Baaren AA gaard
Mand Baaren AA gaard
Født: Dåb: Død: Begravet:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Baaren AA gaard
Prøv at Google ( Baaren Ingstrup )
1707 køber Ulrich Helmich Båren i Ingstrup af Jordan Jensen Brabstrups enke ( se degn vlll side 39 Hvetbo herred af C. Klitgård ).
Damsgaard AA gaard
Mand Damsgaard AA gaard
Født: Dåb: Død: Begravet:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Damsgaard AA gaard
Matrikeloplysninger:
Sdr. Saltum By, Saltum (570755)
Matr.nr.142b
Areal6209 m²
Vejareal0 m²
NoteringstypeSamlet fast ejendom
Journalnr.U1988/53615
Ændringsdato29-mar-1990
SagsID16062493
SFE ejdnr3238520
http://vhjermitslev.dk/index.php?date=2017-04-23&id=207
Gedbak AA gaard
Mand Gedbak AA gaard
Født: Dåb: Død: Begravet:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Gl. Burholdt AA gaard
Mand Gl. Burholdt AA gaard
Født: Dåb: Død: Begravet:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Gl. Burholdt AA gaard
Prøv at Google ( gammel burholdt )
Danske gaarde 1924 - 1926 11bbind side 370.Gl. Burholdt ejes af Chr. Pedersen. - Den tilhørte Kartobs tid under Børglum kloster, men tilfaldt kronen ved reformationen, senere har den været i slægterne Skeels og Billes eje, den nuværende ejer købte den af Jacob Winde hvis slægt havde
ejet den siden 1789, købtes af Henrik Winde.Bygninger er trefløjet, 1843 opførtes hovedbygningen med tegltag, avlsbygningerne opført 1853 efter ildsvaade, Gl. Burholdt er udstykket i 1940 med 13 statshusmandsbrug samt nogle tillægsparaceller og en hoved paracel som Votman købte i 1940.
GPS N 57° 15.087', E 9° 59.245' 57.25145, 9.98742
Matrikeloplysninger:
Burholt Hgd., Ø. Brønderslev (561851)
Matr.nr.1a
Areal258792 m²
Vejareal0 m²
NoteringstypeLandbrugsejendom
En del af dette matr.nr. er fredskov119800 m²
Journalnr.U2014-50343
Ændringsdato20-jan-2014
SagsID100085862
SFE ejdnr9191870
Skildringer fra det gamle Vendsyssel
Birgitte Meyer ·16 t. ·
BURHOLT.
Før reformationen var Burholt en del af Børglum Klosters gods. Det betød, at gården, ligesom meget andet kirke- og klostergods, hjemfaldt til kronen ved Reformationen i 1536.
I 1573 mageskiftede Frederik II (1559-1588) Burholt til Magdalene Banner, hvis efterkommere ejede gården frem til 1620. Ejeren af herregården Hammelmose, Otte Christensen Skeel. overtog Burholt omkring 1620'erne.
Skeels svigersøn, Sten Holgersen Bille, udvidede gårdens jordtilliggende betragteligt. Burholt var endnu i 1640'erne en almindelig bondegård.
Bille sikrede imidlertid at gården fik hovedgårdsstatus, idet han udvidede jordtilliggendet og drev gården for sine egne midler. Skeels svigersøn, Sten Holgersen Bille, erhvervede så meget fæstegods omkring gården, at den i 1682 fik status som komplet hovedgård. For at være en såkaldt komplet hovedgård skulle ejeren have 200 tønder hartkorn bøndergods inden for en radius af ca. 15 km fra hovedgården. Var dette tilfældet fik godsejerne efter 1682 bevilget skattefrihed for deres hovedgårdsjord.
Burholt var ikke Billes vigtigste hovedgård, men var i lange perioder bortforpagtet. Gården forblev dog i slægtens eje indtil 1710, hvor Burholt blev solgt til Jens Pedersen Brøndlund. Han videresolgte Burholt ni år senere til gårdens forpagter, Hans Justesen.
Efter Hans Justesens død i 1728 blev Burholt overtaget af hans kreditorer. Gården havde herefter en række forskellige ejere, inden den i 1789 blev købt af Henrik Winde. Burholt blev i 1832 overtaget af hans søn, Johan Frederik Christoffer Winde, der frasolgte fæstegodset.
I midten af 1800-tallet blev der bygget en ny landevej mellem Hjørring og Nørresundby, hvilket skar Burholts jorder midt over. Johan Winde opførte derfor en ny gård på den anden side af vejen i årene mellem 1854-1857. Det oprindelige Burholt blev derefter kaldt Gammel Burholt, mens den nye gård fik navnet Ny Burholt.
