Nørgaard i. V. Hjermitslev AA gaard
Mand Nørgaard i. V. Hjermitslev AA gaard
Født: Dåb: Død: Begravet:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Nørgaard i. V. Hjermitslev AA gaard
Prøv at Google ( nørgaard vester hjermeslev )Nørgaard V. Hjermitslev nævnes 1638, staar 1662 for en udsæd af 1 ½ td. rug 9 td. byg 2 td. havre, den havde ingen høavl, senere bliver gaarden delt i 2 Matr. nr. 4 og matr. 21 de laa under Birkelse, Den udstykkede gaard er Marken som Valborg Kristensens forældre havde.
MATR 21 A Hammelmose
Brandforsikring. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=15221738#186510,31603618
Brandforsikrine. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=15221738#186510,31603558
Pilehavevænget 85 AA gaard
Mand Pilehavevænget 85 AA gaard
Født: Dåb: Død: Begravet:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Pilehavevænget 85 AA gaard
GPS N 55° 38.903', E 12° 21.390' 55.64838, 12.35650
Matrikeloplysninger:
Vallensbæk By, Vallensbæk (21651)
Matr.nr.10cr
Areal845 m²
Vejareal0 m²
NoteringstypeSamlet fast ejendom
Journalnr.U1964/03514
Ændringsdato31-aug-1964
SagsID7557566
SFE ejdnr2151952
Planetvej 3 AA gaard
Mand Planetvej 3 AA gaard
Født: Dåb: Død: Begravet:Begivenheder
• Matr. 4fc:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Planetvej 3 AA gaard
GPS N 55° 49.965', E 11° 57.972' 55.83275, 11.96620
Matrikeloplysninger:
Over Dråby By, Dråby (70258)
Matr.nr.4fc
Areal1024 m²
Vejareal0 m²
NoteringstypeSamlet fast ejendom
Journalnr.U1964/03302
Ændringsdato01-jan-1800
SagsID7557433
SFE ejdnr2237271
Portensgård AA gaard
Mand Portensgård AA gaard
Født: Dåb: Død: Begravet:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Portensgård AA gaard
GPS N 57° 15.411', E 9° 42.586' 57.25685, 9.70976
Matrikeloplysninger:
Sdr. Saltum By, Saltum (570755)
Matr.nr.28a
Areal8461 m²
Vejareal0 m²
NoteringstypeSamlet fast ejendom
Journalnr.U2001/06171
Ændringsdato16-aug-2001
SagsID20130572
SFE ejdnr8806217
75475-Gaardmalerier
se http://www.egnssamlingen.dk/da/75475-Gaardmalerier nr. 61 af 93.
http://www.vortsognshistorie.dk/record.aspx?ref=010332&hitno=NaN&browse=&showfields=1
Risagergård AA gaard
Mand Risagergård AA gaard
Født: Dåb: Død: Begravet:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Risagergård AA gaard
Risagergård se http://www.egnssamlingen.dk/da/75475-Gaardmalerier nr. 65 af 93.
Peder Sørensens gård nr. 55.
Rolighed AA gaard
Mand Rolighed AA gaard
Født: Dåb: Død: Begravet:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Rolighed AA gaard
Prøv at Google ( Rolighed Saltum ) I kirkebogen fra 1647. Rolighed gården har allerede navnet i 1666 - 88, ejes af Ålborgs hospital, bruger Christen Christensen. Den er af størrelse, ny hartkorn 2 td. 3 sk. 3 fj. 0 al. 1802 dør enken i Rolighed, Maren Nielsdatter 86 år gl. 1
813 begraves jomfru Margrethe Hastrup fra Rolighed 82 år gl. 1666 Maren Clementsdatter af Rolighed er fadder. Rolighed er solgt 1767 til Mathiasen Kjettrupgård, ejendommen Klitladen er udstykket der fra.
