Hans Poul Poulsen og Ane Anttoinette Mønnieche
Mand Hans Poul Poulsen
Født: Dåb: Død: Begravet:Ægteskab:
Kvinde Ane Anttoinette Mønnieche
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
1 M Einar Theodor Kristian Poulsen
Født: Dåb: Død: Begravet:Ægtefælle/partner: Karen Marie Petersen (1898- ) Ægtesk: 29 Apr. 1920 - København St. Pauls 1918 - 1937 V. O 59.
Anders Mørk
Mand Anders Mørk
Født: Dåb: Død: Begravet:
Far: Jens Mørk ( -1475) Mor:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Anders Mørk
Vendsysels årbog 1946 side 341 / 342.
Første Slægtled.
Lars (Ovesen?) Mørk i Saltumgaard var 1519 Kronens Delefoged til Aalborghus, da han indværgede Aalborg Slots Gods i Hvetbo Herred og var o.1530 Herredsfoged. 19. Okt. 1526 fik han og >et hans bedste Barn< o; Søn, Lensbrev paa en Eng kaldet Vildmosen fra Gammelaa til Gaaselune Bæk i Kjær Herred mod deraf aarlig at svare 14 Ørtug (14 Tdr.) Byg til Aalborg Slot Lars Mørk døde antagelig før Klemenstejden 1534, thi paa den Tid besad han ikke
Saltumgaard; men Skifte efter ham blev først- efter forudgaaende Proces - foretaget 1541. Sct. Hansdag nævnte Aar var Morten Ibsen, Sognepræst i Tolstrup - Stenum, Niels Henriksen i Lundergaard (i Rakkeby Sogn, var 1546 Herredsfoged i Børglum Herred), Niels Griis i Slette, Christen Nielsen i Borup, Peder Nielsen i Borup (vist i Kollerup Sogn), Anders Ibsen i Hjortdal, Niels Jensen i Hæstrup, Søren Pedersen i Snarderup (Snarup i Rakkeby Sogn), Clemen Pedersen i Stagsted (Skæve S.), Niels Pedersen i Røgelhede (Hellevad Sogn), Anders Jespersen i Brødslev (Ingstrup S.) og Søren Laursen i Trudslev (Ingstrup Sogn), forsamlet paa Ingstrup Kirkegaard paa et Samfrænde møde for efter en Landstingsdom at dele Lars Mørks Børn deres Gods imellem, og Børnene overlod da til disse at fastsætte, hvad Godset kunde taale udover den kongelige Byrde, og da blev de enige om, at Saltumgaard kunde taale 1 Pund (= 2 Tdr.) Byg over kongelig Tynge til Udarvingerne af dem, som boede
i Gaarden. Lars Mørk synes at have haft følgende 2 Sønner:
Anders Mørk, se Andet Slægtled, Linie A.
Hans Mørk, se Andet Slægtled, Linie B.
Anders Mørk
Mand Anders Mørk
Født: Dåb: Død: Ca. 1545 Begravet:
Far: Lars " Hansen " Mørk (Omkr 1480-Omkr 1534) Mor: Karen Pedersdatter Munk ( - )
Ægteskab:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
1 M Lars ( Laurs ) Mørk
Født: Dåb: Død: Begravet:
2 M Christen Mørk
Født: Dåb: Død: Begravet:
3 M Ove Mørk
Også kendt som: Andersen Mørk Født: Dåb: Død: Omkr 1582 Begravet:Ægtefælle/partner: Johanne Olufsdatter ( -1569)Ægtefælle/partner: Mette Mortensdatter Vognsen ( - )
4 M Jens Mørk
Født: Dåb: Død: Begravet:
Notater: Mand - Anders Mørk
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 342 - 243.
BIRT: RIN MH:IF994
DEAT: RIN MH:IF3481
Generelle notater: Børn - Lars ( Laurs ) Mørk
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 342. Vendsysselske præstefamilier side 289. Heksenes tid side 32 Vendsysselske årbøger 1915.
DEAT: RIN MH:IF3482
Generelle notater: Børn - Christen Mørk
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 343.
DEAT: RIN MH:IF3483
Generelle notater: Børn - Ove Mørk
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 343.
Herredsfoged ( 1556-1581 ) i Børglum herred
boede 1557 Vestergård Gunderup, Vrejlev sogn, Hjørring.
DEAT: RIN MH:IF995
Generelle notater: Børn - Jens Mørk
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 340 - 341.
DEAT: RIN MH:IF3484
Christen Mørk
Mand Christen Mørk
Født: Dåb: Død: Begravet:
Far: Anders Mørk ( -Ca. 1545) Mor:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Christen Mørk
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 343.
DEAT: RIN MH:IF3483
Christen Mørk og Mette Marie Petersdatter
Mand Christen Mørk
Født: Dåb: Død: Begravet:Ægteskab:
Kvinde Mette Marie Petersdatter
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
1 K Dorthea Mette Rise Amalie Mørk
Født: 5 Dec. 1849 - Hjøring Serridslev 1839 - 1850 O 56 nr. 12. Dåb: 25 Dec. 1849 Død: Begravet:Ægtefælle/partner: Christian Christensen (1843-1912) Ægtesk: 27 Mar. 1869 - Hjørring Saltum 1862 - 1871 O 138 nr. 6.
Notater: Mand - Christen Mørk
Hans Mørk
Mand Hans Mørk
Født: Omkr 1450 Dåb: Død: Efter 1500 Begravet:
Far: Jens Mørk ( -1475) Mor:
Ægteskab:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
1 M Lars " Hansen " Mørk
Også kendt som: ( Ovesen ? ) Født: Omkr 1480 Dåb: Død: Omkr 1534 Begravet:Ægtefælle/partner: Karen Pedersdatter Munk ( - )
Notater: Mand - Hans Mørk
Ove Mørk ejede Fra omk. 1475 Saltumgaard.
årbog 1946 side 341 / 342.
Første Slægtled.
Lars (Ovesen?) Mørk i Saltumgaard var 1519 Kronens Delefoged til Aalborghus, da han indværgede Aalborg Slots Gods i Hvetbo Herred og var o.1530 Herredsfoged. 19. Okt. 1526 fik han og >et hans bedste Barn< o; Søn, Lensbrev paa en Eng kaldet Vildmosen fra Gammelaa til Gaaselune Bæk i Kjær Herred mod deraf aarlig at svare 14 Ørtug (14 Tdr.) Byg til Aalborg Slot Lars Mørk døde antagelig før Klemenstejden 1534, thi paa den Tid besad han ikke
Saltumgaard; men Skifte efter ham blev først- efter forudgaaende Proces - foretaget 1541. Sct. Hansdag nævnte Aar var Morten Ibsen, Sognepræst i Tolstrup - Stenum, Niels Henriksen i Lundergaard (i Rakkeby Sogn, var 1546 Herredsfoged i Børglum Herred), Niels Griis i Slette, Christen Nielsen i Borup, Peder Nielsen i Borup (vist i Kollerup Sogn), Anders Ibsen i Hjortdal, Niels Jensen i Hæstrup, Søren Pedersen i Snarderup (Snarup i Rakkeby Sogn), Clemen Pedersen i Stagsted (Skæve S.), Niels Pedersen i Røgelhede (Hellevad Sogn), Anders Jespersen i Brødslev (Ingstrup S.) og Søren Laursen i Trudslev (Ingstrup Sogn), forsamlet paa Ingstrup Kirkegaard paa et Samfrænde møde for efter en Landstingsdom at dele Lars Mørks Børn deres Gods imellem, og Børnene overlod da til disse at fastsætte, hvad Godset kunde taale udover den kongelige Byrde, og da blev de enige om, at Saltumgaard kunde taale 1 Pund (= 2 Tdr.) Byg over kongelig Tynge til Udarvingerne af dem, som boede
i Gaarden. Lars Mørk synes at have haft følgende 2 Sønner:
Anders Mørk, se Andet Slægtled, Linie A.
Hans Mørk, se Andet Slægtled, Linie B.
Linie B.
Andet Slægtled.
Hans Laursen Mørk, Søn af Lars Mørk i Saltumgaard, (se I. Slægtled), besad denne Gaard efter Faderen og var ligeledes Fæster af Vildmoseengen indtil 1569, da Peder Munk til Estvadgaard og Hammelmose m. v. fik den i Fæste. Han havde antagelig Saltumgaard paa Klemensfejdens Tid, og den blev
1534 forbrudt til Kronen, men Lørdag efter Fastelavns Søndag 1543 fik Hans Mørk et kongeligt Brev, dateret Aalborg, i hvilket det hedder, at eftersom Hans Mørk i Sønder Saltum har været udi Kongens Minde for den Gaard i S. Saltum, har Kongen bevilget, at han og hans Arvinger maa nyde, bruge og beholdeden med al dens Tilliggende imod, at han og hans Arvinger aarlig svarer Kongen og Kronen Saadan Landgilde, Tynge og Afgift, som før nu sidst forleden Fejde begyndtes, og naturligvis skulde han og hans Arvinger være Kongen og hans Arvinger og efterfølgende Konger hulde og tro. I hans Tid stod Saltumgaard for en Afgift til Kronen, der jo ejede Herligheden af Gaarden, for,2 Skill. grot Leding, 2 Tdr. Byg, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, 1 Svin og 8 Hestes Gæsteri, men da han blev Herredsfoged, blev han fritaget for denne Afgift og ligeledes af en Gaard i Nørre Saltum, antagelig Bundgaard, som hans Brodersøn Lars Mørk beboede -1562, og som Hans Mørk vel har ejet. 1545 blev han tillige med sin Broder Anders Mørk i Vestrupgaard samt Søren Nielsen i Vestrup indstævnet for Kongens Retterting af Sognemændene i Hjermeslev og Alstrup, der mente, at de indstævnte havde >fordelt< den til Tynge med Urette. Det vides ikke, om han paa dette Tidspunkt var Herredsfoged.
en Søren Kalsen var Tingfoged 1535, '96 men Hans Mørk beklædte Embedet 1552 og indtil sin Død.