Efter færdiggørelsen af den nye hovedbygning overdrog Johan Winde den gamle hovedgård til sin søn, Jacob Kjellerup Winde. Winde solgte i 1903 Gammel Burholt videre til Christian Pedersen, der også havde købt Ny Burholt.
Christan Pedersen beholdt Gammel Burholt til sin død i 1934, og i 1939 solgte hans enke gården til Statens Jordlovsudvalg. Udvalget var blevet nedsat i 1919 for at skaffe jord til oprettelse af husmandsbrug, og udvalget udstykkede Gammel Burholt og solgte i 1940 hovedparcellen videre til Poul Voetmann.
Gården har i det 20. århundrede haft en række skiftende ejere, og i 2000 blev Gammel Burholt købt af Visti Kræn Møller. Han ejer stadig Gammel Burholt i 2021, og fra den gamle hovedgård driver han et mindre landbrugsfirma, der specialiserer sig i mobile såsædsrenserier.
Burholt
Burholt har været kendt som Gammel Buurholt siden midten af 1800-tallet.
Gården tilhørte i tre generationer den magtfulde Banner-slægt.
Hovedbygning
Johan Frederik Christoffer Winde overtog Burholt efter sine forældre i 1832, og i 1843 ombyggede han den eksisterende hovedbygning og opførte en ny midterfløj.
Resterne af den gamle hovedbygning gik til i en brand i 1853, hvorefter Johan Winde forlængede sin nye midterfløj fra 1843 og opførte to nye sidefløje. Byggeriet stod færdigt i 1857.
Den trelængede gård er i én etage.
Hovedbygningen er ikke fredet.
Over for hovedbygningen ligger et større anlæg bestående af tre separate bygninger, der sammen med hovedbygningen indrammer gårdspladen.
Bygningerne er af nyere oprindelse og bliver i 2021 brugt i driften af en mindre landbrugsvirksomhed.
Anlægget er ikke fredet.
Øst for hovedbygningen er der anlagt en have.
Omkring haven og på hele gårdens østside er der en mindre skov.
EJERE AF BURHOLT.
1490-1536 Børglum Kloster
1536-1564 Kronen
1564-1571 Christoffer Blik
1571-1573 Palle Nielsen Griis
1573-1597 Magdalene Banner gift Krabbe
1597 Dorte Iversdatter Krabbe gift Lykke
1597-1602 Erik Lykke
1602-1620 Hans Eriksen Lykke
1620-1634 Otto Christensen Skeel
1634-1642 Karen Ottosdatter Skeel gift Bille
1642-1654 Sten Holgersen Bille
1654-1665 Frederik Stensen Bille / Holger Stensen Bille
1665-1675 Holger Stensen Bille
1675-1692 Sten Holgersen Bille / Christian Frederik Holgersen Bille
Henrik Holgersen Bille / Otto Holgersen Bille
1692-1710 Sten Holgersen Bille
1710-1719 Jens Pedersen Brøndlund
1719-1728 Hans Just
1728-1734 Sten Clausen Kjærulf
1734-1757 Peder Himmelstrup
1757-1776 Anna Hegelund Pedersdatter Kjærulf gift Himmelstrup
1776-1777 Niels Ifversen Himmelstrup / Peder Ifversen Himmelstrup
1777-1789 Peder Ifversen Himmelstrup
1789-1817 Henrik Winde
1817-1832 Anne Dorthea Mathiasen gift Winde
1832-1867 Johan Frederik Christoffer Henriksen Winde
Gammel Burholt
1867-1903 Jacob Kjellerup Johansen Winde
1903-1934 Christen Pedersen
1934-1939 Margrethe Jensen gift Pedersen
1939-1940 Statens Jordlovsudvalg
1940-1947 Poul Voetmann
1947-1965 Thomas Christian Thomsen
1965-1985 Erik Haldrup
1985-1998 Erik Haldrup / Niels Otto Haldrup (søn)
1998-2000 Enke Fru Inger Haldrup
2000 Visti Kræn Møller
Den Burholt
1867 Johan Fr. Chr. Winde
1891 Chr. Pedersen
1909 Niels Hansen
1916 Chr. Bertelsen
1928 Aarhus kornkompagni
1929 Chr. Andersen
A. Spanggaard
1975 Morten Larsen
2020:
Nuværende ejer Visti Kræn Møller
https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/burholt
https://buurholt.dk/gaardens-historie/
Guldager AA gaard
Mand Guldager AA gaard
Født: Dåb: Død: Begravet:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Hjermitslevgaard AA gaard
Mand Hjermitslevgaard AA gaard
Født: Dåb: Død: Begravet:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Hjermitslevgaard AA gaard
Prøv at Google ( hjermeslevgaard )
Danske gaarde 1924 - 1926 11bbind side 380. Ejer T. P. Pedersen 1924 er en gammel herregaard som ejere fra 1500 tallets Enevold Kruse og Else Marsviin. I 1534 blev gaarden der da ejedes af Bagge Griis afbrændt af skipper Clement, i 1681 købtes den af Otto Skeel under birkelse stamhu
set indtil nuværende ejer købte den i 1918. Hjermitslevgaard udstykket i 1932.
