Morten Laursen Kjærulf
Mand Morten Laursen Kjærulf
Også kendt som: Hed egentlig Morten Kjærulf Laursen Født: 1605 Dåb: Død: Før 2 Nov. 1689 Begravet:
Far: Lars Pedersen ( -Før 1639) Mor: Bodil Hansdatter Mørk (Omkr 1570-Efter 1640)
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Morten Laursen Kjærulf
Kjærulfske studier side 151 - - 157. Havde en familietvist medChristen Andersen Kjærulf som prøvede at myrde Morten.Side 153 og 400 til 407.
Vendsysselske årbøger 1938 side 99.
Vendsysselske årbøger 1944 side 273 Svenskerkrigen, fik sin gårdaldeles udplyndret 9 november 1646.
Vensysselske Årbøger 1949 side 76, herredsfoged i Kær herred.
Fra vognsen+
20. Morten Laursen Kjærulf (Bodil Hansdatter Mørk 8, Johanne Vognsdatter Vognsen 4, Vogn Pedersen 3, Peder Jensen 2, Jens
Pedersen 1) er født omkring 1605 i Vadum (Øster Halne) og døde før 2 Nov. 1689.
Morten Laursen Kjærulf var fra 1639 herredsfoged i Kær herred.
29. Oktbr. 1643 var Morten Kjærulf med flere af Familien, saaledes Vogn Bertelsen Kjærulf fra Aslund og
Christen Andersen Kjærulf fra Fogedgaard, samlede hos Lars Jensen i Rævsgaard. Christen Andersen forlod
imidlertid Selskabet, men en to-tre Timer efter, hen paa Aftenen, kom han igen, og da døren indtil gildestuen stod
aaben, sneg han sig hastig ind, uden at nogen bemærkede det, og gik hen til Morten Kjærulf, der sad ved bordet
med ryggen mod Christen. Han huggede derefter Morten nogle Gange i ansigtet med en kniv og løb saa ud ad
døren uden at sige noget. Der havde ikke været noget skænderi mellem Morten og ham ved denne lejlighed, men
det var jo det gamle had, der blussede op igen. Senere paa aftenen forsøgte Christen Andersen at dræbe Morten
ved i mulm og mørke at snige sig hen til et vindue, inden for hvilket Morten sad med ryggen mod vinduet; men
ogsaa dette attentat mislykkedes. Morten fik dog et saar tværs over næsen, et ned ad næsen, hvor kødet var
ganske borte, og et tværs igennem underlæben. Her skal kun anføres, at sagen mod Christen Andersen blev afbrudt
ved de svenske troppers indtrængen og kunne først fortsættes efter freden; i mellemtiden sad Christen Andersen fangen paa Aalborghus, og 1647 faldt der dom over ham.
Om Morten Kjærulf har deltaget i Kampen mod Svenskerne ved Nørre Sundby 18. Januar 1644, vides ikke; men
det er sandsynligt, da mange af hans frænder var med, og da antagelig hele denne egns vaabenføre mandskab var
budt op. 27. Oktbr. 1646 tog Morten Kjærulf et tingsvidne "at den Tid Svenskens Folk slog Bønderne ved
Sundby, da blev forskrevne Morten Kjærulfs Hus og Boskab slet sønderhugget, Klæder og andet Tøj frarøvet, og
ingen anden af hans Naboer, uden han alene. Item det Aar, Fjenderne kom i Landet, bortdøde næsten alt hans Fæ
og Kvæg for ham, saa han derover ikke nu er ved den Middel og Formue, at kan udgive Kongelig Majestæts nu
paabudne Kobberskat". Da vi blandt vidnerne træffer adskillige af hans venner og frænder, som vel gerne har villet
hjælpe ham til at undgaa kobberskatten, har Mortens tilstand næppe været saa armelig, som man efter dette
skulde formode, thi kort efter begyndte hans store godskøb, der fortsattes gennem mange aar.
Herredets jordegne bønder holdt saa nogenlunde den godsmængde, som de efter Klemensfejden havde genkøbt af
kongen. En jordegen bonde maatte for øvrigt ikke uden videre sælge sit jordegods; det skulde først tilbydes
slægten, som havde forkøbsret. Efter enevældens indførelse tillodes det folk udenfor adelsstanden at erhverve
jordegods, en ting som adelen før havde haft privilegium paa, og nu var der flere af Kjær herreds "Knaber", der
satte deres penge i jord. Det var meget almindeligt, at de vedblev at være fæstere af den gaard, de beboede, og saa
havde de selv fæstere i de tilkøbte gaarde. Morten Laursen Kjerulf, f. o. 1605, d o. 1684, gennem 45-46 aar
herredsfoged, beboede som fæster kronens gaard Skovgaard i Østerhalne, og var herredets sidste >Knabe< af stort
format; han erhvervede efterhaanden næsten alle Kjærulfernes gamle besiddelser, idet han udkøbte sine
medarvinger. Efter 1660 købte han Skovgaard og andre ejendomme, saa han ved sin død havde 50 tdr. hk. i Kjær
herred og 30 udenfor. Hans sønner Lars og Anders afhændede godset; de var ridefogeder, herregaardsforpagtere og
til sidst godsejere, og i 1724 blev de adlede.
De afhændede deres gods i Vadum til herren paa Høgholt, fra hvem det siden solgtes til Rødslet.
Morten blev gift med Gjertrud Olufsdatter Munk omkring 1640.
Morten blev derefter gift med Anne Jensdatter Bloch. Anne er født omkring 1620 og døde i 1712.
Deres børn:
+ 59 M i. Lars (Laurids) Mortensen Kjærulf er født omkring 1647 og døde i Jan. 1729 i Solbjerg
(Viffertsholm).
+ 60 M ii. Anders Mortensen Kjærulf blev født den 11 Apr. 1662, døde den 3 Feb. 1735, og blev begravet i 1735
i Torslev.
Fra Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
BIRT: RIN MH:IF986
DEAT: RIN MH:IF987
Peder Laursen Kjærulf
Mand Peder Laursen Kjærulf
Født: 1642 Dåb: Død: Begravet:
Far: Lars Andersen Kjærulf (Ca. 1610-Efter 1662) Mor:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Peder Laursen Kjærulf
Mand Peder Laursen Kjærulf
Født: Ca. 1640 Dåb: Død: Begravet:
Far: Lars Andersen Kjærulf (Ca. 1610-Efter 1662) Mor:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Hans Laursen Mørk og Johanne Vognsdatter
Mand Hans Laursen Mørk
Født: Omkr 1510 Dåb: Død: 1593 Begravet:
Far: Lars " Hansen " Mørk (Omkr 1480-Omkr 1534) Mor: Karen Pedersdatter Munk ( - )
Ægteskab:
Kvinde Johanne Vognsdatter
Født: Dåb: Død: 1605 Begravet:
Far: Vogn Pedersen ( - ) Mor: Ingerd Jespersdatter ( Vognsen ) ( - )
Børn
1 M Vogn Hansen Mørk
Født: Omkr 1565 Dåb: Død: 1606 - Ugift Begravet:
2 K Bodil Hansdatter Mørk
Født: Omkr 1570 Dåb: Død: Efter 1640 Begravet:Ægtefælle/partner: Morten Pedersen - Kjærulf (Mellem 1560/1565-1600)Ægtefælle/partner: Lars Pedersen ( -Før 1639)
3 K Inger Hansdatter Mørk
Født: Omkr 1575 - Saltumgaard Saltum Hvetbo Hjørring Dåb: Død: 1637 - I Saltumgård Begravet:Ægtefælle/partner: Peder Selgesen " Sørensen " Kjærulf (Ca. 1571-1631) Ægtesk: 1596
Notater: Mand - Hans Laursen Mørk
Herredsfoged i Hvetbo herred. Ejede / havde - Saltumgård. Fæster - som sin far af Vildmoseengen, som 1569 blev forlenet til adm. Peder Munk. Ejede vist også Bundgård i Nr. Saltum. - Forbrudt sit gods i Clementsfejden, indløste det i 1543. Afgifter til kronen årligt : 2 skilling "grot leding ", 2 tdr. byg, 1 lam, 1gås, 2 høns, 1 svin, 8 hestes gæsteri.
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 347 - 348 - 349. Døde ca. 1593. Trætte mellem 6 børn af 1. ægteskab med Bodil, og 3 af andet med Johanne, idet børnene af første ægteskab stillede større krav end Mørks enke og børnene af andet ægteskab vilde efterkomme.
og 1938 side 75 / 76.
Laursen Mørk blev Foged efter Faderen og fik Besiddelsen af Saltumgaard, ligesom han efterfulgte Faderen som Fæster af Vildmoseengen, indtil den 1569 blev forlenet til Admiral Peder Munk. Som Herredsfoged havde han Saltumgaard. som han ejede, fri for Skyld til Kongen og desuden en Gaard i Nørresaltum skyldfri (vel Bundgaard). I Klemensfejden blev hans Jordegods forbrudt til Kronen, men 1543 genløste han det med al dets Tilliggende mod aarlig at svare samme Afgift til Kronen som før Fejden, nemlig 2 Skill. grot Leding, 2 Tdr. Byg, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, 1 Svin og 8 Hestes Gæsteri. 1545 blev han og Anders Mørk i Vestrup samt Søren Nielsen i Vestrup indstævnet for Kongens Retterting af Sognemændene i Hjermeslev og Alstrup, der mente, at de var blevet forurettet af dem. Han døde ca. 1593, antagelig í høj Alder.
