Thomas Hansen Galschyt og Johanne Mortensdatter Kjærulf
Mand Thomas Hansen Galschyt
Født: Dåb: Død: Begravet:
Far: Hans Thomsen Galschyt (1595-1663) Mor: Maren Thomasdatter ( - )
Ægteskab:
Kvinde Johanne Mortensdatter Kjærulf
Født: Omkr 1632 Dåb: Død: Begravet:
Far: Morten Nielsen Kjærulf (Omkr 1595-1680) Mor: Anne Lauridsdatter (Omkr 1605-Før 1682)
Børn
Notater: Mand - Thomas Hansen Galschyt
http://nielsmartinussen.dk/nsl3768.htm
• Married to Johanne Mortensdatter Kierulf
• Johanne Thomasdatter Galschytt born ? hun er nævnt som arving efter Inger Byrgesdatter
• Karen Thomasdatter Galschytt born Died 21 April 1703.
Married 22 September 1697 to sognepræst 1674i Gislum og Testrup, Christopher Christiansen Kragbæk, (1644- 1704)
• Anna Thomasdatter Galschytt born 1671
Thomas blev stud i Aalborg 1650. 1660 personlig kapellan hos sognepræst fra 1628 i Farsø og Vonsild, Søren Hansen Wiborg 1603-1666 , der var gift med Ingeborg Byrgesdatter, død 30.9.1677. Hun var datter af forgængeren i embedet, Byrge Pedersen Spanggaard 1568-28.5.1628, hvem de Kejserlige tropper tvang til at drikke sig ihjel i brændevin, så det var på en trist baggrund svigersønnen overtogembedet. Ingeborg blev som enke boende på aftægt i Præstegaarden, Thorupgaard, hvor hun således kom til at tilbrenge hele sit liv.
sognepræst i Farsøog Vonsild fra ca.1666
Hr. Thomas optrådte som enkens lavværge flere gange for Herredstinget i forskellige sager,hvor man forsøgte at gå hendes ret for nær. Hendes familie havde i hundrede år boet i Thorupgaard, præstegaarden, der varen storgaard med en del bøndergods.
Thorupgaard var givet til embedet 1545 som præstegaard, hvilket bevirkede, at dette embede blev anset som økonomisk serdeles fordelagtigt, men tillige førte adskillige problemer med sig: Tingbogen fortæller om retsager, hvor bønder er stævnet for misligeholdelse af fæstekontrakt og vanrygt af bygningerne.
Ingeborg gjorde Galskyts børn til sine arvinger (skiftesamling 15.12.1677 Gislum herreds tingbog 1672-1686).
Thomas Galskyts slægt kom til at bo på Thorupgaard i omkring 100 Aar. Han udstedte 7.6.1686 et skøde til Peder Lerche på et hus i Farsø, hvilket han på skifte efter Albert Schade havde fået udlagt "for en Del Penge af sin retsmæssige fordring.... efter lodsedlens Bemelding".
DEAT: RIN MH:IF2464
Smart Match med Bo Jensen familie slægtstræ Web Site styret af Poul Bo Jensen fra Danmark Danmark
Thomas Hansen Galschytt
FødselCirka 1627 - Næsborg, Skarp Salling og Oudrup, Slet herred
Død12. april 1694 - Farsø Kirke, Gislum Herred, Ålborg Amt, Danmark
ForældreHans Thomsen Galskyt og
Maren Thomsen Galschyt (født Lauridsdatter)
SøskendeChristen, Christopher, Seche og Maren
HustruJohanne Galschytt (født Mortensdatter Kjærulf)
DøtreAnne, Karen og Johanne Thomasdatter
Notater: Kvinde - Johanne Mortensdatter Kjærulf
BIRT: RIN MH:IF1260
DEAT: RIN MH:IF2465
Lars Hansen Kjærulf
Mand Lars Hansen Kjærulf
Født: Ca. 1615 - Hammer kær Ålborg Dåb: Død: Begravet:
Far: Hans Pedersen Mørk (Ca. 1588- ) Mor: Karen Nielsdatter Kjærulf ( - )
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Dines Hansen Larsen
Mand Dines Hansen Larsen
Født: 29 Okt. 1797 - Odense Odense Vissenbjerg 1784 - 1814 O 160 Nr. 50. Dåb: Død: 18 Jan. 1898 - Odense Odense Vissenbjerg 1784 - 1814 O 273 Nr.1. Begravet:
Far: Lars Christian Dinesen (1761-1836) Mor: Christiane Andersdatter (1766-1839)
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Lars Hansen Mørk
Mand Lars Hansen Mørk
Født: Dåb: Død: Begravet:
Far: Hans Laursen Mørk (Omkr 1510-1593) Mor: Bodil Laursdatter ( -1565)
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Lars Hansen Mørk
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 77.
Peder Hansen Mørk
Mand Peder Hansen Mørk
Født: Ca. 1618 - Hammer kær Ålborg Dåb: Død: Begravet:
Far: Hans Pedersen Mørk (Ca. 1588- ) Mor: Karen Nielsdatter Kjærulf ( - )
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Peder Hansen Mørk og Anne Pedersdatter af Musted
Mand Peder Hansen Mørk
Født: Dåb: Død: Begravet:
Far: Hans Laursen Mørk (Omkr 1510-1593) Mor: Bodil Laursdatter ( -1565)
Ægteskab:
Kvinde Anne Pedersdatter af Musted
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Peder Hansen Mørk
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 353.
