvor Lars Dyrskøt i Aagaard i Ørum som Fuldmægtig for Fru Birthe Lindenov til Bangsbo forfulgte Sagen, opkrævet Sandemænd til ved Landstinget 17. Febr. At sværge deres Tov over Skolemesteren, som var blevet sat i Fængsel paa Hjermeslevgaard. Niels Hansen tilstod sin Forbrydelse baade for Præsten, der besøgte ham, og paa Tinget, og Sandemændene kendte ham skyldig, saa Udsigterne til at bjerge Livet var ikke gode. Men han gjorde dog Forsøg derpaa. Hans Hustru gik op til Thorsmark, hvor Ridefogeden til Hjermeslevgaard Christen Hansen boede, og hun gav denne indflydelsesrige Mands Hustru Anne Jensdatter et Sølvstob, for at hun skulde faa sin Mand til at hjælpe Skolemesteren til sin Fred igen End-videre lod Skolemesteren sig 3. juledag syne af 4 ansete Mænd - Niels Baggesen Kjærulf i Kornumgaard, Christen Jensen i Burholt, Jens Nielsen og Oluf Sørensen i V. Brønderslev -for at de skulde se den Skade, som han foregav, at salig Peder Jensen havde gjort ham i Slagsmaalet, og da saa de, at der blandt andet var revet en Lok af hans Haar, og at han havde 2 Saar paa venstre Haand Og endelig tog Skolemesteren Stokkenævn af 24 Dannemænd tillige med de Mænd, som den Dag Tinget søgte, om hvorledes han havde skikket sig >i By og uden By, til Kirke, til Ting, til Stævne, i Forsamling og uden, og hvorledes han havde omgaaedes dem< i den Tid, han havde været hos dem. Og da svarede først Stokkenævningerne af V. Brønderslev og senere de andre, at saa meget Niels Hansen havde været i deres Omgængelse . . _ >havde han forholdt sig imod dennem som en ærlig, trofast Dannemand sømmer og burde at gøre og forholdt sig mod dennem uden Oprør, Parlement, Klammeri eller Trætte, troligen og vel . . . . . før end nu en kort Tid siden den ulykkelige Tilfald, som omvundet er, sig haver paa St. Steffensdag (disver) tildragen imellem ham og en Dreng af Saltum<. Paa Tinget 8.Jan. fremkom endvidere Christen Pedersen i Hobro og tilbød paa Niels Hansens Vegne Sølv, Penge, Bod og Bedring for Manddrabet.
17. Februar svor Sandemændene fra Jerslev Herred altsaa deres Tov over Niels Hansen paa Viborg Landsting, og 19. Febr. faldt Dommen i Henhold hertil paa Jerslev Herredsting, hvor Herredsfogeden Peder Jensen Kjærulf tog 8 Meddomsmænd til sig (Peder Thomsen Galskyt i Kornumgaard, Lars Dyrskjøt i Aagaard, Niels Madsen i Musted, Niels Nielsen paa Nejst, Lars Moustsen i Hjermeslev,~ Søren Sørensen i Pajhede, Chr. Nielsen i Vrensted og Jesper Christensen i Østergaard), og de dømte Niels Hansen til at straffes paa sin Hals.
Før Domfældelsen skete, gav Skolemesteren til Kende paa Tinget, at han skyldte Niels Baggesen Kjærulf i Kornumgaard 7 Daler i Rest paa en Hest samt Niels Brask i Aalborg Betaling for 1/2 Tønde Byg og 2 Slettemark. Endvidere fremstod, før Dommen blev afsagt, Jens Madsen i Binderup paa sin Husbond Jørgen Gubbes Vegne og spurgte Skolemesteren, om han ikke havde oppebaaret mere af Jørgen Grubbes Tjenere, end hans Regnskab viste, samt om han skyldte den gode Mands Fogeder eller Fuldmægtige mere, end Opskriften viste, i saa Fald skulde han bekende det, nu da den visse Død var ham saa nær. Skolemesteren bekendte da, at han havde et Par Klædesbukser med 3 Lag Snore paa og saa gode som 8 Daler samt en kort Laas liggende hos Christen Pedersen i Hobro, men den Sadel paa den sorte Hest, som var anholdet, var Lars Nielsens i V. Brønderslev - han havde forsøgt at flygte efter Drabet.
Da Skolemesteren var en bemidlet Mand, blev der nedlagt Paastand om, at der forlods af hans Bo skulde udredes Omkostningerne ved hans Domfældelse ved Herredstinget, Sandemandstovet i Viborg og til Skarpretteren for hans Henrettelse; men Jens Madsen I Binderup, der skulde varetage Jørgen Grubbes Interesse i Niels Hansens Boslod, protesterede imod at Skarpretteren fik mere betaling, end han skulde have i Følge den mellem ham og Herredsmændene sluttede Kontrakt, og denne Paastand godkendte Dommeren.