Var gift I med Bodil Laursdatter og II med Johanne Vognsdatter, f. 15.., død i Vadum ca. 1605, Datter af ærl. og velb. Vogn Pedersen til Hæstrupgaard (Vognsen med væbnet Arm) og Inger Jespersdatter (Vognsen med 3 Blaamandshoveder, Datter af Jesper Tordsen til Hørbylund og Mette Viffert). Forholdet mellem Hans Mørk og Svogeren Jesper Vognsen til Hæstrupgaard synes ikke at have været bedst; de førte 1583 Proces med hinanden i Anledning af, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Børglum Herred, hvilken han havde i Brug i lang Tid, men kort før Paaske 1583 brændte Raalingshuset ( = stuehuset ), og Hans Mørk >fraveg< da Gaarden, som vel blev brugt af en af hans Sønner, og herover følte Jesper Vognsen sig brøstholden. Hans Mørk henskød sig under sit Værneting (Hvetbo Herred), og Sagens nærmere Omstændigheder kendes ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret.
1938 side 76 / 77.
Mørk og Johanne Vognsdatter skødede 1583 paa Børglum Herreds Ting >med Kniv og Muld<< til hendes Broder Jesper Vognsen og hans Arvinger al den Arvelod, som hun kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader, og alt andet hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes; endvidere ogsaa det Jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder, nemlig Volnes Gaardsted, 3 ½ Gaard i Understed Sogn og den halve Kvissel Skov. Efter Hans Mørks Død flyttede Johanne Vognsdatter til sine Døtre i Vadum, hvor, hun døde, og der opstod da langvarige Processer mellem Hans Mørks to Kuld Børn angaaende Skifter efter Hans Mørk og Hustruer, og disse Processer, der blev ført baade for Herredsting og Landsting, endte først 1625 efter at Kongen havde udmeldt Adelsmænd, som allerede 24. januar 1624 i Viborg afsagde Kendelse i Stridighederne. I første Ægteskab havde Hans Mørk 6 Børn, i andet 3;
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1937 side 75 - 76.
Vendsysselske årbøger 1915, fra heksenes tid side 32 - 35.
'' 1944 side 180 og 211.
Hallund sogn s. 88.
Hans Laursen Mørk
Birthday: ca. 1530
• Died 1593
Father: Lars Ovesen Mørk
• Married 1 to Bodil Laursdatter
BØRN:
• Lars Hansen Mørk born bef. 1558
Gift med Inger Andersdatter, boede i gården Musted i Jerslev sogn. Deltog 1584 i arvehyldingen.1594 boede han i den store gård Hellumlund i Hellum sogn. Han var vist død inden 1601.
• Lars "Ovesen" HansenMørk born ca. 1559
f. før 1565 og døde o. 1626. Boede 1594 i Vester Mellerup i Jerslev sogn. Var gift med KarenPedersdatter Munk, som antagelig var af lavadelig afstamning og sansynligvissøster til ridefogeden på Gettrup Christen Pedersen Munk ogOluf Pedersen Munk i Attrup i Hammer sogn, som var gift med 2 søstrePorsdatter Børialsen fra Kastrup.
• Peder Hansen Mørk born bef. 1559
Nævnes i Musted i Jerslev sogn i 1570erne , men det synes som om han kun har brugt en del af gården i 1573, da hans bror Lars allerede da var kommet dertil. Han ejede en søsterlod i Kornumgård i Vester Brønderslev sogn, hvilken han måformodes at have fået med sin første kone, en datter af Anders Jensen Kjærulf i Kornumgård. Hans anden kone var muligvis Anne Pedersdatter af Musted.
• Anne Hansdatter Mørk born bef. 1559
Var født 15.., og døde efter 1625. Hun var gift med Svend Jensen i Stavad i Tise sogn, der levede 1594, men var død1606. En storbonde, hvis bror Poul Jensen ogsåca. 1580 og 1601 boede i Stavad og vargift med Anne Jørgensdatter Weile, datter af præsten Jørgen Jensen Weile i Ingstrup ogKaren Lauridsdatter.
• Maren HansdatterMørk born bef. 1559
Nævnes 1615, men var død før 1621.Var gift med Jens Hansen i Jonstrup i Saltum.
• Kirsten Hansdatter Mørk born ca. 1559
• Bodil Laursdatterdied ca. 1560
• Married 2 to JohanneVognsdatter, ca. 1561
• Vogn Hansen Mørch born ca. 1565
Var født o. 1565 og blev herredsfoged i Hvetbo herred efter faderens død o. 1593. Han boede i Saltumgård sammen med sin mor Johanne Vognsdatter, men hun flyttede senere til sine døtre i Vadum, hvor hun døde 1605. Vogn Hansen døde ugift i forsommeren 1606.
• Bodil HansdatterMørk born ca. 1570
Født o. 1570 og døde i 1640erne i Vadum sogn. Hun var gift første gang med Morten Pedersen Kjærulf, som var herredsfoged i Kjær herred og boede i Øster Halne. Gift anden gang med tingskriver Lars Pedersen, der 1631 også blev herredsfoged i Kjær herred til sin død i 1639.
• Inger Hansdatter Mørk born ca. 1570 f. o. 1570, død i Saltumgaard 1637. Gift før 1596 med Peder Selgensen Kjærulf, søn af Søren Christensen, skriver i Kjær herred 1568 og o. 1578 herredsfoged samme sted og Else Andersdatter Kjærulf (se ane nr. 650og 651). Peder Selgensen boede 1604 i Tylstrup, men flyttede vist samme årtil Vadumtorp i Vadum sogn, men flytte efter hans svoger Vogn Hansen Mørks død i 1606 til Saltumgaard og blev da herredsfoged i Hvetbo herred.Med sin kone fik han * Saltumgaard, og fra sin mor havde han arvet 1/5 af Fogedgaard i Vadum sogn og gården Kolding i V. Hassing sogn.
------------------------------------------------
Selvejerbonde og Herredsfoged i Hvetbo herred
Hans Laursen Mørk ejede den store gård Saltumgaard efter faderen Lars Mørk, og var ligeledes fæster af Vildmose engen indtil 1569, da Peder Munk til Estvadgaard og Hammelmose fik den i fæste.
Hans Mørk havde antagelig Saltumgaard på Klemensfejdens tid, og den blev 1534 forbrudt til kronen, men lørdag efter fastelavns søndag 1543 fik Hans Mørk et kongeligt brev, dateret i Aalborg, i hvilket det hedder, at eftersom Hans Mørk i Sønder Saltum har været udi kongens minde for den gård i S. Saltum, har kongen bevilget, at han og hans arvinger må nyde,bruge og beholde den med al den tilliggende imod, at han og hans arvinger årlig svarer kongen og kronen sådan landgilde, tynge og afgift, som før nu sidst forleden fejde begyndtes, og naturligvis skulle hanog hans arvinger være kongen og hans arvinger og efterfølgende konger hulde og tro.
I Hans Mørks tid stod Saltumgaard for en afgift til kronen, der ejede herligheden af gården, for 2 skill. grot leding (= 18 skilling dansk eller henimod 2 tdr. byg), 2 tdr. byg,1 lam, 1 gås, 2 høns, 1 svin og 8 hestes gæsteri, men da han blev herredsfoged, blev han fritaget for denne afgift og ligeledes af en gård i Nørre Saltum, antagelig Bundgaard, som hans brorsøn Lars Mørk beboede i 1562, og som Hans Mørk vel har ejet.
I 1545 blev Hans Mørk sammen med sin bror Anders Mørk i Vestrupgaard og Søren Nielsen i Vestrup indstævnet for kongens retterting af sognemændene i V. Hjermeslev og Alstrup, der mente, at de indstævnte havde "fordelt" dem til tynge med urette.
Om Hans Mørk var herredsfoged på dette tidspunkt vides ikke, men han beklædte embedet i 1552 og indtil sin død omkring 1593.
WWW.http://nielsmartinussen.dk
På Børglum herreds ting 9. april 1583 skødede og afhændede Hans Mørk og hans 2.hustru Johanne Vognsdatter "med kniv og muld" til hendes bror Jesper Vognsen til Hæstrupgaard, den arvelod, som Johanne kunne tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig fader Vogn Pedersen, og alt hendes fædrende gods,hvor det kunne findes. Endvidere også det jordegods, som hun havdearvet efter sin mor Inger Jespersdatter, nemlig Volnæs gaardsted, 3*gård i Understed sogn og den halve Kvissel skov. Hvad salget af Hæstrupgaard angår, var det måske tvunget, da en adelig kvinde, der ægtede en ufri mand, ikke kunne besiddefrit jordegods uden slægtens samtykke, og forholdet mellem Johanne og hendes bror Jesper Vognsen synes på den tid ikke at have været det bedste, for Jesper førte proces mod Hans Mørk. Anledningen var, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørken gård i Nørre Vraa i Vraa sogn, og den havde han i brug i lang tid, men kort før påske 1583 brændte gårdens rålingshus ( rålinghus = stuehuset ), og så "fraveg" Hans Mørk gården, hvorover Jesper Vognsen følte sig brøstholden. Da Hans Mørk henskød sig til sit værneting, Hvetbo Herred, kendes sagens nærmere omstændigheder ikke, da tingbogen herfra ikke er bevaret.
Efter Hans Mørks død opstod der uenighed mellem hans arvinger om delingen af boet. Børnene af første ægteskab stillede større krav, end Hans Mørks enke og børnene af andet ægteskab ville efterkomme. Sagen blev forelagtkongen, der 8. nov. 1594 sendte missive til lensmanden på Aalborghus Ove Lunge om, at da der var trætte mellem Hans Mørks arvinger om arv og skifte i bondegods og om det løsøre og rørlige gods, som var tilfaldet dem alle efter Hans Mørk, skulle Ove Lunge på tinge lade opkræve samfrænder eller nogle uvildige dannemænd og på kongens vegne alvorligt foreholde disse, at de med det første skulle indstævne alle arvingerne for sig og siden forlige dem i mindelighed eller dømme dem imellem om alle de tvistigheder, der findes eller her efter kunne opstå mellem dem om nævnte arveskifte, og derefter skullede give deres afgørelse .
Hvorledes afgørelsen faldt, kendes ikke, men mange år efter blussede striden op påny.
Fra Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
6. Hans Laursen Mørk er født omkring 1510 i Saltum (Saltumgaard) og døde omkring 1593.
Hans Laursen Mørk er søn af herredsfoged i Kær herred, Laurs (Ovesen?) Mørk.