GPS N 57° 19.052', E 9° 41.699' 57.31753, 9.69499
Brandforsikring. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=15221738#186510,31603515
Rosenvængets alle 15 AA gaard
Mand Rosenvængets alle 15 AA gaard
Født: Dåb: Død: Begravet:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Rosenvængets alle 15 AA gaard
Rosenvængets alle 15
Matrikeloplysninger:
V. Brønderslev, Brønderslev Jorder (2004555)
Matr.nr.6aq
Areal542 m²
Vejareal
NoteringstypeSamlet fast ejendom
Journalnr.M1927/00516
Ændringsdato01-jan-1800
Seneste dato for en ændring, approbation, godkendelse eller registrering vedrørende det pågældende matrikelnummer.
SagsID7287921
SFE ejdnr5506442
Rævkærgaard AA gaard
Mand Rævkærgaard AA gaard
Født: Dåb: Død: Begravet:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Rævkærgaard AA gaard
Maren Jensdatter død 1804.
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QS7-99WZ-Y18C?i=83&wc=M52J-D53%3A333468101%2C333980401%2C333980402&cc=2015318
Rævkærgaard
Brogårdsvej 144A, 9440 Aabybro
Skildringer fra det gamle Vendsyssel
Birgitte Meyer ·
drSonespto
i
0
0a152f2ii0
e
6t8159
r
2h086t
1
f44alf
t
giia4
5
6mm1g3h1
m
·
RÆVKÆRGAARD.
I Aabybro.
Rævkærgaard har været ejet af flere af Danmarks store adelsslægter, bl.a. Skeel og Bille.
I mere end 300 år har Rævkærgaard hørt under herregården Birkelse, og den nuværende hovedbygning har en have på ca. 1 ha.
Den nuværende hovedbygning er opført i 1870.
Herregården Rævkærgaard har eksisteret siden 1500-tallet. I 1579 blev gården købt af Henrik Gyldenstierne, der efterfølgende solgte den til Ebbe Andersen Galt.
Men da Ebbe Andersen Galt giftede sig med en ikke-adelig kvinde, berød det, at han måtte afstå en del af sit gods, bl.a. Rævkærgaard, til fætteren, Niels Eriksen Kaas, i 1589.
Senere kom Rævkærgaard til Ingeborg Skeel og derefter Anne Krabbe, som i 1614 gav Niels Eriksen Kaas' hustru, Margrethe Banner, livsbrev på gården.
Rævkærgaard blev dog købt af Sophie Steensdatter Brahe, men hun lod Margrethe Banner blive boende på gården, som på dette tidspunkt blot var et stråtækt bindingsværkshus i én etage.
Sophie Steensdatter Brahe overlod Rævkærgaard til datteren, Kirsten Lunge, der var gift med Hans Bille, og fra ham kom Rævkærgaard til datteren, Kirsten Bille, i 1662.
I 1662 giftede Kirsten Bille sig med Otte Christensen Skeel, som i 1671 solgte Rævkærgaard til Otte Ottesen Skeel, der i forvejen ejede herregården Birkelse.
I 1696 blev Birkelse oprettet som stamhus, og Rævkærgaard blev lagt under dette. Et stamhus var et såkaldt majorat, der båndlagde godset således, at det hverken kunne sælges, pantsættes eller deles mellem flere arvinger. Rævkærgaard forblev under stamhuset Birkelse indtil 1921.
(Majorat betegner en gods- eller formuemasse, der nedarves efter særlige, fastsatte successionsregler. Typisk dækker begrebet ordninger, hvor den ældste søn succederer frem for andre arvinger. Besidderen har brugsret over godset, men ikke ret til at pantsætte eller sælge det).
I 1919 blev Lensafløsningsloven indført, hvorved alle majorater (grevskaber, baronier og stamhuse) skulle ophæves. I overensstemmelse hermed overgik Birkelse til fri ejendom i 1921. Men alligevel fortsatte Rævkærgaard som en ejendom under Birkelse gods.
I 2013 var Rævkærgaard ejet af Jørgen Christian Skeel.