Paa Børglum Herreds Ting 9. April 1583 skødede og afhændede Hans Mørk og hans Hustru Johanne Vognsdatter >med Kniv og Muld< til hendes Broder, ærl. og velb. Jesper Vognsen til Hæstrupgaard, den Arvelod, som Johanne kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader Vogn Pedersen, og alt
hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes Endvidere ogsaa det Jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder Inger Jespersdatter nemlig Volnæs Gaardsted, 3 1/2 Gaard i Understed Sogn og den halve Kvissel Skov Hvad Salget af Hæstrupgaard angaar, var det maaske tvunget, da en adelig Kvinde, der ægtede en ufri Mand, ikke kunde besidde frit jordegods uden Slægtens Samtykke, og Forholdet mellem Inger og hendes Broder Jesper Vognsen synes paa hin Tid ikke at have været det bedste, thi Jesper førte da Proces mod Hans Mørk. Anledningen var, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Vraa Sogn, og den havde han i Brug i lang Tid; men kort før Paaske 1583 brændte Gaardens Raalingshus (= Stuehus ), og saa >fraveg< Hans Mørk Gaarden, hvorover Jesper Vognsen følte sig brøstholden. Da Hans Mørk henskød sig til sit Værneting, Hvetbo Herred, kendes Sagens nærmere Omstændigheder ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret.1)
Hans Mørk døde vist i høj Alder ca. 1593, og der opstod da Trætte mellem hans Arvinger, 6 Børn af første Ægteskab og 3 af andet, om Delingen af Boet, idet Børnene af første Ægteskab stillede større Krav, end Hans Mørks Enke og Børnene af andet Ægteskab vilde efterkomme.
Sagen blev forelagt Kongen, der 8. Nov. 1594 sendte Missive til Ove Lunge, Lensmand paa Aalborghus, om, at da der var Trætte mellem Hans Mørks Arvinger om Arv og Skifte i Bondegods og om det Løsøre og rørlige Gods, som var tilfaldet dem alle efter Hans Mørk, skulde Ove Lunge paa Tinge lade opkræve Samfrænder eller nogle uvildige Dannemænd og paa Kongens Vegne alvorligt foreholde disse, at de med det første skulde indstævne alle Arvingerne for sig og siden forlige dem i Mindelighed eller dømme dem imellem om alle de Tvistigheder, der findes eller herefter kunde opstaa mellem dem om nævnte
Arveskifte, og derefter skulde de give deres Afgørelse beskrevet Hvorledes Afgørelsen faldt, kendes ikke, men mange Aar efter blussede Striden op paany; se senere under Vogn Hansen Mørk.
Hans Mørk var gift 2 Gange, først med Bodil Laursdatter, født 15. _, død o. 1565, og anden Gang med Johanne Vognsdatter, født15..,død i Vadum o'. 1605, Datter af ærl. og velb. Vogn Pedersen Vognsen til Hæstrupgaard og Inger Jespersdatter Vognsen af Hørbylund. Børnenes Rækkefølge er uvis.
BIRT: RIN MH:IF1201
DEAT: RIN MH:IF1202
Generelle notater: Børn - Lars " Hansen " Mørk
Saltumgård, herredsfoged omk.1530.
Se Vensysselske Årbøger 1943 side 38. 19/10/1526 fik livsbrev sammen med hans bedste søn ( den ældste ) på kronens eng, kaldet Vildmosen. 1946 side 341.
Vendsyselsk årbog 1946 side 350 / 351.
Lars Hansen Mørk, er antagelig den Lars Mørk, der 1575 boede i en Kronens Gaard i Sdr. Saltum og da for 1 Pund (= 2 Tdr.) Byg fæstede en Eng i Vildmosen mellem Hammelmose søndre Hestehave og Stavad Enge af Peder Munk til Hammelmose. Om Engen opstod der senere Strid mellem Lensmanden paa Børglum Kloster, Godslev Budde, der gjorde Krav paa den som Krongods, og Admiral Peder Munk, som 1574 havde købt Vildmosen af Kongen, og Lensmanden paa Aalborghus, Mandrup Parsberg, fik 12. Feb. 1602 Ordre af Kongen til at afkræve Vogn Hansen Mørk i Saltum de Kongebreve, Stokkenævn, Domme og andre Breve, som han maatte have i sit Værge, og hvoraf der kunde faas nogen Viden om et Stykke Eng og Ejendom kaldetVildmosen. Mandrup Parsberg skulde levere Aktstykkerne til Godslev Budde. Der gik saa Dom i Sagen ved Kongens Retterting, og Engen blev tildømt Kronen Blandt de Hans Fader Hans Mørk og Farfader Lars Mørk havde som foran omtalt haft Eng i Vildmosen i Fæste, men det var ikke Tingsvidner, der fremlagdes 1 Retten l denne Sag, og 1 hvilke Vidnerne udtalte, at de 1601 mindedes i 16 til 40 Aar, var ogsaa en Udtalelse af Lars Mørks Datter Margrete 1 Sdr Saltum, som vidnede, at hendes Fader Lars Mørk havde sagt hende, at Engen var hans rette Gaardseng og tilhørte Børglum Kloster 1594 havde Lars Mørk udstedt Brev til Admiral Peder Munk til Hammelmose, 1 hvilket han bekendte at have forbrudt sit Fæste til ovennævnte Eng ved at bortleje den, som siden Midten af 1500erne havde ligget til Gaarden 1 Sdr Saltum. Da Lars Mørk - saafremt han er identisk med den ovenfor omhandlede Lars Hansen Mørk '96 allerede 1584 var flyttet til den store Gaard Musted i Jerslev Sogn, var det naturligt nok, at han selv var ophørt med at bruge Engen. Han deltog 1584 Arvehyldingen. L594 boede han i den ligeledes store Gaard Hellumlund i Hellum Sogn og deltog i Striden om Arven efter Faderen Hans Mørk i Saltumgaard. Han var vist død inden 1601 og var gift med Inger Andersdatter, der døde i Musted.
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 75.
Mørk i Saltumgaard er Herredsfoged o. 1530 og døde antagelig ca. 1534, men Skifte efter ham blev først - efter forudgaaende Proces '96 afholdt af Samfrænder 1541 19. Oktober 1526 fik han og >et hans bedste Barn ( ældste Søn) Livsbrev af Kronen paa en Eng, kaldet Vildmosen, i Kjær Herred mod aarlig Afgift 14 Ørter Byg til Aalborg Slot. Engen strakte sig fra Gammelaa til Gaaselune Bæk Han var Ejer af Saltumgaard.
Af hans Børn kendes med Sikkerhed kun Hans Mørk,men ogsaa Anders Mørk i Vestrupgaard (1545) var vist en Søn.
og 1943 side 39. 1575 Lars Mørks brev til Peder Munks foged, Hans Friis, at han for et pund byg årligt har fæstet af ham en eng i østen op til Hestehaven. Retssag om engen, tingssag 1541 - 1575 - 1580 - 1597 - 1601- 1601 - 1602 - 15/04/1602 faldt dommen retten tildelte kronen engen. 1944 side 39 - 40 - 41.16/01/1574 købt eng af Frederik II kaldet Vildmosen. 21/06/1582 Skødede og gav kongen ( vist som foræring for tro tjeneste ) Ejersted eng i Thise sogn i Hammelmose mark.
I skiftet efter Lars Mørk 1541 deltog Niels Pallesen Griis ( Hvetbo herred tgb. 1 maj 1647 og 4 okt. 1662 )
Se Saltumgård.