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 77.
DEAT: RIN MH:IF3475
Vogn Hansen Mørk
Mand Vogn Hansen Mørk
Født: Omkr 1565 Dåb: Død: 1606 - Ugift Begravet:
Far: Hans Laursen Mørk (Omkr 1510-1593) Mor: Johanne Vognsdatter ( -1605)
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Vogn Hansen Mørk
Kjærulfske studier side 149 - 150. Herredsfoged bor i Saltumgård. Døde barnløs. Søster til Inger Selgesen Mørk.
hermed var, at Bodil Mørks Broder, Vogn Hansen Mørk, der ligesom Faderen var Herredsfoged i Hvetbo Herred og besad Saltumgaard, hvilken Gaard allerede før Klementsfejden tilhørte Ætten Mørk1, 1601 kom i Strid med Præstei Nabosognet Ingstrup, Jens Jørgensen Wejle, der bl. a. beskyldte Herredsfogden for at have taget >udi Djævelens Haand<. Under de deraf følgende Processer for Herredsting, Landsting ogAalborg Stifts Landemode, fik Vogn Mørk Bistand af sine 2 Svogre, Lars Pedersen i Ø. Halne og Peder Selgensen Kjærulf (se Holtetlinien). Som Tak for denne Hjælp udstedte Vogn Mørk 28. Decbr. 1605 under et Ophold i Vadumtorp hos Svogeren Peder Selgensen Kjærulf et Brev, hvorved han bevilgede, at hans 2 Søstre, Bodil, gift med Lars Pedersen i Ø. Halne, og Inger, gift med Peder Selgensen Kjærulf, kom til at gaa lige med ham i Arv efter Forældrene. Brevet, der er indført i Viborg Landstings Dombog A, 1623, fol 45 a, har følgende Ordlyd:
>Jeg Vogn Hansen i Saltum kjendes og gjør vitterligt for alle med dette mit aabne Brev, at jeg for trohjertig Bistand, som mig af mine kjære Svogre Peder Selgensen i Vadumstorp og Las Pedersen i Østerhalne udi min store Trætte bevist er, saa og for Kost, Tæring og Umag, som de med mere derpaa anvendt haver, udi lige Maade efter min kjære Morbroder, ærlig og velbyrdige Mand Jesper Vognsøn til Hæstrupgaard hans venlige Begjæring haver undt, bevilget og efterladt og nu med dette mit aabne Brev under, bevilger og efterlader forskrevne Peder Selgensen og Las Pedersen, at de maa og skal enhver af denom paa deres Hustruers Vegne arve udi Jordegods en fuld Broderlod efter min salig Moder Johanne Vognsdatter, lige saa rig og saa godt, som jeg udi nogen Maader arve eller tilfalde kan, saa jeg ingen Rettighed kjender mig til de to Parter af forskrevne vores Bondeeje udi Sønder Saltum videre, end som jeg kunde have udi deres Minde og deraf gjøre og give dem aarlig deres Rettighed, som det sig bør. Udi lige Maade haver jeg bevilget denom alt, hvis min salig Moder førte med sig til Kjær Herred, og derhos lover jeg og tilsiger denom, at jeg nu med det allerførste vil komme til denom og gjøre en klar og endelig Ende for hvis videre Løsøre denom efter min salig Moder tilfalde kunde. Og dersom vi ikke selv forenes og fordrages kan, lover jeg det indstillet til forskrevne min kjære Morbroder og andre vores fælles Venner, som os derom forene og fordrage kan. Og naar vi om forskrevne Løsøre komme til endelig Ende, da paa begge Sider at give og gjøre hver andre tryg og nøjagtig Forvaring, som det sig bør, og holde hverandre for os og vore Arvinger aldeles skadesløs og uden al Argelist i alle Maader. Til Vidnesbyrd trykker jeg mit Signet her under og med egen Haand underskrevet, Datum Vadumstorp den 28. Decemb, Anno Domini 1605. Det bekjender jeg Vogn Hansen med egen Haand.<
Men Vogn Hansen Mørk og hans Moder havde tidligere været indviklede i Stridigheder med hans Faders Børn af et tidligere Ægteskab, og da Johanne Vognsdatter døde, sad hun i uskiftet Bo efter Manden, saa der var Uvished om, hvor meget hendes Arvinger kunde tilkomme af Boet, saavel i Jordegods som i Løsøre, og herover opkom langvarige Processer mellem Arvingerne. Striden begyndte allerede før 1594, da Lænsmanden paa Aalborghus, Ove Lunge, fik kongelig Ordre til at søge den jævnet ved Samfrænder enten gennem Forlig eller Dom, og den var endnu i fuld Gang 1623, medens der i Mellemtiden ses at være afsagt adskillige Domme saavel af Samfrænder som ved Landstinget.
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 358 til 368.
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 78. Var ugift.
Vogn Hansen Mørk, f. o. 1565, død i Forsommeren 1606. Efterfulgte ca.l593 Faderen i Herredsfogedembedet og i Besiddelsen af Saltumgaard, af hvilken hans Halvsøskende havde solgt nogle Parter af Bondeskylden til Admiral Peder Munk til Hammelmose, af hvem Vogn Mørk atter købte dem. Lod sine to Helsøstre gaa lige i Arv med sig efter Moderen. 1601 kom han i Strid med Præsten Jens Jørgensen Wejle i Ingstrup, der fremkom med grove lnjurier mod ham som Dommer og bl. a. sagde, at Vogn havde >taget iDjævelens Haand<. Resultatet af Processerne, der førtes for Hjemtíng, Landsting og Landemode, voldte Vogn meget Bryderi, men endte med, at Præsten blev afskediget 16O6.