Ejerrække:
( -1565)Hans Holck
(1579- )Henrik Gyldenstierne
( -1589)Ebbe Andersen Galt
(1589- )Niels Eriksen Kaas
( -1604)Ingeborg Skeel
( - )Anne Krabbe
( - )Sophie Steensdatter Brahe, gift Lunge
( -1662)Hans Kirsten Lunge, gift Bille
(1662)Kirsten Bille, gift Skeel
(1662-1671)Otte Christensen Skeel
(1671-1696)Otte Ottesen Skeel
(1696-1699)Christoffer Jørgensen Skeel
(1699-1702)Anders Jørgensen Skeel
(1702-1712)Sophie Amalie Vind, gift Skeel
(1712-1723)Ove Skeel
(1723-1735)Sophie Hedevig Rantzau, gift Skeel
(1735-1764)Holger Skeel
(1764-1766)Regitze Sophie Gyldenkrone, gift Skeel
(1766-1776)Andreas Skeel
(1776-1777)Regitze Sophie Gyldenkrone, gift Skeel
(1777-1798)Frederik Christian Skeel
(1798-1815)Catharina Elisabeth Cicignon, gift Skeel
(1815-1826)Sophus Peter Fr. Skeel
(1826-1833)Amalie Hedevig Trampe, gift Skeel
(1833-1849)Jørgen Erik Frederik Skeel
(1849-1859)Charlotte Adelaide Skeel
(1859-1897)Sophus Fr. Erik Otto Skeel
(1897-1918)Jørgen Erik Frederik Skeel
(1918-1940)Fanny Elisabeth Gyldenkrone, gift Skeel
(1940- )Ove Skeel
(1982- )Jørgen Christian Skeel (endnu i 2021), Birkelse Gods.
I midten af 1600-tallet bestod hovedbygningen på Rævkærgaard af et stråtækt bindingsværkshus i én etage. Den nuværende hovedbygning blev opført i 1870 i én fløj i én etage. Hovedbygningen fremstår med tegltag.
Hovedbygningen på Rævkærgaard placerer sig på sydøst-siden af den gårdsplads, som også avlsbygningen placerer sig ved. Øst for hovedbygningen findes haven på Rævkærgaard.
Hovedbygningen er ikke fredet.
Af andre bygninger: Tidligere fandtes en trelænget avlsgård, som var placeret på de tre øvrige sider af den gårdsplads, som også hovedbygningen er placeret ved. Avlsgården var opført dels i grundmur, dels i bindingsværk. Nu findes der kun en enkelt avlslænge, som placerer sig på nordøst-siden af gårdspladsen ud mod landevejen.
Avlsbygningerne er ikke fredede.
Rævkærgaard indgår i 2013 i Birkelse Gods.
Haven på Rævkærgaard placerer sig sydøst for hovedbygningen og rummer mange gamle træer. På modsatte side af gårdspladsen findes desuden en sø.
I kulturmiljøet nær Rævkærgaard findes flere fredede oldtidsminder.
https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/raevkaergaard
https://www.lexabc.dk/87/birkelse
----------------------------------------
NummerB3186
TypeBilleder
BeskrivelseFolkehold på gårdspladsen
Periode1901 - 1920
Dateringsnoteo.1910
FotografUkendt
MaterialeFoto
ArkivEgnssamlingen, Saltum
Saltum dale rester AA gaard
Mand Saltum dale rester AA gaard
Født: Dåb: Død: Begravet:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Saltum dale rester AA gaard
Har ligget her et sted GPS N 57° 16.249', E 9° 42.305' 57.27082, 9.70508
Saltumgaard AA gaard
Mand Saltumgaard AA gaard
Også kendt som: Storgård Født: Dåb: Død: Begravet:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Saltumgaard AA gaard
Prøv at Google ( saltumgaard saltum )Smør solgt 9/4 ( ? er det drittel ) i dag ( 17/11/1871 ) til 14 spdlr. Kontant. Vendsysselske årbøger 1916 side 307 og 340. Ejedes af Svend Thomsen Lund handelsmand i 1719 og døde ugift, stiftede et legat for fattige. ( Hofmans fundationer IV side 326 ). Christen Møller ejer Saltumgård i 1811 udsteder "biletter " en slags pengesedler / tilgodebeviser, Vendsysselske årbøger 1917 side 145, Og 1931 side77, Jens Jensen Ejlersgård ejede gården en tid se side 340 - 341 årgang 1916.
Saltumgård / Storgård 1982 Side 107 Vendsysselske årbøger.
Vendsysselske årbog 1949 side 74 - 84.
