pil pil pil
Lars " Hansen " Mørk
(Omkr 1480-Omkr 1534)
Karen Pedersdatter Munk
Vogn Pedersen
Ingerd Jespersdatter ( Vognsen )
Hans Laursen Mørk
(Omkr 1530-1593)
Johanne Vognsdatter
(-1605)
Inger Hansdatter Mørk
(Omkr 1575-1637)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Peder Selgesen " Sørensen " Kjærulf

Inger Hansdatter Mørk

  • Født: Omkr 1575, Saltumgaard Saltum Hvetbo Hjørring
  • Ægteskab (1): Peder Selgesen " Sørensen " Kjærulf i 1596
  • Død: 1637, I Saltumgård i en alder af ca. 62 år
Billede

punkttegn  Notater:

Søster til Herredsfoged Vogn Hansen Mørk, der også bor i Saltumgård. Peder Segelsen Kjærulf.

Se Vensysselske Årbøger 1946 side 368 - 369 - 370.
Hansdatter Mørk, født o. 1570, død i Saltumgaard 1637. Gift før 1596 med Peder Selgensen Kjærul f, født 15. ., død i Saltumgaard i Efteraaret 1631, Søn af Søren Christensen, Skriver i Kjær Herred 1568 og o. 1578 Herredsfoged der, og Else Andersdatter Kjærulf af Holtet.2) Peder Selgensen boede 1604 i Tylstrup og fik da Manuskriptet Arni Magn. Nr. 16 in 8° foræret af sin >gode Svoger og Broder< Anders Jensen i Ø. Gerndrup, der var Søstersøn af Peder Selgensens Hustru (se III Slægtled 6). Dette Haandskrift fra sidste Aartier af 1400 erne indeholder >Jyske Lov< paa
Dansk og Latin samt Biskop Gunners Gloser, og det bærer Paategning om, at Jens Poulsen i Lyngby, Ridefoged til Hickeberg i Skaane, 1601 har foræret det til Niels Jensen, som 1602 gav det til sin >kære Broder< Anders Jensen i Ø.Gerndrup. Denne forærede det dernæst l7. Sept. 1604- til sin >gode Broder og Svoger< Peder Selgensen i Tylstrup til >en venlig Ihukommelse<, og 19. juli 1613 >haver jeg Peder Selgensen i Sønder Saltum efter min Søstersøn Niels Matzenns Anfordring foræret min >gode Ven og Broder< Niels Jensen,2) Borger i København, denne Bog til min venlig ihukommelse, dog med slig Forord, at han den ikke skal afhænde fra sig til nogen uden til min Hustru eller Barn. Underskrift: pr. Selgennsen. Niels Jensen forærede dog 24. jan. 1614 Bogen til sin >gode Ven< Mouritz Christensen, Byskriver i København, som imidlertid 5. Jan 1619 leverede den tilbage efter Niels Jensens Begæring.
Omved 1604 flyttede Peder Selgensen til Vadumtorp i Vadum Sogn, og efter hans Svoger Vogn Hansen Mørks Død 1606 flyttede han til Saltumgaard og blev da Herredsfoged i Hvetbo Herred. Med sin Hustru fik han 1/2 Saltumgaard, og fra sin Moder havde han arvet 1/5 af Fogedgaard i Vadum, ligesom han ogsaa ejede Part i Bjørum Skov i Vadum Sogn og Gaarden Kolding i V. Hassing Sogn, men hans økonomiske Forhold var dog ikke gode efter >Kejserkrigen< 1627-29, og 3. Maj 1631 lovbød han paa Kjær Herreds Ting 'sit jordegods i dette Herred. Om hans Strid mod hans Hustrus Søskende om Arven efter hans Svigerfader Hans Mørk i Saltumgaard.
Efter hans Død i Efteraaret 1631 havde hans Enke og Børn en Del Bryderi med hans Kreditorer, bl. a. Borgmester Hans Sørensen i Aalborg, og 1633 Jakob Jakobsen i Nykøbing Mors, der 1629 havde forstrakt dem med 18 Tønder Korn. De havde 9 Børn, om hvilke yderligere henvises til >Kjærulfske Studier< S. 363 f.
og 1931 side 77.

Vendsysselske Præstefamilier side 173.