Se Slettegaard i Vester Hanherred af C. klitgaard.
http://www.polyjo.dk
Laurs Ovesen? Mørk
Ref:Kilder: CK10-sHo-
Erhverv:Delefoged til Ålborghus, herredsfoged
Født:omkring 1470
Boede:1519 Saltumgård, Saltum sogn, Hjørring amt
Død:før 1542
I familie med ukendt NN
Børn:Anders Laursen Mørk (1500 - ) Hans Laursen Mørk (1510 - 1593)
Notater
Lars (Ovesen?) Mørk i Saltumgaard var 1519 Kronens delefoged til Aalborghus, da han indværgede Aalborg Slots gods i Hvetbo Herred og var o. 1530 herredsfoged. 19. oktober 1526 fik han og "et hans bedste barn", dvs søn, lensbrev på en eng kaldet Vildmosen fra Gammelaa til Gaaselune Bæk i Kjær Herred mod deraf aarlig at svare 14 Ørtug (14 tdr.) byg til Aalborg Slot. Lars Mørk døde antagelig før Klemensfejden 1534, thi på den tid besad han ikke Saltumgaard; men skifte efter ham blev først - efter forudgaaende proces - foretaget 1541. Sct.Hansdag nævnte år var Morten Ibsen, sognepræst i Tolstrup-Stenum, Niels Henriksen i Lundergaard (i Rakkeby sogn, var 1546 herredsfoged i Børglum Herred), Niels Griis i Slette, Christen Nielsen i Borup, Peder Nielsen i Borup (vist i Kollerup sogn), Anders Ibsen i Hjortdal, Niels Jensen i Hæstrup, Søren Pedersen i Snarderup (Snarup i Rakkeby sogn), Clemen Pedersen i Stagsted (Skæve sogn), Niels Pedersen i Røgelhede (Hellevad sogn), Anders Jespersen i Brødslev(Ingstrup sogn) og Søren Laursen i Trudslev (Ingstrup sogn), forsamlet på Ingstrup Kirkegaard på et samfrændemøde for efter en landstingsdom at dele Lars Mørks børn deres gods imellem, og børnene overlod da til disse at fastsætte, hvad godset kunde tåle udover den kongelige byrde, og da blev de enige om, at Saltumgaard kunde taale 1 pund (= 2 tdr.) byg over kongelig tynge til udarvingerne af dem, som boede i gaarden. (CK10)
I slutningen af middelalderen var der flere fremtrædende selvejer-bondeætter i Vendsyssel, og enkelte af dem betegnes af Peder Dyrskjøt som værende "af adel"; men dette udtryk skal ikke tages bogstaveligt i nutidens forstand, idet Dyrskjøt regner efterkommere af en ufri mand og en adelig kvinde som værende af adel.
Den betydeligste selvejer-bondeæt her var slægten Kjærulf, der oprindelig havde hjemme i den sydlige del af Vendsyssel - i Kjær Herred - og derfra efterhånden bredte sig over "den ganske verden"; men foruden denne æt var der en eller vistnok flere slægter, der førte navnet Mørk. Således én fra "Knolde" i Skallerup sogn, der angives at være af adelig stamme, og for så vidt også var det, som slægtens først kendte mand Peder Mørk i Knolde omved år 1500 vel er identisk med den Peder Terkelsen, som boede i Knolde 1501, og som var gift med velbyrdige Anne Kallisdatter, datter af velbyrdige Kalli Palnesen, der var border til væbneren velb. Niels Palnesen i Knolde, som var ugift 1478, død o. 1485, og til velb. Mogens Palnesen i Knolde, der var ugift 1480 og døde før 1501.
En anden slægt Mørk har navnlig haft hjemstavn i Bjørum i Sulsted sogn, og en tredje, i Saltum sogn.
Det har ikke været muligt at føre disse Mørk slægter ned til en fælles rod; men for øvrigt var Mørk jo også et over hele landet udbredt tilnavn, og de vendsysselske Mørk'er hører næppe til én stamme.At de imidlertid har været fremragende bønder, ses bla. af, at der er mange præster mellem dem.
1470 var Jens Mørk i Saltum sammen med Hr. Peder Andersen, præst i Hjortdal, og selvejerne Esge Bonde (vist Ilfarsen) i Borup (Kollerup sogn), Anders Bonde i Kornumgaard (herredsfoged i Jerslev Herred 1446 og 1459, af slægten Eg), og Ilfar Esgesen i Brøndum (i Kollerup sogn) udstedere af sognevidne af Hjortdal Kirkegård, som Anders Griis i Slette havde forlangt angående korn på marken.
1471 var han vidne ved Hvetbo Herreds ting; men ellers vides der intet om ham og beklageligvis intet om hans slægtskabsforhold til de øvrige Mørk'er fra Saltum, men at han var selvejer, det fremgår af, at det var lutter selvejere, bortset fra præsten, som var udsteder af tingsvidnet 1470.
Han har antagelig haft en broder Ove Mørk i Saltum i årene henimod 1500, men jeg har intet fundet om ham. Denne synes at have været fader til Lars (Ovesen?) Mørk i Saltumgård. (CK10-)
Saltumgård (også i nyere tid kaldet Storgaard) i Sdr. Saltum (Saltum sogn, Hvetbo Herred) var en gammel selvejergaard, der fra slutningen af 1400-tallet tilhørte medlemmer af familierne Mørk (fra Saltum) og Kjærulf, af hvilke flere (Laurs Mørk (død senest 1534), Vogn Hansen Mørk (død 1606), Peder Selgensen (Sørensen) Kjærulf (død 1631, gift med Inger Mørk)) var herredsfogeder; o. 1695 solgtes en halvdel af Saltumgård til Valentin Valentinsen de Fulda. Ved midten af 1700-tallet ejedes gården af skudehandler i Blokhus Jens Svendsen Bondrup, der forsynede gården med noget bøndergods, hvorved Saltumgård blev en hovedgård med ufrit hovedgårdshartkorn, og 1752 skødede gård og fæstegods til sønnen, skudehandler i Løkken Søren Jensen Bondrup, der 1756 selv tog ophold her og døde sammesteds 1765. På auktionen efter ham erhvervedes Saltumgaard (13 1/4 tdr. hartk.) med 28 1/2 tdr hartkorn fæstegods og nogle huse for 4005 rdl. af godsejer Jens Andersen Gleerup til Lundergaard (død 1786), som 1775 fallerede, hvorved Saltumgaard med 68 tdr. harthk. fæstegods blev udlagt til de "publique stiftelsers inspecteurer i Aalborg", der 1782 skødede den til kancelliraad Jesper Chr. Østergaard til Lundergaard (død 1790). Dennes enke Johanne Brøndlund skødede 1794 Saltumgaard med o. 50 trd. hartk. fæstegods til senere landvæsenskommissær Ove Nikolaj Møller (død 1801), som straks solgte gaarden uden fæstegods til Christen Nielsen Møller, der efter bevilling af 1803 frasolgte nogle parceller. Efter hans død 1819 solgtes Saltumgaard (9 1/2 tdr. hartk.) til sognepræst Andreas Agerbech Koefoed i Ingstrup (død 1841). Hans enke Karen Johanne Kruuse udstykkede gaarden i h.t. bevilling af 1842. Hovedparcellen (2 1/2 tdr hartk.) solgtes 1847 til svigersønnen Julius Martinus Nors. (TrHj-).
?????? https://www.myheritage.dk/research/collection-10109/wikitree?action=showRecord&itemId=44875174&indId=individual-136207671-2000293&s=136207671&rfr=mbs
Fra Geni.
Lars Ovesen Mørk, i Saltumgård
Køn:Mand
Fødsel:Cirka 1480
Saltumgård, Saltum, Hvetbo, Hjørring, Danmark
Beskæftigelse:Kronens delefoged til Ålborghus og Herredsfoged Hvetbo.G odsejer, Saltumgård
Ægteskab:Ægtefælle: Karen Pedersdatter Munk
1525
Saltumgård, Saltum, Jammerbugt Municipality, North Denmark Region, Denmark
Død:Cirka 1533
Saltumgård, Saltum, Hvetbo, Hjørring, Danmark
Gravlagt:Cirka 1534
Saltum, Saltum, Hvetbo, Hjørring, Danmark
Far:Ove Mørk
Mor:NN Ukendt
Hustru:Karen Pedersdatter Munk
Børn:Anders Lauersen Mørk
Hans Laursen Laursen Mørk
BIRT: RIN MH:IF522
DEAT: RIN MH:IF523
Jens Mørk
Mand Jens Mørk
Født: Dåb: Død: 1475 Begravet:Ægteskab:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
1 M Hans Mørk
Født: Omkr 1450 Dåb: Død: Efter 1500 Begravet:
2 M Anders Mørk
Født: Dåb: Død: Begravet:
Notater: Mand - Jens Mørk
Vendsysselske årbøger 1949 side 75.
Se Saltumgård
og 1946 side 340.
var Jens Mørk i Saltum sammen med Hr. Peder Andersen, Præst i Hjortdal, og Selvejerne Esge Bonde (vist Ilfarsen) i Borup (i Kollerup Sogn), Anders Bonde i Kornumgaard (Herredsfoged i Jerslev Herred 1446 og 1459, af Slægten Eg), og Ilfar Esgesen i Brøndum (i Kollerup Sogn) Udstedere af Sognevidne af Hjortdal Kirkegaard, som Anders Griis i Slette havde forlangt angaaende Korn paa Marken 1471 var han Vidne ved Hvetbo Herreds Ting; men ellers vides der intet om ham og beklageligvis intet om hans Slægtsskabsforhold til de øvrige Mørk'er fra Saltum, men at han var Selvejer, det fremgaar af, at det var lutter Selvejere, bortset fra Præsten, som var Udsteder af Tingsvidnet 1470. Han har antagelig haft en Broder Ove Mørk i
Saltum i Aarenef henimod 1500, men jeg har intet fundet om ham. Denne synes at have været Fader til Lars (Ovesen ?) Mørk i Saltumgaard.