Bagge Pallesen Griis til Slette ( Se Slettegaard i Vester han herred af C. Klitgaard ) 1528 skrev han sig til Hjermeslevgaard, havde tilhørt slægten Vognsen, 1534 afbrændt af skipper Clement, Bagge prøvede at slå Clement ihjæl senere.
Fra WIKIPEDIA.org Vognsen
I det 13. årh. ejede adelslægten Vognsen gården. Det var en rig slægt, med mange hovedgårde i Vendsyssel, blandt andre Fuglsig ved Hjørring. Den sidste Vognsen på gården var Morten Johansen Vognsen, der druknede i 1498 i sammen med sin svigerfar. M.J. havde tre døtre hvoraf en af dem blev gift adeligt og derved fik arveret til gården. Det var Mette Vognsen og hun ægtede i Bagge Pallesen Griis. Griis døde i 1534 i forsøget på at slå Skipper Clement ihjel. Mette Vognsen giftede sig derefter med Jens Thomesen Dan.
Enevold Kruse
Omkring 1540 solgtes gården til rentemester dvs.: finansminister og rigsrådsmedlem Enevold Kruse, der senere blev statholder dvs. vicekonge i Norge. Kruse var gift med Else Marsvin, Ellen Marsvin til Tjeles søster[2]
Herregården er fredet. Fredningen omfatter borggårdens vestre stenhus (ca. 1575-1600), den søndre bindingsværkslænge (ca. 1650-1700) og den østre hovedbygning (1883). Fredningen er fra 1918 og blev udvidet 1989.
Ifl.Trap var Hjermislev Mølle en vandmølle under stamhuset Birkelse indtil
1918. Nævnt i Hallund sogn s.117, som møller i Hallund. Ifl. "Fra land og by
3" (Lokal historie fra Bønderslev og omegn 1992) kom han 1798 fra Kjølske
Mølle i Hallund til Hjermitslevgårds Mølle. Sønnerne Svend og Albrect, samt
Svends svigersøn Axel Riis er også nævnt i denne artikkel. I Rørsigs privat
arkiv i Viborg i pakken med Ø. Brønderslev og V. Brønderslev findes ligtale
Forældre Søren Madsen og Anne Larsen.
GPS N 57° 16.726', E 9° 53.096' 57.27877, 9.88494
http://www.østerhjermitslev.dk/hjermitslevgard.html
Matrikeloplysninger:
Hjermitslevgård Hgd., Tolstrup (561351)
Matr.nr.1a
Areal66700 m²
Vejareal0 m²
NoteringstypeSamlet fast ejendom
Journalnr.U2013-51103
Ændringsdato17-jan-2013
SagsID100072526
SFE ejdnr8175297
https://historiskatlas.dk/?map=55&map=55
HJERMITSLEVGAARD OG BAGGE GRIIS.
?I indlægget om Hjermitslevgaard er jeg af en læser blevet gjort mig opmærksom på, at Bagge Pallesen Griis ?også i en periode var ejer deraf, hvilket ikke stod opnoteret i de kilder, jeg havde gengivet.
Derfor vil jeg lige bringe nedenstående, som jeg siden har fundet noget om.
? Det første konkrete bevis for Hjermitslevgaards ælde har man i resterne af et tårnfundament fra det 11. eller 12. århundrede.
Gennem de 900-1000 år, der siden er gået, har gården oplevet storhed og forfald.
Allerede omkring år 1400 var den en adelig sædegård, mens den fra 1696 og helt frem til 1918 hørte under det af Skeel'erne oprettede stamhus. (Et stamhus er et gods, der udelt skulle arves af ældste søn. Indehaveren af en stamhus kaldes stamhusbesidder. Et stamhus var skattefritaget, men til gengæld kunne det ikke sælges).
Blandt ejerne har været den bispelige lensmand, BAGGE PALLESEN GRIIS, og heksejægeren Jørgen Arenfelt til Rugaard.
Jørgen Arenfelt var på Voergaard Slot i 1611-1658, og desuden havde han Rugaard i Ebeltoft.