C. Klitgaard " Hvetbo Herred " II s. 74 ff. Vogn Mørk var ugift.
Se Saltumgård.-
Fra Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
Vogn Hansen Mørk er født omkring 1565 i Saltum (Saltumgaard) og døde i 1606 i Saltum
(Saltumgaard).
Vogn Hansen var herredsfoged 1599 og boede ligeledes i Saltum. Han var ikke gift. I 1601 havde han
i sin stilling som herredsfoged en strid med præsten i Ingstrup, Hr. Jens Jørgensen Weile, der under
en sag, som han havde med en kvinde, hvem han anklagede for utugt, samt under nogle senere
processer af forskellig art, som præsten havde, lod sig henrive til i retten at fremkomme med Injurier
mod Vogn Mørk, hvem han blandt andet beskyldte for at have "taget i Djævelens Haand". Disse
langvarige processer for Hjemting, Landsting og Landemodet medførte 1606, at præsten blev
afskediget; men de havde forvoldt Vogn Mørk meget bryderi. Han døde også samme år.
1594 indledede hans Faders Børn af 1. Ægteskab Rettergang mod Hans Mørks Enke Johanne
Vognsdatter samt mod Vogn Mørk og hans to Helsøstre og deres Mænd angaaende Delingen af
Bondegodset og Løsøret efter Hans Mørk, og Lensmanden paa Aalborghus fik kongelig Ordre til at
faa Striden ordnet. Ved Aar 1600 solgte nogle af Hans Mørks Arvinger af det ældste Kuld Børn
deres Arveparter til Admiral Peder Munk til Hammelmose, Estvadgaard m. m., og af ham købte
Vogn Hansen Mørk dem, hvad der ogsaa efter Vogn Hansen Mørks Død gav Anledning til langvarige
Processer for Herredsting og Landsting.
Efter Moderens Død udstedte Vogn Mørk et saalydende Brev, dateret Vadum 28. Nov. 1605, til
sine to Helsøstres Mænd:
"Jeg Vogn Hansen i Saltum kender og gør vitterligt for alle med dette mit aabne Brev, at jeg for
trohjertig Bistand, som mig af mine kære Svogre Peder Selgensen i Vadumtorp og Lars Pedersen i
Østerhalne udi min store Trætte. bevist er, saa og for Kost, Tæring og Umag, som de med mere
derpaa anvendt haver, udi lige Maade efter min kære Morbroder, ærlig og velbyrdig Mand Jesper
Vognsøn til Hæstrupgaard, hans venlige Begæring, haver undt, bevilget og efterladt, og nu med dette mit aabne Brev under, bevilger og efterlader forskrevne Peder Selgensen og Lars Pedersen, at de maa og skal enhver af dennem paa deres Hustruers Vegne arve udi Jordegods en fuld Broderlod efter minsalig Moder Johanne Vognsdatter lige saa rig og saa godt, som jeg udi nogen Maade tilfalde kan, saa jeg ingen Rettighed kender mig udi de to Parter af forskrevne vores Bondeeje udi Sønder Saltum videre, end som jeg kunde have udi deres Minde, og deraf gøre og give dem aarlig deres Rettighed, som det sig bør. Udi lige Maade haver jeg bevilget dem alt, hvis min salig Moder førte med sig til Kjær Herred, og derhos lover og tilsiger jeg dennem, at jeg nu med det allerførste vil komme til dennem og gøre en klar og endelig Ende for, hvis yderligere Løsøre dennem efter min salig Moder tilfalde kunde. Og dersom vi ikke selv forenes og fordrages kan, lover jeg det indstillet til forskrevne min kære Morbroder og andre vores fælles Venner, som os derom fordrage kan. Og naar vi om forskrevne Løsøre kommer til endelig Ende, da paa begge Sider, at give og gøre hverandre tryg og nøjagtig Forvaring, som det sig bør, og holde hveranden for os og vore Arvinger alddeles skadesløs og uden al Argelist i alle Maader. Til Vidnesbyrd trykker jeg mit Signet her under og med egen Haand underskrevet. - -
Det bekender jeg Vogn Hansen, egen Haand".