årbog 1946 side 341 / 342.
Første Slægtled.
Lars (Ovesen?) Mørk i Saltumgaard var 1519 Kronens Delefoged til Aalborghus, da han indværgede Aalborg Slots Gods i Hvetbo Herred og var o.1530 Herredsfoged. 19. Okt. 1526 fik han og >et hans bedste Barn< o; Søn, Lensbrev paa en Eng kaldet Vildmosen fra Gammelaa til Gaaselune Bæk i Kjær Herred mod deraf aarlig at svare 14 Ørtug (14 Tdr.) Byg til Aalborg Slot Lars Mørk døde antagelig før Klemenstejden 1534, thi paa den Tid besad han ikke
Saltumgaard; men Skifte efter ham blev først- efter forudgaaende Proces - foretaget 1541. Sct. Hansdag nævnte Aar var Morten Ibsen, Sognepræst i Tolstrup - Stenum, Niels Henriksen i Lundergaard (i Rakkeby Sogn, var 1546 Herredsfoged i Børglum Herred), Niels Griis i Slette, Christen Nielsen i Borup, Peder Nielsen i Borup (vist i Kollerup Sogn), Anders Ibsen i Hjortdal, Niels Jensen i Hæstrup, Søren Pedersen i Snarderup (Snarup i Rakkeby Sogn), Clemen Pedersen i Stagsted (Skæve S.), Niels Pedersen i Røgelhede (Hellevad Sogn), Anders Jespersen i Brødslev (Ingstrup S.) og Søren Laursen i Trudslev (Ingstrup Sogn), forsamlet paa Ingstrup Kirkegaard paa et Samfrænde møde for efter en Landstingsdom at dele Lars Mørks Børn deres Gods imellem, og Børnene overlod da til disse at fastsætte, hvad Godset kunde taale udover den kongelige Byrde, og da blev de enige om, at Saltumgaard kunde taale 1 Pund (= 2 Tdr.) Byg over kongelig Tynge til Udarvingerne af dem, som boede
i Gaarden. Lars Mørk synes at have haft følgende 2 Sønner:
Anders Mørk, se Andet Slægtled, Linie A.
Hans Mørk, se Andet Slægtled, Linie B.
Generelle notater: Børn - Hans Mørk
Ove Mørk ejede Fra omk. 1475 Saltumgaard.
årbog 1946 side 341 / 342.
Første Slægtled.
Lars (Ovesen?) Mørk i Saltumgaard var 1519 Kronens Delefoged til Aalborghus, da han indværgede Aalborg Slots Gods i Hvetbo Herred og var o.1530 Herredsfoged. 19. Okt. 1526 fik han og >et hans bedste Barn< o; Søn, Lensbrev paa en Eng kaldet Vildmosen fra Gammelaa til Gaaselune Bæk i Kjær Herred mod deraf aarlig at svare 14 Ørtug (14 Tdr.) Byg til Aalborg Slot Lars Mørk døde antagelig før Klemenstejden 1534, thi paa den Tid besad han ikke
Saltumgaard; men Skifte efter ham blev først- efter forudgaaende Proces - foretaget 1541. Sct. Hansdag nævnte Aar var Morten Ibsen, Sognepræst i Tolstrup - Stenum, Niels Henriksen i Lundergaard (i Rakkeby Sogn, var 1546 Herredsfoged i Børglum Herred), Niels Griis i Slette, Christen Nielsen i Borup, Peder Nielsen i Borup (vist i Kollerup Sogn), Anders Ibsen i Hjortdal, Niels Jensen i Hæstrup, Søren Pedersen i Snarderup (Snarup i Rakkeby Sogn), Clemen Pedersen i Stagsted (Skæve S.), Niels Pedersen i Røgelhede (Hellevad Sogn), Anders Jespersen i Brødslev (Ingstrup S.) og Søren Laursen i Trudslev (Ingstrup Sogn), forsamlet paa Ingstrup Kirkegaard paa et Samfrænde møde for efter en Landstingsdom at dele Lars Mørks Børn deres Gods imellem, og Børnene overlod da til disse at fastsætte, hvad Godset kunde taale udover den kongelige Byrde, og da blev de enige om, at Saltumgaard kunde taale 1 Pund (= 2 Tdr.) Byg over kongelig Tynge til Udarvingerne af dem, som boede
i Gaarden. Lars Mørk synes at have haft følgende 2 Sønner:
Anders Mørk, se Andet Slægtled, Linie A.
Hans Mørk, se Andet Slægtled, Linie B.
Linie B.
Andet Slægtled.
Hans Laursen Mørk, Søn af Lars Mørk i Saltumgaard, (se I. Slægtled), besad denne Gaard efter Faderen og var ligeledes Fæster af Vildmoseengen indtil 1569, da Peder Munk til Estvadgaard og Hammelmose m. v. fik den i Fæste. Han havde antagelig Saltumgaard paa Klemensfejdens Tid, og den blev
1534 forbrudt til Kronen, men Lørdag efter Fastelavns Søndag 1543 fik Hans Mørk et kongeligt Brev, dateret Aalborg, i hvilket det hedder, at eftersom Hans Mørk i Sønder Saltum har været udi Kongens Minde for den Gaard i S. Saltum, har Kongen bevilget, at han og hans Arvinger maa nyde, bruge og beholdeden med al dens Tilliggende imod, at han og hans Arvinger aarlig svarer Kongen og Kronen Saadan Landgilde, Tynge og Afgift, som før nu sidst forleden Fejde begyndtes, og naturligvis skulde han og hans Arvinger være Kongen og hans Arvinger og efterfølgende Konger hulde og tro. I hans Tid stod Saltumgaard for en Afgift til Kronen, der jo ejede Herligheden af Gaarden, for,2 Skill. grot Leding, 2 Tdr. Byg, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, 1 Svin og 8 Hestes Gæsteri, men da han blev Herredsfoged, blev han fritaget for denne Afgift og ligeledes af en Gaard i Nørre Saltum, antagelig Bundgaard, som hans Brodersøn Lars Mørk beboede -1562, og som Hans Mørk vel har ejet. 1545 blev han tillige med sin Broder Anders Mørk i Vestrupgaard samt Søren Nielsen i Vestrup indstævnet for Kongens Retterting af Sognemændene i Hjermeslev og Alstrup, der mente, at de indstævnte havde >fordelt< den til Tynge med Urette. Det vides ikke, om han paa dette Tidspunkt var Herredsfoged.
en Søren Kalsen var Tingfoged 1535, '96 men Hans Mørk beklædte Embedet 1552 og indtil sin Død.
Paa Børglum Herreds Ting 9. April 1583 skødede og afhændede Hans Mørk og hans Hustru Johanne Vognsdatter >med Kniv og Muld< til hendes Broder, ærl. og velb. Jesper Vognsen til Hæstrupgaard, den Arvelod, som Johanne kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader Vogn Pedersen, og alt
hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes Endvidere ogsaa det Jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder Inger Jespersdatter nemlig Volnæs Gaardsted, 3 1/2 Gaard i Understed Sogn og den halve Kvissel Skov Hvad Salget af Hæstrupgaard angaar, var det maaske tvunget, da en adelig Kvinde, der ægtede en ufri Mand, ikke kunde besidde frit jordegods uden Slægtens Samtykke, og Forholdet mellem Inger og hendes Broder Jesper Vognsen synes paa hin Tid ikke at have været det bedste, thi Jesper førte da Proces mod Hans Mørk. Anledningen var, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Vraa Sogn, og den havde han i Brug i lang Tid; men kort før Paaske 1583 brændte Gaardens Raalingshus (= Stuehus ), og saa >fraveg< Hans Mørk Gaarden, hvorover Jesper Vognsen følte sig brøstholden. Da Hans Mørk henskød sig til sit Værneting, Hvetbo Herred, kendes Sagens nærmere Omstændigheder ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret.1)
Hans Mørk døde vist i høj Alder ca. 1593, og der opstod da Trætte mellem hans Arvinger, 6 Børn af første Ægteskab og 3 af andet, om Delingen af Boet, idet Børnene af første Ægteskab stillede større Krav, end Hans Mørks Enke og Børnene af andet Ægteskab vilde efterkomme.
Sagen blev forelagt Kongen, der 8. Nov. 1594 sendte Missive til Ove Lunge, Lensmand paa Aalborghus, om, at da der var Trætte mellem Hans Mørks Arvinger om Arv og Skifte i Bondegods og om det Løsøre og rørlige Gods, som var tilfaldet dem alle efter Hans Mørk, skulde Ove Lunge paa Tinge lade opkræve Samfrænder eller nogle uvildige Dannemænd og paa Kongens Vegne alvorligt foreholde disse, at de med det første skulde indstævne alle Arvingerne for sig og siden forlige dem i Mindelighed eller dømme dem imellem om alle de Tvistigheder, der findes eller herefter kunde opstaa mellem dem om nævnte
Arveskifte, og derefter skulde de give deres Afgørelse beskrevet Hvorledes Afgørelsen faldt, kendes ikke, men mange Aar efter blussede Striden op paany; se senere under Vogn Hansen Mørk.