Skolemesteren blev saa halshugget, og Jørgen Grubbe fik den Del af Fællesboet, der tilkom ham, deriblandt 1 Lovbog vurderet til 10 Mark; I Slutningen af April holdtes der Skifte efter ham. Imidlertid havde Christen Sørensen i Krogen stævnet hans Enke for hendes Anpart af Niels Hansens Gæld
til ham for 1 Hørlagen, barket Læder til et Par Sko og 2 Dages Møgagen. Forøvrigt sørgede Enken Maren Thomas datter ikke længe; Henrettelsen fandt Sted sidst i Marts Maaned, og før 25. Juni samme Aar`var hun gift med Niels Mortensen i V. Brønderslev, der I December gjorde Krav paa Tilbagelevering af det Sølvstob, som Maren havde givet Chr. Hansens Hustru i Thorsmark paa Betingelse af, at hun skaffede hendes Mand sin Fred igen.
Hans Eftermand i Skoleholdet blev antagelig Lars Sørensen, Søn af Søren Nielsen i Sterup i Jerslev Sogn, der var Skoleholder i V. Brønderslev 1640, og som sidstnævnte Aar blev gift med Karen Andersdatter, Datter af Anders Ludvigsen i V. Brønderslev, med hvem han ikke var beslægtet nærmere end i 4. Led.
Fra Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
Inger Hansdatter Mørk er født omkring 1575 i Saltum (Saltumgaard) og døde i 1637 i Saltum
(Saltumgaard).
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
9. Inger Hansdatter Mørk (Johanne Vognsdatter Vognsen 4, Vogn Pedersen 3, Peder Jensen 2, Jens Pedersen 1) er født
omkring 1575 i Saltum (Saltumgaard) og døde i 1637 i Saltum (Saltumgaard).
Inger blev gift med Peder Sørensen Selgensen i 1596. Peder er født omkring 1571 i Ajstrup (Vester Holtet) og døde i
1631 i Saltum (Saltumgaard).
Peder Sørensen var søn af herredskriver, senere herredsfoged, i Kær herred, Søren Christensen (Skriver) i V.
Holtet i Ajstrup sogn, og hustru Else Andersdatter Kjærulf. Børnene tog moderens familienavn, Peder Sørensen
er dog almindeligvis kaldt Peder Selgensen, antagelig opkaldt efter en selvejerbondeslægt Selgensen i Slet herred,
Himmerland, til hvilken hans fader vist hørte.
Peder Selgensen Sørensen boede 1604 i Tylstrup, Ajstrup sogn, men han flyttede siden til Vadumtorp, Vadum
sogn, Kær herred.
I 1604, medens han boede i Tylstrup, fik Peder Selgensen Sørensen foræret manuskriptet Arni Magn. Nr. 16 af
sin gode svoger og broder Anders Jensen af Ø. Gerndrup, der var søstersøn til Peder Selgensen Sørensen hustru.
Dette håndskrift fra sidste årtier af 1400erne indeholder Jyske Lov på dansk og latin samt biskop Gunners
Gloser, og det bærer påtegning om, at Jens Poulsen i Lyngby, Ridefoged til Hickebergi Skåne, 1601 har foræret
det til Niels Jensen, som i 1602 gav det til sin kære broder Anders Jensen i Ø. Gerndrup. Denne forærede det
dernæst 17. september 1604 til sin gode broder og svoger Peder Selgensen i Tylstrup til en venlig ihukommelse,
og 19. juli 1613 haver jeg Peder Selgensen i Sønder Saltum efter min søstersøn Niels Matzenns anfordring foræret
min gode ven og broder Niels Jensen, borger i København, denne bog til min venlig ihukommelse, dog med slig forord, at han den ikke skal afhænde fra sig til nogen uden til min hustru eller barn. Underskrift: pr. Selgennsen.
Niels Jensen forærede dog 24. januar 1614 bogen til sin gode ven Mouritz Christensen, byskriver i København,
som imidlertid 5. januar 1619 leverede den tilbage efter Niels Jensens begærings.
Peder Selgensen Sørensen blev i 1606 Herredsfoged i Hvetbo herred, og han virkede som sådan til sin død i
efteråret 1631.
I 1606 overtog han også Saltumgaard, Saltum sogn, Hvetbo herred, og i 1609 fæstede han han Saltum Kirketiende.
Peder Selgensen Sørensen ejede foruden halvpart i Saltumgaard, som han delvis havde arvet efter sin hustrus
broder (og formand i herredsfogedembedet), Vogn Hansen Mørk - Bundgaard i Nr. Saltum), samt femtedelspart i
Fogedgaard i Vadum sogn, og halvgården Kolding i V. Hassing sogn, Kær herred. Endvidere ejede han part i
Bjørum Skov i Vadum sogn.
Peder Selgensen Sørensen førte fra 1606 proces om en gård i Østrup, og han tog del i de langvarige
skifteprocesser, der opstod efter hans svigermoders død i 1605, og som først endte i 1625.
Peder Selgensen Sørensen synes trods ovenstående ejendom at have levet under trykkende økonomiske forhold,
måske fremkaldt af Kejserkrigen 1627-29. Den 3. maj 1631 lovbød han på Kær Herreds Ting sit jordegods i dette
herred. Efter hans død i efteråret 1631 havde hans enke besvær med kreditorerne, bl.a. borgmester Hans Sørensen
i Aalborg, og 1633 Jakob Jakobsen i Nykøbing Mors, der 1629 havde forstrakt dem med 18 tdr. korn.