Hans Laursen Mørk blev herredsfoged i Hvetbo herred efter faderen, der antagelig døde o. 1534. Samtidig fik han
besiddelsen af Saltumgaard, ligesom han efterfulgte faderen som fæster af Vildmoseengen, indtil den 1569 blev
forlenet til admiral Peder Munk (Estvadgaard og Hammelmose) fik den i fæste.
Hans Laursen Mørk havde som herredsfoged Saltumgaard, som han ejede, fri for skyld til kongen. Desuden havde
han en gård i Nr. Saltum, som hans brorsøn Lars Mørk beboede 1562, skyldfri.
I Klemensfejden blev hans jordegods forbrudt til Kronen, men 1543 genløste han det med al dets tilliggende mod
årlig at svare samme afgift til Kronen som før fejden.
Hans Laursen Mørk blev i 1545 sammen med Anders Mørk og Søren Nielsen i Vestrup indstævnet for kongens
retterting af sognemændene i Hjermeslev og Alstrup, der mente, at de indstævnte havde fordelt den til tyngde med
urette.
Hans Laursen Mørk var gift (1) med Bodil Laursdatter, med hvem han havde 6 børn, og (2) med Johanne
Vognsdatter Vognsen, med hvem han havde 3 børn.
På Børglum Herreds ting 9. april 1583 skødede og afhændede Hans Mørk og Johanne Vognsdatter med Kniv og
Muld til hendes broder, ærl. og velb. Jesper Vognsen og hans arvinger al den arvelod, som hun kunne tilfalde i
Hæstrupgaard efter sin salig fader, og alt andet hendes fædrende gods, hvor det kunne findes, endvidere også det
jordegods, som hun havde arvet efter sin salig moder, Inger Jespersdatter, nemlig Volnes Gårdsted, 3½ gård i
Understed sogn, Dronninglund herred og den halve Kvissel Skov.
Salget af Hæstrupgaard var måske tvunget, da en adelig kvinde, der ægtede en ufri mand, ikke kunne besidde frit
jordegods uden slægtens samtykke. Forholdet mellem Hans Laursen Mørk og svogeren Jesper Vognsen til
Hæstrupgaard synes ikke at have været det bedste på den tid, thi Jesper Vognsen førte da proces mod Hans
Mørk. Anledningen var, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en gård i Nr. Vraa, Vraa sogn i Børglum
herred, hvilken han havde i brug i lang tid, men kort før påske 1583 brændte rålingshuset, og Hans Mørk fraveg da
gården, som vel blev brugt af en af hans sønner, og herover følte Jesper Vognsen sig brøstholden. Hans Mørk
henskød sig under sit værneting (Hvetbo herred), og sagens nærmere omstændigheder kendes ikke, da tingbogen
herfra ikke er bevaret.
Efter Hans Laursen Mørks død o. 1593 opstod der trætte mellem hans arvinger af første og af andet ægteskab om
delingen af boet. Sagen blev forelagt kongen, der 8. november 1594 sendte misive til lensmanden på Aalborghus,
Ove Lunge om at få dem forligt eller dømt. Afgørelsen kendes ikke, men striden blussede op på ny efter Johanne
Vognsdatters død i 1605.
Johanne Vognsdatter flyttede efter Hans Laursen Mørks død til sine døtre i Vadum, Kær herred, hvor hun døde o.
1605.Efter Johanne Vognsdatters død opstod der langvarige processer mellem Hans Mørks to kuld børn angående
skifter efter Hans Mørk og hustruer. Disse processer blev ført både for herredsting og landsting, og de endte først
1625, efter at kongen havde udmeldt adelsmænd, som allerede 24. januar 1624 i Viborg afsagde kendelse i
stridighederne.
Foranstående er navnlig baseret på oplysninger fra Carl Klitgaard.
En udredning slægten Mørk kan læses i "Vendsysselske Aarbøger" Årgang 1945, side 339ff "Studier i en
Vendsysselsk Storbondeæts Historie og Genealogi - Slægten Mørk fra Saltum" skrevet af Carl Klitgaard (1868-
1957, dansk historiker. Carl Klitgaard, der var postmester i Vendsyssel, var en foregangsmand inden for
landsdelens lokal- og personalhistorie.
Kilde: Hvetbo Herred
Publikation: Stiftsbogtrykkeriet, 1906-07
Detaljer for citat: Bind II, side 205
Hans blev gift med Bodil Laursdatter.
Deres børn:
i. Lars Hansen Mørk døde før 1601.
ii. Peder Hansen Mørk døde før 1608.
iii. Kirsten Hansdatter Mørk er født omkring 1550 og døde efter 1625.
iv. Anne Hansdatter Mørk døde efter 1625.
v. Maren Hansdatter Mørk døde omkring 1618.
vi. Lars Ovesen Hansen Mørk er født før 1565 og døde omkring 1626.
Hans blev derefter gift med Johanne Vognsdatter Vognsen. Johanne er født i 1535 i Hæstrup (Hæstrupgaard) og døde
omkring 1605 i Vadum.
Deres børn:
i. Vogn Hansen Mørk er født omkring 1565 i Saltum (Saltumgaard) og døde i 1606 i Saltum
(Saltumgaard).
ii. Bodil Hansdatter Mørk er født omkring 1570 i Saltum (Saltumgaard) og døde efter 1640 i Vadum
(Øster Halne).
3 iii. Inger Hansdatter Mørk (født omkring 1575 i Saltum (Saltumgaard) - døde i 1637 i Saltum
(Saltumgaard))
-
BIRT: RIN MH:IF585
DEAT: RIN MH:IF586
Notater: Kvinde - Johanne Vognsdatter
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 347 - 348.
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 75 / 76.
Laursen Mørk blev Foged efter Faderen og fik Besiddelsen af Saltumgaard, ligesom han efterfulgte Faderen som Fæster af Vildmoseengen, indtil den 1569 blev forlenet til Admiral Peder Munk. Som Herredsfoged havde han Saltumgaard. som han ejede, fri for Skyld til Kongen og desuden en Gaard i Nørresaltum skyldfri (vel Bundgaard). I Klemensfejden blev hans Jordegods forbrudt til Kronen, men 1543 genløste han det med al dets Tilliggende mod aarlig at svare samme Afgift til Kronen som før Fejden, nemlig 2 Skill. grot Leding, 2 Tdr. Byg, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, 1 Svin og 8 Hestes Gæsteri. 1545 blev han og Anders Mørk i Vestrup samt Søren Nielsen i Vestrup indstævnet for Kongens Retterting af Sognemændene i Hjermeslev og Alstrup, der mente, at de var blevet forurettet af dem. Han døde ca. 1593, antagelig í høj Alder.
Var gift I med Bodil Laursdatter og II med Johanne Vognsdatter, f.15.., død i Vadum ca. 1605, Datter af ærl. og velb. Vogn Pedersen til Hæstrupgaard (Vognsen med væbnet Arm) og Inger Jespersdatter (Vognsen med 3 Blaamandshoveder, Datter af Jesper Tordsen til Hørbylund og Mette Viffert). Forholdet mellem Hans Mørk og Svogeren Jesper Vognsen til Hæstrupgaard synes ikke at have været bedst; de førte 1583 Proces med hinanden i Anledning af, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Børglum Herred, hvilken han havde i Brug i lang Tid, men kort før Paaske 1583 brændte Raalingshuset, og Hans Mørk >fraveg< da Gaarden, som vel blev brugt af en af hans Sønner, og herover følte Jesper Vognsen sig brøstholden. Hans Mørk henskød sig under sit Værneting (Hvetbo Herred), og Sagens nærmere Omstændigheder kendes ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret.
1938 Side 76 / 77.
Mørk og Johanne Vognsdatter skødede 1583 paa Børglum Herreds Ting >med Kniv og Muld<< til hendes Broder Jesper Vognsen og hans Arvinger al den Arvelod, som hun kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader, og alt andet hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes; endvidere ogsaa det Jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder, nemlig Volnes Gaardsted, 3 ½ Gaard i Understed Sogn og den halve Kvissel Skov. Efter Hans Mørks Død flyttede Johanne Vognsdatter til sine Døtre i Vadum, hvor, hun døde, og der opstod da langvarige Processer mellem Hans Mørks to Kuld Børn angaaende Skifter efter Hans Mørk og Hustruer, og disse Processer, der blev ført baade for Herredsting og Landsting, endte først 1625 efter at Kongen havde udmeldt Adelsmænd, som allerede 24. januar 1624 i Viborg afsagde Kendelse i Stridighederne. I første Ægteskab havde Hans Mørk 6 Børn, i andet 3;
Kjærulfske studier side 149 / 150.