Da Vogn Hansen saa døde i Forsommeren 1606, mødte hans Arvinger, Hel- og Halvsøskende i
Saltumgaard for i Overværelse af velb. Styge Høg til Vang og velb. Jesper Vognsøn til Hæstrupgaard
at holde Skifte efter ham. De kunde dog ikke komme til Endelighed med Skiftet, og der blev da
oprettet følgende Dokument: "Vi Lars 0usen i Mellerup paa mine og mine Fuldsøskendes Vegne, Peder Selgensen i Vadum Sogn og Lars Pedersen i Østerhalne, afgangne salig Vogn Hansens Arvinger, kendes og gør vitterligt for allemed dette vort aabne Brev, at vi i Dag, som er 16. Juli, udi den hellige Trefoldigheds Navn haver
været her udi Saltum forsamlede om Arv og Gæld efter vores afgangne salig Broder og Svoger Vogn
Hansen, saa enhver kunde vide, hvad ham var arveligen tilfalden baade udi Arv at annamme og Gæld
efter hannem at betale, og efterdi for adskillige Aarsager ikke nu straks kan kommes til Skifte, haver
vi dog igennemset - - (Boets Breve og Løsøre) - - og samtykke i at opsætte Skiftet til 16. Oktbr. Og
efterdi der udi samme Arveskifte kan indfalde og tildrage adskillig Tvist og Uenighed - - -, og paa
det, vi kan være og blive Søskende og Svogre og give hverandre den Del, som kristeligt og ret er, da
haver vi samtykt og bevilget disse efterskrevne Dannemænd, som er Thomas Jensen i Skovsgaard,
Lars Christensen i Bjørnkær, Peder Jensen (Mørk) i Røgelhede, Anders Kjærulf i Knæpholt, Anders
Ousen (Mørk) i Gunderup, Lars Mørk i Stagsted, Anders Jensen i Klokkerholm og Christen Nielsen
i Hundslund samme Dag at hos- og overvære vores foretagne Skifte".
Disse 8 Mænd skulde have Bemyndigelse til at afgøre de Uenigheder, som maatte opstaa paa
Skiftet, og Arvingerne forpligtede sig til at være tilfreds med Voldgiftsmændenes Afgørelse.
Dokumentet var underskrevet egenhændigt af Styge Høg, Jesper Vognsøn, Lars Ousen, Peder
Selgensen, Lars Pedersen, Jens Pedersen, Niels Jensen, paa egne, Moders og Søskendes Vegne; og
Jens Svendsen, paa egne, Moders og Søskendes Vegne.
Det gik dog ikke saa fredeligt til ved Skiftet, som man havde haabet. Der opstod Strid, fordi det
ældste Hold Arvinger - af Hans Mørks 1. Ægteskab, hævdede, at der ikke havde været holdt Skifte
efter Hans Mørk, men at hans anden Hustru var kommet ind i et uskiftet Bo. Sagen kom for
Herredstinget og derefter for Landstinget, hvor der ses at være afsagt Dom 14. Marts 1607, men
hverken Dombog eller Justitsprotokol haves for dette Aar. Endvidere ses der at være afsagt
"uendelige" Domme ved Hvetbo Herreds Ting 12. Sept., 31. Okt., 7. Nov. 1607 og ved Landstinget
21. Nov. 1607 dels angaaende Arvingernes indbyrdes Stridigheder og dels angaaende Vogn Hansens Skyld til Aalborg Slot. 1608 kom Sagen atter for Landstinget, men hjemvistes til Herredstingets endelige Paakendelse. Den fungerende Herredsfoged der, Christen Olufsen i Kvorup, har sikkert ikke kunnet rede disse spegede Traade.3. december 1621 (15 år efter dødsfald)
I mange følgende Aar høres der ikke mere til disse Arvesager; men saa dukker de op igen 1621, da
Lars Ovesen (Mørk) i Mellerup paa sine egne og sine Søstres - Anne Mørk i Stavad og Kirsten
Mørk i Burholt - Vegne rejste Tiltale mod Peder Selgensen, der 1606 havde overtaget Saltumgaard,
og Lars Pedersen i Østerhalne i Vadum angaaende det i sin Tid foretagne Skifte efter Vogn Mørk i
Saltum. Sagen kom til Behandling paa Landstinget 29. Sept. 1621, hvor der fremlagdes den
forannævnte Overenskomst af 16. Juli 1606; men af de deri nævnte otte Voldgiftsmænd var de fem
nu døde [blandt dem Anders Jensen i Klokkerholm], og kun Lars Christensen i Bjørnkær, Anders
Kjærulf i Knæpholt og Anders Ovesen (Mørk) i Gunderup levede. Disse var nu indstævnet for
Landstinget tillige med den 1606 fungerende Herredsfoged i Hvetbo Herred, Chr. Olufsen i Kvorup,
og den ligeledes fungerende Herredsfoged Morten Kjeldsen i Kvorup for Domme, de havde afsagt,
og endelig Medarvingen Maren Mørks Arvinger i Jonstrup.
Sagen blev denne Gang afgjort saaledes, at de 3 tilbageværende Voldgiftsmænd samt Herredsfogeden i Jerslev Herred, Jens Mikkelsen i Sterup, Ridefogeden til Hammelmose Poul Andersen (Børialsen) i Ø. Hebelstrup, Herredsskriver i Jerslev Herred Jens Mikkelsen i Vraagaard, Søren Nielsen i Stenbjerggaard i Børglum Sogn og Christen Pedersen Skriver, alle Storbønder, skulde afgøre
Stridsspørgsmaalene ved en Sammenkomst i V. Brønderslev Kirke 22. Okt. 1621. Mødet kom dog
ikke i Stand før 3. Dec., og i Stedet for Søren Nielsen og Christen Pedersen mødte Jens Poulsen i
Mølgaard i Tolstrup Sogn og Jens Sørensen i Hvilshøjgaard. Voldgiftsmændene afsagde den
Kendelse, at Lars Ovesen Mørk og hans Medarvinger (Hans Mørks Børn af første Kuld) skulde
have den halve Saltumgaard efter deres Moder Bodil Laursdatter. Denne Kendelse kom for
Landstinget 1622, men heller ikke nu blev der gjort Ende paa Arvestriden, idet Sagen blev opsat flere Gange.