Saltumgaard (i nyere tid også kaldet Storgaard) i Sdr. Saltum, Saltum sogn, Hvetbo herred, var en selvejergård,
som 1470 antagelig beboedes af Jens Mørk. I 1519 bruges gården af den senere herredsfoged Laurs Mørk. Gården
er i 1543 genkøbt efter Klemensfejden af herredsfoged Hans Laursen Mørk og gik over til hans søn, herredsfoged
Vogn Hansen Mørk. Ved hans død 1606 arvedes gården af hans to søstre Inger og Bodil Mørk, hvoraf
førstnævnte var gift med herredsfoged Peder Selgensen Sørensen Kjærulf. Efter hans død besad hans enke gården
og ejede halvdelen af bondeskylden, der kun var 1 Pd. (=2 tdr.) byg. Efter Inger Hansdatters Mørks død overtog
deres søn Søren Pedersen Kjærulf gården. Gården stod 1562 for en ledingsskat af 2 Grot, og 1601 og 1605 var
herlighedsskylden 2 Skill. Leding, 2 tdr. byg, 1 løb smør, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1 svin og 8 hestes gæsteri samt 1
ko hvert 3. år. Gården stod før 1662 for Hk. 9-5-1-1, men fik 7-5-0-2, der ved matriklen 1664 forhøjedes til 7-7-
0-2. 1688 forhøjedes hartkornet til 12-5-0-2.
Bundgaard i Nr. Saltum, Saltum sogn, Hvetbo herred, var en genkøbt jordegen gård, der 1562 stod for 3 Skill.
Leding, Gården tilhørte familien Mørk fra Saltumgaard. 1562 brugets den af Lars Mørk. Senere ejedes den af
herredsfoged Hans Laursen Mørk, herefter af hans søn Vogn Hansen Mørk og fra ham til hans søster Inger
Mørks ægtefælle Peder Selgensen Kjærulf. 1601 og 1605 brugtes Bundgaard af Svend Pedersen og Christensen
Pedersen,1622 af Niels Lauridsen og Knud Smed. Gården stod før 1662 for Hk. 5-4-2-2, men fik nu 9-0-1-1.
Gården er udstykket 1810 af skudehandler Mogens Brix i Blokhus.
Kolding var et bol under V, Hassing By, der 1562 anføres som Kollings Jord og svarede Leding 2 Skill. Det
brugtes af Laurs Mortensen og var genkøbt efter Klemensfejden. I præsteindberetningen i 1568 anføres det som
en fri bondegård med 1 gadehus, og den ejedes af herredsskriver Søren Christensen i V. Holtet i Ajstrup og efter
ham af hans søn Peder Selgensen (Kjærulf), som 1631 solgte Kolding til Jep Thomsen i Knølgaard. I matriklen
1662 anføres gården med HK. 3-2-2-2, Ledingsskyld 2 Skill, 2 Alb.
Deres børn:
+ 21 M i. Vogn Pedersen Selgensen er født omkring 1606 i Saltum (Saltumgaard) og døde efter 1662 i Brørup.
22 M ii. Peder Selgensen Pedersen Kjærulf blev født omkring 1607 i Saltum (Saltumgaard).
Peder Selgensen Pedersen (Kjærulf) blev omkring 1640 herredsfoged i Tybjerg herred på Sjælland og
boede i Naadby i Skelby sogn, Tybjerg herred, Præstø Amt. Han boede senere i Bjernede sogn,
Alsted herred, Sorø amt og må ikke forveksles med herredsfoged Peder Selgensen i Slet herred
omkring 1620-1638.
23 M iii. Selgen Pedersen Kjærulf blev født omkring 1609 i Saltum (Saltumgaard).
Selgen Pedersen (Kjærulf) syntes i 1646 at opholde sig hos broderen Peder på Sjælland.
+ 24 M iv. Søren Pedersen Kjærulf er født omkring 1610 i Saltum (Saltumgaard) og døde i Apr. 1659.
25 K v. Inger Pedersdatter Kjærulf blev født omkring 1611 i Saltum (Saltumgaard).
Inger Pedersdatter (Kjærulf) var 1640 og 1646 bosat i Nøtten, var vist ikke gift.
26 K vi. Karen Pedersdatter Kjærulf er født omkring 1612 i Saltum (Saltumgaard) og døde før 1648.
Karen blev gift med Niels Hansen Buch før 1636. Niels blev født i 1581 i Tyskland (Slesvig), døde i
1665 i Bistrup, og blev begravet i 1665 i Hjørring (Sankt Katharinæ Kirke).
Niels Hansen Buch var ridefoged til Odden, Eskær og Høgsholt. Parret boede 1636 og 1647 i V.
Kornum i Vester Brønderslev sogn, Børglum herred.
Niels Hansen Buch blev omkring 1648 gift anden gang med Else Andersdatter Horne, datter af Anders
Hjørring og Karen Pedersdatter Mørch.