hermed var, at Bodil Mørks Broder, Vogn Hansen Mørk, der ligesom Faderen var Herredsfoged i Hvetbo Herred og besad Saltumgaard, hvilken Gaard allerede før Klementsfejden tilhørte Ætten Mørk1, 1601 kom i Strid med Præstei Nabosognet Ingstrup, Jens Jørgensen Wejle, der bl. a. beskyldte Herredsfogden for at have taget >udi Djævelens Haand<. Under de deraf følgende Processer for Herredsting, Landsting ogAalborg Stifts Landemode, fik Vogn Mørk Bistand af sine 2 Svogre, Lars Pedersen i Ø. Halne og Peder Selgensen Kjærulf (se Holtetlinien). Som Tak for denne Hjælp udstedte Vogn Mørk 28. Decbr. 1605 under et Ophold i Vadumtorp hos Svogeren Peder Selgensen Kjærulf et Brev, hvorved han bevilgede, at hans 2 Søstre, Bodil, gift med Lars Pedersen i Ø. Halne, og Inger, gift med Peder Selgensen Kjærulf, kom til at gaa lige med ham i Arv efter Forældrene. Brevet, der er indført i Viborg Landstings Dombog A, 1623, fol 45 a, har følgende Ordlyd:
>Jeg Vogn Hansen i Saltum kjendes og gjør vitterligt for alle med dette mit aabne Brev, at jeg for trohjertig Bistand, som mig af mine kjære Svogre Peder Selgensen i Vadumstorp og Las Pedersen i Østerhalne udi min store Trætte bevist er, saa og for Kost, Tæring og Umag, som de med mere derpaa anvendt haver, udi lige Maade efter min kjære Morbroder, ærlig og velbyrdige Mand Jesper Vognsøn til Hæstrupgaard hans venlige Begjæring haver undt, bevilget og efterladt og nu med dette mit aabne Brev under, bevilger og efterlader forskrevne Peder Selgensen og Las Pedersen, at de maa og skal enhver af denom paa deres Hustruers Vegne arve udi Jordegods en fuld Broderlod efter min salig Moder Johanne Vognsdatter, lige saa rig og saa godt, som jeg udi nogen Maader arve eller tilfalde kan, saa jeg ingen Rettighed kjender mig til de to Parter af forskrevne vores Bondeeje udi Sønder Saltum videre, end som jeg kunde have udi deres Minde og deraf gjøre og give dem aarlig deres Rettighed, som det sig bør. Udi lige Maade haver jeg bevilget denom alt, hvis min salig Moder førte med sig til Kjær Herred, og derhos lover jeg og tilsiger denom, at jeg nu med det allerførste vil komme til denom og gjøre en klar og endelig Ende for hvis videre Løsøre denom efter min salig Moder tilfalde kunde. Og dersom vi ikke selv forenes og fordrages kan, lover jeg det indstillet til forskrevne min kjære Morbroder og andre vores fælles Venner, som os derom forene og fordrage kan. Og naar vi om forskrevne Løsøre komme til endelig Ende, da paa begge Sider at give og gjøre hver andre tryg og nøjagtig Forvaring, som det sig bør, og holde hverandre for os og vore Arvinger aldeles skadesløs og uden al Argelist i alle Maader. Til Vidnesbyrd trykker jeg mit Signet her under og med egen Haand underskrevet, Datum Vadumstorp den 28. Decemb, Anno Domini 1605. Det bekjender jeg Vogn Hansen med egen Haand.<
Men Vogn Hansen Mørk og hans Moder havde tidligere været indviklede i Stridigheder med hans Faders Børn af et tidligere Ægteskab, og da Johanne Vognsdatter døde, sad hun i uskiftet Bo efter Manden, saa der var Uvished om, hvor meget hendes Arvinger kunde tilkomme af Boet, saavel i Jordegods som i Løsøre, og herover opkom langvarige Processer mellem Arvingerne. Striden begyndte allerede før 1594, da Lænsmanden paa Aalborghus, Ove Lunge, fik kongelig Ordre til at søge den jævnet ved Samfrænder enten gennem Forlig eller Dom, og den var endnu i fuld Gang 1623, medens der i Mellemtiden ses at være afsagt adskillige Domme saavel af Samfrænder som ved Landstinget.
Fra Slægter fra Vendsyssel
Knud Ejstrup Larsen
·
I dagens Nordjyske er der en artikel om et ungt pars køb af "Danmarks billigste herregård", Hæstrupgaard. Der er også en kort beskrivelse af gårdens ejerhistorie. I 1530 var den ejet af Vogn Pedersen, som tilhørte adelsslægten Vognsen. Ved hans død arvede børnene Jesper Vognsen og Johanne Vognsdatter gården. Johanne er min - og sikkert mange, mange andres - direkte ane. Da hun giftede sig med den ikke-adelige Hans Laursen Mørk, sluttede hendes adelskab, og hun måtte overdrage sin part af Hæstrupgaard til Jesper Vognsen. Hun døde i en alder af 48 år. Her er min forbindelsesvej til hende og Vogn Pedersen:
Thora Dagny Nielsen Ejstrup (mor) - Niels Christian Nielsen Ejstrup (morfar) - Jørgen Nielsen (oldefar) - Niels Jørgensen (tip-oldefar) - Jørgen Sørensen (tipx2-oldefar) - Søren Jacobsen (tipx3-oldefar) - Jacob Pedersen Hegelund (tipx4-oldefar) - Inger Hansdatter Saltum (tipx5-oldemor) - Hans Pedersen Saltum (tipx6-oldefar) - Inger Hansdatter Mørk (tipx7-oldemor) - Johanne Vognsdatter (tipx8-oldemor) - Vogn Pedersen (tipx9-oldefar).
Jeg ved ikke noget om Vogn Pedersen og adelsslægten i det hele taget. Ikke endnu i hvert fald! Måske er der andre i gruppen, der også har Vognsen-aner?
Fra Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
7. Johanne Vognsdatter Vognsen er født i 1535 i Hæstrup (Hæstrupgaard) og døde omkring 1605 i Vadum.
Johanne blev gift med Hans Laursen Mørk. Hans er født omkring 1510 i Saltum (Saltumgaard) og døde omkring 1593
DEAT: RIN MH:IF588
Generelle notater: Børn - Vogn Hansen Mørk
Kjærulfske studier side 149 - 150. Herredsfoged bor i Saltumgård. Døde barnløs. Søster til Inger Selgesen Mørk.
hermed var, at Bodil Mørks Broder, Vogn Hansen Mørk, der ligesom Faderen var Herredsfoged i Hvetbo Herred og besad Saltumgaard, hvilken Gaard allerede før Klementsfejden tilhørte Ætten Mørk1, 1601 kom i Strid med Præstei Nabosognet Ingstrup, Jens Jørgensen Wejle, der bl. a. beskyldte Herredsfogden for at have taget >udi Djævelens Haand<. Under de deraf følgende Processer for Herredsting, Landsting ogAalborg Stifts Landemode, fik Vogn Mørk Bistand af sine 2 Svogre, Lars Pedersen i Ø. Halne og Peder Selgensen Kjærulf (se Holtetlinien). Som Tak for denne Hjælp udstedte Vogn Mørk 28. Decbr. 1605 under et Ophold i Vadumtorp hos Svogeren Peder Selgensen Kjærulf et Brev, hvorved han bevilgede, at hans 2 Søstre, Bodil, gift med Lars Pedersen i Ø. Halne, og Inger, gift med Peder Selgensen Kjærulf, kom til at gaa lige med ham i Arv efter Forældrene. Brevet, der er indført i Viborg Landstings Dombog A, 1623, fol 45 a, har følgende Ordlyd:
>Jeg Vogn Hansen i Saltum kjendes og gjør vitterligt for alle med dette mit aabne Brev, at jeg for trohjertig Bistand, som mig af mine kjære Svogre Peder Selgensen i Vadumstorp og Las Pedersen i Østerhalne udi min store Trætte bevist er, saa og for Kost, Tæring og Umag, som de med mere derpaa anvendt haver, udi lige Maade efter min kjære Morbroder, ærlig og velbyrdige Mand Jesper Vognsøn til Hæstrupgaard hans venlige Begjæring haver undt, bevilget og efterladt og nu med dette mit aabne Brev under, bevilger og efterlader forskrevne Peder Selgensen og Las Pedersen, at de maa og skal enhver af denom paa deres Hustruers Vegne arve udi Jordegods en fuld Broderlod efter min salig Moder Johanne Vognsdatter, lige saa rig og saa godt, som jeg udi nogen Maader arve eller tilfalde kan, saa jeg ingen Rettighed kjender mig til de to Parter af forskrevne vores Bondeeje udi Sønder Saltum videre, end som jeg kunde have udi deres Minde og deraf gjøre og give dem aarlig deres Rettighed, som det sig bør. Udi lige Maade haver jeg bevilget denom alt, hvis min salig Moder førte med sig til Kjær Herred, og derhos lover jeg og tilsiger denom, at jeg nu med det allerførste vil komme til denom og gjøre en klar og endelig Ende for hvis videre Løsøre denom efter min salig Moder tilfalde kunde. Og dersom vi ikke selv forenes og fordrages kan, lover jeg det indstillet til forskrevne min kjære Morbroder og andre vores fælles Venner, som os derom forene og fordrage kan. Og naar vi om forskrevne Løsøre komme til endelig Ende, da paa begge Sider at give og gjøre hver andre tryg og nøjagtig Forvaring, som det sig bør, og holde hverandre for os og vore Arvinger aldeles skadesløs og uden al Argelist i alle Maader. Til Vidnesbyrd trykker jeg mit Signet her under og med egen Haand underskrevet, Datum Vadumstorp den 28. Decemb, Anno Domini 1605. Det bekjender jeg Vogn Hansen med egen Haand.<
Men Vogn Hansen Mørk og hans Moder havde tidligere været indviklede i Stridigheder med hans Faders Børn af et tidligere Ægteskab, og da Johanne Vognsdatter døde, sad hun i uskiftet Bo efter Manden, saa der var Uvished om, hvor meget hendes Arvinger kunde tilkomme af Boet, saavel i Jordegods som i Løsøre, og herover opkom langvarige Processer mellem Arvingerne. Striden begyndte allerede før 1594, da Lænsmanden paa Aalborghus, Ove Lunge, fik kongelig Ordre til at søge den jævnet ved Samfrænder enten gennem Forlig eller Dom, og den var endnu i fuld Gang 1623, medens der i Mellemtiden ses at være afsagt adskillige Domme saavel af Samfrænder som ved Landstinget.
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 358 til 368.
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 78. Var ugift.
Vogn Hansen Mørk, f. o. 1565, død i Forsommeren 1606. Efterfulgte ca.l593 Faderen i Herredsfogedembedet og i Besiddelsen af Saltumgaard, af hvilken hans Halvsøskende havde solgt nogle Parter af Bondeskylden til Admiral Peder Munk til Hammelmose, af hvem Vogn Mørk atter købte dem. Lod sine to Helsøstre gaa lige i Arv med sig efter Moderen. 1601 kom han i Strid med Præsten Jens Jørgensen Wejle i Ingstrup, der fremkom med grove lnjurier mod ham som Dommer og bl. a. sagde, at Vogn havde >taget iDjævelens Haand<. Resultatet af Processerne, der førtes for Hjemtíng, Landsting og Landemode, voldte Vogn meget Bryderi, men endte med, at Præsten blev afskediget 16O6.