Hans Mørk var gift 2 Gange, først med Bodil Laursdatter, født 15. _, død o. 1565, og anden Gang med Johanne Vognsdatter, født15..,død i Vadum o'. 1605, Datter af ærl. og velb. Vogn Pedersen Vognsen til Hæstrupgaard og Inger Jespersdatter Vognsen af Hørbylund. Børnenes Rækkefølge er uvis.
BIRT: RIN MH:IF1201
DEAT: RIN MH:IF1202
Generelle notater: Børn - Anders Mørk
Vendsysels årbog 1946 side 341 / 342.
Første Slægtled.
Lars (Ovesen?) Mørk i Saltumgaard var 1519 Kronens Delefoged til Aalborghus, da han indværgede Aalborg Slots Gods i Hvetbo Herred og var o.1530 Herredsfoged. 19. Okt. 1526 fik han og >et hans bedste Barn< o; Søn, Lensbrev paa en Eng kaldet Vildmosen fra Gammelaa til Gaaselune Bæk i Kjær Herred mod deraf aarlig at svare 14 Ørtug (14 Tdr.) Byg til Aalborg Slot Lars Mørk døde antagelig før Klemenstejden 1534, thi paa den Tid besad han ikke
Saltumgaard; men Skifte efter ham blev først- efter forudgaaende Proces - foretaget 1541. Sct. Hansdag nævnte Aar var Morten Ibsen, Sognepræst i Tolstrup - Stenum, Niels Henriksen i Lundergaard (i Rakkeby Sogn, var 1546 Herredsfoged i Børglum Herred), Niels Griis i Slette, Christen Nielsen i Borup, Peder Nielsen i Borup (vist i Kollerup Sogn), Anders Ibsen i Hjortdal, Niels Jensen i Hæstrup, Søren Pedersen i Snarderup (Snarup i Rakkeby Sogn), Clemen Pedersen i Stagsted (Skæve S.), Niels Pedersen i Røgelhede (Hellevad Sogn), Anders Jespersen i Brødslev (Ingstrup S.) og Søren Laursen i Trudslev (Ingstrup Sogn), forsamlet paa Ingstrup Kirkegaard paa et Samfrænde møde for efter en Landstingsdom at dele Lars Mørks Børn deres Gods imellem, og Børnene overlod da til disse at fastsætte, hvad Godset kunde taale udover den kongelige Byrde, og da blev de enige om, at Saltumgaard kunde taale 1 Pund (= 2 Tdr.) Byg over kongelig Tynge til Udarvingerne af dem, som boede
i Gaarden. Lars Mørk synes at have haft følgende 2 Sønner:
Anders Mørk, se Andet Slægtled, Linie A.
Hans Mørk, se Andet Slægtled, Linie B.
Jens Mørk
Mand Jens Mørk
Født: Dåb: Død: Begravet:Ægteskab:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
1 K Maren Jensdatter Mørk
Født: Dåb: Død: Begravet:Ægtefælle/partner: Mikkel Nielsen Kjærulf (Omkr 1600-Før 1665)Ægtefælle/partner: Anders Andersen (Ca. 1618- )
Generelle notater: Børn - Maren Jensdatter Mørk
Jens Mørk
Mand Jens Mørk
Født: Dåb: Død: Begravet:
Far: Anders Mørk ( -Ca. 1545) Mor:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Jens Mørk
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 340 - 341.
DEAT: RIN MH:IF3484
Lars " Hansen " Mørk og Karen Pedersdatter Munk
Mand Lars " Hansen " Mørk
Også kendt som: ( Ovesen ? ) Født: Omkr 1480 Dåb: Død: Omkr 1534 Begravet:
Far: Hans Mørk (Omkr 1450-Efter 1500) Mor:
Ægteskab:
Kvinde Karen Pedersdatter Munk
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
1 M Anders Mørk
Født: Dåb: Død: Ca. 1545 Begravet:
2 M Hans Laursen Mørk
Født: Omkr 1510 Dåb: Død: 1593 Begravet:Ægtefælle/partner: Bodil Laursdatter ( -1565)Ægtefælle/partner: Johanne Vognsdatter ( -1605)
Notater: Mand - Lars " Hansen " Mørk
Saltumgård, herredsfoged omk.1530.
Se Vensysselske Årbøger 1943 side 38. 19/10/1526 fik livsbrev sammen med hans bedste søn ( den ældste ) på kronens eng, kaldet Vildmosen. 1946 side 341.
Vendsyselsk årbog 1946 side 350 / 351.
Lars Hansen Mørk, er antagelig den Lars Mørk, der 1575 boede i en Kronens Gaard i Sdr. Saltum og da for 1 Pund (= 2 Tdr.) Byg fæstede en Eng i Vildmosen mellem Hammelmose søndre Hestehave og Stavad Enge af Peder Munk til Hammelmose. Om Engen opstod der senere Strid mellem Lensmanden paa Børglum Kloster, Godslev Budde, der gjorde Krav paa den som Krongods, og Admiral Peder Munk, som 1574 havde købt Vildmosen af Kongen, og Lensmanden paa Aalborghus, Mandrup Parsberg, fik 12. Feb. 1602 Ordre af Kongen til at afkræve Vogn Hansen Mørk i Saltum de Kongebreve, Stokkenævn, Domme og andre Breve, som han maatte have i sit Værge, og hvoraf der kunde faas nogen Viden om et Stykke Eng og Ejendom kaldetVildmosen. Mandrup Parsberg skulde levere Aktstykkerne til Godslev Budde. Der gik saa Dom i Sagen ved Kongens Retterting, og Engen blev tildømt Kronen Blandt de Hans Fader Hans Mørk og Farfader Lars Mørk havde som foran omtalt haft Eng i Vildmosen i Fæste, men det var ikke Tingsvidner, der fremlagdes 1 Retten l denne Sag, og 1 hvilke Vidnerne udtalte, at de 1601 mindedes i 16 til 40 Aar, var ogsaa en Udtalelse af Lars Mørks Datter Margrete 1 Sdr Saltum, som vidnede, at hendes Fader Lars Mørk havde sagt hende, at Engen var hans rette Gaardseng og tilhørte Børglum Kloster 1594 havde Lars Mørk udstedt Brev til Admiral Peder Munk til Hammelmose, 1 hvilket han bekendte at have forbrudt sit Fæste til ovennævnte Eng ved at bortleje den, som siden Midten af 1500erne havde ligget til Gaarden 1 Sdr Saltum. Da Lars Mørk - saafremt han er identisk med den ovenfor omhandlede Lars Hansen Mørk '96 allerede 1584 var flyttet til den store Gaard Musted i Jerslev Sogn, var det naturligt nok, at han selv var ophørt med at bruge Engen. Han deltog 1584 Arvehyldingen. L594 boede han i den ligeledes store Gaard Hellumlund i Hellum Sogn og deltog i Striden om Arven efter Faderen Hans Mørk i Saltumgaard. Han var vist død inden 1601 og var gift med Inger Andersdatter, der døde i Musted.
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 75.
Mørk i Saltumgaard er Herredsfoged o. 1530 og døde antagelig ca. 1534, men Skifte efter ham blev først - efter forudgaaende Proces '96 afholdt af Samfrænder 1541 19. Oktober 1526 fik han og >et hans bedste Barn ( ældste Søn) Livsbrev af Kronen paa en Eng, kaldet Vildmosen, i Kjær Herred mod aarlig Afgift 14 Ørter Byg til Aalborg Slot. Engen strakte sig fra Gammelaa til Gaaselune Bæk Han var Ejer af Saltumgaard.
Af hans Børn kendes med Sikkerhed kun Hans Mørk,men ogsaa Anders Mørk i Vestrupgaard (1545) var vist en Søn.
og 1943 side 39. 1575 Lars Mørks brev til Peder Munks foged, Hans Friis, at han for et pund byg årligt har fæstet af ham en eng i østen op til Hestehaven. Retssag om engen, tingssag 1541 - 1575 - 1580 - 1597 - 1601- 1601 - 1602 - 15/04/1602 faldt dommen retten tildelte kronen engen. 1944 side 39 - 40 - 41.16/01/1574 købt eng af Frederik II kaldet Vildmosen. 21/06/1582 Skødede og gav kongen ( vist som foræring for tro tjeneste ) Ejersted eng i Thise sogn i Hammelmose mark.
I skiftet efter Lars Mørk 1541 deltog Niels Pallesen Griis ( Hvetbo herred tgb. 1 maj 1647 og 4 okt. 1662 )
Se Saltumgård.