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
BIRT: RIN MH:IF583
DEAT: RIN MH:IF584
Rasmus Hansen Palle og Lisbeth Lauridsdatter
Mand Rasmus Hansen Palle
Født: Dåb: Død: Begravet:Ægteskab:
Kvinde Lisbeth Lauridsdatter
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
1 M Hans Rasmussen
Født: 1749 - Maribo Torkildstrup 1696 - 1782 O 69 h Sidst i 1749. Dåb: 11 Nov. 1749 Død: 2 Sep. 1815 - Maribo Torkildstrup 1813 - 1829 O 127. Begravet: 5 Sep. 1815 - 64 År.Ægtefælle/partner: Gertrud Pedersdatter (1744-1805) Ægtesk: 8 Nov. 1771 - Maribo Torkildstrup 1696 - 1782 O 29 .Trol. 5 7 1771
Jakob Hansen Saltum og Ingeborg Lauritsdatter Tanche
Mand Jakob Hansen Saltum
Født: 1676 Dåb: Død: Begravet:
Far: Hans Pedersen Saltum (Ca. 1614-1694) Mor: Anne Jacobsdatter Vordingborg (Ca. 1640-Efter 1707)
Ægteskab:
Kvinde Ingeborg Lauritsdatter Tanche
Født: 1679 Dåb: Død: Jul. 1737 Begravet:
Far: Laurids Hansen Tanche ( - ) Mor: Maren Vandel Holm ( - )
Børn
1 K Marianne Jacobsdatter Jelstrup
Født: 25 Okt. 1717 Dåb: Død: 1778 Begravet:Ægtefælle/partner: Peder Lassen ( -1764)
2 M Lars Johan Jelstrup
Født: 11 Feb. 1720 Dåb: Død: 4 Aug. 1792 Begravet:
Notater: Mand - Jakob Hansen Saltum
Blev 1704 kappelan i Jelstrup - Lyngby, og 1717 sognepræst i Reerslev - Vindinge på Sjælland.
Vendsysselske præstefamilier før 1700, side 173 - 174.
Vendsysselske årbøger 1946 side 371.
Kjærulfske studier side 365.
Fra Geni.
NavnJacob Hansen Jelstrup
KønMand
KaldenavnJacob Hansen Saltum
Fødsel1. mar. 1676
Jelstrup, Jelstrup, Hjørring, Danmark
Beskæftigelse1702 Cap. Jelstrup-L, 1707 kapellan i Vrensted - Jelstrup, 1710 cap. i Ingstrup, skibspræst, 1717 præst i Reerslev og 1752 tillige Vindinge,
ÆgteskabÆgtefælle: Drude Olufsdatter Lund, 1 S.
23. juli 1738
Ousted
Død7. mar. 1756
Reerslev sogn, Tune herred, Denmark
Gravlagt7. mar. 1756
Reerslev sogn, Tune herred
FarHans Pedersen Saltum
MorAnne Jakobsdatter Vordingborg
HustruerIngeborg Lauritsdatter Tancke
Drude Olufsdatter Lund, 1 S.
BørnMariana Jacobsdatter Jelstrup
Lars Johan Jacobsen Jelstrup, Justitsråd, til Gudum Kloster og Kokkedal Slot
Marie Jacobsdatter Jelstrup
SøskendePeder Hansen (Kjærulf)
Anne Hansdatter (Kjærulf)
Zidsel Hansdatter
Inger Hansdatter Kjærulf, Saltum
Fra Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
73. Jacob Hansen Jelstrup (Hans Pedersen Kjærulf 28, Inger Hansdatter Mørk 9, Johanne Vognsdatter Vognsen 4, Vogn
Pedersen 3, Peder Jensen 2, Jens Pedersen 1) er født den 1 Mar. 1676 i Jelstrup og døde den 7 Mar. 1756 i Reerslev.
Jacob Hansen Jelstrup blev student fra Aalborg Latinskole 1699, kapellan 9/6 1701, kapellan i Jelstrup 16/8
1702, kapellan Vrensted-T. 1707; kapellan Ingstrup-H. 1710 og tillige sognepræst til Vindinge 18/2 1752. Han
beskrives som en god taler; oprettede 1/8 1747 et enkesæde. Han blev 79 år gammel begravet i kirkegulvet 15.
mar. 1756 s.s, hvorom er skrevet:
Den sidste præst, der bliver stedt til hvile i kirken er Jacob Hansen Jelstrup (præst her fra 1717- 1756). Han
ligger i midtergangen ved fjerde stolrade. For at få embedet måtte Jelstrup forsørge eller gifte sig med Christensens
Schrems enke Karen Pedersdatter. Men det havde han bestemt ikke lyst til. De levede som hund og kat i
præstegården i 10 år, så havde Jelstrup fået nok.
Han lod opføre en enkebolig neden for kirkevejen i 1727. Huset havde 8 fag bindingsværk uden fod - med
lervægge og stråtag, to halvdøre, en heldør, 5 vinduer, alt med lås og beslag Der var indrettet stue, kammer,
køkken og bryggers. Der var skorsten, bageovn og maltkølle. Det havde gavl i nord og syd, begge beklædt med
halm. Derudover skulle Jelstrup ved overenskomst årlig yde enken 10 tønder byg, 3 tønder rug, 6 traver havre, 4 lam, 4 gæs, 4 par høns og 2 skilling ved hver højtidsdag. Alt dette fik Karen Pedersdatter imidlertid ingen glæde
af, da hun døde den 29. marts 1727.