C. Klitgaard " Hvetbo Herred " II s. 74 ff. Vogn Mørk var ugift.
Se Saltumgård.-
Fra Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
Vogn Hansen Mørk er født omkring 1565 i Saltum (Saltumgaard) og døde i 1606 i Saltum
(Saltumgaard).
Vogn Hansen var herredsfoged 1599 og boede ligeledes i Saltum. Han var ikke gift. I 1601 havde han
i sin stilling som herredsfoged en strid med præsten i Ingstrup, Hr. Jens Jørgensen Weile, der under
en sag, som han havde med en kvinde, hvem han anklagede for utugt, samt under nogle senere
processer af forskellig art, som præsten havde, lod sig henrive til i retten at fremkomme med Injurier
mod Vogn Mørk, hvem han blandt andet beskyldte for at have "taget i Djævelens Haand". Disse
langvarige processer for Hjemting, Landsting og Landemodet medførte 1606, at præsten blev
afskediget; men de havde forvoldt Vogn Mørk meget bryderi. Han døde også samme år.
1594 indledede hans Faders Børn af 1. Ægteskab Rettergang mod Hans Mørks Enke Johanne
Vognsdatter samt mod Vogn Mørk og hans to Helsøstre og deres Mænd angaaende Delingen af
Bondegodset og Løsøret efter Hans Mørk, og Lensmanden paa Aalborghus fik kongelig Ordre til at
faa Striden ordnet. Ved Aar 1600 solgte nogle af Hans Mørks Arvinger af det ældste Kuld Børn
deres Arveparter til Admiral Peder Munk til Hammelmose, Estvadgaard m. m., og af ham købte
Vogn Hansen Mørk dem, hvad der ogsaa efter Vogn Hansen Mørks Død gav Anledning til langvarige
Processer for Herredsting og Landsting.
Efter Moderens Død udstedte Vogn Mørk et saalydende Brev, dateret Vadum 28. Nov. 1605, til
sine to Helsøstres Mænd:
"Jeg Vogn Hansen i Saltum kender og gør vitterligt for alle med dette mit aabne Brev, at jeg for
trohjertig Bistand, som mig af mine kære Svogre Peder Selgensen i Vadumtorp og Lars Pedersen i
Østerhalne udi min store Trætte. bevist er, saa og for Kost, Tæring og Umag, som de med mere
derpaa anvendt haver, udi lige Maade efter min kære Morbroder, ærlig og velbyrdig Mand Jesper
Vognsøn til Hæstrupgaard, hans venlige Begæring, haver undt, bevilget og efterladt, og nu med dette mit aabne Brev under, bevilger og efterlader forskrevne Peder Selgensen og Lars Pedersen, at de maa og skal enhver af dennem paa deres Hustruers Vegne arve udi Jordegods en fuld Broderlod efter minsalig Moder Johanne Vognsdatter lige saa rig og saa godt, som jeg udi nogen Maade tilfalde kan, saa jeg ingen Rettighed kender mig udi de to Parter af forskrevne vores Bondeeje udi Sønder Saltum videre, end som jeg kunde have udi deres Minde, og deraf gøre og give dem aarlig deres Rettighed, som det sig bør. Udi lige Maade haver jeg bevilget dem alt, hvis min salig Moder førte med sig til Kjær Herred, og derhos lover og tilsiger jeg dennem, at jeg nu med det allerførste vil komme til dennem og gøre en klar og endelig Ende for, hvis yderligere Løsøre dennem efter min salig Moder tilfalde kunde. Og dersom vi ikke selv forenes og fordrages kan, lover jeg det indstillet til forskrevne min kære Morbroder og andre vores fælles Venner, som os derom fordrage kan. Og naar vi om forskrevne Løsøre kommer til endelig Ende, da paa begge Sider, at give og gøre hverandre tryg og nøjagtig Forvaring, som det sig bør, og holde hveranden for os og vore Arvinger alddeles skadesløs og uden al Argelist i alle Maader. Til Vidnesbyrd trykker jeg mit Signet her under og med egen Haand underskrevet. - -
Det bekender jeg Vogn Hansen, egen Haand".
Da Vogn Hansen saa døde i Forsommeren 1606, mødte hans Arvinger, Hel- og Halvsøskende i
Saltumgaard for i Overværelse af velb. Styge Høg til Vang og velb. Jesper Vognsøn til Hæstrupgaard
at holde Skifte efter ham. De kunde dog ikke komme til Endelighed med Skiftet, og der blev da
oprettet følgende Dokument: "Vi Lars 0usen i Mellerup paa mine og mine Fuldsøskendes Vegne, Peder Selgensen i Vadum Sogn og Lars Pedersen i Østerhalne, afgangne salig Vogn Hansens Arvinger, kendes og gør vitterligt for allemed dette vort aabne Brev, at vi i Dag, som er 16. Juli, udi den hellige Trefoldigheds Navn haver
været her udi Saltum forsamlede om Arv og Gæld efter vores afgangne salig Broder og Svoger Vogn
Hansen, saa enhver kunde vide, hvad ham var arveligen tilfalden baade udi Arv at annamme og Gæld
efter hannem at betale, og efterdi for adskillige Aarsager ikke nu straks kan kommes til Skifte, haver
vi dog igennemset - - (Boets Breve og Løsøre) - - og samtykke i at opsætte Skiftet til 16. Oktbr. Og
efterdi der udi samme Arveskifte kan indfalde og tildrage adskillig Tvist og Uenighed - - -, og paa
det, vi kan være og blive Søskende og Svogre og give hverandre den Del, som kristeligt og ret er, da
haver vi samtykt og bevilget disse efterskrevne Dannemænd, som er Thomas Jensen i Skovsgaard,
Lars Christensen i Bjørnkær, Peder Jensen (Mørk) i Røgelhede, Anders Kjærulf i Knæpholt, Anders
Ousen (Mørk) i Gunderup, Lars Mørk i Stagsted, Anders Jensen i Klokkerholm og Christen Nielsen
i Hundslund samme Dag at hos- og overvære vores foretagne Skifte".
Disse 8 Mænd skulde have Bemyndigelse til at afgøre de Uenigheder, som maatte opstaa paa
Skiftet, og Arvingerne forpligtede sig til at være tilfreds med Voldgiftsmændenes Afgørelse.
Dokumentet var underskrevet egenhændigt af Styge Høg, Jesper Vognsøn, Lars Ousen, Peder
Selgensen, Lars Pedersen, Jens Pedersen, Niels Jensen, paa egne, Moders og Søskendes Vegne; og
Jens Svendsen, paa egne, Moders og Søskendes Vegne.
Det gik dog ikke saa fredeligt til ved Skiftet, som man havde haabet. Der opstod Strid, fordi det
ældste Hold Arvinger - af Hans Mørks 1. Ægteskab, hævdede, at der ikke havde været holdt Skifte
efter Hans Mørk, men at hans anden Hustru var kommet ind i et uskiftet Bo. Sagen kom for
Herredstinget og derefter for Landstinget, hvor der ses at være afsagt Dom 14. Marts 1607, men
hverken Dombog eller Justitsprotokol haves for dette Aar. Endvidere ses der at være afsagt
"uendelige" Domme ved Hvetbo Herreds Ting 12. Sept., 31. Okt., 7. Nov. 1607 og ved Landstinget
21. Nov. 1607 dels angaaende Arvingernes indbyrdes Stridigheder og dels angaaende Vogn Hansens Skyld til Aalborg Slot. 1608 kom Sagen atter for Landstinget, men hjemvistes til Herredstingets endelige Paakendelse. Den fungerende Herredsfoged der, Christen Olufsen i Kvorup, har sikkert ikke kunnet rede disse spegede Traade.3. december 1621 (15 år efter dødsfald)
I mange følgende Aar høres der ikke mere til disse Arvesager; men saa dukker de op igen 1621, da
Lars Ovesen (Mørk) i Mellerup paa sine egne og sine Søstres - Anne Mørk i Stavad og Kirsten
Mørk i Burholt - Vegne rejste Tiltale mod Peder Selgensen, der 1606 havde overtaget Saltumgaard,
og Lars Pedersen i Østerhalne i Vadum angaaende det i sin Tid foretagne Skifte efter Vogn Mørk i
Saltum. Sagen kom til Behandling paa Landstinget 29. Sept. 1621, hvor der fremlagdes den
forannævnte Overenskomst af 16. Juli 1606; men af de deri nævnte otte Voldgiftsmænd var de fem
nu døde [blandt dem Anders Jensen i Klokkerholm], og kun Lars Christensen i Bjørnkær, Anders
Kjærulf i Knæpholt og Anders Ovesen (Mørk) i Gunderup levede. Disse var nu indstævnet for
Landstinget tillige med den 1606 fungerende Herredsfoged i Hvetbo Herred, Chr. Olufsen i Kvorup,
og den ligeledes fungerende Herredsfoged Morten Kjeldsen i Kvorup for Domme, de havde afsagt,
og endelig Medarvingen Maren Mørks Arvinger i Jonstrup.
Sagen blev denne Gang afgjort saaledes, at de 3 tilbageværende Voldgiftsmænd samt Herredsfogeden i Jerslev Herred, Jens Mikkelsen i Sterup, Ridefogeden til Hammelmose Poul Andersen (Børialsen) i Ø. Hebelstrup, Herredsskriver i Jerslev Herred Jens Mikkelsen i Vraagaard, Søren Nielsen i Stenbjerggaard i Børglum Sogn og Christen Pedersen Skriver, alle Storbønder, skulde afgøre
Stridsspørgsmaalene ved en Sammenkomst i V. Brønderslev Kirke 22. Okt. 1621. Mødet kom dog
ikke i Stand før 3. Dec., og i Stedet for Søren Nielsen og Christen Pedersen mødte Jens Poulsen i
Mølgaard i Tolstrup Sogn og Jens Sørensen i Hvilshøjgaard. Voldgiftsmændene afsagde den
Kendelse, at Lars Ovesen Mørk og hans Medarvinger (Hans Mørks Børn af første Kuld) skulde
have den halve Saltumgaard efter deres Moder Bodil Laursdatter. Denne Kendelse kom for
Landstinget 1622, men heller ikke nu blev der gjort Ende paa Arvestriden, idet Sagen blev opsat flere Gange.