Se Slettegaard i Vester Hanherred af C. klitgaard.
http://www.polyjo.dk
Laurs Ovesen? Mørk
Ref:Kilder: CK10-sHo-
Erhverv:Delefoged til Ålborghus, herredsfoged
Født:omkring 1470
Boede:1519 Saltumgård, Saltum sogn, Hjørring amt
Død:før 1542
I familie med ukendt NN
Børn:Anders Laursen Mørk (1500 - ) Hans Laursen Mørk (1510 - 1593)
Notater
Lars (Ovesen?) Mørk i Saltumgaard var 1519 Kronens delefoged til Aalborghus, da han indværgede Aalborg Slots gods i Hvetbo Herred og var o. 1530 herredsfoged. 19. oktober 1526 fik han og "et hans bedste barn", dvs søn, lensbrev på en eng kaldet Vildmosen fra Gammelaa til Gaaselune Bæk i Kjær Herred mod deraf aarlig at svare 14 Ørtug (14 tdr.) byg til Aalborg Slot. Lars Mørk døde antagelig før Klemensfejden 1534, thi på den tid besad han ikke Saltumgaard; men skifte efter ham blev først - efter forudgaaende proces - foretaget 1541. Sct.Hansdag nævnte år var Morten Ibsen, sognepræst i Tolstrup-Stenum, Niels Henriksen i Lundergaard (i Rakkeby sogn, var 1546 herredsfoged i Børglum Herred), Niels Griis i Slette, Christen Nielsen i Borup, Peder Nielsen i Borup (vist i Kollerup sogn), Anders Ibsen i Hjortdal, Niels Jensen i Hæstrup, Søren Pedersen i Snarderup (Snarup i Rakkeby sogn), Clemen Pedersen i Stagsted (Skæve sogn), Niels Pedersen i Røgelhede (Hellevad sogn), Anders Jespersen i Brødslev(Ingstrup sogn) og Søren Laursen i Trudslev (Ingstrup sogn), forsamlet på Ingstrup Kirkegaard på et samfrændemøde for efter en landstingsdom at dele Lars Mørks børn deres gods imellem, og børnene overlod da til disse at fastsætte, hvad godset kunde tåle udover den kongelige byrde, og da blev de enige om, at Saltumgaard kunde taale 1 pund (= 2 tdr.) byg over kongelig tynge til udarvingerne af dem, som boede i gaarden. (CK10)
I slutningen af middelalderen var der flere fremtrædende selvejer-bondeætter i Vendsyssel, og enkelte af dem betegnes af Peder Dyrskjøt som værende "af adel"; men dette udtryk skal ikke tages bogstaveligt i nutidens forstand, idet Dyrskjøt regner efterkommere af en ufri mand og en adelig kvinde som værende af adel.
Den betydeligste selvejer-bondeæt her var slægten Kjærulf, der oprindelig havde hjemme i den sydlige del af Vendsyssel - i Kjær Herred - og derfra efterhånden bredte sig over "den ganske verden"; men foruden denne æt var der en eller vistnok flere slægter, der førte navnet Mørk. Således én fra "Knolde" i Skallerup sogn, der angives at være af adelig stamme, og for så vidt også var det, som slægtens først kendte mand Peder Mørk i Knolde omved år 1500 vel er identisk med den Peder Terkelsen, som boede i Knolde 1501, og som var gift med velbyrdige Anne Kallisdatter, datter af velbyrdige Kalli Palnesen, der var border til væbneren velb. Niels Palnesen i Knolde, som var ugift 1478, død o. 1485, og til velb. Mogens Palnesen i Knolde, der var ugift 1480 og døde før 1501.
En anden slægt Mørk har navnlig haft hjemstavn i Bjørum i Sulsted sogn, og en tredje, i Saltum sogn.
Det har ikke været muligt at føre disse Mørk slægter ned til en fælles rod; men for øvrigt var Mørk jo også et over hele landet udbredt tilnavn, og de vendsysselske Mørk'er hører næppe til én stamme.At de imidlertid har været fremragende bønder, ses bla. af, at der er mange præster mellem dem.
1470 var Jens Mørk i Saltum sammen med Hr. Peder Andersen, præst i Hjortdal, og selvejerne Esge Bonde (vist Ilfarsen) i Borup (Kollerup sogn), Anders Bonde i Kornumgaard (herredsfoged i Jerslev Herred 1446 og 1459, af slægten Eg), og Ilfar Esgesen i Brøndum (i Kollerup sogn) udstedere af sognevidne af Hjortdal Kirkegård, som Anders Griis i Slette havde forlangt angående korn på marken.
1471 var han vidne ved Hvetbo Herreds ting; men ellers vides der intet om ham og beklageligvis intet om hans slægtskabsforhold til de øvrige Mørk'er fra Saltum, men at han var selvejer, det fremgår af, at det var lutter selvejere, bortset fra præsten, som var udsteder af tingsvidnet 1470.
Han har antagelig haft en broder Ove Mørk i Saltum i årene henimod 1500, men jeg har intet fundet om ham. Denne synes at have været fader til Lars (Ovesen?) Mørk i Saltumgård. (CK10-)
Saltumgård (også i nyere tid kaldet Storgaard) i Sdr. Saltum (Saltum sogn, Hvetbo Herred) var en gammel selvejergaard, der fra slutningen af 1400-tallet tilhørte medlemmer af familierne Mørk (fra Saltum) og Kjærulf, af hvilke flere (Laurs Mørk (død senest 1534), Vogn Hansen Mørk (død 1606), Peder Selgensen (Sørensen) Kjærulf (død 1631, gift med Inger Mørk)) var herredsfogeder; o. 1695 solgtes en halvdel af Saltumgård til Valentin Valentinsen de Fulda. Ved midten af 1700-tallet ejedes gården af skudehandler i Blokhus Jens Svendsen Bondrup, der forsynede gården med noget bøndergods, hvorved Saltumgård blev en hovedgård med ufrit hovedgårdshartkorn, og 1752 skødede gård og fæstegods til sønnen, skudehandler i Løkken Søren Jensen Bondrup, der 1756 selv tog ophold her og døde sammesteds 1765. På auktionen efter ham erhvervedes Saltumgaard (13 1/4 tdr. hartk.) med 28 1/2 tdr hartkorn fæstegods og nogle huse for 4005 rdl. af godsejer Jens Andersen Gleerup til Lundergaard (død 1786), som 1775 fallerede, hvorved Saltumgaard med 68 tdr. harthk. fæstegods blev udlagt til de "publique stiftelsers inspecteurer i Aalborg", der 1782 skødede den til kancelliraad Jesper Chr. Østergaard til Lundergaard (død 1790). Dennes enke Johanne Brøndlund skødede 1794 Saltumgaard med o. 50 trd. hartk. fæstegods til senere landvæsenskommissær Ove Nikolaj Møller (død 1801), som straks solgte gaarden uden fæstegods til Christen Nielsen Møller, der efter bevilling af 1803 frasolgte nogle parceller. Efter hans død 1819 solgtes Saltumgaard (9 1/2 tdr. hartk.) til sognepræst Andreas Agerbech Koefoed i Ingstrup (død 1841). Hans enke Karen Johanne Kruuse udstykkede gaarden i h.t. bevilling af 1842. Hovedparcellen (2 1/2 tdr hartk.) solgtes 1847 til svigersønnen Julius Martinus Nors. (TrHj-).
?????? https://www.myheritage.dk/research/collection-10109/wikitree?action=showRecord&itemId=44875174&indId=individual-136207671-2000293&s=136207671&rfr=mbs
Fra Geni.
Lars Ovesen Mørk, i Saltumgård
Køn:Mand
Fødsel:Cirka 1480
Saltumgård, Saltum, Hvetbo, Hjørring, Danmark
Beskæftigelse:Kronens delefoged til Ålborghus og Herredsfoged Hvetbo.G odsejer, Saltumgård
Ægteskab:Ægtefælle: Karen Pedersdatter Munk
1525
Saltumgård, Saltum, Jammerbugt Municipality, North Denmark Region, Denmark
Død:Cirka 1533
Saltumgård, Saltum, Hvetbo, Hjørring, Danmark
Gravlagt:Cirka 1534
Saltum, Saltum, Hvetbo, Hjørring, Danmark
Far:Ove Mørk
Mor:NN Ukendt
Hustru:Karen Pedersdatter Munk
Børn:Anders Lauersen Mørk
Hans Laursen Laursen Mørk
BIRT: RIN MH:IF522
DEAT: RIN MH:IF523
Notater: Kvinde - Karen Pedersdatter Munk
Fra Geni.
NavnKaren Pedersdatter Munk
KønKvinde
FødselCirka 1485
ÆgteskabÆgtefælle: Lars Ovesen Mørk, i Saltumgård
1525
Saltumgård, Saltum, Jammerbugt Municipality, North Denmark Region, Denmark
FarPeder Christensen Munk
ÆgtemandLars Ovesen Mørk, i Saltumgård
BørnAnders Lauersen Mørk
Hans Laursen Laursen Mørk
DEAT: RIN MH:IF3488
Generelle notater: Børn - Anders Mørk
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 342 - 243.