Vendsysselske årbog 1931 Skoleholderne side 76.
I 1634 var her en Skolemester Niels Hansen, der antagelig var kommet hertil fra Em 1626. Han havde 1616 opholdt sig paa Stougaard, antagelig Herregaarden i Tørring Sogn vest for Horsens, og dernæst havde han opholdt sig paa Rosenholm, hvorfra han 1618 fik Afskedspas af Holger Rosenkrantz.
Saa tjente han Kaptajn Abraham Bierring paa Kongsgaard ved Ebeltoft i 11/2 Aar og havde Afskedspas derfra 30. Decbr. 1620; endvidere havde han Afskedspas fra velb. Hans Skade paa Rolsegaard i samme Egn, dateret 25. Maj 1624 og fra Sognepræsten i Knebel Hr. Albret Jensen 23. Maj 1625 samt Vidnesbyrd af Sognemændene i Em Sogn, hvor han havde opholdt sig nogen Tid, dateret Emb 9. Okt. 1626. Antagelig har han været Skriver paa de forskellige Herregaarde, og han synes at have været en ret bemidlet Mand, hvad der just ikke var almindeligt for Skoleholdernes Vedkommende; af en Registrering I hans Bo ses han saaledes at have haft følgende Gældsbreve: Gert Bryske til Margaard og Vedø 34 Daler, Christen Jensen i Thise 6 1/2 Dlr., Thomas Christensen i Sulsted 14 Mark, Niels Nielsen i V. Brønderslev 5 ½ Dlr., Thomas Nielsen i Klæstrup 8 Sldlr. og 3 Skp. Byg og Christen Sørensen i V. Brønderslev 5 Sldlr. I Boet var ogsaa 2 Sølvskeer, og endvidere havde han en Del Stude udstationeret i Omegnen, saaledes 1 i Lørslev i Ugilt Sogn, 1 I Svennum i Jerslev Sogn, 1 i Thise Sogn, 1 i Nørgaard i Vrensted S., 1 i Kalsensgaard i Jetsmark Sogn og 1 Kvie hos Hans Skræder i V. Brønderslev.
Niels Hansen, der tillige var Foged over Jørgen Grubbes Gods her i Egnen, hørte altsaa næppe til den Kategori af Skoleholdere, der var Murer om Sommeren og Skolemester om Vinteren; men trods de tilsyneladende gode økonomiske Kaar, hvorunder han og hans Hustru Maren Thomasdatter levede, ramte Ulykken dem dog ved et Tilfælde, thi >naar Uheld være skal o. s. v.<<, som Fader Holberg siger.
St. Steffensdag 1634 kom en Karl Peder Jensen, som tjente hos Herredsfoged Peder Selgensen (Kjærulfs) Enke Inger Hansdatter Mørk i Saltumgaard ind til Maren Mortensdatter, der holdt Krohus i V. Brønderslev, og noget efter kom Skolemester Niels Hansen derind og fik sig en Kande Øl. Sandsynligvis blev det ikke ved den ene Kande, og da Peder Jensen spurgte Skolemesteren, om de skulde brydes, tog denne ham, satte ham ovenfor sig ved Bordet, skænkede for ham i et Stob og bad ham drikke med sig, i modsat Fald skulde han slide Kanden itu paa ham. Peder Jensen vilde ikke lade sig lumpe af Skolemesteren, og saa røg de sammen paa Gulvet og fik hinanden i Haaret; men pludselig faldt Karlen om uden at nogen havde set, at Skolemesteren havde gjort ham nogen Skade. Skolemesterens Hustru kom nu til, og da hun løste den døde Karls Klæder op, saa man, at han havde faaet et Knivstik i Bugen, og der blev saa taget Syn over Liget, og paa første Retsdag derefter blev der paa Jerslev Herreds Ting, hvor Lars Dyrskøt i Aagaard i Ørum som Fuldmægtig for Fru Birthe Lindenov til Bangsbo forfulgte Sagen, opkrævet Sandemænd til ved Landstinget 17. Febr. At sværge deres Tov over Skolemesteren, som var blevet sat i Fængsel paa Hjermeslevgaard. Niels Hansen tilstod sin Forbrydelse baade for Præsten, der besøgte ham, og paa Tinget, og Sandemændene kendte ham skyldig, saa Udsigterne til at bjerge Livet var ikke gode. Men han gjorde dog Forsøg derpaa. Hans Hustru gik op til Thorsmark, hvor Ridefogeden til Hjermeslevgaard Christen Hansen boede, og hun gav denne indflydelsesrige Mands Hustru Anne Jensdatter et Sølvstob, for at hun skulde faa sin Mand til at hjælpe Skolemesteren til sin Fred igen End-videre lod Skolemesteren sig 3. juledag syne af 4 ansete Mænd - Niels Baggesen Kjærulf i Kornumgaard, Christen Jensen i Burholt, Jens Nielsen og Oluf Sørensen i V. Brønderslev -for at de skulde se den Skade, som han foregav, at salig Peder Jensen havde gjort ham i Slagsmaalet, og da saa de, at der blandt andet var revet en Lok af hans Haar, og at han havde 2 Saar paa venstre Haand Og endelig tog Skolemesteren Stokkenævn af 24 Dannemænd tillige med de Mænd, som den Dag Tinget søgte, om hvorledes han havde skikket sig >i By og uden By, til