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
BIRT: RIN MH:IF583
DEAT: RIN MH:IF584
Generelle notater: Børn - Bodil Hansdatter Mørk
Kjærulfske studier side 149. Bodil ( Mørk ) var på mødrene side adelig. Mor Johanne Vognsdatter var datter af Vogn Pedersen ( Vognsen med den væbnede arm ), til Hæstrupgård, og Inger, Jesper Thordsen( Vognsen med 3 Blåmandshoveder ) datter af Hørbylund.
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 368.
Vensysselske Årbøger 1949 side 76.
Bodil Mørk var stammoder til Kjærulfernes Hallandske linie, der under den adelige gren Kjerulf von Wolffsen, den danske adelige linie, Kristiansandlinien I og Aslundlinien. C. Klitgård
: Kjærulfske studier side 21 - 63 - 143 - 166 - 207 - 355.
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1937 side 77.
https://www.myheritage.dk/research/collection-10109/wikitree?action=showRecord&itemId=44875112&indId=individual-136207671-2000377&s=136207671&rfr=mbs
Fra Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
BIRT: RIN MH:IF606
DEAT: RIN MH:IF607
Generelle notater: Børn - Inger Hansdatter Mørk
Søster til Herredsfoged Vogn Hansen Mørk, der også bor i Saltumgård. Peder Segelsen Kjærulf.
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 368 - 369 - 370.
Hansdatter Mørk, født o. 1570, død i Saltumgaard 1637. Gift før 1596 med Peder Selgensen Kjærul f, født 15. ., død i Saltumgaard i Efteraaret 1631, Søn af Søren Christensen, Skriver i Kjær Herred 1568 og o. 1578 Herredsfoged der, og Else Andersdatter Kjærulf af Holtet.2) Peder Selgensen boede 1604 i Tylstrup og fik da Manuskriptet Arni Magn. Nr. 16 in 8° foræret af sin >gode Svoger og Broder< Anders Jensen i Ø. Gerndrup, der var Søstersøn af Peder Selgensens Hustru (se III Slægtled 6). Dette Haandskrift fra sidste Aartier af 1400 erne indeholder >Jyske Lov< paa
Dansk og Latin samt Biskop Gunners Gloser, og det bærer Paategning om, at Jens Poulsen i Lyngby, Ridefoged til Hickeberg i Skaane, 1601 har foræret det til Niels Jensen, som 1602 gav det til sin >kære Broder< Anders Jensen i Ø.Gerndrup. Denne forærede det dernæst l7. Sept. 1604- til sin >gode Broder og Svoger< Peder Selgensen i Tylstrup til >en venlig Ihukommelse<, og 19. juli 1613 >haver jeg Peder Selgensen i Sønder Saltum efter min Søstersøn Niels Matzenns Anfordring foræret min >gode Ven og Broder< Niels Jensen,2) Borger i København, denne Bog til min venlig ihukommelse, dog med slig Forord, at han den ikke skal afhænde fra sig til nogen uden til min Hustru eller Barn. Underskrift: pr. Selgennsen. Niels Jensen forærede dog 24. jan. 1614 Bogen til sin >gode Ven< Mouritz Christensen, Byskriver i København, som imidlertid 5. Jan 1619 leverede den tilbage efter Niels Jensens Begæring.
Omved 1604 flyttede Peder Selgensen til Vadumtorp i Vadum Sogn, og efter hans Svoger Vogn Hansen Mørks Død 1606 flyttede han til Saltumgaard og blev da Herredsfoged i Hvetbo Herred. Med sin Hustru fik han 1/2 Saltumgaard, og fra sin Moder havde han arvet 1/5 af Fogedgaard i Vadum, ligesom han ogsaa ejede Part i Bjørum Skov i Vadum Sogn og Gaarden Kolding i V. Hassing Sogn, men hans økonomiske Forhold var dog ikke gode efter >Kejserkrigen< 1627-29, og 3. Maj 1631 lovbød han paa Kjær Herreds Ting 'sit jordegods i dette Herred. Om hans Strid mod hans Hustrus Søskende om Arven efter hans Svigerfader Hans Mørk i Saltumgaard.
Efter hans Død i Efteraaret 1631 havde hans Enke og Børn en Del Bryderi med hans Kreditorer, bl. a. Borgmester Hans Sørensen i Aalborg, og 1633 Jakob Jakobsen i Nykøbing Mors, der 1629 havde forstrakt dem med 18 Tønder Korn. De havde 9 Børn, om hvilke yderligere henvises til >Kjærulfske Studier< S. 363 f.
og 1931 side 77.
Vendsysselske Præstefamilier side 173.
Vendsysselske årbog 1931 Skoleholderne side 76.
I 1634 var her en Skolemester Niels Hansen, der antagelig var kommet hertil fra Em 1626. Han havde 1616 opholdt sig paa Stougaard, antagelig Herregaarden i Tørring Sogn vest for Horsens, og dernæst havde han opholdt sig paa Rosenholm, hvorfra han 1618 fik Afskedspas af Holger Rosenkrantz.
Saa tjente han Kaptajn Abraham Bierring paa Kongsgaard ved Ebeltoft i 11/2 Aar og havde Afskedspas derfra 30. Decbr. 1620; endvidere havde han Afskedspas fra velb. Hans Skade paa Rolsegaard i samme Egn, dateret 25. Maj 1624 og fra Sognepræsten i Knebel Hr. Albret Jensen 23. Maj 1625 samt Vidnesbyrd af Sognemændene i Em Sogn, hvor han havde opholdt sig nogen Tid, dateret Emb 9. Okt. 1626. Antagelig har han været Skriver paa de forskellige Herregaarde, og han synes at have været en ret bemidlet Mand, hvad der just ikke var almindeligt for Skoleholdernes Vedkommende; af en Registrering I hans Bo ses han saaledes at have haft følgende Gældsbreve: Gert Bryske til Margaard og Vedø 34 Daler, Christen Jensen i Thise 6 1/2 Dlr., Thomas Christensen i Sulsted 14 Mark, Niels Nielsen i V. Brønderslev 5 ½ Dlr., Thomas Nielsen i Klæstrup 8 Sldlr. og 3 Skp. Byg og Christen Sørensen i V. Brønderslev 5 Sldlr. I Boet var ogsaa 2 Sølvskeer, og endvidere havde han en Del Stude udstationeret i Omegnen, saaledes 1 i Lørslev i Ugilt Sogn, 1 I Svennum i Jerslev Sogn, 1 i Thise Sogn, 1 i Nørgaard i Vrensted S., 1 i Kalsensgaard i Jetsmark Sogn og 1 Kvie hos Hans Skræder i V. Brønderslev.
Niels Hansen, der tillige var Foged over Jørgen Grubbes Gods her i Egnen, hørte altsaa næppe til den Kategori af Skoleholdere, der var Murer om Sommeren og Skolemester om Vinteren; men trods de tilsyneladende gode økonomiske Kaar, hvorunder han og hans Hustru Maren Thomasdatter levede, ramte Ulykken dem dog ved et Tilfælde, thi >naar Uheld være skal o. s. v.<<, som Fader Holberg siger.
St. Steffensdag 1634 kom en Karl Peder Jensen, som tjente hos Herredsfoged Peder Selgensen (Kjærulfs) Enke Inger Hansdatter Mørk i Saltumgaard ind til Maren Mortensdatter, der holdt Krohus i V. Brønderslev, og noget efter kom Skolemester Niels Hansen derind og fik sig en Kande Øl. Sandsynligvis blev det ikke ved den ene Kande, og da Peder Jensen spurgte Skolemesteren, om de skulde brydes, tog denne ham, satte ham ovenfor sig ved Bordet, skænkede for ham i et Stob og bad ham drikke med sig, i modsat Fald skulde han slide Kanden itu paa ham. Peder Jensen vilde ikke lade sig lumpe af Skolemesteren, og saa røg de sammen paa Gulvet og fik hinanden i Haaret; men pludselig faldt Karlen om uden at nogen havde set, at Skolemesteren havde gjort ham nogen Skade. Skolemesterens Hustru kom nu til, og da hun løste den døde Karls Klæder op, saa man, at han havde faaet et Knivstik i Bugen, og der blev saa taget Syn over Liget, og paa første Retsdag derefter blev der paa Jerslev Herreds Ting, hvor Lars Dyrskøt i Aagaard i Ørum som Fuldmægtig for Fru Birthe Lindenov til Bangsbo forfulgte Sagen, opkrævet Sandemænd til ved Landstinget 17. Febr. At sværge deres Tov over Skolemesteren, som var blevet sat i Fængsel paa Hjermeslevgaard. Niels Hansen tilstod sin Forbrydelse baade for Præsten, der besøgte ham, og paa Tinget, og Sandemændene kendte ham skyldig, saa Udsigterne til at bjerge Livet var ikke gode. Men han gjorde dog Forsøg derpaa. Hans Hustru gik op til Thorsmark, hvor Ridefogeden til Hjermeslevgaard Christen Hansen boede, og hun gav denne indflydelsesrige Mands Hustru Anne Jensdatter et Sølvstob, for at hun skulde faa sin Mand til at hjælpe Skolemesteren til sin Fred igen End-videre lod Skolemesteren sig 3. juledag syne af 4 ansete Mænd - Niels Baggesen Kjærulf i Kornumgaard, Christen Jensen i Burholt, Jens Nielsen og Oluf Sørensen i V. Brønderslev -for at de skulde se den Skade, som han foregav, at salig Peder Jensen havde gjort ham i Slagsmaalet, og da saa de, at der blandt andet var revet en Lok af hans Haar, og at han havde 2 Saar paa venstre Haand Og endelig tog Skolemesteren Stokkenævn af 24 Dannemænd tillige med de Mænd, som den Dag Tinget søgte, om hvorledes han havde skikket sig >i By og uden By, til Kirke, til Ting, til Stævne, i Forsamling og uden, og hvorledes han havde omgaaedes dem< i den Tid, han havde været hos dem. Og da svarede først Stokkenævningerne af V. Brønderslev og senere de andre, at saa meget Niels Hansen havde været i deres Omgængelse . . _ >havde han forholdt sig imod dennem som en ærlig, trofast Dannemand sømmer og burde at gøre og forholdt sig mod dennem uden Oprør, Parlement, Klammeri eller Trætte, troligen og vel . . . . . før end nu en kort Tid siden den ulykkelige Tilfald, som omvundet er, sig haver paa St. Steffensdag (disver) tildragen imellem ham og en Dreng af Saltum<. Paa Tinget 8.Jan. fremkom endvidere Christen Pedersen i Hobro og tilbød paa Niels Hansens Vegne Sølv, Penge, Bod og Bedring for Manddrabet.