Nørre Saltum By laa Bundgaard, der 1562 stod for 3 Skill. Ledingspenge. Det var en genkøbt jordegen Gaard, som tilhørte Familien Mørk fra Saltumgaard, og 1562 brugtes den af Lars Mørk.
Senere ejedes den af Herredsfoged Hans Mørk, død ca. 1593, og fra ham kom den til hans Søn, Herredsfoged Vogn Hansen Mørk, død 1606, og fra ham til hans Søster Inger Mørks Ægtefælle Peder Selgensen Kjæru1f, der ligeledes var Herredsfoged og ligesom de to foregaaende Fogeder boede i Saltumgaard. Peder Selgensen, der døde 1631, gik i Armod, vist under Kejserkrigen 1627-29, se under Saltumgaard. 1601 og 1605 brugtes Bundgaard af Svend Pedersen og Christen Pedersen, 1622 af Niels Lauridsen og Knud Smed og 1650 af Niels Lauridsen, 1664 brugtes den af Anders Nielsen og Laurids Nie1sen, og den stod for Hk. 5-4--2--2, men fik nu Hk. 9-0-1-1. Ved Matrikuleringen 1688, da den brugtes af Anders Pallesen, fik den Matr. Nr. 11 og Hk. 7-4-2-0, af hvilken Ansættelse Her1ighedsskylden var 1--5-1-0 og Bondeskylden 5-7--1-0. Den sidstnævnte Skyld var antagelig kommet i Amtmand Arnoldus Dyssels Eje, thi 1704 købte han Herlighedsskylden af Gaarden af Kronen for 1022/3 Rdl., og Gaarden kom derefter under Lundergaard, hvorfra den ca. 1805 blev solgt til Skudehandler Mogens Brix i Blokhus, der 1810 udstykkede den. Hans to smaa Børn af første Ægteskab boede i Bundgaard sammen med en Barnepige, efter at han 1804 var blevet gift igen. 1844 fik Gaarden Matr. Nr. 16.
I Sønder Saltum laa i Middelalderen Selvejergaarden Saltumgaard eller Storgaard, som den i nyere Tid ogsaa kaldtes, og som 1470 antagelig beboedes af Jens Mørk, der nævnte Aar sammen med andre Selvejere var Udsteder af et Sognevidne af Hjortdal Kirkegaard. I 1519 brugtes Gaarden af den senere Herredsfoged Laurs Mørk, der da var Kronens Delefoged til Aalborghus. Om ham og de senere Ejere og om Gaardens Genkøb 1543 har jeg berettet udførligt i >>Vends. Aarbøger<< 1946, S. 340 ff. og skal derfor her kun notere, at Gaarden 1562 stod for en Ledingsskat af 2 Grot, og 1601 og 1605 var Herlighedsskylden 2 Skill. Leding, 2 Tdr. Byg, 1 Løb Smør, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, 1 Svin og 8 Hestes Gæsteri samt 1 Ko hvert 3. Aar.
Ved Herredsfoged Vogn Hansen Mørks Død 1606 arvedes Gaarden af hans to Søstre Inger og Bodil Mørk, af hvilke Inger var gift med den efterfølgende Herredsfoged Peder >>Selgensen<< Sørensen Kjærulf, som flyttede hertil fra Vadum og 1608 betalte 90 Daler i Indfæstning eller Stedsmaal til Lenet.