BIRT: RIN MH:IF994
DEAT: RIN MH:IF3481
Generelle notater: Børn - Hans Laursen Mørk
Herredsfoged i Hvetbo herred. Ejede / havde - Saltumgård. Fæster - som sin far af Vildmoseengen, som 1569 blev forlenet til adm. Peder Munk. Ejede vist også Bundgård i Nr. Saltum. - Forbrudt sit gods i Clementsfejden, indløste det i 1543. Afgifter til kronen årligt : 2 skilling "grot leding ", 2 tdr. byg, 1 lam, 1gås, 2 høns, 1 svin, 8 hestes gæsteri.
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 347 - 348 - 349. Døde ca. 1593. Trætte mellem 6 børn af 1. ægteskab med Bodil, og 3 af andet med Johanne, idet børnene af første ægteskab stillede større krav end Mørks enke og børnene af andet ægteskab vilde efterkomme.
og 1938 side 75 / 76.
Laursen Mørk blev Foged efter Faderen og fik Besiddelsen af Saltumgaard, ligesom han efterfulgte Faderen som Fæster af Vildmoseengen, indtil den 1569 blev forlenet til Admiral Peder Munk. Som Herredsfoged havde han Saltumgaard. som han ejede, fri for Skyld til Kongen og desuden en Gaard i Nørresaltum skyldfri (vel Bundgaard). I Klemensfejden blev hans Jordegods forbrudt til Kronen, men 1543 genløste han det med al dets Tilliggende mod aarlig at svare samme Afgift til Kronen som før Fejden, nemlig 2 Skill. grot Leding, 2 Tdr. Byg, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, 1 Svin og 8 Hestes Gæsteri. 1545 blev han og Anders Mørk i Vestrup samt Søren Nielsen i Vestrup indstævnet for Kongens Retterting af Sognemændene i Hjermeslev og Alstrup, der mente, at de var blevet forurettet af dem. Han døde ca. 1593, antagelig í høj Alder.
Var gift I med Bodil Laursdatter og II med Johanne Vognsdatter, f. 15.., død i Vadum ca. 1605, Datter af ærl. og velb. Vogn Pedersen til Hæstrupgaard (Vognsen med væbnet Arm) og Inger Jespersdatter (Vognsen med 3 Blaamandshoveder, Datter af Jesper Tordsen til Hørbylund og Mette Viffert). Forholdet mellem Hans Mørk og Svogeren Jesper Vognsen til Hæstrupgaard synes ikke at have været bedst; de førte 1583 Proces med hinanden i Anledning af, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Børglum Herred, hvilken han havde i Brug i lang Tid, men kort før Paaske 1583 brændte Raalingshuset ( = stuehuset ), og Hans Mørk >fraveg< da Gaarden, som vel blev brugt af en af hans Sønner, og herover følte Jesper Vognsen sig brøstholden. Hans Mørk henskød sig under sit Værneting (Hvetbo Herred), og Sagens nærmere Omstændigheder kendes ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret.
1938 side 76 / 77.
Mørk og Johanne Vognsdatter skødede 1583 paa Børglum Herreds Ting >med Kniv og Muld<< til hendes Broder Jesper Vognsen og hans Arvinger al den Arvelod, som hun kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader, og alt andet hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes; endvidere ogsaa det Jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder, nemlig Volnes Gaardsted, 3 ½ Gaard i Understed Sogn og den halve Kvissel Skov. Efter Hans Mørks Død flyttede Johanne Vognsdatter til sine Døtre i Vadum, hvor, hun døde, og der opstod da langvarige Processer mellem Hans Mørks to Kuld Børn angaaende Skifter efter Hans Mørk og Hustruer, og disse Processer, der blev ført baade for Herredsting og Landsting, endte først 1625 efter at Kongen havde udmeldt Adelsmænd, som allerede 24. januar 1624 i Viborg afsagde Kendelse i Stridighederne. I første Ægteskab havde Hans Mørk 6 Børn, i andet 3;
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1937 side 75 - 76.
Vendsysselske årbøger 1915, fra heksenes tid side 32 - 35.
'' 1944 side 180 og 211.
Hallund sogn s. 88.
Hans Laursen Mørk
Birthday: ca. 1530
• Died 1593
Father: Lars Ovesen Mørk
• Married 1 to Bodil Laursdatter
BØRN:
• Lars Hansen Mørk born bef. 1558
Gift med Inger Andersdatter, boede i gården Musted i Jerslev sogn. Deltog 1584 i arvehyldingen.1594 boede han i den store gård Hellumlund i Hellum sogn. Han var vist død inden 1601.
• Lars "Ovesen" HansenMørk born ca. 1559
f. før 1565 og døde o. 1626. Boede 1594 i Vester Mellerup i Jerslev sogn. Var gift med KarenPedersdatter Munk, som antagelig var af lavadelig afstamning og sansynligvissøster til ridefogeden på Gettrup Christen Pedersen Munk ogOluf Pedersen Munk i Attrup i Hammer sogn, som var gift med 2 søstrePorsdatter Børialsen fra Kastrup.
• Peder Hansen Mørk born bef. 1559
Nævnes i Musted i Jerslev sogn i 1570erne , men det synes som om han kun har brugt en del af gården i 1573, da hans bror Lars allerede da var kommet dertil. Han ejede en søsterlod i Kornumgård i Vester Brønderslev sogn, hvilken han måformodes at have fået med sin første kone, en datter af Anders Jensen Kjærulf i Kornumgård. Hans anden kone var muligvis Anne Pedersdatter af Musted.
• Anne Hansdatter Mørk born bef. 1559
Var født 15.., og døde efter 1625. Hun var gift med Svend Jensen i Stavad i Tise sogn, der levede 1594, men var død1606. En storbonde, hvis bror Poul Jensen ogsåca. 1580 og 1601 boede i Stavad og vargift med Anne Jørgensdatter Weile, datter af præsten Jørgen Jensen Weile i Ingstrup ogKaren Lauridsdatter.
• Maren HansdatterMørk born bef. 1559
Nævnes 1615, men var død før 1621.Var gift med Jens Hansen i Jonstrup i Saltum.
• Kirsten Hansdatter Mørk born ca. 1559
• Bodil Laursdatterdied ca. 1560
• Married 2 to JohanneVognsdatter, ca. 1561
• Vogn Hansen Mørch born ca. 1565
Var født o. 1565 og blev herredsfoged i Hvetbo herred efter faderens død o. 1593. Han boede i Saltumgård sammen med sin mor Johanne Vognsdatter, men hun flyttede senere til sine døtre i Vadum, hvor hun døde 1605. Vogn Hansen døde ugift i forsommeren 1606.
• Bodil HansdatterMørk born ca. 1570
Født o. 1570 og døde i 1640erne i Vadum sogn. Hun var gift første gang med Morten Pedersen Kjærulf, som var herredsfoged i Kjær herred og boede i Øster Halne. Gift anden gang med tingskriver Lars Pedersen, der 1631 også blev herredsfoged i Kjær herred til sin død i 1639.
• Inger Hansdatter Mørk born ca. 1570 f. o. 1570, død i Saltumgaard 1637. Gift før 1596 med Peder Selgensen Kjærulf, søn af Søren Christensen, skriver i Kjær herred 1568 og o. 1578 herredsfoged samme sted og Else Andersdatter Kjærulf (se ane nr. 650og 651). Peder Selgensen boede 1604 i Tylstrup, men flyttede vist samme årtil Vadumtorp i Vadum sogn, men flytte efter hans svoger Vogn Hansen Mørks død i 1606 til Saltumgaard og blev da herredsfoged i Hvetbo herred.Med sin kone fik han * Saltumgaard, og fra sin mor havde han arvet 1/5 af Fogedgaard i Vadum sogn og gården Kolding i V. Hassing sogn.
------------------------------------------------
Selvejerbonde og Herredsfoged i Hvetbo herred
Hans Laursen Mørk ejede den store gård Saltumgaard efter faderen Lars Mørk, og var ligeledes fæster af Vildmose engen indtil 1569, da Peder Munk til Estvadgaard og Hammelmose fik den i fæste.
Hans Mørk havde antagelig Saltumgaard på Klemensfejdens tid, og den blev 1534 forbrudt til kronen, men lørdag efter fastelavns søndag 1543 fik Hans Mørk et kongeligt brev, dateret i Aalborg, i hvilket det hedder, at eftersom Hans Mørk i Sønder Saltum har været udi kongens minde for den gård i S. Saltum, har kongen bevilget, at han og hans arvinger må nyde,bruge og beholde den med al den tilliggende imod, at han og hans arvinger årlig svarer kongen og kronen sådan landgilde, tynge og afgift, som før nu sidst forleden fejde begyndtes, og naturligvis skulle hanog hans arvinger være kongen og hans arvinger og efterfølgende konger hulde og tro.