17. Februar svor Sandemændene fra Jerslev Herred altsaa deres Tov over Niels Hansen paa Viborg Landsting, og 19. Febr. faldt Dommen i Henhold hertil paa Jerslev Herredsting, hvor Herredsfogeden Peder Jensen Kjærulf tog 8 Meddomsmænd til sig (Peder Thomsen Galskyt i Kornumgaard, Lars Dyrskjøt i Aagaard, Niels Madsen i Musted, Niels Nielsen paa Nejst, Lars Moustsen i Hjermeslev,~ Søren Sørensen i Pajhede, Chr. Nielsen i Vrensted og Jesper Christensen i Østergaard), og de dømte Niels Hansen til at straffes paa sin Hals.
Før Domfældelsen skete, gav Skolemesteren til Kende paa Tinget, at han skyldte Niels Baggesen Kjærulf i Kornumgaard 7 Daler i Rest paa en Hest samt Niels Brask i Aalborg Betaling for 1/2 Tønde Byg og 2 Slettemark. Endvidere fremstod, før Dommen blev afsagt, Jens Madsen i Binderup paa sin Husbond Jørgen Gubbes Vegne og spurgte Skolemesteren, om han ikke havde oppebaaret mere af Jørgen Grubbes Tjenere, end hans Regnskab viste, samt om han skyldte den gode Mands Fogeder eller Fuldmægtige mere, end Opskriften viste, i saa Fald skulde han bekende det, nu da den visse Død var ham saa nær. Skolemesteren bekendte da, at han havde et Par Klædesbukser med 3 Lag Snore paa og saa gode som 8 Daler samt en kort Laas liggende hos Christen Pedersen i Hobro, men den Sadel paa den sorte Hest, som var anholdet, var Lars Nielsens i V. Brønderslev - han havde forsøgt at flygte efter Drabet.
Da Skolemesteren var en bemidlet Mand, blev der nedlagt Paastand om, at der forlods af hans Bo skulde udredes Omkostningerne ved hans Domfældelse ved Herredstinget, Sandemandstovet i Viborg og til Skarpretteren for hans Henrettelse; men Jens Madsen I Binderup, der skulde varetage Jørgen Grubbes Interesse i Niels Hansens Boslod, protesterede imod at Skarpretteren fik mere betaling, end han skulde have i Følge den mellem ham og Herredsmændene sluttede Kontrakt, og denne Paastand godkendte Dommeren.
Skolemesteren blev saa halshugget, og Jørgen Grubbe fik den Del af Fællesboet, der tilkom ham, deriblandt 1 Lovbog vurderet til 10 Mark; I Slutningen af April holdtes der Skifte efter ham. Imidlertid havde Christen Sørensen i Krogen stævnet hans Enke for hendes Anpart af Niels Hansens Gæld
til ham for 1 Hørlagen, barket Læder til et Par Sko og 2 Dages Møgagen. Forøvrigt sørgede Enken Maren Thomas datter ikke længe; Henrettelsen fandt Sted sidst i Marts Maaned, og før 25. Juni samme Aar`var hun gift med Niels Mortensen i V. Brønderslev, der I December gjorde Krav paa Tilbagelevering af det Sølvstob, som Maren havde givet Chr. Hansens Hustru i Thorsmark paa Betingelse af, at hun skaffede hendes Mand sin Fred igen.
Hans Eftermand i Skoleholdet blev antagelig Lars Sørensen, Søn af Søren Nielsen i Sterup i Jerslev Sogn, der var Skoleholder i V. Brønderslev 1640, og som sidstnævnte Aar blev gift med Karen Andersdatter, Datter af Anders Ludvigsen i V. Brønderslev, med hvem han ikke var beslægtet nærmere end i 4. Led.
Fra Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
Inger Hansdatter Mørk er født omkring 1575 i Saltum (Saltumgaard) og døde i 1637 i Saltum
(Saltumgaard).
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
9. Inger Hansdatter Mørk (Johanne Vognsdatter Vognsen 4, Vogn Pedersen 3, Peder Jensen 2, Jens Pedersen 1) er født
omkring 1575 i Saltum (Saltumgaard) og døde i 1637 i Saltum (Saltumgaard).
Inger blev gift med Peder Sørensen Selgensen i 1596. Peder er født omkring 1571 i Ajstrup (Vester Holtet) og døde i
1631 i Saltum (Saltumgaard).
Peder Sørensen var søn af herredskriver, senere herredsfoged, i Kær herred, Søren Christensen (Skriver) i V.
Holtet i Ajstrup sogn, og hustru Else Andersdatter Kjærulf. Børnene tog moderens familienavn, Peder Sørensen
er dog almindeligvis kaldt Peder Selgensen, antagelig opkaldt efter en selvejerbondeslægt Selgensen i Slet herred,
Himmerland, til hvilken hans fader vist hørte.
Peder Selgensen Sørensen boede 1604 i Tylstrup, Ajstrup sogn, men han flyttede siden til Vadumtorp, Vadum
sogn, Kær herred.
I 1604, medens han boede i Tylstrup, fik Peder Selgensen Sørensen foræret manuskriptet Arni Magn. Nr. 16 af
sin gode svoger og broder Anders Jensen af Ø. Gerndrup, der var søstersøn til Peder Selgensen Sørensen hustru.
Dette håndskrift fra sidste årtier af 1400erne indeholder Jyske Lov på dansk og latin samt biskop Gunners
Gloser, og det bærer påtegning om, at Jens Poulsen i Lyngby, Ridefoged til Hickebergi Skåne, 1601 har foræret
det til Niels Jensen, som i 1602 gav det til sin kære broder Anders Jensen i Ø. Gerndrup. Denne forærede det
dernæst 17. september 1604 til sin gode broder og svoger Peder Selgensen i Tylstrup til en venlig ihukommelse,
og 19. juli 1613 haver jeg Peder Selgensen i Sønder Saltum efter min søstersøn Niels Matzenns anfordring foræret
min gode ven og broder Niels Jensen, borger i København, denne bog til min venlig ihukommelse, dog med slig forord, at han den ikke skal afhænde fra sig til nogen uden til min hustru eller barn. Underskrift: pr. Selgennsen.
Niels Jensen forærede dog 24. januar 1614 bogen til sin gode ven Mouritz Christensen, byskriver i København,
som imidlertid 5. januar 1619 leverede den tilbage efter Niels Jensens begærings.
Peder Selgensen Sørensen blev i 1606 Herredsfoged i Hvetbo herred, og han virkede som sådan til sin død i
efteråret 1631.
I 1606 overtog han også Saltumgaard, Saltum sogn, Hvetbo herred, og i 1609 fæstede han han Saltum Kirketiende.
Peder Selgensen Sørensen ejede foruden halvpart i Saltumgaard, som han delvis havde arvet efter sin hustrus
broder (og formand i herredsfogedembedet), Vogn Hansen Mørk - Bundgaard i Nr. Saltum), samt femtedelspart i
Fogedgaard i Vadum sogn, og halvgården Kolding i V. Hassing sogn, Kær herred. Endvidere ejede han part i
Bjørum Skov i Vadum sogn.
Peder Selgensen Sørensen førte fra 1606 proces om en gård i Østrup, og han tog del i de langvarige
skifteprocesser, der opstod efter hans svigermoders død i 1605, og som først endte i 1625.
Peder Selgensen Sørensen synes trods ovenstående ejendom at have levet under trykkende økonomiske forhold,
måske fremkaldt af Kejserkrigen 1627-29. Den 3. maj 1631 lovbød han på Kær Herreds Ting sit jordegods i dette
herred. Efter hans død i efteråret 1631 havde hans enke besvær med kreditorerne, bl.a. borgmester Hans Sørensen
i Aalborg, og 1633 Jakob Jakobsen i Nykøbing Mors, der 1629 havde forstrakt dem med 18 tdr. korn.
Saltumgaard (i nyere tid også kaldet Storgaard) i Sdr. Saltum, Saltum sogn, Hvetbo herred, var en selvejergård,
som 1470 antagelig beboedes af Jens Mørk. I 1519 bruges gården af den senere herredsfoged Laurs Mørk. Gården
er i 1543 genkøbt efter Klemensfejden af herredsfoged Hans Laursen Mørk og gik over til hans søn, herredsfoged
Vogn Hansen Mørk. Ved hans død 1606 arvedes gården af hans to søstre Inger og Bodil Mørk, hvoraf
førstnævnte var gift med herredsfoged Peder Selgensen Sørensen Kjærulf. Efter hans død besad hans enke gården
og ejede halvdelen af bondeskylden, der kun var 1 Pd. (=2 tdr.) byg. Efter Inger Hansdatters Mørks død overtog
deres søn Søren Pedersen Kjærulf gården. Gården stod 1562 for en ledingsskat af 2 Grot, og 1601 og 1605 var
herlighedsskylden 2 Skill. Leding, 2 tdr. byg, 1 løb smør, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1 svin og 8 hestes gæsteri samt 1
ko hvert 3. år. Gården stod før 1662 for Hk. 9-5-1-1, men fik 7-5-0-2, der ved matriklen 1664 forhøjedes til 7-7-
0-2. 1688 forhøjedes hartkornet til 12-5-0-2.