27 K vii. Maren Pedersdatter Kjærulf er født omkring 1613 i Saltum (Saltumgaard) og døde efter 1633.
Maren blev gift med Christen Sørensen. Christen døde i Sep. 1663 i Aalborg og blev begravet den 18
Okt. 1663 i Aalborg.
Christen Sørensen boede før 1646 i Nøtten i Ferslev sogn, Fleskum herred, hvor han var prokurator.
Efter 1646 flyttede han til Aalborg, hvor han fra 1655 var byfoged. Hans bo var fallit og der nævnes
ingen arvinger.
Han er omtalt i " Himmerlandske herredsfogeder by- og birkefogeder samt -skrivere", ved Ole Færch.
+ 28 M viii. Hans Pedersen Kjærulf er født omkring 1614 i Saltum (Saltumgaard) og døde den 23 Sep. 1694 i
Saltum.
29 K ix. Anne Pedersdatter Kjærulf blev født omkring 1615 i Saltum (Saltumgaard).
Anne blev gift med Jens Madsen i 1646.
Jens Madsen var bosat i Nr. Saltum
BIRT: RIN MH:IF569
DEAT: RIN MH:IF570
Generelle notater: Børn - Vogn Pedersen
Kjærulfske studier side 364.
Fungerede 1631 Midertidigt som tingskriver i Hvetbo herred og boede da hjemme, men ved faderens død i sidste halvdel af året opholdt han sig i Nøtten i Ferslev, 1632 - 1635 boede han i Bleggrav i Jetsmark sogn, men nævnes atter 1635 i Nøtten, 1641 i Bleggrav, 1642 i Nøtten og 1646 - 1649 i Bleggrav, så han har måske haft gårde i fæste begge steder. Han var gift med Anne Jensdatter.
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 370.
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 79 og 85.
Fra Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
Brørupgård må være en af de ældste gårde i Brørup sogn og har måske endda
modsat sædvanen givet navn til byen. Brørupgård var i starten en enestegård,
hvis jorder i dag ved udstykning er opdelt i en række andre gårde.
Gårdens ejere var efter reformationen sognets første præster.
Efter at Vogn Pedersen Selgensen havde overtaget fæstet i 1662, går der næppe
mange år, før sønnen Peder Vognsen Selgensen (*1649 i Jetsmark †1721 i
Brørup) overtager fæstet af gården. Han har den i hvert fald 1683. Senere er det
igen en søn af sidstnævnte, Poul Pedersen, (1681-1764), der bliver fæster.
Derefter går Brørupgård efter små 100 år ud af slægtens "besiddelse.
Vogn Pedersen Selgensens forslægt udgøres som skrevet af en række familier i
Vendsyssel, hvoraf mange er adlede og kan fremfindes i Dansk Adelsårbog. Hans
anetavle kan findes på side 644 sidst i denne E-bog.
Som udgangspunkt har jeg valgt hans ane, Jens Pedersen (Vognsen), som
allerede i 1424 skal have været ejer af Hæstrupgård i Hæstrup sogn. I alt er der
fire forskellige slægter Vognsen i Vendsyssel, som er noget indgiftede i hverandre.
Ud fra spørgsmålet: "Hvor blev de af?" er efterkommere i en vis udstrækning
forsøgt beskrevet frem mod 1900-tallets begyndelse.
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
DEAT: RIN MH:IF2506
Generelle notater: Børn - Peder Selgesen Pedersen
Var måske den Peder Selgesen, som 1620 var foged i Slet herred, og som 1629, fik korn på kredit hos Jakob Jakobsen i Nykøbing, mod faderens kaution. Fogeden i Slet herred boede i Vildsted, han tog sin afsked i 1638 og fik det vidne af menigmand, at han altid havde været en god herredsfoged. Nogen tid derefterer, han vist blevet herredsfoged i Tybjerg herred på Sjælland, og som sådan underskriver han sig 1646, han boede i Naadby, men skal senere have boet i Bjernede sogn.
Kjærulfske Studier side 364.
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 370, og 1949 side 76.
Fra Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
DEAT: RIN MH:IF2691
Generelle notater: Børn - Selgen Pedersen
Nævnes 1635, opholdt sig vist 1646 på Sjælland hos broderen Peder, da de erkendte at de var lovligt stævnede for Kjær herreds ting. Kjærulfske Studier side 364.
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 370.
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 81.
Fra Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
DEAT: RIN MH:IF2608
Generelle notater: Børn - Søren Pedersen
Overtog gården 1637, ( Saltumgård ) efter moderen Inger Hansdatter Mørk. Død 1659. Søren Pedersen (Kjærulf), bestyrede vist Saltumgaard for moderen og overtog den efter hendes Død 1637, men ejede selv kun en mindre Del af den. Da han en Dag i Foraaret 1659 vilde køre hjem fra Ejerstedgaard, faldt han ned af Vognen og brækkede Halsen. Hans Kusk bemærkede det ikke, før han noget efter kom til at se tilbage, men da han kom hen til Husbonden, var denne allerede død.
Kusken sad i nogen tid arresteret, men da der ikke fremkom noget mistænkeligt mod ham, blev han atter løsladt.