Det var Mette Vognsen, der første gang giftede sig med Bagge Pallesen Griis.
Griis døde i 1634 i forsøget på at slå Skipper Clement ihjel, og Mette Vognsen giftede sig derefter med Jens Thomesen Dan.
Bagge Griis er en af de mere navnkundige skikkelser i gårdens historie.
Han var biskop Stygge Krumpens lensmand på Klarupgaard og gennem giftemål, blev han herre til Hjermitslevgaard.
Hans skudsmål var elendigt. Han var lidt af en bondeplager, hvis man skal tro legenden, og han havde stærke ejerfornemmelser. Hvis man besøger gården, ser man en række smukt udhuggede og slebne kvadersten i borggården.
Ifølge historien kommer disse sten fra Tolstrup Kirke, der som nævnt hørte under godset. Bagge Griis mente, at når kirken var hans, kunne han også skalte og valte med den efter forgodtbefindende. Så han ville genopføre det gamle tårn - større og flottere end før - og han begyndte at nedbryde Tolstrup kirke.
Biskop Stygge Krumpen på Børglum blev ikke glad da han hørte om det, så han befalede nedbrydningen afsluttet, hvad Bagge Griis nødtvungent accepterede. Men han leverede ikke stenene tilbage, eftersom de stadig ligger på borggården.
Men der, hvor Bagge Griis var tæt på at gribe ind i Danmarkshistorien, var da Skipper Clement først nedbrændte hans gård Klarupgaard, og derefter Hjermitslevgaard i 1534. - Griis blev sur - og med god grund - og han besluttede sig for at slå Skipper Clement ihjel.
Han fik derfor aftalt et møde i Aalborg med det formål at slå Skipper Clement ihjel. Men skipperen havde anet uråd og bar et panser under sin vams, så da Bagge Griis ville støde en dolk i hans bryst, mislykkedes det.
I forvirringen flygtede Griis på en hest, men skomager Peder Beske ramte ham med en tagsten i baghovedet, og Bagge Griis døde i Hasseris Kjær nogle timer senere.
De urolige tider, der i 1600-tallet hærgede landet, bragte fattigdom med sig, og i 1660'erne var vindebroen så dårlig, at man ikke kunne gå over den uden livsfare, og bygningerne var i næsten lige så elendig forfatning.
Hjermitslevgaards areal angives omkring år 1800 til at være godt 1200 tønder land ager og eng og 257 tønder land overdrev.
Af bogværket >Danske Gaarde< fra 1908 fremgår, at Hjermitslevgaard på det tidspunkt var arbejdsplads for en fodermester, en forkarl, otte karle, tre piger, to daglejere og - om sommeren - seks polske piger. Gårdens samlede areal udgjorde da 630 tønder land.
Som på enhver herregård med respekt for sig selv, meldes der naturligvis også om spøgelser på Hjermitslevgaard, og flere har under den forrige ejer hævdet at have mødt fænomenerne:
At en sort hund skulle husere ved voldgraven, og man kan blive vækket af støjen fra arbejdsvogne, der om natten skramler rundt på gårdspladsen, og så er der også Den Grå Dame med dolk i hånden.
Denne lidt tvivlsomme overlevering vil vide, at hun var en ung pige, der kom i fortræd og derfor blev levende muret inde i stenhuset.
\emdash\emdash\emdash\emdash\emdash\emdash\emdash\emdash\emdash\emdash\emdash\emdash\emdash\emdash\emdash\emdash\emdash\emdash
http://www.xn--sterhjermitslev-4tb.dk/hjermitslevgards...
https://trap.lex.dk/Hjermitslevg%C3%A5rd,_Br%C3%B8nderslev
Hus Ø. Hjermitslev AA gaard
Mand Hus Ø. Hjermitslev AA gaard
Født: Dåb: Død: Begravet:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Hus Ø. Hjermitslev AA gaard
Matrikeloplysninger:
Ø. Hjermitslev By, Tolstrup (561360)
Matr.nr.10h
Areal210 m²
Vejareal
NoteringstypeSamlet fast ejendom
Journalnr.U2013-51103
Ændringsdato17-jan-2013
SagsID100072526
SFE ejdnr3212985
Hæstrupgaard AA gaard
Mand Hæstrupgaard AA gaard
Født: - Se Vogn Pedersen Dåb: Død: Begravet:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Hæstrupgaard AA gaard
Hæstrupgaard
Hæstrupgaard var en herregård allerede i 1400-tallet.
I 1424 tilhørte Hæstrupgaard den ukendte væbner Jens Persen.