Efter Peder Selgensens Død 1631 besad hans Enke Inger Hansdatter Mørk Gaarden til sin Død 1637 og ejede Halvdelen af Bondesky1den, der kun var 1 Pd. (= 2 Tdr.) Byg. Deres Søn Søren Pedersen Kjærulf overtog derefter Saltumgaard, og han, der døde 17. April 1659 ved at falde af Vognen, da han kørte hjem fra Ejerstedgaard, var gift med Maren Andersdatter Hjøring, Præstedatter fra Horne. Samme Aar, som han overtog Saltumgaard, fæstede han den Halvpart af Bondeskylden, som ejedes af hans Moster Bodil Hansdatter Mørk og hendes Mand Lars Pedersen (Kjærulf) i Ø. Halne i Vadum Sogn, og af sine 7 Søskende købte han deres Arveparter i Gaarden, medens hans Broder Peder >>Selgensen<< Pedersen, der var Herredsfoged i Tybjerg Herred paa Sjælland, endnu 1647 ejede sin Part og da stævnede Broderen for Brugsafgift af den i 10 Aar. 1654 solgte Bodil Hansdatter Mørks Arvinger deres Part af den ene Tønde Byg Bondeskyld til deres Medarving Morten Laursen Kjærulf i Ø. Halne, Herredsfoged i Kjær Herred, men Søren Pedersen vedblev at have hele Gaarden i Brug. Søren Pedersens Enke levede endnu 1662, da hun blev stævnet af sin Svoger, Ridefoged til Odden
Niels Hansen Buch i Bistrup ved Hjøring for 100 Daler, som hendes Mand havde laant af ham 1647 og pantsat en Del af Saltumgaard for. Efter Maren Andersdatter Hjøring brugtes Halvdelen af Saltumgaard af Sønnen Laurs Sørensen (Kjærulf), der døde her 1678; Morten Laursen Kjærulfs Halvdel brugtes derimod af Anders Jensen, Søn af Mortens Søster Gertrud Kjærulf i Ægteskab med Jens Andersen i Tvilstedgaard i Jetsmark Sogn. Saltumgaard stod før 1662 for Hk. 9-5-1-1 og fik 1662 Hk. 7--5-O-2, der 1664 forhøjedes til 7-7-0-2, nemlig 5-7--0-2 af Herlighedsskylden og 2 Tdr (= 2 Tdr. Byg) af Bondeskylden. Gaardens Udsæd var paa den Tid (1662) 8 Tdr. Rug, 18 Tdr. Byg og 2 Tdr. Havre, Høavl 16 Læs. Paa Gaardens Grund laa 5 Huse, som gjorde Arbejde til den, men ellers ikke svarede Afgift, og Bondeskylden var efter gl. Samfrændeskifte kun takseret for 2 Tdr. Byg11°).
1688 blev Hartkornet forhøjet til 12-5-0--2, og Bondeskylden blev ogsaa forhøjet. Gaarden var ved Magt paa Bygninger, men Beboerne ved ringe Middel. Af Kronens Rettighed i Gaarden ydedes 1664: 2 Skill. Leding, 2 Tdr. Byg, 1 Løb Smør, 1 Svin, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, 1/3 Ko ( en Ko hvert 3. Aar), 5 Mark Penge og 4 Tdr. Gæsterihavre. 19. Juli 1664 blev denne Rettighed skødet fra Kronen til Albert Itzen i Kbh. sammen med mere Jordegods, og senere ejedes den af Raadmand i Skagen Mads Hansen Hop, der døde 1713, og derefter ejedes den 1716 af Præsten Eiler Dyssel i Vrensted.
Ovennævnte Laurs Sørensen Kjærulf havde efter sine Forældre arvet Part i den halve Saltumgaard, medens hans Søskende
ligeledes arvede Parter, som de delvis solgte til deres Farbroder, Kapellan i Saltum, senere Præst i Jelstrup Hans Pedersen (Kjærulf) i Østrup, der antog Navnet Saltum. 1674-76 havde Laurs Sørensen Proces med ham om Besiddelsen af Saltumgaard, og det endte med en Deling af Huse og Jord, ved hvilken Hr. Hans fik 5 Søsterlodder eller ca. 1/3 af den halve Gaard.