Liget var straks efter Solnedgang d. 17. April blevet synet som det laa paa en Vogn sydøst for Ejerstedgaard, hvilket vist bør anses for ensbetydende med, at Ulykken er sket denne Dag; senere blev Liget bragt ind i Gaarden og der synet ved Lys, men Synsmændene kunde ikke opdage anden skade paa det, end at Halsen var brækket.
1649 pantsatte han sin Part af Saltumgaard for 100 Rdl. til svogeren Niels Hansen i Bistrup. Han var gift med Maren Andersdatter, Datter af Anders Thomsen Hjøring, Præst i Horne og Asdal, og Karen Pedersdatter ; hun levede endnu 1662, da hun blev stævnet af ovennævnte Niels Hansen for hendes afdøde Mands Gæld.
Kærulf studier side 365.
Søren Pedersen (Kjærulf), bestyrede vist Saltumgaard for Moderen og overtog den efter hendes Død 1637, men ejede selv kun en mindre Del af den. Da han en Dag i Foraaret 1659 vilde køre hjem fra Ejerstedgaard, faldt han ned af Vognen og brækkede Halsen. Hans Kusk bemærkede det ikke, før han noget efter kom til at se tilbage, men da han kom hen til Husbonden, var denne allerede død. Kusken sad i nogen Tid arresteret, men da der ikke fremkom noget mistænkeligt mod ham, blev han atter løsladt.Liget var straks efter Solnedgang d. 17. April blevet synet som det laa paa en Vogn sydøst for Ejerstedgaard, hvilket vist bør anses for ensbetydende med, at Ulykken er sket denne Dag; senere blev Liget bragt ind i Gaarden og der synet ved Lys, men Synsmændene kunde ikke opdage anden Skade paa det, end at Halsen var brækket. Hvetbo H. Tgb. 7/5 1659. 1649 pantsatte han sin Part af Saltumgaard for 100 Rdl. til Svogeren Niels Hansen i Bistrup. Han var gift med Maren Andersdatter, Datter af Anders Thomsen Hjøring, Præst i Horne og Asdal, og Karen Pedersdatter a. St. 14/9 1678.; hun levede endnu 1662, da hun blev stævnet af ovennævnte Niels Hansen for hendes afdøde Mands Gæld. a. St. 18/1 1662.
Se Vensysselske Årbøger 1938 side 80 og 1946 side 371.
Søren Pedersen (Kjærulf), død 1659, gift med Maren Andersdatter Hjøring, Præstedatter fra Horne - Asdal. Søren Pedersen overtog Saltumgaard efter Faderen, og blandt hans Efterkommere er mange udenfor Bondestand.
og 1949 side 76.
Peder Selgensens Død 1631 besad hans Enke Inger HansdatterMørk Gaarden til sin Død 1637 og ejede Halvdelen af Bondeskylden, der kun var 1 Pd. (= 2 Tdr.) Byg. Deres Søn Søren Pedersen Kjærulf overtog derefter Saltumgaard, og han, der døde 17. April 1659 ved at falde af Vognen, da han kørte hjem fra Ejerstedgaard, var gift med Maren Andersdatter Hjøring, Præstedatter fra Horne. Samme Aar, som han overtog Saltumgaard, fæstede han den Halvpart af Bondeskylden, som ejedes af hans Moster Bodil Hansdatter Mørk og hendes Mand Lars Pedersen (Kjærulf) i Ø. Halne i Vadum Sogn, og af sine 7 Søskende købte han deres Arveparter i Gaarden, medens hans Broder Peder ( Selgensen ) Pedersen, der var Herredsfoged i Tybjerg Herred paa Sjælland, endnu 1647 ejede sin Part og da stævnede broderen for brugsafgift af den i 10 år.
1654 solgte Bodil Hansdåtter Mørks arvinger deres part af den ene tønde byg Bondeskyld til deres medarving Morten Laursen Kjærulf i Ø. Halne.
Vendsysselske præstefamilier før 1700 side 154.
Andersdatter Horne, død efter 1662, gift med Søren Pedersen Kjærulf i Saltumgaard, død l659, der 27. August 1655 gav Afkald for hendes Fædrenearv.
Fra Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
BIRT: RIN MH:IF566
DEAT: RIN MH:IF567
Generelle notater: Børn - Inger Pedersdatter
Boede 1640 og 1646 i Nøtten i Ferslev og var vist ugift.
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 370.
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 79, Var vist ugift.
Kjærulfske studier side 364.
Fra Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
DEAT: RIN MH:IF2692
Generelle notater: Børn - Karen Pedersdatter
Kjærulfske studier side 363.
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 370.
Fra Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
DEAT: RIN MH:IF589
Generelle notater: Børn - Maren Pedersdatter
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 370.
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 79.
Kjærulfske studier side 363.
Fra Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
DEAT: RIN MH:IF2249
Generelle notater: Børn - Hans Pedersen Saltum
iiPræst i Jelstrup Lyngby. - Efterkommere : navnet Jelstrup.
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 371.
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 80.
Hans Pedersen (Kjærulf), f. o. 1620, d. 1694, Præst i Jelstrup-Lyngby, gift I Saltum 1650 med Anne Pedersdtr.. d. 1658, gift II med Anne Jakobsdatter af Jelstrup Præstegaard. Hr. Hans og hans Børn antog Navnet Saltum, men Efterkommerne af hans Søn Jakob - Præst i RerslevVindinge - fører Familienavnet Jelstrup.