Præstegården brændte den 6. maj 1736, og ilden fortærede alt, hvad Jelstrup ejede. Han måtte selv bekoste
opførelsen af en ny præstegård.
Jelstrups første hustru var Ingeborg Larsdatter. Hun døde og blev begravet den 9. juli 1737.
Den 23. juli 1738 giftede Jelstrup sig igen, denne gang med den unge Drude Lund, han var 61 år gammel. Drude
fødte en pige i 1740, navngivet Anne Ingeborg, og en søn den 7.januar 1744, kaldet Ole. Han levede kun i 12 dage.
Drude og hendes søster Lene Lund deltog ofte ved dåbshandlingerne både som faddere og ved at bære børnene til
døbefonten. Drude og Lene var døtre af degnen i Osted syd for Roskilde.
Opførelsen af enkesædet og den nye præstegaard havde bragt Jelstrup i fortvivlet gæld. Han klager ustandselig
over sin trængte økonomi.
Til Københavns magistrat skriver han: "Jeg har kun Østermarken og Vestermarken samt en liden eng til mine får.
(den liden eng ligger endnu syd for kirkegården). Når jeg sår tre tønder byg eller rug, høster jeg 7-8 læs hø. Men
det nytter jo ikke at klage, eftersom det er gud, der giver væksten. Bedre var det ikke at svenske soldater i 1659
havde brændt gården i Trudstrup, der Iå helt nordøst i sognet. Siden var markerne ikke blevet dyrket. Inden
branden var kirketiendet 10 tønder byg, 11 tønder rug, 2 traver havre, 2 lam, 1 gås, 1 par høns, 2 oste, 30 æg og i
penge 1 mark og 2 skilling. Efter branden fik præstekaldet ingenting. Landsbyen Torslundelille lå helt øst i sognet
ved Lille Vejleå (ved Torsbro vandindvinding). Der var seks bøndergårde, der dyrkede de bølgende marker, som
kaldtes Åsene."
I 1719 blev hele området lagt under Geddesdal gods som ufri bondejord. Ejeren, kancelliråd Peder Benzon, lod
landsbyen afbrænde, og hvad der var tilbage blev læsset på vogne og kørt til Geddesdal. Åsene blev indhegnet, og
ungkreaturer sat ud, som kunne græsse og passe sig selv året rundt. Fra Torslundelille havde præsten fået
kirketiende, men nu fik han ingenting.
Peder Benzon mente, han ikke skulle betale noget, når han ingen indtægt havde. I ni år larmede Jelstrup så meget,
at Peder Benzon omsider ønskede et forlig. I 1728 blev de enige om at sognekaldet årligt skulle have 73 rigsdaler
og 3 mark. Overenskomsten er underskrevet den 16. juni 1728. Ved Lille Vejleå blev opført en røgterbolig med to
lejligheder, som kaldtes Koehuset. I dag lokaliteten Kohusene.
Ved Jacob Hansens begravelse blev følgende indført i kirkebogen: "Mandagen den 15. Marts 1756 blev
Sognepræsten Jacob Hansen Jelstrup under Reerslev Kirkes Gulv begravet. Provsten Mag. Lorentzen til
Carlslunde holdt Liigtalen ud fra Gen. 28. Kap 15v og Gen 49 Kap 18 v. Den salig Mand var Sognepræst fra Aar
1717 i Juni og døde i sin alders 79 Aar."
Jacob blev gift med Ingeborg Lauritsdatter Vandel den 28 Jan. 1716 i København (Trinitatis). Ingeborg blev født i
1682, døde i Jul. 1737 i Reerslev, og blev begravet den 9 Jul. 1737 i Reerslev.
Ved hendes begravelse er anført: 9. Juli 1737 er Præstens Hustru Ingeborg Laursdatter Vandel [begravet] 55 Aar
gl. Hun blev gift 28. januar 1716 i Trinitatis, København med Jacob Hansen Jelstrup (1676-1756). Han bliver også
kaldt Saltum, men lagde senere navn til slægten Jelstrup.
Deres børn:
145 K i. Marie Jacobsdatter Jelstrup.
Marie Jacobsdatter Jelstrup var 1748 jomfru i Vestervig Kloster.
+ 146 K ii. Mariane Jacobsdatter Jelstrup er født den 25 Okt. 1717 i Aalborg og døde den 22 Okt. 1798 i
Aalborg.
+ 147 M iii. Lars Johan Jacobsen Jelstrup blev født den 11 Feb. 1720 i Reerslev, døde den 14 Aug. 1792 i Øland
(Kokkedal), og blev begravet den 18 Aug. 1792 i Øland (Kokkedal).
Jacob blev derefter gift med Drude Olufsdatter Lund den 23 Jun. 1738. Drude er født i 1715 og døde i 1740.
Deres børn:
148 K i. Anne Ingeborg Jelstrup er født i 1740 i Reerslev og døde omkring 1740 i Reerslev.
149 M ii. Ole Jelstrup er født den 7 Jan. 1744 i Reerslev og døde den 19 Jan. 1744 i Reerslev
BIRT: RIN MH:IF830
DEAT: RIN MH:IF3572
Notater: Kvinde - Ingeborg Lauritsdatter Tanche
80 år Vendsysselske præstefamilier før 1700, side 173 - 174.
Fra Geni.