Kirke, til Ting, til Stævne, i Forsamling og uden, og hvorledes han havde omgaaedes dem< i den Tid, han havde været hos dem. Og da svarede først Stokkenævningerne af V. Brønderslev og senere de andre, at saa meget Niels Hansen havde været i deres Omgængelse . . _ >havde han forholdt sig imod dennem som en ærlig, trofast Dannemand sømmer og burde at gøre og forholdt sig mod dennem uden Oprør, Parlement, Klammeri eller Trætte, troligen og vel . . . . . før end nu en kort Tid siden den ulykkelige Tilfald, som omvundet er, sig haver paa St. Steffensdag (disver) tildragen imellem ham og en Dreng af Saltum<. Paa Tinget 8.Jan. fremkom endvidere Christen Pedersen i Hobro og tilbød paa Niels Hansens Vegne Sølv, Penge, Bod og Bedring for Manddrabet.
17. Februar svor Sandemændene fra Jerslev Herred altsaa deres Tov over Niels Hansen paa Viborg Landsting, og 19. Febr. faldt Dommen i Henhold hertil paa Jerslev Herredsting, hvor Herredsfogeden Peder Jensen Kjærulf tog 8 Meddomsmænd til sig (Peder Thomsen Galskyt i Kornumgaard, Lars Dyrskjøt i Aagaard, Niels Madsen i Musted, Niels Nielsen paa Nejst, Lars Moustsen i Hjermeslev,~ Søren Sørensen i Pajhede, Chr. Nielsen i Vrensted og Jesper Christensen i Østergaard), og de dømte Niels Hansen til at straffes paa sin Hals.
Før Domfældelsen skete, gav Skolemesteren til Kende paa Tinget, at han skyldte Niels Baggesen Kjærulf i Kornumgaard 7 Daler i Rest paa en Hest samt Niels Brask i Aalborg Betaling for 1/2 Tønde Byg og 2 Slettemark. Endvidere fremstod, før Dommen blev afsagt, Jens Madsen i Binderup paa sin Husbond Jørgen Gubbes Vegne og spurgte Skolemesteren, om han ikke havde oppebaaret mere af Jørgen Grubbes Tjenere, end hans Regnskab viste, samt om han skyldte den gode Mands Fogeder eller Fuldmægtige mere, end Opskriften viste, i saa Fald skulde han bekende det, nu da den visse Død var ham saa nær. Skolemesteren bekendte da, at han havde et Par Klædesbukser med 3 Lag Snore paa og saa gode som 8 Daler samt en kort Laas liggende hos Christen Pedersen i Hobro, men den Sadel paa den sorte Hest, som var anholdet, var Lars Nielsens i V. Brønderslev - han havde forsøgt at flygte efter Drabet.
Da Skolemesteren var en bemidlet Mand, blev der nedlagt Paastand om, at der forlods af hans Bo skulde udredes Omkostningerne ved hans Domfældelse ved Herredstinget, Sandemandstovet i Viborg og til Skarpretteren for hans Henrettelse; men Jens Madsen I Binderup, der skulde varetage Jørgen Grubbes Interesse i Niels Hansens Boslod, protesterede imod at Skarpretteren fik mere betaling, end han skulde have i Følge den mellem ham og Herredsmændene sluttede Kontrakt, og denne Paastand godkendte Dommeren.
Skolemesteren blev saa halshugget, og Jørgen Grubbe fik den Del af Fællesboet, der tilkom ham, deriblandt 1 Lovbog vurderet til 10 Mark; I Slutningen af April holdtes der Skifte efter ham. Imidlertid havde Christen Sørensen i Krogen stævnet hans Enke for hendes Anpart af Niels Hansens Gæld
til ham for 1 Hørlagen, barket Læder til et Par Sko og 2 Dages Møgagen. Forøvrigt sørgede Enken Maren Thomas datter ikke længe; Henrettelsen fandt Sted sidst i Marts Maaned, og før 25. Juni samme Aar`var hun gift med Niels Mortensen i V. Brønderslev, der I December gjorde Krav paa Tilbagelevering af det Sølvstob, som Maren havde givet Chr. Hansens Hustru i Thorsmark paa Betingelse af, at hun skaffede hendes Mand sin Fred igen.
Hans Eftermand i Skoleholdet blev antagelig Lars Sørensen, Søn af Søren Nielsen i Sterup i Jerslev Sogn, der var Skoleholder i V. Brønderslev 1640, og som sidstnævnte Aar blev gift med Karen Andersdatter, Datter af Anders Ludvigsen i V. Brønderslev, med hvem han ikke var beslægtet nærmere end i 4. Led.



BIRT: RIN MH:IF569
DEAT: RIN MH:IF570


Billede

Inger blev gift med Peder Selgesen " Sørensen " Kjærulf, søn af Søren Christensen Skriver og Else Andersdatter Kjærulf af Holtet, i 1596. (Peder Selgesen " Sørensen " Kjærulf blev født cirka 1571 i Vester Holtet Ajstrup og døde i 1631 i Saltumgård.)




Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 15 Jun. 2020 med Legacy 9.0 fra MyHeritage; indholdsophavsret og vedligeholdelse af chr40@c.dk