Vendsysselske præstefamilier før 1700 side 173.
23. September -- Hans Pedersen Saltum, født 0. 1614, død 23. September 1694, 80 Aar. Skifte i Bispearkivet IV, 39, (Søn af Herredsfoged i Hvetbo Herred Peder ,,Selgensen" Kjærulf i Saltumgaard, og Inger Hansdatter Mørk.2) Student Aalborg 1636, var 1646 og endnu 1676 pers. Kapellan i Saltum-Hune og boede paa en Selvejerbondegaard i Østrup. 1676 blev Hr. Hans kaldet til Medhjælper og Efterfølger for Hr. Tyge i Jelstrup. Sammen med sine Søskende ejede han Parter i Saltumgaard.3) Gift 1° med Anne Pedersdatter, begravet Saltum 11. August 1658, Datter af Selvejer Peder Nielsen i Østrup og Karen Laursdatter Kjærulf. Anne Pedersdatter, med hvem Hr. Hans vist havde et Barn, som døde 1663, var Enke, da han ægtede hende.
Gift 2° o. 1664 med Anne Jakobsdatter, født o. 1640, død efter 1707, Datter af Jakob Christensen Vordingborg, Præst i Rubjerg-Maarup, og Maren Olufsdatter, gift 2° med Eftermanden.
Kjærulfske studier side 364.
Hans Pedersen (Kjærulf), f. o. 1620, gik 1635 i Aalborg Skole, var 1646 personel Kapellan i Saltum-Hune og nævnes som saadan i Aarene 1652\emdash 1676. Han boede i den Tid paa en Gaard i Østrup, som han havde fæstet af Fru Ide Skeel til Asdal, men han ejede ligesom sine Søskende en Del af Saltumgaard. 1676 blev Hr. Hans, der fik Familienavnet Saltum, Kapellan hos Tyge Rasmussen i Jelstrup og Lyngby og fik Successionsbrev paa dette Kald efter Hr. Tyges Død, hvorefter han 1679 tiltraadte Embedet. Han døde 1694. Han blev gift I i Saltum 1650 med Anne Pedersdatter, begr. Saltum 11. Aug. 1668, der havde været gift før, og som vist var Datter af Peder Nielsen i Østrup og Karen Laursdatter, II Gang ægtede han Anne Jakobsdatter, steddatter af Præsten Peder Christensen i Rubjerg i Ægteskab med Maren Olufsdatter. Anne Jakobsdatter ægtede II Gang Ole Thomsen Wolsdorf, der havde været Kapellan hos hendes første Mand, og som blev dennes Efterfølger i Embedet.
https://www.myheritage.dk/research/collection-10109/wikitree?action=showRecord&itemId=55430344&indId=individual-136207671-2000366&s=136207671&rfr=mbs
Fra Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
BIRT: RIN MH:IF593
DEAT: RIN MH:IF594
Generelle notater: Børn - Anne Pedersdatter
Var 1635 hjemme, men var 1646 gift med Jens Madsen i Nr. Saltum i Hvetbo herred.
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 370.
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1937 side 79.
Kjærulfske studier side 363.
Fra Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
DEAT: RIN MH:IF2694
Jens Pedersen og Kirsten Hansdatter Mørk
Mand Jens Pedersen
Født: Dåb: Død: 1615 - I Øster Brønderslev Begravet:
Far: Peder Jensen ( -Efter 1554) Mor: Anne Jensdatter ( - )
Ægteskab:
Kvinde Kirsten Hansdatter Mørk
Født: Dåb: Død: 1625 Begravet:
Far: Hans Laursen Mørk (Omkr 1510-1593) Mor: Bodil Laursdatter ( -1565)
Børn
1 M Niels Jensen
Født: Dåb: Død: 1645 Begravet:
2 M Anders Jensen
Født: Dåb: Død: Begravet:Ægtefælle/partner: Johanne Sørensdatter ( - )
3 M Christen Jensen
Født: Dåb: Død: 1653 Begravet:
4 K Mette Jensdatter
Født: Dåb: Død: Begravet:
5 K Karen Jensdatter
Født: Omkr 1560 Dåb: Død: 1645 - I Hellevad Begravet:Ægtefælle/partner: Laurids Lauridsen (Omkr 1560-1621)Ægtefælle/partner: Christen Pedersen (1733- )
Notater: Mand - Jens Pedersen
Burholdt i Ø. Brønderslev sogn. Vendsysselske Præstefamilier side 49. Hallund sogn s. 88.
DEAT: RIN MH:IF998
Notater: Kvinde - Kirsten Hansdatter Mørk
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 356.
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 77.
Vendsysselske Præstefamilier side 49. Hallund sogn s. 49 - 88.
http://www.familienmejlby.dk/46164087
Mordet på præstesønnen i Øster Brønderslev
Samtidigt, med at Laurids er præst i Øster Brønderslev, bor der en Peder Jensen på selvejergården Røgelhede i Hellevad sogn. Han er bror til hustruen på præstegården i Øster Brønderslev. Moren til Karen og Peder hedder Kirsten Hansdatter Mørk, og Peder tager morens familienavn til sig, og hans børn døbes altså Mørk til efternavn.