Ejerhistorie
Tjenestefolk
Bygninger
Kulturmiljø
Ejerhistorie:
Hæstrupgaard blev i 1530 ejet af Vogn Pedersen, der tilhørte adelsslægten Vognsen. Ved Vogn Pedersens død arvede sønnen Jesper Vognsen og datteren Johanne Vognsdatter gården.
Johanne Vognsdatter giftede sig imidlertid med den ikke-adelige Hans Mørk og mistede derved sine adelige rettigheder. Hun måtte derfor overdrage sin andel af gården til broren, idet ikke-adelige ikke måtte eje privilegeret, dvs. skattefrit, adelsgods. Først med enevældens indførelse i 1660 blev denne regel ophævet.
Jesper Vognsen overtog Johanne Vognsdatters andel i 1583 og blev dermed eneejer af Hæstrupgaard. Vognsens efterkommere ejede gården frem til 1682, hvor Wulf Unger fra herregården Villerup overtog gården.
I 1688 hørte der ikke noget bøndergods under gården, men såvel Wulf Unger og Poul Iversen, der købte gården i 1704, øgede fæstegodset. Dette gods var hovedsageligt placeret tæt på Hæstrupgaard i de tilliggende sogne, hvilket gjorde både administrationen af fæstegodset og bøndernes udøvelse af hoveri på hovedgården lettere. Mens de nordjyske fæstebønder typisk kunne erstatte hoveriet med en pengeafgift, var dette derfor ikke tilfældet på Hæstrupgaard, hvor hovedparten af fæstebønderne var hoveripligtige.
Gårdens fæstegods blev yderligere forøget af både Laurs Thorsen og Erik Wilsbech, der begge ejede gården i sidste halvdel af 1700-tallet. I 1812 hørte der til gården 209 tdr. bøndergods - og Hæstrupgaard havde dermed nået de forjættede 200 tdr. hartkorn, der betød, at hovedgårdsjorden kunne opnå skattefrihed.
Efter at have opnået skattefrihed for hovedgårdsjorden, blev hovedparten af fæstegodset i tråd med tidens strømninger solgt til selveje mellem 1830 og 1849.
I 1906 købte Otto Christian Andersen gården af Niels Christian Nielsen. Otto Christian Andersen udstykkede gården, men kunne alligevel overdrage en hovedparcel af betydelig størrelse til sine to sønner Anders Andersen og Niels Møller Andersen i 1914. Førstnævnte købte sin broder ud og blev eneejer i 1917.
I år 2021 var gården ejet af Hæstrupgård ApS.
Kornumgaard AA gaard
Mand Kornumgaard AA gaard
Født: Dåb: Død: Begravet:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Kornumgaard AA gaard
https://tidsskrift.dk/index.php/historiejyskesamling/article/view/13434/25613
http://aurelia-clemons.dk/krnmgdx.htm
Prøv at Google ( kornumgaard )Ejes 1674 af Peder Thomsen Galskyt.
Vendsysselske årbøger 1937 Herredsfogeder side 23 - 56. 24/12/1731 fik Claus Ermandinger til Kornumgård bevilling til krohold. Vendsysselske årbøger 1923 side 137. og 1931 side 79 - 148 omtalende et begravelsesdigt fra1775, trykt i kirkebladet for Brønderslev og omegn nr. 12 - 1930. Vendsysselske årbøger 1932 side 221 - 227. Fra Brønderslevegnen 1935 - 36 side 286, studehold på 200 tdr. land. Og 1915 side 34, Peder Jensen Kjærulf, hvis søster var heks, Dorte Jensen Kjærulf nr. 771 .
Vendsysselske årbøger 1945 side 190 og 1946 side 340 - 353 - 381 - 388 - 399.- 1987 side 138. Hallund sogn s. 96.
Gå ind på www.skovtroldene.info og så ind på Kornumgaards historie, der finder du Anna og Jens Kjærulf, og sønnen Bagge Jensen Kjærulf.
Vendsyssels årbog 1949 side 141 - 147. C. Klitgaard.
Kornumgaards ældste Historie.
I >Jyske Samlinger<<, 4. I. 466 har jeg i sin Tid offentliggjort en Artikel om Kornumgaard i Vester Brønderslev Sogn og deri omtalt Gaardens Besiddere i Slutningen af Middelalderen, da de var jordegne Bønder af en Familie Eg (jysk Jeg).