Ogsaa Laurs Sørensens Broder Anders Sørensen (Kjærulf), der var Skriver i Hvetbo Herred og Fæster af Vestrupgaard fra 1671, ejede Parter i Saltumgaard, som han dels havde arvet og dels købt af sin Broder Peder Sørensen Kjærulf, der vist rejste fra Egnen 1678. 1690 brugtes denne Gaardspart af Hr. Hans Pedersens Søn, Peder Hansen Saltum, der var gift med Enken efter Præsten Just Valentínsen de Fulda i Saltum, Kirsten Rasmusdatter Oringe. 1690 købte Peder Hansen Saltum de Parter af Gaarden, der tilhørte hans Fader og hans Fætter Henrik Sørensen Kjærulf i Hvoruptorp, Søn af forannævnte Søren Pedersen Kjærulf i Saltumgaard, ialt lidt over 2 Tdr. 6 Skp. Vendelbomaal Bondeskyld. Endvidere kom han i Besiddelse af en god Vejrmølle paa Gaardens Grund, hvilken hans Hustrus første Mand, Præsten de Fulda havde købt, og som tidligere havde staaet ved Saltum Præstegaard, men som 1674 var blevet solgt af den bortrømte Præst, Hr. Erland Hansen Dyssel, til Niels Poulsen (Børglum) i Vester Borup i Ingstrup, af hvem de Fulda maa have købt den. Mølleskylden Hk. 4 Skp. 1 Fdk. vedblev dog at tilhøre Præstegaarden. Peder Saltum døde 1695 i en Alder af 30 Aar, og hans Enke Kirsten Oringe blev derefter gift 3° med Jens Larsen Saltum, maaske Søn af den tidligere Bruger Laurs Sørensen (Kjærulf), og de solgte 1697 deres Part af Gaardens Bondesky1d 2 Tdr. 6 Skp. Vendelbomaal samt Vejrmøllen og 3 Gadehuse for 375 Sletdaler til HerredsskriverAnders Sørensen (Kjærulf), Ejer af Vestrupgaard, som selv ejede Resten af den halve Saltumgaard. Den anden Halvdel af Saltumgaard, som 1654 var kommet til Herredsfogeden Morten Laursen Kjærulf i Ø. Halne i Vadum, kom ca. 1685 til hans Søn, den 1724 adlede Anders Kjæru1f til Sødal, Bjørnsholm m. m., der ca. 1695 solgte den til Valentin Valentinsen de Fulda, Halvbroder til Præsten i Saltum og gift med Lisbet Oringe, der var Søster til Præstens Hustru. Lisbet døde imidlertid 1689, altsaa før de Fulda købte den halve Saltumgaard, og han giftede sig derefter med en Inger Laursdatter. de Fulda pantsatte 1700 sin Fjerdedel af Gaarden til fornævnte Anders Sørensen (Kjærulf) med Ret til at overtage den, hvis Indløsning ikke fandt Sted inden et Aars Forløb, hvad den ikke gjorde, og de Fulda var derefter Fæster her. Denne Del af Gaarden stod for Bondesky1 d 2 Tdr. og 4 Skp. og kostede med 2 Afbyggerhuse 180 Rdl.
Efter Anders Sørensen (Kjærulf)s Død 1706 fik hans Søn Søren Andersen Skøde 1708 af sine Medarvinger og ejede derefter hele Gaardens Bondeskyld, og tillige købte han 1718 ved Auktion Vestrupgaard med Mølle for 700 Rdl. Da han døde ugift paa Vestrupgaard 1724, gik Saltumgaard i Arv til hans Broders Børn og hans Søster, men 1717 havde han pantsat Gaarden til Skudehandler Søren Laursen Kvorup i Blokhus for 400 Sletdaler, og den brugtes 1708 af en Svend Nielsen. Søren Andersens Søskende var Thomas Andersen Vestrup, der efter at have været Forpagter paa Sdr. Elkær blev Forpagter paa Fuglsig, hvor han døde før Søren Andersen, og det var altsaa Thomas Vestrups 5 Børn, der arvede. Søren Andersens Søster, Kirsten Andersdatter, var gift 1° med Christen Jørgensen Møldrup, Præstesøn fra Vadum, der havde været Forvalter ved Birkelse, senere Forpagter af Vestrupgaard og fra 1709 Fæster i Jonstrup. Skiftet efter Søren Andersen sluttede først 1726, og 1727 fik Thomas Vestrups umyndige Børn, hvis Moder Margrete Kjedsdatter fra Nørre Sundby Præstegaard 1725 var blevet gift med Peder Nielsen af Bolskifte i Alstrup, kgl. Bevilling til at sælge deres Jordegods ved Auktion. Deres Part af Saltumgaard var 10 Tdr. Hk. Samt 3 Huse, og Kirsten Andersdatters Part var godt 2 Tdr. 5 Skp. Hk. samt Møllen og Huset >>Stien<.