Du må selv læse resten af artiklen, hvis du vil vide mere. Der er bl.a. en sag fra Serreslevgaard i 1537, en anden sag fra Voersaa i 1611, en sag fra Jerslev 1576, en sag fra Hæstrup Mølle i 1575 samt en sag fra Fureby i 1616 og en sag fra Bratbjerg i 1615.
Du finder artiklen i Vendsysselske Aarbøger 1949-50. Den er skrevet af C. Klitgaard og hedder "En tragedie i Ø. Brønderslev
BIRT: RIN MH:IF604
DEAT: RIN MH:IF605
Generelle notater: Børn - Niels Jensen
Vendsyssel årbøger 1946 side 357. Se håndskrift hos broder Anders.
DEAT: RIN MH:IF1057
Generelle notater: Børn - Anders Jensen
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 356. Rådmand i Ålborg 1608 og 1618. Livsbrev på Konge og kirketidenden af Ø. Brønderslev sogn. Peder Selgesen i Tylstrup, senere i Saltumgård. Dette håndskrift fra sidste årtier af 1400erne indeholder " Jydske lov " på dansk og latin samt biskop Gunners gloser, og påtegninger om at Jens Poulsen i Lyngby, ridefoged til Hickeberg i Skåne, 1601 har foræret det til Niels Jensen, som 1602, gav det til sin kære broder Anders Jensen i Ø. Gerndrup.
Denne forærede det dernæst 17/09/1604 til sin " gode broder og svoger Peder Selgesen i Tylstrup til " en venlig ihukommelse " og 19/07/1613.
DEAT: RIN MH:IF3619
Generelle notater: Børn - Christen Jensen
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 356. Fik Burholdt efter faderen og boede her 1631.
DEAT: RIN MH:IF1059
Generelle notater: Børn - Mette Jensdatter
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 356. Var 1623 i Burholdt.
DEAT: RIN MH:IF3621
Generelle notater: Børn - Karen Jensdatter
Vendsysselske Præstefamilier side 49. Se Vensysselske Årbøger 1946 side 358 og 1950 side 369. Ægteskab med Laurids Lauridsen havde hun 7 børn.
BIRT: RIN MH:IF1042
DEAT: RIN MH:IF1043
Jens Hansen og Maren Hansdatter Mørk
Mand Jens Hansen
Født: Dåb: Død: Før 1607 Begravet:Ægteskab:
Kvinde Maren Hansdatter Mørk
Født: Dåb: Død: Før 1621 Begravet:
Far: Hans Laursen Mørk (Omkr 1510-1593) Mor: Bodil Laursdatter ( -1565)
Børn
1 M Christen Jensen
Født: Dåb: Død: Før 1623 Begravet:
2 K Birgitte Jensdatter
Født: Dåb: Død: Begravet:
3 K Bodil Jensdatter
Født: Omkr 1579 Dåb: Død: 10 Sep. 1667 Begravet:Ægtefælle/partner: Peder Madsen ( -1636)
4 M Niels Jensen
Født: Dåb: Død: Begravet:
5 M Peder Jensen
Født: Dåb: Død: Begravet:
Notater: Mand - Jens Hansen
I Jonstrup i Saltum sogn. Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1937 side 77. Vendsyssel årbøger 1946 side 355.
DEAT: RIN MH:IF611
Notater: Kvinde - Maren Hansdatter Mørk
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 355.
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 77.
DEAT: RIN MH:IF603
Generelle notater: Børn - Christen Jensen
Vendsyssel årbøger 1946 side 355.
DEAT: RIN MH:IF1053
Generelle notater: Børn - Birgitte Jensdatter
DEAT: RIN MH:IF3622
Generelle notater: Børn - Bodil Jensdatter
Vendsyssel årbøger 1946 side 355.
BIRT: RIN MH:IF1054
DEAT: RIN MH:IF1055
Generelle notater: Børn - Niels Jensen
Vendsyssel årbøger 1946 side 355.
DEAT: RIN MH:IF3635
Generelle notater: Børn - Peder Jensen
Vendsyssel årbøger 1946 side 355.
DEAT: RIN MH:IF3662
Anne Hansdatter Saltum
Mand
Født: Dåb: Død: Begravet:
Kvinde Anne Hansdatter Saltum
Født: 1670 Dåb: Død: Før 1694 Begravet:
Far: Hans Pedersen Saltum (Ca. 1614-1694) Mor: Anne Jacobsdatter Vordingborg (Ca. 1640-Efter 1707)
Børn
Notater: Kvinde - Anne Hansdatter Saltum
Vendsysselske præstefamilier før 1700, side 173 - 174.
Kjærulfske studier side 365.