Bundgaard i Nr. Saltum, Saltum sogn, Hvetbo herred, var en genkøbt jordegen gård, der 1562 stod for 3 Skill.
Leding, Gården tilhørte familien Mørk fra Saltumgaard. 1562 brugets den af Lars Mørk. Senere ejedes den af
herredsfoged Hans Laursen Mørk, herefter af hans søn Vogn Hansen Mørk og fra ham til hans søster Inger
Mørks ægtefælle Peder Selgensen Kjærulf. 1601 og 1605 brugtes Bundgaard af Svend Pedersen og Christensen
Pedersen,1622 af Niels Lauridsen og Knud Smed. Gården stod før 1662 for Hk. 5-4-2-2, men fik nu 9-0-1-1.
Gården er udstykket 1810 af skudehandler Mogens Brix i Blokhus.
Kolding var et bol under V, Hassing By, der 1562 anføres som Kollings Jord og svarede Leding 2 Skill. Det
brugtes af Laurs Mortensen og var genkøbt efter Klemensfejden. I præsteindberetningen i 1568 anføres det som
en fri bondegård med 1 gadehus, og den ejedes af herredsskriver Søren Christensen i V. Holtet i Ajstrup og efter
ham af hans søn Peder Selgensen (Kjærulf), som 1631 solgte Kolding til Jep Thomsen i Knølgaard. I matriklen
1662 anføres gården med HK. 3-2-2-2, Ledingsskyld 2 Skill, 2 Alb.
Deres børn:
+ 21 M i. Vogn Pedersen Selgensen er født omkring 1606 i Saltum (Saltumgaard) og døde efter 1662 i Brørup.
22 M ii. Peder Selgensen Pedersen Kjærulf blev født omkring 1607 i Saltum (Saltumgaard).
Peder Selgensen Pedersen (Kjærulf) blev omkring 1640 herredsfoged i Tybjerg herred på Sjælland og
boede i Naadby i Skelby sogn, Tybjerg herred, Præstø Amt. Han boede senere i Bjernede sogn,
Alsted herred, Sorø amt og må ikke forveksles med herredsfoged Peder Selgensen i Slet herred
omkring 1620-1638.
23 M iii. Selgen Pedersen Kjærulf blev født omkring 1609 i Saltum (Saltumgaard).
Selgen Pedersen (Kjærulf) syntes i 1646 at opholde sig hos broderen Peder på Sjælland.
+ 24 M iv. Søren Pedersen Kjærulf er født omkring 1610 i Saltum (Saltumgaard) og døde i Apr. 1659.
25 K v. Inger Pedersdatter Kjærulf blev født omkring 1611 i Saltum (Saltumgaard).
Inger Pedersdatter (Kjærulf) var 1640 og 1646 bosat i Nøtten, var vist ikke gift.
26 K vi. Karen Pedersdatter Kjærulf er født omkring 1612 i Saltum (Saltumgaard) og døde før 1648.
Karen blev gift med Niels Hansen Buch før 1636. Niels blev født i 1581 i Tyskland (Slesvig), døde i
1665 i Bistrup, og blev begravet i 1665 i Hjørring (Sankt Katharinæ Kirke).
Niels Hansen Buch var ridefoged til Odden, Eskær og Høgsholt. Parret boede 1636 og 1647 i V.
Kornum i Vester Brønderslev sogn, Børglum herred.
Niels Hansen Buch blev omkring 1648 gift anden gang med Else Andersdatter Horne, datter af Anders
Hjørring og Karen Pedersdatter Mørch.
27 K vii. Maren Pedersdatter Kjærulf er født omkring 1613 i Saltum (Saltumgaard) og døde efter 1633.
Maren blev gift med Christen Sørensen. Christen døde i Sep. 1663 i Aalborg og blev begravet den 18
Okt. 1663 i Aalborg.
Christen Sørensen boede før 1646 i Nøtten i Ferslev sogn, Fleskum herred, hvor han var prokurator.
Efter 1646 flyttede han til Aalborg, hvor han fra 1655 var byfoged. Hans bo var fallit og der nævnes
ingen arvinger.
Han er omtalt i " Himmerlandske herredsfogeder by- og birkefogeder samt -skrivere", ved Ole Færch.
+ 28 M viii. Hans Pedersen Kjærulf er født omkring 1614 i Saltum (Saltumgaard) og døde den 23 Sep. 1694 i
Saltum.
29 K ix. Anne Pedersdatter Kjærulf blev født omkring 1615 i Saltum (Saltumgaard).
Anne blev gift med Jens Madsen i 1646.
Jens Madsen var bosat i Nr. Saltum
BIRT: RIN MH:IF569
DEAT: RIN MH:IF570
Christen Sørensen og Kirsten Laustdatter
Mand Christen Sørensen
Født: Dåb: Død: Begravet:Ægteskab:
Kvinde Kirsten Laustdatter
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
1 M Laust Christensen
Født: 2 Feb. 1840 - Hjørring Furreby 1814 - 1844 O 39 nr. 285. Dåb: 9 Feb. 1840 Død: 8 Feb. 1917 - Hjørring Furreby Begravet:Ægtefælle/partner: Johanne Marie Andersen (1856-1939) Ægtesk: 30 Dec. 1862 - Hjørring Lyngby 1853 - 1891 O 115 nr. 3.
Anders Mortensen og Johanne Laustsdatter
Mand Anders Mortensen
Født: Dåb: Død: Begravet:Ægteskab:
Kvinde Johanne Laustsdatter
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
1 K Maren Andersdatter
Født: 26 Mar. 1833 - Vejle Give 1831 - 1854 O 55 nr. 2. Dåb: 26 Mar. 1833 Død: Begravet:
2 M Mads Christian Andersen
Født: 12 Aug. 1837 - Vejle Give 1831 - 1854 O 16 nr. 14. Dåb: 14 Sep. 1837 Død: Begravet:
3 K Ane Kirstine Andersen
Født: 21 Jan. 1840 - Velle Give 1831 - 1854 O 68 nr. 2. Dåb: 8 Mar. 1840 Død: Begravet:Ægtefælle/partner: Jens Christian Pedersen (1829- ) Ægtesk: 8 Okt. 1858 - Vejle Give 1855 - 1868 O 139 nr. 5.
4 M Jes Andersen
Født: 29 Jun. 1842 - Vejle Give 1831 - 1854 O 25 nr. 8. Dåb: 4 Sep. 1842 Død: Begravet:
5 K Pouline Andersen
Født: 8 Jun. 1845 - Vejle Give 1831 - 1854 O 80 nr. 14. Dåb: 23 Nov. 1845 Død: Begravet:
Laurits Laustsen og Ane Marie Nielsen Skarborg
Mand Laurits Laustsen
Født: 1861 - Af Ølby Dåb: Død: Begravet:Ægteskab: 19 Mar. 1886 - Ringkøbing Hjerm Fousing 1878 - 1891 O 53 nr. 1.
Kvinde Ane Marie Nielsen Skarborg
Født: 20 Okt. 1860 - Ringkøbing Hjerm Fousing 1844 - 1862 O 32 nr. 6. Dåb: 28 Okt. 1860 Død: Begravet:
Far: Ivar Nielsen (1832- ) Mor: Mariane Fonsdatter Maigaard (1831- )
Begivenheder
• Konfirmation: 4 Apr. 1875, Ringkøbing Hjerm Fousing 1863 - 1877 O 42 nr. 1.
Børn
Morten Laustsen
Mand Morten Laustsen
Født: 1796 Dåb: Død: Begravet:
Far: Laust Pedersen (1749- ) Mor: Maren Mortensdatter (1751- )
Begivenheder
• Folketælling: 1801, Ringkjøbing Avlum 14 - 5`familie.
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Poul Laustsen og Maren Sørensdatter
Mand Poul Laustsen
Født: Ca. 1731 Dåb: Død: Begravet:Ægteskab:
Kvinde Maren Sørensdatter
Født: Ca. 1753 Dåb: Død: Begravet:
Børn
1 K Sidsel Poulsdatter
Født: 2 Dec. 1786 - Ålborg Mou Dåb: Død: 29 Apr. 1872 - Ålborg Gunderup Begravet: - 85år.Ægtefælle/partner: Jens Jensen ( kudsk ) (1774-1855) Ægtesk: 5 Jan. 1812 - Ålborg Mou
Notater: Mand - Poul Laustsen
Nordiskeaner.
Notater: Kvinde - Maren Sørensdatter
Nordiskeaner.
Generelle notater: Børn - Sidsel Poulsdatter
Bliver ved Poul Christians dåb kaldt Sitzel. Ved Marians dåb Zidsel.
Nordiske Aner.
Peder Jensen Lavra og Ane Kirstine Pedersdatter
Mand Peder Jensen Lavra
Født: Dåb: Død: Begravet:Ægteskab:
Kvinde Ane Kirstine Pedersdatter
Født: 1809 - Maribo Olstrup Dåb: Død: Begravet:Begivenheder
• Folketælling: 1870, Maribo Tirsted O 25 Brandstrup.
Børn
1 K Dorthea Sophia Pedersen
Født: 8 Sep. 1847 - Maribo Fuglse 1835 - 1851 O 43 nr. 20. Dåb: 18 Okt. 1847 Død: Begravet:Ægtefælle/partner: Christian Borre Hansen (1837- )
Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste
Denne hjemmeside blev lavet 20 Mar. 2025 med Legacy 10.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af chr40@c.dk