I Hans Mørks tid stod Saltumgaard for en afgift til kronen, der ejede herligheden af gården, for 2 skill. grot leding (= 18 skilling dansk eller henimod 2 tdr. byg), 2 tdr. byg,1 lam, 1 gås, 2 høns, 1 svin og 8 hestes gæsteri, men da han blev herredsfoged, blev han fritaget for denne afgift og ligeledes af en gård i Nørre Saltum, antagelig Bundgaard, som hans brorsøn Lars Mørk beboede i 1562, og som Hans Mørk vel har ejet.
I 1545 blev Hans Mørk sammen med sin bror Anders Mørk i Vestrupgaard og Søren Nielsen i Vestrup indstævnet for kongens retterting af sognemændene i V. Hjermeslev og Alstrup, der mente, at de indstævnte havde "fordelt" dem til tynge med urette.
Om Hans Mørk var herredsfoged på dette tidspunkt vides ikke, men han beklædte embedet i 1552 og indtil sin død omkring 1593.
WWW.http://nielsmartinussen.dk
På Børglum herreds ting 9. april 1583 skødede og afhændede Hans Mørk og hans 2.hustru Johanne Vognsdatter "med kniv og muld" til hendes bror Jesper Vognsen til Hæstrupgaard, den arvelod, som Johanne kunne tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig fader Vogn Pedersen, og alt hendes fædrende gods,hvor det kunne findes. Endvidere også det jordegods, som hun havdearvet efter sin mor Inger Jespersdatter, nemlig Volnæs gaardsted, 3*gård i Understed sogn og den halve Kvissel skov. Hvad salget af Hæstrupgaard angår, var det måske tvunget, da en adelig kvinde, der ægtede en ufri mand, ikke kunne besiddefrit jordegods uden slægtens samtykke, og forholdet mellem Johanne og hendes bror Jesper Vognsen synes på den tid ikke at have været det bedste, for Jesper førte proces mod Hans Mørk. Anledningen var, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørken gård i Nørre Vraa i Vraa sogn, og den havde han i brug i lang tid, men kort før påske 1583 brændte gårdens rålingshus ( rålinghus = stuehuset ), og så "fraveg" Hans Mørk gården, hvorover Jesper Vognsen følte sig brøstholden. Da Hans Mørk henskød sig til sit værneting, Hvetbo Herred, kendes sagens nærmere omstændigheder ikke, da tingbogen herfra ikke er bevaret.
Efter Hans Mørks død opstod der uenighed mellem hans arvinger om delingen af boet. Børnene af første ægteskab stillede større krav, end Hans Mørks enke og børnene af andet ægteskab ville efterkomme. Sagen blev forelagtkongen, der 8. nov. 1594 sendte missive til lensmanden på Aalborghus Ove Lunge om, at da der var trætte mellem Hans Mørks arvinger om arv og skifte i bondegods og om det løsøre og rørlige gods, som var tilfaldet dem alle efter Hans Mørk, skulle Ove Lunge på tinge lade opkræve samfrænder eller nogle uvildige dannemænd og på kongens vegne alvorligt foreholde disse, at de med det første skulle indstævne alle arvingerne for sig og siden forlige dem i mindelighed eller dømme dem imellem om alle de tvistigheder, der findes eller her efter kunne opstå mellem dem om nævnte arveskifte, og derefter skullede give deres afgørelse .
Hvorledes afgørelsen faldt, kendes ikke, men mange år efter blussede striden op påny.
Fra Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
6. Hans Laursen Mørk er født omkring 1510 i Saltum (Saltumgaard) og døde omkring 1593.
Hans Laursen Mørk er søn af herredsfoged i Kær herred, Laurs (Ovesen?) Mørk.
Hans Laursen Mørk blev herredsfoged i Hvetbo herred efter faderen, der antagelig døde o. 1534. Samtidig fik han
besiddelsen af Saltumgaard, ligesom han efterfulgte faderen som fæster af Vildmoseengen, indtil den 1569 blev
forlenet til admiral Peder Munk (Estvadgaard og Hammelmose) fik den i fæste.
Hans Laursen Mørk havde som herredsfoged Saltumgaard, som han ejede, fri for skyld til kongen. Desuden havde
han en gård i Nr. Saltum, som hans brorsøn Lars Mørk beboede 1562, skyldfri.
I Klemensfejden blev hans jordegods forbrudt til Kronen, men 1543 genløste han det med al dets tilliggende mod
årlig at svare samme afgift til Kronen som før fejden.
Hans Laursen Mørk blev i 1545 sammen med Anders Mørk og Søren Nielsen i Vestrup indstævnet for kongens
retterting af sognemændene i Hjermeslev og Alstrup, der mente, at de indstævnte havde fordelt den til tyngde med
urette.
Hans Laursen Mørk var gift (1) med Bodil Laursdatter, med hvem han havde 6 børn, og (2) med Johanne
Vognsdatter Vognsen, med hvem han havde 3 børn.
På Børglum Herreds ting 9. april 1583 skødede og afhændede Hans Mørk og Johanne Vognsdatter med Kniv og
Muld til hendes broder, ærl. og velb. Jesper Vognsen og hans arvinger al den arvelod, som hun kunne tilfalde i
Hæstrupgaard efter sin salig fader, og alt andet hendes fædrende gods, hvor det kunne findes, endvidere også det
jordegods, som hun havde arvet efter sin salig moder, Inger Jespersdatter, nemlig Volnes Gårdsted, 3½ gård i
Understed sogn, Dronninglund herred og den halve Kvissel Skov.
Salget af Hæstrupgaard var måske tvunget, da en adelig kvinde, der ægtede en ufri mand, ikke kunne besidde frit
jordegods uden slægtens samtykke. Forholdet mellem Hans Laursen Mørk og svogeren Jesper Vognsen til
Hæstrupgaard synes ikke at have været det bedste på den tid, thi Jesper Vognsen førte da proces mod Hans
Mørk. Anledningen var, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en gård i Nr. Vraa, Vraa sogn i Børglum
herred, hvilken han havde i brug i lang tid, men kort før påske 1583 brændte rålingshuset, og Hans Mørk fraveg da
gården, som vel blev brugt af en af hans sønner, og herover følte Jesper Vognsen sig brøstholden. Hans Mørk
henskød sig under sit værneting (Hvetbo herred), og sagens nærmere omstændigheder kendes ikke, da tingbogen
herfra ikke er bevaret.
Efter Hans Laursen Mørks død o. 1593 opstod der trætte mellem hans arvinger af første og af andet ægteskab om
delingen af boet. Sagen blev forelagt kongen, der 8. november 1594 sendte misive til lensmanden på Aalborghus,
Ove Lunge om at få dem forligt eller dømt. Afgørelsen kendes ikke, men striden blussede op på ny efter Johanne
Vognsdatters død i 1605.
Johanne Vognsdatter flyttede efter Hans Laursen Mørks død til sine døtre i Vadum, Kær herred, hvor hun døde o.
1605.Efter Johanne Vognsdatters død opstod der langvarige processer mellem Hans Mørks to kuld børn angående
skifter efter Hans Mørk og hustruer. Disse processer blev ført både for herredsting og landsting, og de endte først
1625, efter at kongen havde udmeldt adelsmænd, som allerede 24. januar 1624 i Viborg afsagde kendelse i
stridighederne.
Foranstående er navnlig baseret på oplysninger fra Carl Klitgaard.
En udredning slægten Mørk kan læses i "Vendsysselske Aarbøger" Årgang 1945, side 339ff "Studier i en
Vendsysselsk Storbondeæts Historie og Genealogi - Slægten Mørk fra Saltum" skrevet af Carl Klitgaard (1868-
1957, dansk historiker. Carl Klitgaard, der var postmester i Vendsyssel, var en foregangsmand inden for
landsdelens lokal- og personalhistorie.
Kilde: Hvetbo Herred
Publikation: Stiftsbogtrykkeriet, 1906-07
Detaljer for citat: Bind II, side 205
Hans blev gift med Bodil Laursdatter.
Deres børn:
i. Lars Hansen Mørk døde før 1601.
ii. Peder Hansen Mørk døde før 1608.
iii. Kirsten Hansdatter Mørk er født omkring 1550 og døde efter 1625.
iv. Anne Hansdatter Mørk døde efter 1625.
v. Maren Hansdatter Mørk døde omkring 1618.
vi. Lars Ovesen Hansen Mørk er født før 1565 og døde omkring 1626.
Hans blev derefter gift med Johanne Vognsdatter Vognsen. Johanne er født i 1535 i Hæstrup (Hæstrupgaard) og døde
omkring 1605 i Vadum.
Deres børn:
i. Vogn Hansen Mørk er født omkring 1565 i Saltum (Saltumgaard) og døde i 1606 i Saltum
(Saltumgaard).
ii. Bodil Hansdatter Mørk er født omkring 1570 i Saltum (Saltumgaard) og døde efter 1640 i Vadum
(Øster Halne).
3 iii. Inger Hansdatter Mørk (født omkring 1575 i Saltum (Saltumgaard) - døde i 1637 i Saltum
(Saltumgaard))
-
BIRT: RIN MH:IF585
DEAT: RIN MH:IF586
Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste
Denne hjemmeside blev lavet 20 Mar. 2025 med Legacy 10.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af chr40@c.dk