Fra Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
BIRT: RIN MH:IF826
DEAT: RIN MH:IF827
Peder Jakobsen Hegelund og Inger Hansdatter Saltum
Mand Peder Jakobsen Hegelund
Født: Dåb: Død: Begravet:Ægteskab:
Kvinde Inger Hansdatter Saltum
Født: Omkr 1680 Dåb: Død: Begravet:
Far: Hans Pedersen Saltum (Ca. 1614-1694) Mor: Anne Jacobsdatter Vordingborg (Ca. 1640-Efter 1707)
Anden ægtefælle/partner: Christen Christensen Leth (1670-1712)
Børn
Notater: Mand - Peder Jakobsen Hegelund
Vendsysselske præstefamilier før 1700, side 173 - 174. Fra Rubjerg.
DEAT: RIN MH:IF3574
Notater: Kvinde - Inger Hansdatter Saltum
Vendsysselske præstefamilier før 1700, side 173 - 174.
Kjærulfske studier side 365.
Fra Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
74. Inger Hansdatter Kjærulf (Hans Pedersen Kjærulf 28, Inger Hansdatter Mørk 9, Johanne Vognsdatter Vognsen 4, Vogn
Pedersen 3, Peder Jensen 2, Jens Pedersen 1) er født omkring 1680 i Jelstrup og døde i Mar. 1709 i Hjørring.
Inger blev gift med Peder Jacobsen Hegelund den 14 Jun. 1701 i Hjørring (Sankt Olai). Peder er født den 10 Jun. 1660 i
Rubjerg og døde i Jan. 1740 i Sindal.
Peder Jacobsen Hegelund var gaardfæster i Sindal og fra 1710 gårdfæster i Stokholm.
1701 14/6 fik han kongelig bevilling på at ægte Inger Hansdatter, skønt de var beslægtede i 2. og 3. led. (Jy. Reg.
21 314) (nr. 83)
Peder Jakobsen døde 1740, 79 Aar gammel; han havde fire Aar før „godvillig opladt" Gaarden til Laurs Jensen fra
Aagaard (mod Aftægt til sig og sin Hustru) - og siden "en skikkelig Jordefærd".
Peder Jacobsen Hegelund giftede sig 28. december 1710 i Sindal Kirke med Anne Ibsdatter.
Deres børn:
150 K i. Karen Pedersdatter Hegelund er født den 12 Okt. 1702 i Hjørring (Sankt Cathrine sogn) og døde den
25 Jun. 1703 i Hjørring (Sankt Cathrine sogn).
151 M ii. Jacob Pedersen Hegelund er født i 1704 i Hjørring (Sankt Cathrine sogn) og døde den 5 Sep. 1704 i
Hjørring (Sankt Cathrine sogn).
152 M iii. Hans Pedersen Hegelund blev født i 1704 i Hjørring (Sankt Cathrine sogn), blev døbt den 31 Maj
1704 i Hjørring (Sankt Cathrine sogn), og døde den 5 Sep. 1704 i Hjørring (Sankt Cathrine sogn).
+ 153 M iv. Jacob Pedersen Hegelund blev født i 1707 i Hjørring (Sankt Cathrine sogn), blev døbt den 23 Nov.
1707 i Hjørring (Sankt Cathrine kirke), og døde i Nov. 1770 i Børglum (Stenbjerggaard).
BIRT: RIN MH:IF831
DEAT: RIN MH:IF3573
Sidsel Hansdatter Saltum
Mand
Født: Dåb: Død: Begravet:
Kvinde Sidsel Hansdatter Saltum
Født: 1674 Dåb: Død: Efter 1694 Begravet:
Far: Hans Pedersen Saltum (Ca. 1614-1694) Mor: Anne Jacobsdatter Vordingborg (Ca. 1640-Efter 1707)
Børn
Notater: Kvinde - Sidsel Hansdatter Saltum
Vendsysselske præstefamilier før 1700, side 173 - 174. Ugift.
Kjærulfske studier side 365.
Fra Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
72. Zidsel Hansdatter (Hans Pedersen Kjærulf 28, Inger Hansdatter Mørk 9, Johanne Vognsdatter Vognsen 4, Vogn Pedersen
3
, Peder Jensen 2, Jens Pedersen 1) er født omkring 1676 i Jelstrup (Præstegaarden) og døde den 1 Mar. 1709 i Lyngdrup
(Mellergaard).
Zidsel blev gift med Christen Christensen Leth. Christen er født den 14 Feb. 1670 i Lyngdrup (Mellergaard) og døde i
1712 i Lyngdrup (Mellergaard).
Deres barn:
144 M i. Hans Christensen Leth blev født i 1702 i Lyngdrup (Mellergaard).
BIRT: RIN MH:IF828
DEAT: RIN MH:IF829
Hansen
Mand Hansen
Født: 19 Feb. 1900 - Maribo Musse Radsted 1892 - 1908 O 25 nr. 2. Dåb: - Død inden dåb. Død: Begravet:
Far: Hans Peter Hansen (1874- ) Mor: Christine Hansen (1879- )
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Alexander Montin Krogsgård Hansen
Mand Alexander Montin Krogsgård Hansen
Født: 22 Jul. 2009 Dåb: Død: Begravet:
Far: Lars Krogsgaard Hansen (1977- ) Mor: Berith Montin Sørensen (1976- )
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste
Denne hjemmeside blev lavet 22 Nov. 2024 med Legacy 10.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af chr40@c.dk