Ligeledes har jeg Side 476 omtalt, at efter Herredsfoged Jens Andersen Kjærulfs og Hustru Anne Nielsdatter Griis' Død 0.16o6 fik deres søn,Morten Jensen Kjærulf, den ene Halvdel af Gaarden, og efter hans Død uden Livsarvinger o. 1607, opstod der Strid mellem hans Brødre Bagge Jensen Kjærulf ogVogn Jensen Kjærulf om,hvem der skulde have Besiddelsen af denne Halvdel, og efter Lensmanden paa Aastrup, Axel Galts, og Samfrænders Dom af 3. Marts 1608 og Viborg Landstings Dom af 24. Septbr. s. A. fik Bagge Kjærulf tilkendt Besiddelsen.
Senere er jeg kommet over nogle Breve og Tingsvidner i Viborg Landstings Dombog, A. 1608, som ikke synes mig uden Interesse til Belysning af denne gamle Selvejer-Bondegaards Historie.
Paa en af de til Kornumgaards Gods hørende Gaarde, Krogen i V. Brønderslev By, boede 0. Aar 1600 A nders Andersen Kjærulf, der var Søn af Anders Skriver i Hals Fogedgaard, død 1589, og Anne Andersdatter af Kornumgaard, død i Hellevad 1625. Anders Kjærulf var 1602-07 Ridefoged til Aastrup Len, da Bendix Rantzau var Lensmand, og 17. Dec. 1604 fik han kgl. Beskærmelsesbrev i Anledning af, at Lenets Fæstere havde undsagt ham, naar han paa Tinget skulde udføre Lensmandens Sager2). Efter at Bendix Rantzaus Svigersøn, Axel Galt til Ryumgaard, 1607 havde overtaget Lenet, fratraadte Anders Kjærulf sin Stilling her, og 1608 blev han stævnet for Landstinget af Axel Galt for en Klage over ham, som Lenets Fæstere havde sendt Lensmanden 22. Okt. 1608, og i hvilken de klagede over, at han havde taget mere i Fogedpenge end lovligt var og for andre Uredeligheder. Anders Kjærulf fremlagde da Tingsvidner fra de forskellige Herreder, hvor Lenet havde Fæstegaarde, og i disse, der var erhvervet 1604, erklærede Fæsterne, at de intet havde at beklage sig over, hvorfor han ogsaa nægtede Uredelighederne og-blev frikendt af Landstinget.
Men det var ikke den eneste Sag, Lensmanden havde indstævnet ham for; i >>Krogen< i V. Brønderslev boede ogsaa Anders Kjærulfs senere Svigersøn J e n s Simons e n, gift med Anders Kjærulfs og Else Laursdatters Datter Mette Andersdatter Kjærulf, og 12. Maj
1608 var der ved Jerslev Herreds Ting gaaet Dom angaaende denne Gaard, som Anders Kjærulf vilde >tilholde sig<<. Dommen kendes ikke, men Axel Galt tiltalte Anders Kjærulf, fordi der ikke af Gaarden var ydet Herlighedsafgift eller anden Rettighed til Aastrup Len.
Anders Kjærulf gjorde da gældende, at Gaarden hørte til Kornumgaards Gods og paaberaabte sig Jyske Lovs 3. Bogs 16. og 19. Kapitel om Skiben og Ledingshavne samt fremlagde I) Chr. III Brev, dateret Ribe Tirsdag -efter Helligtrekongers Dag 1543, i Følge hvilke P e d e r H a n s e n (Eg) i Kornum havde ladet handle med Kongen om hans og hans Medarvingers Bondegods, som er Øster Kornum og 3 Gaarde i V. Brønderslev By, den ene bor Jens Thygesen i, den anden Iver Madsen og Balser, og den tredje Thøger Christensen, hvilket Bondegods Peder Hansen og Medarvinger og deres Arvinger skulde have, nyde, bruge og beholde med deres rette Ejendom og Tilliggende saa fri og for saadan Landgílde, Tynge og Afgift, som deraf gjordes og gaves, før den sidst forleden Fejde her ude Riget begyndtes.
Videre fremlagdes II) Tingsvidne af Jerslev Herreds Ting Torsdag næst efter Sct. Hansdag 1542, at 8 Mænd vidnede, at P e d e r H a n s e n da havde ladet læse den anden Kong Christians aabne beseglede Brev hel og holden, uskrabet og uskaaret, lydende Ord fra andet, som herefter følger:
>Vi Christian, med Guds Naade, Danmarks, Sveriges, Norges, Venders og Goters Konge, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, gøre alle vitterligt, at Vi af vor synderlig Gunst og Naade haver undt og tilladt, at Peder Hansen udi Kornum og Anders Hansen udi Vester Brønderslev med begge deres Hustruer, som de nu haver, Kirsten og Maren, maa og skulle udi alle deres Livstid have, nyde, bruge og beholde deres fædrene Bondegods, som de haver liggende udi Vester Brønderslev Sogn, dog med saadant Skel, at de deraf aarlig skal give og fornøje Vort Slot Aalborg 1/2 Td. Smør, og skulle de holde Os om Aaret én Nat 12 Heste eller 6 Heste udi 2 Nætter og ogsaa tilmed give til Leding 10 Grot; skulle de og saaledes gøre fire lange Ægter, 2 om Sommeren og 2 om Vinteren. Og skulle de være fri for alle Ranstov og Sandemandstov. Thi forbyde Vi alle Vore Fogeder, Embedsmænd og alle andre, hvo de helst er eller være kunne, forskrevne Peder Hansen og Anders Hansen eller deres Hustruer her imod at hindre eller hindre lade, platse, dele, umage eller i nogen Maade Forfang at gøre.