NavnIngeborg Lauritsdatter Tancke
KønKvinde
Fødsel1682
Haverslev, Øster Han Herred
ÆgteskabÆgtefælle: Jacob Hansen Jelstrup
28. jan. 1716
Sokkelund Trinitatis København
Død1737 juli
Reerslev, Tune
Gravlagt9. juli 1737
Reerslev
FarLauritz Hansen Tancke
MorMaren Nielsdatter Tancke (født Vandel Holm)
ÆgtemandJacob Hansen Jelstrup
BørnMariana Jacobsdatter Jelstrup
Lars Johan Jacobsen Jelstrup, Justitsråd, til Gudum Kloster og Kokkedal Slot
Marie Jacobsdatter Jelstrup
SøskendeElisabeth Lauridsdatter Tancke (født Lauritsdatter)
Maren Lauritzdatter Bruun (født Tranche)
Hans Lauritsen Tancke, 1 S
Anne Lauridsdatter Lassen Tancke
Niels Jacob Jacob Lauritsen Lauritsen Haverslev
BIRT: RIN MH:IF915
DEAT: RIN MH:IF916
Jakob Hansen Saltum og Drude Olufsdatter Lind
Mand Jakob Hansen Saltum
Født: 1676 Dåb: Død: Begravet:
Far: Hans Pedersen Saltum (Ca. 1614-1694) Mor: Anne Jacobsdatter Vordingborg (Ca. 1640-Efter 1707)
Ægteskab:
Kvinde Drude Olufsdatter Lind
Født: 1715 Dåb: Død: 1740 Begravet:
Børn
Notater: Mand - Jakob Hansen Saltum
Blev 1704 kappelan i Jelstrup - Lyngby, og 1717 sognepræst i Reerslev - Vindinge på Sjælland.
Vendsysselske præstefamilier før 1700, side 173 - 174.
Vendsysselske årbøger 1946 side 371.
Kjærulfske studier side 365.
Fra Geni.
NavnJacob Hansen Jelstrup
KønMand
KaldenavnJacob Hansen Saltum
Fødsel1. mar. 1676
Jelstrup, Jelstrup, Hjørring, Danmark
Beskæftigelse1702 Cap. Jelstrup-L, 1707 kapellan i Vrensted - Jelstrup, 1710 cap. i Ingstrup, skibspræst, 1717 præst i Reerslev og 1752 tillige Vindinge,
ÆgteskabÆgtefælle: Drude Olufsdatter Lund, 1 S.
23. juli 1738
Ousted
Død7. mar. 1756
Reerslev sogn, Tune herred, Denmark
Gravlagt7. mar. 1756
Reerslev sogn, Tune herred
FarHans Pedersen Saltum
MorAnne Jakobsdatter Vordingborg
HustruerIngeborg Lauritsdatter Tancke
Drude Olufsdatter Lund, 1 S.
BørnMariana Jacobsdatter Jelstrup
Lars Johan Jacobsen Jelstrup, Justitsråd, til Gudum Kloster og Kokkedal Slot
Marie Jacobsdatter Jelstrup
SøskendePeder Hansen (Kjærulf)
Anne Hansdatter (Kjærulf)
Zidsel Hansdatter
Inger Hansdatter Kjærulf, Saltum
Fra Vognsen på Hæstrupgaard i Vendsyssel til Selgensen på Brørupgård i Ribe Amt
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946572.pdf
73. Jacob Hansen Jelstrup (Hans Pedersen Kjærulf 28, Inger Hansdatter Mørk 9, Johanne Vognsdatter Vognsen 4, Vogn
Pedersen 3, Peder Jensen 2, Jens Pedersen 1) er født den 1 Mar. 1676 i Jelstrup og døde den 7 Mar. 1756 i Reerslev.
Jacob Hansen Jelstrup blev student fra Aalborg Latinskole 1699, kapellan 9/6 1701, kapellan i Jelstrup 16/8
1702, kapellan Vrensted-T. 1707; kapellan Ingstrup-H. 1710 og tillige sognepræst til Vindinge 18/2 1752. Han
beskrives som en god taler; oprettede 1/8 1747 et enkesæde. Han blev 79 år gammel begravet i kirkegulvet 15.
mar. 1756 s.s, hvorom er skrevet:
Den sidste præst, der bliver stedt til hvile i kirken er Jacob Hansen Jelstrup (præst her fra 1717- 1756). Han
ligger i midtergangen ved fjerde stolrade. For at få embedet måtte Jelstrup forsørge eller gifte sig med Christensens
Schrems enke Karen Pedersdatter. Men det havde han bestemt ikke lyst til. De levede som hund og kat i
præstegården i 10 år, så havde Jelstrup fået nok.
Han lod opføre en enkebolig neden for kirkevejen i 1727. Huset havde 8 fag bindingsværk uden fod - med
lervægge og stråtag, to halvdøre, en heldør, 5 vinduer, alt med lås og beslag Der var indrettet stue, kammer,
køkken og bryggers. Der var skorsten, bageovn og maltkølle. Det havde gavl i nord og syd, begge beklædt med
halm. Derudover skulle Jelstrup ved overenskomst årlig yde enken 10 tønder byg, 3 tønder rug, 6 traver havre, 4 lam, 4 gæs, 4 par høns og 2 skilling ved hver højtidsdag. Alt dette fik Karen Pedersdatter imidlertid ingen glæde
af, da hun døde den 29. marts 1727.