Før der blev holdt Auktion over Thomas Vestrups Børns Arveparter, blev der spurgt, om ikke Kirsten Andersdatter, som imidlertid var blevet gift 2° med L ars Andersen Møller, ogsaa vilde sælge sin Arvepart af Saltumgaard, da der saa var Mulighed for at faa Gaarden bedre solgt; men det vilde hun og hendes Mand ikke, da de og hendes 3 Døtre med Christen Jørgensen Møldrup ikke havde andet at leve af. Der blev saa 17. Marts 1728 holdt Auktion over Thomas Vestrups Børns Gaardsparter, og ved denne købte Lars Andersen Møller disse Parter for 46 Rdl. pr. Td. Hk., saa han nu ejede hele Gaarden, som han dog ikke selv brugte, men som var bortforpagtet til Lars Jensen Snedker og Otte Laursen, medens Lars Møller selv drev Møllen og boede i et af de til Gaarden hørende Gadehuse. Af Møllen svaredes der 1708, da Niels Christensen brugte den, en aarlig Afgift af 16 Tdr. Mel til Saltumgaard. Lars Møller havde ikke selv Penge til at købe de
omskrevne Gaardsparter for, og han optog derfor mod Pant i Gaarden et Laan hos Skudehandler Svend Thomsen Lund i Løkken, og da Lars Møllers Hustru Kirsten Andersdatter døde 1729, og han skulde skifte med hendes 3 Børn af første Ægteskab, maatte han samme Aar sætte Gaarden til Auktion igen, og den blev saa med Mølle og Hus tilslaaet nævnte Svend Lund for 700 Rdl. Lund døde ugift 1747, men længe forinden havde han solgt Ejendommen til Skudehandler i Løkken Jens Jensen Eilersgaard, efter hvis Død 1744 den det følgende Aar tillige med de 5 Huse blev skødet til Peder Christensen Estrup, Forvalter paa Lundergaard. Han maa kort efter have solgt Saltumgaard til Skudehandler i Blokhus Jens Svendsen Bondrup, der'1752 gav sin Søn Søren Jensen Bondrup Skøde paa den og en Del Bøndergods i Saltum (17 Tdr. Hk.) og i Alstrup (121/2 Td. Hk.), hvilket som Fæstegods blev lagt under Saltumgaard, saa den nu blev en Hovedgaard med ufri Hartkornstakst og med hoverigørende Bønder underlagt. Søren Bondrup var født i Blokhus 1720 og blev Student fra Aalborg 1738, han opgav Studeringerne og blev Skudehandler i Løkken, hvor han boede 1750 og var gift med Lene Schmidt, Datter af Skudehandler Hans Jensen Schmidt, med hvem han havde 7 Børn. Indtil 1756 var Saltumgaard bortfæstet til ovennævnte Lars Jensen Snedker, men dette Aar Søren Bondrup selv til Saltumgaard, hvor hans Hustru døde 1763, 38 Aar gammel, og han selv 1765. Paa Auktion efter ham blev Saltumgaard med 29 Tdr. Hk. Bøndergods solgt til Gods-ejer Jens Andersen Gleerup til Lundergaard for 4005 Rdl. Han bortforpagtede den for 300 Rdl. aarlig tilen Jens Lund, gift med Dortea Margrete Jensdatter, og de boede her indtil 1773, da Gleerup selv overtog Driften.
1771 ses ogsaa Ridefogeden til Lundergaard Anders Andersen Kjær, der senere var Prokurator og Herredsfoged i Hads Herred (ved Odder), og hans Hustru Hedvig Jørgensdatter Kofoed at have boet i Saltumgaard.
Som tidligere anført ejedes Kronens Rettighed (Herligheden) i Saltumgaard 1716 af Præsten, Magister Eiler Dyssel i Vrensted. Det er ikke fundet, hvor naar den er kommet til Gaardens Ejer, men sandsynligvis er det sket i Søren Andersen Vestrups Tid i 1720erne, paa hvilken tid Dyssel gik økonomisk til Grunde, og hans store Jordegods rundt om i Vendsyssel spredtes for alle Vinde.1775 gik Jens Gleerup fallit, og Saltumgaard blev atter stillet til Auktion. I Bekendtgørelsen herom siges, at Gaardens Udsæd var 60-70 Tdr. Korn, mest Rug og Byg,og Størstedelen af Marken dreves som Alsædjord, det vilsige besaaedes hvert Aar. Der kunde holdes en Besætning af 40-50 Høveder, 6-8 Heste og 20-30 Faar, og til Gaarden hørte en Mølle.