Under Vor Hyldest og Naade! Givet paa Vort Slot København, Søndagen Lætatis ( : 4. S. i Fasten) 1521. Under Vort Signet.<< _ _
Dernæst fremlagde Anders Kjærulf III ) >>Stormægtigste højbaarne Fyrste, Konning Frederik den Andens aabne beseglede Pergamentsbrev givet paa Koldinghus d. 14. Maj 1580,
at eftersom ærl. og velb. Mand Peder Munk til Estvadgaard underdanigsten haver afstaaet og opladt til Hans Majestæt og Kronen en Søsterlod udi Øster Kornumgaard og Gods, som han med Hans Majestæts naadigste Tilladelse havde købt og sig tilforhandlet af en ved Navn P e d e r M ø r k i Musted, da haver Hans Majtt. naadigen solgt, skødet og afhændet fra Hans Naade og Kronen og til Jens Kjærulf i Ø. Kornum og hans Arvinger en Søsterlod udi Kornumgaard og Gods
at skulle have, nyde, bruge og beholde for evindelig Ejendom med slig Frihed, som hans Forældre foreskrevne Kornumgaard og Gods før hannem friest haver nydt og brugt haver. Dog saa, at han og hans Arvinger skulle være Hans Naade og efterkommende Konninger i Danmark og Kronen huld og tro og fuldgøre den sædvanlige Kronens Skyld, Herlighed og Rettighed, som Kongen og Kronen af forskrevne Kornumgaard og Gods bør at have, og som hans Forældre før hannem ogsaa (der) af gjort og givet haver<<. Videre frem1agde'Anders Kjærulf IV) et ærl. og velb.Mogens Juel til Knivholt, Jens Thomsen (Dan) til Hjermeslevgaard, tiltagen udi J ø r g e n H ø g s (til Todbøl) Sted, Thomis Svendsen (Orning, til Eget), Jens C1ausen ( Dyre, til Linderumgaard ), tiltagen udi Balzer Maltesens ( Viffert, til Rebstrup) Sted, J ens Kjærulf (antagelig Selvejer Jens Mortensen K. i Øster Halne), Anders Kjærulf (antagelig Anders Andersen K., Herredsfoged i Kjær Herred) i Peder Kjærulfs (antagelig Selvejer Peder Andersen K. i Ø. Halne) Sted, Jens Christensen og Søren Pedersen i Holt (i Dronninglund) deres Pergamentsbrev som (findes ?) med 6 Segl at være forseglet, >udi hvilket de bekende, at de efter Kgl. Majtts, strenge Befaling13) var forsamlede den Dag, som var Onsdag efter Vor Frues Hjemsøgning (María Besøgelsesdag 2. Juli)14) A n n o 1 5 7 4 i Vester Brønderslev Kirke at granske og forfare en Uenighed og Trætte, som begav sig mellem Jens Kjærul f i Kornumgaard paa den ene og hans Svoger Anders Thomsen udi Kongensgaard (V o g n s e n, til Stensbæk), Anders Skriver i Hals16) og Peder Mørk i Musted paa den anden Side, og indeholder samme Brev blandt andet, Jens Kjærulf at have frembaaret for dem en Register paa Kornums Gods, da fandtes det, at 17 Pund Korn med andre Bede efter gammel Landgilde, undtagen den Lod, Anders Skriver var udlagt, som bygget var af alt Godset, hvilket 17 Pund Korn lagt i 6 Lodder, enhver Part 21/2 Pund Korn 8 Skp., og kommer efter gammel Landgilde til Kronen 1/2 Td. Smør, 12 Hestes Gæsteri, 1 Skill. grot19). Dette Gods lagt i 6 Lodder falder paa hver Lod 11/2 Pd. Smør, 2 Hestes Gæsteri, 11/2 Skill., som samme gode Mænds og Bønders Brev i sig selv videre bemelder.