Præstegården brændte den 6. maj 1736, og ilden fortærede alt, hvad Jelstrup ejede. Han måtte selv bekoste
opførelsen af en ny præstegård.
Jelstrups første hustru var Ingeborg Larsdatter. Hun døde og blev begravet den 9. juli 1737.
Den 23. juli 1738 giftede Jelstrup sig igen, denne gang med den unge Drude Lund, han var 61 år gammel. Drude
fødte en pige i 1740, navngivet Anne Ingeborg, og en søn den 7.januar 1744, kaldet Ole. Han levede kun i 12 dage.
Drude og hendes søster Lene Lund deltog ofte ved dåbshandlingerne både som faddere og ved at bære børnene til
døbefonten. Drude og Lene var døtre af degnen i Osted syd for Roskilde.
Opførelsen af enkesædet og den nye præstegaard havde bragt Jelstrup i fortvivlet gæld. Han klager ustandselig
over sin trængte økonomi.
Til Københavns magistrat skriver han: "Jeg har kun Østermarken og Vestermarken samt en liden eng til mine får.
(den liden eng ligger endnu syd for kirkegården). Når jeg sår tre tønder byg eller rug, høster jeg 7-8 læs hø. Men
det nytter jo ikke at klage, eftersom det er gud, der giver væksten. Bedre var det ikke at svenske soldater i 1659
havde brændt gården i Trudstrup, der Iå helt nordøst i sognet. Siden var markerne ikke blevet dyrket. Inden
branden var kirketiendet 10 tønder byg, 11 tønder rug, 2 traver havre, 2 lam, 1 gås, 1 par høns, 2 oste, 30 æg og i
penge 1 mark og 2 skilling. Efter branden fik præstekaldet ingenting. Landsbyen Torslundelille lå helt øst i sognet
ved Lille Vejleå (ved Torsbro vandindvinding). Der var seks bøndergårde, der dyrkede de bølgende marker, som
kaldtes Åsene."
I 1719 blev hele området lagt under Geddesdal gods som ufri bondejord. Ejeren, kancelliråd Peder Benzon, lod
landsbyen afbrænde, og hvad der var tilbage blev læsset på vogne og kørt til Geddesdal. Åsene blev indhegnet, og
ungkreaturer sat ud, som kunne græsse og passe sig selv året rundt. Fra Torslundelille havde præsten fået
kirketiende, men nu fik han ingenting.
Peder Benzon mente, han ikke skulle betale noget, når han ingen indtægt havde. I ni år larmede Jelstrup så meget,
at Peder Benzon omsider ønskede et forlig. I 1728 blev de enige om at sognekaldet årligt skulle have 73 rigsdaler
og 3 mark. Overenskomsten er underskrevet den 16. juni 1728. Ved Lille Vejleå blev opført en røgterbolig med to
lejligheder, som kaldtes Koehuset. I dag lokaliteten Kohusene.
Ved Jacob Hansens begravelse blev følgende indført i kirkebogen: "Mandagen den 15. Marts 1756 blev
Sognepræsten Jacob Hansen Jelstrup under Reerslev Kirkes Gulv begravet. Provsten Mag. Lorentzen til
Carlslunde holdt Liigtalen ud fra Gen. 28. Kap 15v og Gen 49 Kap 18 v. Den salig Mand var Sognepræst fra Aar
1717 i Juni og døde i sin alders 79 Aar."
Jacob blev gift med Ingeborg Lauritsdatter Vandel den 28 Jan. 1716 i København (Trinitatis). Ingeborg blev født i
1682, døde i Jul. 1737 i Reerslev, og blev begravet den 9 Jul. 1737 i Reerslev.
Ved hendes begravelse er anført: 9. Juli 1737 er Præstens Hustru Ingeborg Laursdatter Vandel [begravet] 55 Aar
gl. Hun blev gift 28. januar 1716 i Trinitatis, København med Jacob Hansen Jelstrup (1676-1756). Han bliver også
kaldt Saltum, men lagde senere navn til slægten Jelstrup.
Deres børn:
145 K i. Marie Jacobsdatter Jelstrup.
Marie Jacobsdatter Jelstrup var 1748 jomfru i Vestervig Kloster.
+ 146 K ii. Mariane Jacobsdatter Jelstrup er født den 25 Okt. 1717 i Aalborg og døde den 22 Okt. 1798 i
Aalborg.
+ 147 M iii. Lars Johan Jacobsen Jelstrup blev født den 11 Feb. 1720 i Reerslev, døde den 14 Aug. 1792 i Øland
(Kokkedal), og blev begravet den 18 Aug. 1792 i Øland (Kokkedal).
Jacob blev derefter gift med Drude Olufsdatter Lund den 23 Jun. 1738. Drude er født i 1715 og døde i 1740.
Deres børn:
148 K i. Anne Ingeborg Jelstrup er født i 1740 i Reerslev og døde omkring 1740 i Reerslev.
149 M ii. Ole Jelstrup er født den 7 Jan. 1744 i Reerslev og døde den 19 Jan. 1744 i Reerslev
BIRT: RIN MH:IF830
DEAT: RIN MH:IF3572
Notater: Kvinde - Drude Olufsdatter Lind
80 år Vendsysselske præstefamilier før 1700, side 173 - 174.
BIRT: RIN MH:IF917
DEAT: RIN MH:IF918
Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste
Denne hjemmeside blev lavet 15 Nov. 2024 med Legacy 10.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af chr40@c.dk