Saltumgaard blev ikke solgt ved Auktionen, men blev med underliggende Fæstegods, nu 68 Tdr. Hk., udlagt til Gleerups Kreditor >De publique Stiftelsers InspektøreriAalborg<< (0: Fattigvæsenet), der bortforpagtede den til den tidligere Forpagter paa Mølgaard i Ugilt, Mathias Steenfeldt fra Clausholm i Hellevad Sogn. Han blev gift 1757 med Maren Pop Aspach, Datter af Sognepræst Sixtus Aspach til Vor Frue i Aalborg, og hun var 1748 blevet Enke efter Præsten Jens Tranders i Varde. Steenfeldt fra traadte Forpagtningen ca. 1779 og flyttede til Østrup, hvor han ejede et Hus og antagelig ernærede sig som Sagfører, og her døde hans Hustru 1788, hvorefter han 1790 flyttede fra Saltum Sogn, og 1799 boede han i Hjøring. I Aarene efter ca. 1779 drev Fattigdirektionen i Aalborg antagelig selv Gaarden til 1782, da den med Mølle og Fæstegods blev skødet til Kancelliraad Jesper Christian Østergaard til Lundergaard, som vist holdten Bestyrer her, og her boede hans Svigermoder Dorte Budtz, Enke efter Købmand Steffen Brøndlund i Aalborg, og hans Svigerinde Mette Marie Popp Brøndlund, Enke efter Præsten Vilh. Fred. Bondorffi Jetsmark, og de døde begge her 1790. Samme Aar døde Kancelliraad Østergaard, og hans Enke Johanne Brøndlund skødede 1794 Saltumgaard med ca. 50 Tdr. Hk. Fæstegods til tidligere Rídefoged til Bratskov Ove Nikolaj Møller, f. i Vraa Mølle ved Arden 1731, dødsom Landvæsens- og Forligskommissær i Fjerritslev 1801. Han solgte straks Saltumgaard, men uden Fæstegods, til Christen Nielsen Møller fra Albæk Mølle i Saltum Sogn, der samme Aar blev gift med Anne Christensdatter fra Toftegaard. Christen Møller var en dygtig Landmand, der bl. a. afvandede Gaardens store Enge og efter Bevilling af 1803 solgte en Del Parceller fra den. 1803 havde den 50 Tdr. Land Ager og 58 Tdr. Land Eng. Han fik Belønning af det Kgl. Landhusholdningsselskab, og 1811 udstedte han private Pengesedler ligesom en hel Del nordjyske Købmænd, saa han har antagelig haft en Del Folk i Arbejde eller drevet Handel. Hans Hustru døde allerede 1807, 39 Aar gammel, selv døde han 1819, og Gaarden med 91/2 Td. Hk. blev da solgt til Sognepræst Andreas Agerbech Koefoed i Ingstrup, død 1841. Hans Enke Karen Johanne Kruuse udstykkede yderligere Gaarden i Henhold til Bevilling 1842, og 1847 solgte hun Hovedparcellen (Matr. Nr. 19 a), saa den fik ca. 21/2 Td. Hk. til sin Svigersøn, cand.phi1. Julius Martinus Nors, gift med Inger Katrine Koefoed. Han solgte Gaarden 1856 til Jørgen Madsen, som afhændede den til Rasmus Pedersen (Bedholm), hvis Svigersøn Jens Nielsen Jensen ejede den 1906. Han solgte Saltumgaard til sin Hustrus Broder Martin Rasmussen.
http://www.vortsognshistorie.dk/record.aspx?ref=010324&hitno=NaN&browse=&showfields=1
Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste
Denne hjemmeside blev lavet 15 Nov. 2024 med Legacy 10.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af chr40@c.dk