Derpaa fremlagde forskrevne Anders Andersen et ærl. og velb. Mand Henrik Gyldenstjerne til Aagaard hans aabne forseglede og underskrevne Brev V), dateret Aastrup 5. Dag December 1575, udi hvilket han kendes, at forskrevne Jens Kjæru1f haver fuldgjort ham paa Kgl. Majtts. Vegne for hvis kongelig Tynges Udgift aarlig skal gives og gøres af Kornum Gods, som haver ganget deraf, siden han `fik Aastrup, samme er om Aaret 1/2 Td. Smør, de 12 Hestehold, en Nat Gæsteri, 1 Skill. grot til Ledingspenge og 4 Ægter, de 2 om Vinteren, de 2 om Sommeren, saa han takker forskrevne Jens Kjærulf paa Kgl. Majtt.s Vegne godt for forskrevne Skyld og Opbørsel og for en god, lydig Tjener i alle Maade.
Endelig fremlagdes to lignende Kvitteringer VI og VII) for Betaling af de samme Afgifter til Herlighedsejeren, den ene udstedt 6. April 1597 af Peder Munk til Hammelmose (i Stedet for 12 Hestes Gæsteri var betalt 12 Mark) og den anden udstedt af Oluf Hansen, Skriver paa Aastrup, paa Lensmanden Enevold Kruses Vegne, 7. Jan. 1600.
Anders Andersen Kjærulf hævdede, at Kornumgaard og Gods var under én Afgift til Kronen, og mente derfor, at Herredstingsdommen af 12. Maj 1608 ikke burde staa ved Magt, hvortil Axel Galt gjorde gældende, at da Vidissen af det forannævnte Kongebrev kun lød paa Peder Hansen og Anders Hansen, men ikke paa deres Arvinger, og kun lød paa de to nævnte Mænd og deres Hustruers Levetid, mente han, at deres Arvinger ikke kunde have nogen Rettighed til det omstridte Gods. Da de under Sagen fremlagte Breve ikke fandtes inddragne i Herredstingsdommen, kendtes denne ugyldig, og Sagen tilbagevistes fra Landstinget til ny Behandling ved Herredstinget, idet det paalagdes Herredsfogeden i sin Dom at lade indføre Hovedindholdet af de Breve, der blev lagt i Rette for ham.
GPS N 57° 16.289', E 9° 55.540' 57.27148, 9.92567
https://da.wikipedia.org/wiki/Kj%C3%A6rulf
Kornumgaardlinjen
Fra stamfaderens søn Jens Kjærulf stammer >Kornumgaardlinjen<. Blandt efterkommerne af et af dennes kvindelige medlemmer kan nævnes de to brødre Laurids Mortensen Kjærulf til Viffertsholm (1647-1729) og Anders Mortensen Kjærulf til Bjørnsholm, Sødal m.fl. gårde (1662-1735), der 11. april 1724 begge optoges i den danske adel med ovennævnte våben. De efterlod ikke overlevende sønner.
Krogsgård Faarup AA gaard
Mand Krogsgård Faarup AA gaard
Født: Dåb: Død: Begravet:
Kvinde
Født: Dåb: Død: Begravet:
Børn
Notater: Mand - Krogsgård Faarup AA gaard
Prøv at Google ( krogsgaard fårup )Søren Christian Christensen Solgte det til Bjergmark i 1936 til 28.000 for jord og bygninger, ( de ville at Jørgen Christensen Krogsgaard skulle have overtaget det men han havde søgt om et statsejendom og fik en på Burholdt mark, den blev solgt til en der drev maskinstation, og opladede akumolatorer der, så brændte det. Så kom Mathsen fra Afrika i 1964 og købte den til Campingplads i 1964. Gården blev solgt i 1936 til 28.000,00. Tre år før var der solgt marken nordfor kaldet Solmarken til en kusine Kristine Marie Sørensen Rolighed til 25 kr, pr. tønde land.
GPS N 57° 16.72 0', E 9° 39.682' 57.27867, 9.66137
Matrikeloplysninger:
Fårup By, Saltum (570752)
Matr.nr.13ab
Areal143342 m²
Vejareal0 m²
NoteringstypeDel af samlet fast ejendom
Journalnr.U2000/06000
Ændringsdato05-sep-2000
SagsID20116949
SFE ejdnr8532998
http://nordjylland.flyfotoarkivet.dk/
https://earth.google.com/web/@57.27833842,9.66222395,15.47664904a,719.64791131d,35y,0h,0t,0r
Se billeder Solvejen
Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste
Denne hjemmeside blev lavet 22 Nov. 2024 med Legacy 10.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af chr40@c.dk